Skal han virkelig have lov til at bestemme det?

fo82 skriver:

Det er jeg nu ikke enig i, hvis du f.eks får lavet formstøbte propper vil de på et tidspunkt ikke passe længere fordi øregangen bliver større... Derfor er der en tidsbegrænset passegaranti. 

Jeg ser det ofte i mit job at propper skal støbes om, og ledninger til høreapparater skal skiftes til en størrelse større i løbet af den 4 årig periode en bruger har sine høreapparater... 

Det er rigtigt, at øregangene bliver større og at øret kan blive længere oppe i årene, formentlig pga tyngdekraft. Men det betyder ikke, at øret vokser.

PUHK skriver:

Om barnet som 8-årig "virkelig gerne" vil have huller i ørerne eller ej, ændrer formentlig (og forhåbentlig) ikke på, om en forælder synes, det er en god ide eller ej. Hvilke argumenter er det, du forestiller dig, barnet il komme med?

Men nej, jeg synes med større beslutninger, at man som forælder siger: "det må far/mor og jeg lige snakke om først", og så tager man den samtale privat, finder et kompromis og går fælles ud med beslutningen.

Hvordan kan det ikke være at spille barnet ud mod faderen (bevidst eller ubevidst) at gøre far til "den onde" (som du vidt nok selv skrev i dit første indlæg)?

Jeg synes ikke at mor og far altid bare skal snakke, hvorfor ikke lade barnet sige noget? Jeg ved da ikke hvad hun kan sige, men derfor kan man da godt lytte. Få faren til at forstå at der altså er mange 8årige der har øreringe og det er normalt.

Ja ja jeg sagde far skulle være den onde, men det siger du jo ikke til barnet, jeg synes bare at det må være far(moren kan være der) der fortæller pigen at han synes hun skal vente.

Mami skriver:

Jeg var kun 1 måned da jeg fik huller i ørene, så i din ex optik var jeg en vanvittig fræk Baby  - ej vel? 

Jeg havde givet hende de huller, og så havde jeg sagt det som det var, at du forsøgte at finde et kompromis, men det ville han ikke imødekomme så du tog en selvstændig beslutning på lige fod med ham. 

Det er da ikke "at tage en selvstændig beslutning på lige fod med ham", idet hun rent faktisk ændrer status quo med hendes beslutning. Så hvis du og din mand var uenige om omskæring, så er det også helt okay at tilvælge omskæring uden enighed, fordi du har taget en beslutning på lige fod med ham? Eler hvis en er for og en anden imod piercing?

Yurie skriver:

Jeg synes ikke at mor og far altid bare skal snakke, hvorfor ikke lade barnet sige noget? Jeg ved da ikke hvad hun kan sige, men derfor kan man da godt lytte. Få faren til at forstå at der altså er mange 8årige der har øreringe og det er normalt.

Ja ja jeg sagde far skulle være den onde, men det siger du jo ikke til barnet, jeg synes bare at det må være far(moren kan være der) der fortæller pigen at han synes hun skal vente.

Som otte-årig har du altså ikke ret mange saglige argumenter. Det er "det har jeg lyst til" og "det har Mette og Kristina fra min klasse også".

Og jo - du gør barnet opmærksom på, at mor er den søde, der gerne vil give dig lov, og far er den onde. Og det er helt og aldeles unødvendigt og udelukkende et spørgsmål om, at mor gerne vil bibeholde heltindestatus.

PUHK skriver:

Det er rigtigt, at øregangene bliver større og at øret kan blive længere oppe i årene, formentlig pga tyngdekraft. Men det betyder ikke, at øret vokser.

Men tyngdekraften ændrer jo ikke på afstand mellem øregang og top øre hvis ikke brusken ændrer sig ;-) 

PUHK skriver:

Som otte-årig har du altså ikke ret mange saglige argumenter. Det er "det har jeg lyst til" og "det har Mette og Kristina fra min klasse også".

Og jo - du gør barnet opmærksom på, at mor er den søde, der gerne vil give dig lov, og far er den onde. Og det er helt og aldeles unødvendigt og udelukkende et spørgsmål om, at mor gerne vil bibeholde heltindestatus.

Det kommer sku an på barnet..  Ja det kan godt være at det bare er fordi de har lyst, de har set nogle flotte øreringe, et eller andet, men derfor kan man jo godt sætte sig ned som forældre og barn og snakke om det. hvilke øreringe hun må bruge, omkring rensning, de ting, det kan en 8årig godt forstå og jeg synes hun skal være en del af det.

Nej det handler om at jeg ikke vil lyve og sige: Nej jeg synes ikke du skal have øreringe endnu, men at far gerne vil have at du venter lidt, og derfor er vi blevet enige om at du venter nogle år, eller vi kan snakke om det igen senere.

PUHK skriver:

Det er da ikke "at tage en selvstændig beslutning på lige fod med ham", idet hun rent faktisk ændrer status quo med hendes beslutning. Så hvis du og din mand var uenige om omskæring, så er det også helt okay at tilvælge omskæring uden enighed, fordi du har taget en beslutning på lige fod med ham? Eler hvis en er for og en anden imod piercing?

Hvis far på ingen måde vil tale eller vil indgå et kompromis, mener jeg at mor må tage beslutningen udenom far ja, hvis den ene får sin "vilje" ved at stå stejlt kan den anden vel også? 

Mami skriver:

Hvis far på ingen måde vil tale eller vil indgå et kompromis, mener jeg at mor må tage beslutningen udenom far ja, hvis den ene får sin "vilje" ved at stå stejlt kan den anden vel også? 

Nej for forskellen er, at den ene vil ændre sit barns udseende permanent - det må du da kunne se!

Mami skriver:

Hvis far på ingen måde vil tale eller vil indgå et kompromis, mener jeg at mor må tage beslutningen udenom far ja, hvis den ene får sin "vilje" ved at stå stejlt kan den anden vel også? 

Så hvis din ex ville klippe barnets hår og du sagde nej, det kommer bare ikke til at ske, så måtte han godt gøre det, fordi det er det hun vil og du er ikke til at rokke.??

Eller hvis barnet vil  have en tatovering, før barnet er 18, far siger ja, men du siger nej, kun når barnet er 18, skal han så bare tage barnet med ned og få den alligevel, for du er jo ikke til at rokke før barnet er 18..??

Sådan kan man sku ikke gøre tingene, hvis man skal kunne samarbejde om barnet. Du ender med at exen jo ikke stoler på hvad du siger.

Og det er barnet det går udover.

Yurie skriver:

Det kommer sku an på barnet..  Ja det kan godt være at det bare er fordi de har lyst, de har set nogle flotte øreringe, et eller andet, men derfor kan man jo godt sætte sig ned som forældre og barn og snakke om det. hvilke øreringe hun må bruge, omkring rensning, de ting, det kan en 8årig godt forstå og jeg synes hun skal være en del af det.

Nej det handler om at jeg ikke vil lyve og sige: Nej jeg synes ikke du skal have øreringe endnu, men at far gerne vil have at du venter lidt, og derfor er vi blevet enige om at du venter nogle år, eller vi kan snakke om det igen senere.

 

Hvis børn på 16 år ikke kan gennemskue konsekvenserne, så er jeg ligeglad hvor fremmelig din 8årige er - det kan hun/han heller ikke.

Og det handler da ikke om at lyve? "Din far og jeg har besluttet, at...." Det er da sandheden! Og har du selv børn? For jeg kan love dig for, at man en gang i mellem bliver nødt til at ty til en løgn for at beskytte eller skærme dem.