Skal han virkelig have lov til at bestemme det?

Yurie skriver:

Det er der ingen der har, men det er sku også hans barn.

Så bare fordi hun bor hos moren, er det kun mor der har en mening omkring hvad pigen må og ikke må.
Og så forstår man ikke at fædrene ikke bliver hørt, når der sidder en som dig og siger; Han har sku ikke noget at have sagt, hun bor hos mor, så mor bestemmer.

Der er ingen der siger at diktere, han har en mening og han vil gerne have at hun venter. Skal hun bare lade pigen gøre alt, bare for at trodse faren? Måske ødelægge et godt samarbejde, som kun vil gå ud over pigen, der så måske vil se endnu mindre til sin far??
Håber ikke at du tænker at det er en fair måde at dele et barn.

De har et barn sammen, så må de snakke sammen, hvad de mener er bedst og så må de gøre det på den måde, sku ikke gå bag ryggen på hinanden..

Dårlig stil

 

Læs da indlægget, faren har intet med pigen at gøre i hverdagen af egen vilje, ergo han har fravalgt at være en del af rollen.

jeg har ikke læst dit indlæg, for jeg gider ikke bliver ked af sådan en tilsvining du har lagt op til i dine første linjer.

jeg er all in for fædre rettigheder og hader de bliver trampet på, men som det også gælder mødre, siger man a siger man b, så er far en lige så stor del af hverdagen og dennes beslutninger skal han selfølgelig høres, en deltagene forældre vil indgå et kompromis, en ikke deltagene vil være som pigens far i min optik. 

Og jeg snakker ikke om antal af samværs dage, jeg snakker engament, deltager begge forældre i møder med skole? Hverdags beslutninger, sport og fritids aktiviteter? 

PUHK skriver:

Yuries svar til dig repræsenterer fint min holdning, så jeg vil lade det stå for sig selv.

Så ingen af jer har forstået det ikke handlet om antallet af samværs dage 

jamen så skriv du med yurie jeg forlader debatten nu, der kan ikke koges mere på den fra mit vedkommende  

Mami skriver:

Læs da indlægget, faren har intet med pigen at gøre i hverdagen af egen vilje, ergo han har fravalgt at være en del af rollen.

jeg har ikke læst dit indlæg, for jeg gider ikke bliver ked af sådan en tilsvining du har lagt op til i dine første linjer.

jeg er all in for fædre rettigheder og hader de bliver trampet på, men som det også gælder mødre, siger man a siger man b, så er far en lige så stor del af hverdagen og dennes beslutninger skal han selfølgelig høres, en deltagene forældre vil indgå et kompromis, en ikke deltagene vil være som pigens far i min optik. 

Og jeg snakker ikke om antal af samværs dage, jeg snakker engament, deltager begge forældre i møder med skole? Hverdags beslutninger, sport og fritids aktiviteter? 

Om han så så hende en gang om måneden, er han stadigvæk hendes far, og bør blive hørt, når det handler om sådan nogle ting.
Han er hendes far,

Han har en stærk mening, at vi så synes det er åndsvag er jo lige meget, det er hans mening og den har han ret til at have, og det betyder jo også at han holder af sin datter, og er nervøs. at han overreagere, ja, men han har nok ikke haft en datter på 8år før, kender nok ikke til meget omkring små piger.
Så må man jo sætte sig ned med og finde ud af hvorfor han har den mening, og så finde en løsning på den måde, i stedet for at gå bag hans ryg.

Hvad så med fædre (og mødre) der kæmper i krigen, rejser i flere måneder af gangen, har de så heller ikke en mening omkring større ting, eller skal den forældre der er hjemme, bare tage alle beslutningerne.

Vi ved ikke hvad han deltager i, bare fordi han ikke deltager i hverdagen, kan han jo godt være aktiv i hendes skole. Synes ikke det er fair at bare fordi ikke er der i hverdagen, har han ikke noget at have sagt.

Synes det er et forkert syn at have på det. Du går ikke ind for at mænd bliver trampet ned, men det bliver de jo af det du siger, at de kun må sige noget, hvis de er der i hverdagen.

Igen dårlig stil.

Mami skriver:

Så ingen af jer har forstået det ikke handlet om antallet af samværs dage 

jamen så skriv du med yurie jeg forlader debatten nu, der kan ikke koges mere på den fra mit vedkommende  

Nej det handler om at du synes det er ok, bare at tage en beslutning om give datteren noget, som faren ikke ønsker hun skal have endnu. Altså gå bag hans ryg og måske ødelægge et godt samarbejde.

Yurie skriver:

Så kan du sige; Ja, du fik din vilje, men jeg lader hende ikke vente til hun bliver konfimeret(var det ikke der han ville sige ja) for det er ikke fair for pigen, for hun vil virkelig gerne have de her øreringe.

Og så må han så lige til at styre sig med det der sexsymbol, den eneste der gør hende til sexsymbol er ham.. Hvor har han det fra?

Det er jo ikke fordi hun vil gå med g-streng..

Har du spurgt ham hvorfor han reagere på den måde?

Men det er jo hans holdning som forælder - at øreringe ikke hører til små børn og der har han jo ret til at have. 

Derudover er det da bedst at far og mor står sammen selvom de ikke er enige. Hvis barnet vil have en is og far synes det er fint mens mor synes det er skidt - skal far så sige du måtte godt få for mig men mor synes ikke du skal have en? Det er i princippet det samme. 

Ser din lillesøster dig som mor siden du bringer det op som eksempel? 

mor:) skriver:

Men det er jo hans holdning som forælder - at øreringe ikke hører til små børn og der har han jo ret til at have. 

Derudover er det da bedst at far og mor står sammen selvom de ikke er enige. Hvis barnet vil have en is og far synes det er fint mens mor synes det er skidt - skal far så sige du måtte godt få for mig men mor synes ikke du skal have en? Det er i princippet det samme. 

Ser din lillesøster dig som mor siden du bringer det op som eksempel? 

Nej, ikke som mor, men en af dem der har opdraget hende, grund til at hun er den person hun er i dag(siger hun selv). Jeg har guidet hende igennem livet. Så jeg har været med til beslutninger omkring hende.

Ja, men ligefrem at hun bliver et sexsymbol, det er det jeg tænker på, hvor han har fra?

Nej, ikke omkring en is, men når det handler om noget som øreringe, synes jeg godt man kan sige, far synes du skal vente lidt.

Yurie skriver:

Nej, ikke som mor, men en af dem der har opdraget hende, grund til at hun er den person hun er i dag(siger hun selv). Jeg har guidet hende igennem livet. Så jeg har været med til beslutninger omkring hende.

Ja, men ligefrem at hun bliver et sexsymbol, det er det jeg tænker på, hvor han har fra?

Nej, ikke omkring en is, men når det handler om noget som øreringe, synes jeg godt man kan sige, far synes du skal vente lidt.

Og så kan hun blive ved med at plage mor fordi hun ved mor i bund grund synes hun godt må få dem? Igen princippet er i min optik det samme som en is. 

Selvom du har været med til at opdrage så er du søster og søstre må nu engang godt være på hinandens side uden at det virker forvirrende for et barn. 

Hej ts

jeg forstår din frustration men vil blot skrive at jeg synes det er flot du prioriterer samarbejdet højere 

mor:) skriver:

Og så kan hun blive ved med at plage mor fordi hun ved mor i bund grund synes hun godt må få dem? Igen princippet er i min optik det samme som en is. 

Selvom du har været med til at opdrage så er du søster og søstre må nu engang godt være på hinandens side uden at det virker forvirrende for et barn. 

Nej, for hun ved at de har lavet en ny aftale(at vente), fordi far mente at det var for tidligt. Så skal det jo ikke diskuteres igen.

Ja, det har du ret i, men hun havde ikke andre rigtig kvindemodeller at læne sig op af, men hun er skam ikke blevet forvirret, men ved at hun altid kan støtte sig til mig, hvis hun er fortvivlet og har det hårdt.

Men jeg sagde bare at jeg vidste hvordan det var at være den der mente at det var ok at få øreringe tidligt, hvor der var en anden der sagde nej(min far). Og hun fik det først som 12årig.

Chraz skriver:

Hej piger

Min datter på 8 vil så forfærdeligt gerne have huller i ørerne. Hun snakker om det næsten dagligt. For mig og min mand (som IKKE er hendes far) må hun gerne. Men hendes rigtige far siger nej!

Han ser hende kun hveranden weekend og kontakter hende ikke i hverdagen og sådan har det været de sidste 4 år. Jeg har altid været den primære forsørger og har været den der har haft mest med hende og gøre. Så jeg bliver ret frustreret over jeg ikke kan opfylde hendes ønske p.g.a ham. 

Skal han virkelig have lov til at bestemme hvorvidt hun må få dem eller ej? Hans grund til at sige nej er at "hun skal ikke udstille sig for drengene og være et sexobjekt" Hvilket jeg jo synes er noget komplet vrøvl!

Hvad havde i gjort? Havde i respekteret hans ønske eller trodset ham? Vores samarbejde fungerer normalt fint.

Kan du ikke se om du kan finde nogle små fine clip øreringe? Så kan hun bruge dem. :-)