Erfaringer med sensitive børn?

Jeg leder og leder efter den artikel, for den var faktisk ret spændende, også derfor den blev gemt trods den rent faktisk var af rigtig papir :laugh: Men vi er jo flyttet for nyligt og det lader til den har puttet sig .. Men jeg søger videre ;)

Lea er en 'high need' baby, og går vidst også under sensitive børn. Hun er perfektionist helt in til benet, og når tingene ikke går som hun ville det hovedet, så flyver tingene rundt i stuen af raseri. Hun er derfor også meget koncentreret, når hun prøver at lave noget, g sætter hun sig for noget, så bruger hun alle de vågne timer i døgnet på, at lære det. Sidste vinter havde hun f.eks set, at vi havde brugt tændstikker, til at tænde brændeovnen med, og hun satte sig for, at hun ville lære at tænde dem. Vi tænkte, det er vidst lidt for farligt, så de blev lagt væk - men hun gik målrettet eftetr dem, og fandt nye metoder til at skaffe dem på, selvom de var blevet lagt højt oppe. Så til sidst satte jeg mig med hende i et par timer, og så lykkedes det for hende :) Da hun derefter havde tændt et par stykker lagde hun dem fra sig, og gik løs på et stort puslespil, hun havde fået i fødselsdagsgave - og brugte 1 hel uge på det :laugh:

Jeg har ikke facit på hvad man SKAL gøre og det må vel også være individuelt fra barn til barn. Men her er et eks på hvad vi f.eks har gjort. Sidst vi var til familetamtam, på restaurant med 20-25 mennesker og det hele bare blev for meget for Viktoria og hun bare sad og græd til sidst, der gik vi en lille tur, satte os på en bænk og snakkede om det. Ja der er mange mennesker, og ja det er varmt og folk larmer, men sådan er det når man er ude til fødselsdag. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig? Hvad med maden, vil du slet ikke have noget? Ok så spiser du bare lidt brød og drikker din juice. I den dur. Trækker hende lidt til side, for sat ord på hvad der foregår. Giver hende et kram og fortæller hende det er ok. Så går tingene som regel lidt nemmere bagefter. Jeg synes ikke jeg pakker hende ind i vat el lign. Og jeg tror bestemt ikke hun er et diagnosebarn, jeg tror bare hun har brug for lidt ekstra støtte i visse situationer.

Hej! Jeg er ny bruger her på siden, men har læst mange debatter gennem det sidste års tid. Det der fik mig op af stolen, og gav mig en 'vild' lyst til at deltage netop nu, var overskriften: Jeg har nemlig en datter der er sensitiv og så kan i kalde mig pylret eller mange af de andre ting der er nævnt her på siden, men faktum er at min datter er anderledes. Jeg har været til nogle foredrag om sensitive børn og haft kontakt til PPR (her kalder de det 'sanseintegrations-vanskeligheder')og endelig er der nogen der forstår mig og min datter. Jeg vil gerne dele mine erfaringer, til dem der kan bruge det til noget, men måske kan vi finde en anden måde at 'tale' sammen på, end her på siden.

torning; velkommen til sitet. Og dertil skal så siges, at det IKKE er særligt gavnligt for et debatforum at ville tale sammen i skjul ;) Faktisk ret dræbende...

Hej Bibi. Jeg vil gerne debatere her på siden, men det er en meget lang historie, som nok er ret uinteressant for folk som ikke har såddan et barn. Og desuden er der kommet nogle ret skrappe udtalelser fra andre brugere af siden, som gør at jeg ikke har lyst til at dele min historie med resten af danmark. Indlægget hed 'Erfaring med sensitive børn?', men nogle har åbentbart et stort ønske om at fortælle deres egen holdning til hvordan andre skal opdrage deres børn, og ikke så meget om selve emnet. Ja, undskyld hvis jeg er lidt 'spids', men måske skal man bare tie stille, istedet for at udtale sig om noget som man ikke har forstand på.

Selvfølgelig skal der være plads til holdninger i et debatforum, men der skal også være plads til tråde, der holder sig specifikt til en problemstilling. Denne tråd var tænkt som en tråd om erfaringer med sensitive børn, og det er der nu folk, der gerne vil tale om. Hvorvidt begrebet så eksisterer eller ej, kan så debatteres videre i en ny tråd om det emne. Og så er tiden også inde til at lytte til nye brugere. Det er jo bestemt værd at lytte til, at en bruger gerne vil diskutere et emne, men umiddelbart oplever, at emnet drukner i holdninger. Jeg forstår godt den anke :huh: Vil man lufte holdninger til dette område kan man derfor starte en ny tråd, og har man erfaringer med sensitive børn, så ser jeg dem meget gerne i denne tråd. :)

Nu hvor der er nogle stykker i denne tråd, der har erfaringer med sensitive børn, så er jeg nysgerrig efter at få svar på følgende: Hvornår/hvordan fandt I ud af, at jeres børn var sensitive? Som babyer eller senere? Og behandler I det sensitive barn anderledes end jeres evt. andre børn? Altså skal de se mindre TV f.eks.?

torning skrev:

Ja, undskyld hvis jeg er lidt 'spids', men måske skal man bare tie stille, istedet for at udtale sig om noget som man ikke har forstand på.

Velkommen - du må gerne have en mening. Kom endelig med mere af den :)

Webredaktøren skrev:

Nu hvor der er nogle stykker i denne tråd, der har erfaringer med sensitive børn, så er jeg nysgerrig efter at få svar på følgende: Hvornår/hvordan fandt I ud af, at jeres børn var sensitive? Som babyer eller senere? Og behandler I det sensitive barn anderledes end jeres evt. andre børn? Altså skal de se mindre TV f.eks.?

pudsigt du spørger, jeg ville lige stille samme spørgsmål. Torning, hvis nogen synes at det du skriver er kedeligt på en eller anden måde.. ja, så må de bare springe over. Jeg var selv til 'Mystikkens Univers' messe... og der var nogle interessante bod omkring emnet, 'sensitive børn'. Har selv en datter (dog 1992 årgang...) som uden tvivl er sensitiv... og det er ikke nemt, at være det. Jeg er også sensitiv.