Jeg synes, 15-20 % er mange!!! - især, når man medtænker alle andre børn med diagnoser og handicaps. Jeg synes også, at mange af de nævnte symptomer 'overlapper' symptomer, der kendetegner andre, 'kendte' diagnoser.
Det er fint og positivt at være opmærksom på, at der skal tages særhensyn til nogle børn i visse situationer, og at støtte dem i at lære at kapere hverdagens udfordringer og 'krisesituationer'.
Jeg kan bare godt frygte, at de 'normale' børn ender som en minoritetsgruppe - ikke i praksis, for de ER sgu i flertal, men forstået sådan, at enhver lille 'særhed' eller 'skævhed' skal udredes, tages hensyn til og evt. behandles.
Vi skal passe godt på børnene - og nogle gange sker det bedst ved at udstyre dem med hår på brystet og evnen til at navigere på trods af små 'skavanker' og udfordringer. Men jeg vil MEGET nødigt være den, der skal vurdere, hvor grænsen mellem 'udfordring' og 'handicap' går.
Anmeld