Erfaringer med sensitive børn?

Johannamor skrev:

På intet tidspunkt i denne tråd - ellers gør mig endelig opmærksom på det - har jeg eller andre sagt at der IKKE eksisterer sensitive børn.

Her er det så...

Så kald det så for hvad det er : sensitive FORÆLDRE og lad så de stakkels børn være i fred!

Jeg kan godt forstå, hvis man i denne tråd ikke har lyst til at dele sine holdninger om sensitive børn. Uden selv at have noget personligt i klemme (fordi jeg ikke har oplevelser med sensitive børn og heller ikke selv er særligt sensitiv) kan jeg kun sige, at jeg har oplevet stemningen i tråden som meget negativ - og ikke imødekommende overfor, at der rent faktisk er nogen, der har en udfordring med børn, der har særlige behov. Jeg har oplevet stemningen som så negativ, at jeg har været ved at skrive en bemærkning om det for flere dage siden - og så droppet det, fordi jeg jo godt ved, hvordan reaktionen bliver... (Nu tager jeg den så alligevel.) God og åben debat fordres med ligeværdig dialog og åbenhed. Og det er jo ikke det, der har været kendetegnende i denne tråd.

Ej den er altså taget uden for sammenhæng. Jeg har hele tiden fastholdt at der findes sensitive børn men at man virkelig skal passe på med selvdiagnostisering.

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Webredaktøren skrev:

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Pas nu på med selvdiagnostisering.

Soap skrev:

Webredaktøren skrev:

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Pas nu på med selvdiagnostisering.

Det er jo netop det hun gør ;)

Jeg håber heller ikke det er MIG der bliver hentydet til ang om der findes sensitive børn eller ej. Jeg er bare mere ude efter løsningerne :laugh: En af mine børn, drengen på 6 år har også det der sensitive over sig. Han har seriøst et problem mht tøj - underbukser specielt, strømper generelt, og derefter er det bukserne. Han har ALDRIG underbukser på, for han kan simpelthen ikke klare det og strømperne skal være nogle HELT specielle nogen der sidder enormt stramt (jeg plejer at koge alle hans sokker for at få dem til at falde i hans smag) :laugh: Og de to par bukser 'han kan tåle' vasker jeg jo hele tiden så de er rene. Og også han har det der med solen, men det er ikke indbildning, for øjnene løber i vand om sommeren, og en tur hos tandlægen (og den der lampe) kan han heller ikke tåle, så han bakser helt klart med lysfølsomhed. Der er også bestemte lyde der kan drive ham til vanvid, eller hvis hans bror driller ham og bliver ved at gentage ord eller synge den samme sang. Min løsning på de problemer er, at lade ham selv bestemme. Vi har aldrig diskuteret hans uvilje mod underbukser eller hans behov for stramme sokker og jeg ved at han skal vænnes langsomt til nye bukser. Han har heller aldrig haft føelsesudbrud pga ovennævne ting og griner ofte selv af det, fordi han jo godt kan se det latterlige i det. Og det er da også sket at han har måtte låne noget af brorens tøj og så går han fuldstændigt som om han har skidt i bukserne helt opkogt i hoved over at prøve at beherske sig selv. Så dét minder jo om et træk fra noget sensitivt, blot uden problemerne. Om sommeren bruger han kasket for at skygge for solen, ligesom tandlægen altid udstyrer ham med solbriller. HAVDE jeg nu været af den mening, at han SKULLE have underbukser på 'fordi det er jo sådan man gør' så er jeg da ganske sikker på at vi har fået kamp til stregen med hyleri og lange diskussioner, eller hvis jeg TVANG ham i bukser han ikke bryder sig om, eller i et par sokker der måske posede lidt. For han KAN BARE IKKE have det på, og han lider voldsomt når han alligevel får noget på 'han ikke kan tåle' hvis han fx har skulle bruge noget af skiftetøjet på fritteren eller på anden måde har skulle låne noget. Jeg har rigtig mange gange hentet ham med bare tæer i skoene fordi sokkerne 'drillede' osv.... Mine andre børn har også det der med at det kradser, men det er bar' hysteri og har ikke noget med noget at gøre, andet end at tøjet måke ikke liiige behager dem. Dagen efter er der nemlig ikke noget. Eller hvis det ringer på døren og de skal hurtigt ud, så glemmer de det. Men ham på 6 år bliver nærmest helt lammet og går ingen steder, hvis ikke tøjet er det rigtige.:laugh: Om han er sensitiv ved jeg ikke, på lige de områder er han nok. Men vi dyrker det nu ikke og har heller ikke behov for en kasse til ham der hedder sensitiv eller noget i den dur.

Kirle skrev:

Soap skrev:

Webredaktøren skrev:

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Pas nu på med selvdiagnostisering.

Det er jo netop det hun gør ;)

Vel er det da ej, selvdiagnostisering kan da køre begge veje og har eller har man haft mistanke om noget syns jeg da virkeligt man burde få det undersøgt frem for at bare tage ord fra et debat forum for gode vare

Soap skrev:

Kirle skrev:

Soap skrev:

Webredaktøren skrev:

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Pas nu på med selvdiagnostisering.

Det er jo netop det hun gør ;)

Vel er det da ej, selvdiagnostisering kan da køre begge veje og har eller har man haft mistanke om noget syns jeg da virkeligt man burde få det undersøgt frem for at bare tage ord fra et debat forum for gode vare

Soap man 'diagnostiser' ikke når det er til rask, der raskmelder man. Man diagnostiserer kun til en diagnose. At man så SELVdiagnostiserer er i mine øjne endnu værre. Når det er sagt så har du en pointe i at man bør gå til lægen, sp, pædagogerne eller børnelægen hvis man frygter der er noget galt med sit barn.

Bare rolig - var jeg meget bekymret, så ville jeg naturligvis søge råd hos fagfolk også ;) Nu var det lidt tilfældigt, at jeg faldt over begrebet 'sensitive børn', og så satte det lidt tanker i gang i forhold til knægten.

Kirle skrev:

Soap skrev:

Kirle skrev:

Soap skrev:

Webredaktøren skrev:

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Pas nu på med selvdiagnostisering.

Det er jo netop det hun gør ;)

Vel er det da ej, selvdiagnostisering kan da køre begge veje og har eller har man haft mistanke om noget syns jeg da virkeligt man burde få det undersøgt frem for at bare tage ord fra et debat forum for gode vare

Soap man 'diagnostiser' ikke når det er til rask, der raskmelder man. Man diagnostiserer kun til en diagnose. At man så SELVdiagnostiserer er i mine øjne endnu værre. Når det er sagt så har du en pointe i at man bør gå til lægen, sp, pædagogerne eller børnelægen hvis man frygter der er noget galt med sit barn.

Det er da grov så belærende du er I dagen verden er rask sgu nærmest en diagnose

Soap skrev:

Kirle skrev:

Soap skrev:

Kirle skrev:

Soap skrev:

Webredaktøren skrev:

Tak for de foreløbige erfaringer - vildt hvad en kugledyne kunne betyde :) Efter at have læst jeres erfaringer tror jeg, at jeg kan afskrive min dreng som særlig sensitiv. Der er for mange ting, der ikke matcher beskrivelserne, men han er uden tvivl tæt på sine følelser og er ikke bleg for at vise dem på meget dramatisk vis :blink: Jeg bider dog mærke i, at man som forælder til sensitive børn skal overveje sin tilgang til børnenes reaktioner og det er vist et råd som alle forældre kan bruge. Min overbærenhed for knægten er aldrig stor, hvis jeg selv er træt, men det er jo ikke hans skyld ;)

Pas nu på med selvdiagnostisering.

Det er jo netop det hun gør ;)

Vel er det da ej, selvdiagnostisering kan da køre begge veje og har eller har man haft mistanke om noget syns jeg da virkeligt man burde få det undersøgt frem for at bare tage ord fra et debat forum for gode vare

Soap man 'diagnostiser' ikke når det er til rask, der raskmelder man. Man diagnostiserer kun til en diagnose. At man så SELVdiagnostiserer er i mine øjne endnu værre. Når det er sagt så har du en pointe i at man bør gå til lægen, sp, pædagogerne eller børnelægen hvis man frygter der er noget galt med sit barn.

Det er da grov så belærende du er I dagen verden er rask sgu nærmest en diagnose

Grov?! Næh jeg har vist bare ret ;) Og ikke i min verden.