Nedtur (meget langt)

HeleneK Mor til 6 skrev:

Deprimerede, ægte deprimerede, er syge mennesker der skal have medicin.

... er fuldstændig enig - bortset fra, jeg synes, at der mangler sætningen 'medicin kan/bør ikke stå alene'... uanset hvor svær depressionen er, vil der altid være andre ting der hjælper OGSÅ, f.eks. kognitiv terapi.

lib1982 skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Deprimerede, ægte deprimerede, er syge mennesker der skal have medicin.

... er fuldstændig enig - bortset fra, jeg synes, at der mangler sætningen 'medicin kan/bør ikke stå alene'... uanset hvor svær depressionen er, vil der altid være andre ting der hjælper OGSÅ, f.eks. kognitiv terapi.

Det var så lige præcis dét jeg skrev på forrige side. Det med kognitiv tænkning osv. :)

HeleneK Mor til 6 skrev:

lib1982 skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Deprimerede, ægte deprimerede, er syge mennesker der skal have medicin.

... er fuldstændig enig - bortset fra, jeg synes, at der mangler sætningen 'medicin kan/bør ikke stå alene'... uanset hvor svær depressionen er, vil der altid være andre ting der hjælper OGSÅ, f.eks. kognitiv terapi.

Det var så lige præcis dét jeg skrev på forrige side. Det med kognitiv tænkning osv. :)

Syns ellers jeg havde læst alle indlæg, men det må være smuttet ;)

lib1982 skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

lib1982 skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Deprimerede, ægte deprimerede, er syge mennesker der skal have medicin.

... er fuldstændig enig - bortset fra, jeg synes, at der mangler sætningen 'medicin kan/bør ikke stå alene'... uanset hvor svær depressionen er, vil der altid være andre ting der hjælper OGSÅ, f.eks. kognitiv terapi.

Det var så lige præcis dét jeg skrev på forrige side. Det med kognitiv tænkning osv. :)

Syns ellers jeg havde læst alle indlæg, men det må være smuttet ;)

Jeg skrev det i mit svar til Spunken, sidste indlæg på forrige side....

HeleneK Mor til 6 skrev:

Præcis, ondt i livet, uarbejdet følelsesmæssige problemstillinger der nager mht din Mor. Følelse af utilstrækkelighed overfor Spunken, skidt amning osv! Nu er det sådan, at hormoner og signalstoffer påvirker hinanden, så når man er gravid og/eller har født, så højnes chancerne for at udvikle en fødselsdepression, nogle får det endda tanden værre, og udvikler en fødselspsykose påtrods af, at de ellers aldrig før har fejlet noget eller har 'lig i lasten'. Jeg har haft tre fødsler hvor der ikke skete noget, og en enkelt meget nem fødsel, der var det korn der knækkede ryggen på æslet. Nogle få gravide får også depressioner midt i al glæden, men det plejer at gå over såsnart deres hormoner atter er normaliseret og er af arten, de lettere depressioner. Der findes jo sværhedsgrader af depressioner. I dit tilfælde er det fint med antidepressiver, fordi de tildels standser og lægger filter på de rå følelser og tanker der kører i cirkler, men de fjerner ikke årsagen til dem, hvorfor du sammen med medicinen vil have rigtig god gavn af psykolog som kan få løsnet op for det der nager, så du på sigt bedre kan styre uden om hullerne via kognitiv tænkning og slags værktøjer.... Men tænk også 350.000 mennesker i Danmark der hver aften/morgen tager en lille pille mod alverdens ting som er naturlige, og som hellere burde blive behandlet med samtaler og kærlighed, og som reelt ikke har brug for medicinen. Det ér sgu da tankevækkende!!!! Jeg tør æde min gamle hat på, at halvdelen slet er deprimerede, selvom de føler sig nok så deprimeret :)

Er skide meget enig :laugh: ALLE mennesker kan finde symptomer på nærmest ALLE sygdomme, hvis man leder efter dem!! Arbejder med kognitiv terapi til hverdag og ser at det hjælper, så kan KLART anbefale det!! Hører i øvrigt flere som er eller har været deprimerede, som HADER betegnelser som 'mild' eller 'lettere' depression, for for dem er det på ingen måde hverken mild eller let!

Jeg skrev det i mit svar til Spunken, sidste indlæg på forrige side....

Jeps, er totalt smuttet, men som 'sagt' - SÅ er vi enige ;) :laugh:

kongster skrev:

En ting er jo i hvert fald sikker. Hvis der er ubalance i hjernen kan man ikke snakke sig ud af det. Lige så lidt som man kan snakke sig fra diabetes

Mange folk mener det samme derfor tager de depressions piler. Det troede jeg selv da jeg var deprimeret, det så helt muligt at klare det selv. Men det viste sig at det var muligt. I hver fald muligt for mig måske fordi jeg ikke fik hjælp fra nogen som helst, fik ikke nogen medicin og havde kun 2 muligheder - at dø eller at overleve. Åbenbart ville jeg slet ikke den første :laugh: Man kan mere end man tror og man gør det hvis man har ingen valg. Prøvet og bevist ;)

NikiFin skrev:

kongster skrev:

En ting er jo i hvert fald sikker. Hvis der er ubalance i hjernen kan man ikke snakke sig ud af det. Lige så lidt som man kan snakke sig fra diabetes

Mange folk mener det samme derfor tager de depressions piler. Det troede jeg selv da jeg var deprimeret, det så helt muligt at klare det selv. Men det viste sig at det var muligt. I hver fald muligt for mig måske fordi jeg ikke fik hjælp fra nogen som helst, fik ikke nogen medicin og havde kun 2 muligheder - at dø eller at overleve. Åbenbart ville jeg slet ikke den første :laugh: Man kan mere end man tror og man gør det hvis man har ingen valg. Prøvet og bevist ;)

Har virkelig kæmpet for at holde min kæft, men helt ærligt, hvor er det da bare imponerende at du ALTID har oplevet/følt/tænkt noget værre/vildere eller mere utænkeligt end alle andre.... blir du aldrig træt af at vide og KUNNE SÅ meget - ja nærmest ALT!!!! For SELVFØLGELIG ved Helene ikke en skid om diagnoser - bare fordi man har studeret et fag i 8-12 år, er det jo ikke ens betydning med, at man ved noget som helst!! Forstår du ordet 'signal-stoffer' i hjernen??? Beklager, men jeg nægter simpelthen at tro på, at du som DEN ENESTE med diagnose 'depression' NOGENSINDE 'bare har kunnet sige til dig selv, at du sku tage dig sammen'... var dét løsningen var der næppe så mange som virkelig LIDER under sygdomme - IKKE mindst i forhold til andre menneskers uvidende og (i mine ører) helt igennem hjernedøde dumme kommentarer som f.eks. 'tag dig dog sammen' :angry:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Præcis, ondt i livet, uarbejdet følelsesmæssige problemstillinger der nager mht din Mor. Følelse af utilstrækkelighed overfor Spunken, skidt amning osv! Nu er det sådan, at hormoner og signalstoffer påvirker hinanden, så når man er gravid og/eller har født, så højnes chancerne for at udvikle en fødselsdepression, nogle får det endda tanden værre, og udvikler en fødselspsykose påtrods af, at de ellers aldrig før har fejlet noget eller har 'lig i lasten'. Jeg har haft tre fødsler hvor der ikke skete noget, og en enkelt meget nem fødsel, der var det korn der knækkede ryggen på æslet. Nogle få gravide får også depressioner midt i al glæden, men det plejer at gå over såsnart deres hormoner atter er normaliseret og er af arten, de lettere depressioner. Der findes jo sværhedsgrader af depressioner. I dit tilfælde er det fint med antidepressiver, fordi de tildels standser og lægger filter på de rå følelser og tanker der kører i cirkler, men de fjerner ikke årsagen til dem, hvorfor du sammen med medicinen vil have rigtig god gavn af psykolog som kan få løsnet op for det der nager, så du på sigt bedre kan styre uden om hullerne via kognitiv tænkning og slags værktøjer.... Men tænk også 350.000 mennesker i Danmark der hver aften/morgen tager en lille pille mod alverdens ting som er naturlige, og som hellere burde blive behandlet med samtaler og kærlighed, og som reelt ikke har brug for medicinen. Det ér sgu da tankevækkende!!!! Jeg tør æde min gamle hat på, at halvdelen slet er deprimerede, selvom de føler sig nok så deprimeret :)

I lang tid kæmpede jeg imod prædikatet depression. Jeg syntes at min mand, sp og læge var åndssvage. Jeg ville bare have nogle sovepiller og så skulle alt nok blive godt. Nu har jeg accepteret at det er det som jeg nu bliver kaldt i en periode. Men som jeg har forstået din teori, så ville antidepressiver ikke hjælpe imod ondt i livet. Rigtigt?

Spunk skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

I lang tid kæmpede jeg imod prædikatet depression. Jeg syntes at min mand, sp og læge var åndssvage. Jeg ville bare have nogle sovepiller og så skulle alt nok blive godt. Nu har jeg accepteret at det er det som jeg nu bliver kaldt i en periode. Men som jeg har forstået din teori, så ville antidepressiver ikke hjælpe imod ondt i livet. Rigtigt?

Jeg HADER når mennesker blir stemplet som 'noget', f.eks. 'den depressive på stue 4'... NEJ MENNESKET med depression! Tror i øvrigt du har ret - uden at kunne sige hvad Helene tænker... har man en depression er der noget galt rent biologisk i hjernen og altså ikke bare 'en dårlig dag'

lib1982 skrev:

Har virkelig kæmpet for at holde min kæft, men helt ærligt, hvor er det da bare imponerende at du ALTID har oplevet/følt/tænkt noget værre/vildere eller mere utænkeligt end alle andre.... blir du aldrig træt af at vide og KUNNE SÅ meget - ja nærmest ALT!!!! For SELVFØLGELIG ved Helene ikke en skid om diagnoser - bare fordi man har studeret et fag i 8-12 år, er det jo ikke ens betydning med, at man ved noget som helst!! Forstår du ordet 'signal-stoffer' i hjernen??? Beklager, men jeg nægter simpelthen at tro på, at du som DEN ENESTE med diagnose 'depression' NOGENSINDE 'bare har kunnet sige til dig selv, at du sku tage dig sammen'... var dét løsningen var der næppe så mange som virkelig LIDER under sygdomme - IKKE mindst i forhold til andre menneskers uvidende og (i mine ører) helt igennem hjernedøde dumme kommentarer som f.eks. 'tag dig dog sammen' :angry:

jeg forstår dig godt. Har kun 1 spørgsmål: Hvad er det du prøver at overbevise mig? 1. At jeg aldrig har haft depression, lige meget at jeg har og det er også konstateret af specialist. 2. At jeg har haft og stadig har fordi ingen har ordineret medicin til mig og det er umuligt at komme sig uden medicin. 3. At jeg lyver om det hele? Btw. at du ikke kender andre end mig der har klaret depression uden piler betyder det ikke at de ikke eksisterer. Jeg kender selv flere. Har du tænkt at måske det er bare ikke alle der har kræfter til at komme sig uden medicin eller at måske det er bare psykiaterne her der altid som regel ordinerer medicin fordi det er bare praksissen i Danmark og det kan nemt være at i andre lande er lidt anderledes? Jeg undrer mig også hvordan kan det være at det er kun mig her og ingen kender andre der har klaret depression uden piller. Det er ret mærkeligt for mig men jeg tvivler ikke på dine ord f.eks. Jeg ved bare at jeg ikke ved alt og ingen ved alt og der er mange ting jeg vil høre for første gang. Er det dansk egenskab at folk aldrig tror på noget de ikke har hørt i barndommen fra mor og far eller fra en'specialist'. Jeg hører nemlig ret ofte fra min mand: 'Jeg har aldrig hørt om det'. Og han har aldrig hørt om så mange helt normale ting som alle børn burde vide eller alle burde har lært i skolen at nogle gange begynder jeg at tvivle på om han er en normal 41 årig mand