Nedtur (meget langt)

Der er også kæmpe forskel på at have ondt i livet og have en depression. Jeg har på fornemmelsen, at rigtig mange mennesker 'som bare har ondt i livet' får medicin som de bestemt ikke behøver. Når man har ondt i livet er det de udefra kommende faktorer der spiller ind. Det kan komme af dårlig økonomi, et job man ikke er gald for, dårlig livsstil, usund kost, manglende motion, dårlig boligsituation osv osv. Det er noget man selv kan arbejde sig ud af. Depression kommer somregl, når der slet ikke er noget at blive deprimeret over, altså den viser sit grimme fjæs, midt i ens største lykke. Bedst som det går godt og man ikke kan have det bedre, så ryger bundproppen og alt bliver sort. Det rammer atleter, der spiser sundt og dyrker megen motion og som er super aktive, det rammer skuespillere der elsker deres job og som har store huse og massere af penge, såvel som det kan ramme alle andre der har alt, bortset fra ondt i livet! Antidepressiver har ingen 'sus' dvs man bliver ikke skæv, bliver ikke zombie, og kan ikke vidresælge dem på gaden til feks narkomaner, såvel som man ikke kan mærke når virkningen indtræder/pillen kommer ud i blodet, og ofte tager det 4-6 uger inden der kan spores en effekt. Og endnu oftere, virker pågældende mærke slet ikke, hvorfor man på 'shoppe' lidt efter nogen der giver en bedre effekt. Børn får i stigende grad også antidepressiver, og de gives også til dyr... En psykisters speciale er at bruge medicin, at kunne lægge låg på symptomer ved at medicinere og der igennem opnå en tålelig tilværelse for den depressionsramte. En psykiater uden receptblokken er ikke en pot pis værd! Vil man samtale sig ud af noget som feks ondt i livet, så skal man gå til en psykolog! Deres speciale er at tale. De må ikke ordinerer medicin, og må kun TALE med folk og få dem i terapi og via samtaler forsøge at helbrede eller finde roden til problemet. Hvis samtale ikke virker og psykologen kan fornemme at der er tale om feks major depression, kan psykologen henvise til en psykiater.

Som jeg har sagt er jeg ikke depressions ekspert, jeg tale kun af min egen erfaring. Man ved ikke alt om depression og hvis en psykiater ikke selv har oplevet den må han snakke om hvad han har lært af andre folk der har prøvet det. Men efter min egen erfaring depression kommer som regel (i hver fald hos mig og jeg kan ikke se nogen grund at det ikke sker også hos mange andre) enten når man føler sig helt hjælpeløs med at klare noget meget meget vigtigt for en (noget man tror det er vigtigt, men det betyder slet ikke at være) eller præcis når man ikke har nogle problemer i livet lige i øjeblikket, har ingen mål eller ideer hvad man skal lave og ser sit liv som meningsløs. Det kan ske præcis med folk der har alt de nogensinde har drømt om og nu kan de ikke gøre mere og alt ser kedelig ud. Mange stjerner oplever det og det er derfor de rakker ud efter stof, som de tror de giver dem noget nyt og spændende. Og så bliver de til Whitney Huston og Britney Spears og.... Måske ikke zombi men noget ret umenneskeligt. Men der er altid grund til det, det kommer ikke bare sådan 'from the blu' og hvis ingen ved hvad der har fremkaldt depressionen betyder det ikke at der ikke er noget. Jeg er selv altid klar over hvad der havde provokeret mine depressioner. Og som med alle sygdomme hvis man vil blive rask skal man behandle årsagen og ikke symptomerne. Og ja, jeg ved godt at medicin hjælper meget med at behandle symptomerne men det er fordi det giver mere overskud til at man kæmper årsagen. Jeg er ikke generelt imod medicin, den er nødvendig nogle gange. Men ved fra egen erfaring at man kan klare det uden medicin. Og det god ved det er at man lærer at klare den selv hvis den kommer igen (og i de fleste tilfælde melder sig depressionen igen) og behøver ikke at begynde at tage medicin hver gang man mærker tegn på depression. Det er den bedre måde at komme sig end at rakke ud efter medicinen hver gang fordi man har fundet ud at den hjælper og gør tingene så nemme. Problemet med medicin er ikke at man bruger dem en gang men at man vaner sig til at bruge dem hver gang og i et øjeblik bliver det for meget og man kan virkelig blive til en zombi. Medicin er den nemme vej men ikke den bedste. Og hvis alkohol, kaffe, sukker, chokolade, slik ... kan være skadelige fordi man bliver afhængig af dem hvor skadelig kan så medicin være kan i vurdere selv.

Charlotte d. 17. skrev:

- og så synes jeg i øvrigt ikke, at vi herinde på nogen måde kan eller skal vurdere, om Caidas´ mand har en alvorlig depression eller ej. Lad os overlade det til de sagkyndige!

vi vurderer ikke noget siger bare personlig mening. Hvad ellers kan man gøre og hvorfor er vi her hvis vi ikke kan sige mening. Jeg tror ikke at det skader nogen på nogen mode. Vi snakker bare og jeg synes at folk bliver glade når andre skriver noget i deres indlæg, det er derfor den er her. Derudover ingen bebrejder ingen, vi snakker bare og vi vil hjælpe. Jeg i hver fald

Lige det du nævner hér Nikifin er IKKE depression, men ondt i livet! ''Men efter min egen erfaring depression kommer som regel (i hver fald hos mig og jeg kan ikke se nogen grund at det ikke sker også hos mange andre) enten når man føler sig helt hjælpeløs med at klare noget meget meget vigtigt for en (noget man tror det er vigtigt, men det betyder slet ikke at være) eller præcis når man ikke har nogle problemer i livet lige i øjeblikket, har ingen mål eller ideer hvad man skal lave og ser sit liv som meningsløs. Det kan ske præcis med folk der har alt de nogensinde har drømt om og nu kan de ikke gøre mere og alt ser kedelig ud. Mange stjerner oplever det og det er derfor de rakker ud efter stof, som de tror de giver dem noget nyt og spændende. Og så bliver de til Whitney Huston og Britney Spears og....'' Alt det her har INTET med depression at gøre! Alt det der udspringer af helt almindelige livsstilsproblemer der giver ondt i livet, der får dem til at tænke og handle som de gør. Lige præcis dét der er alm tekstbogs eksempler på folk der bare ikke lige kan finde ud af hvad det er de vil, hvor det egentlig er de skal hen, og hvad livet generelt drejer sig om. De bliver hægtet af, har rod i deres forhold, rod i deres livsopfattelse osv osv....og knalder helt ud i jagten på noget de slet ikke ved hvad er. Depression opstår når kemien i hjernen ikke fungerer optimalt, når signalstofferne ikke fungerer korrekt. Depression er en sygdom, præcis ligesom diabetes eller leverkræft. Man kan KUN komme ud af den slags depression ved at få signalstofferne tilbage på normalt niveau, og man kan KUN korrigerer signalstofferne med medicin. Alt hvad man selv kan klare, er ikke depression. Ordet depression er misbrugt, alle synes de er 'deprimeret' men det er de ikke, de har ondt i livet. Og rigtig mange folk kan ikke forstå, at der er tale om to vidt forskellige ting. En reel sygdom, og en form for livslede.... Deprimerede, ægte deprimerede, er syge mennesker der skal have medicin.

Hey Helene, tror på mig, jeg ved godt hvad forskellen er mellem depression og ondt i livet. Depression som er provokeret af et stort problem (i hver fald man føler det som stort) er depression og ikke bare ondt i livet. Jeg ved ikke om du har prøvet det men det har jeg i hver fald og jeg ved hvordan jeg kom mig. Og det kan ske igen og næste gang behøver man ikke at have et stort problem som før, men bare noget mindre kan låse den op igen. Det har jeg også prøvet. Det har også alle testerne konkluderet. Det nytter ikke noget at prøve at overbevise mig at det aldrig er sket. Jeg er enig med dig i at depression er et kemisk problem i kroppen. Men det opstår ikke bare sådan fra intet. Det er altid provokeret af noget selv om specialisterne ikke altid ved hvad præcis og nogle gange måske også patienterne er ikke klar over hvad der har fremkaldt depressionen. Men jeg er ikke enig at depression ikke kan kureres uden medicin. Måske nogle tror det, men det gør jeg ikke og jeg er bare 1 af patienterne der har klaret sygdommen uden medicin. Influenca f.eks. er også en sygdom hvor man behøver ikke at tage medicin for den.

Hvordan går det med jer Caidas? Har I fået fat på en henvisning til en psyk?

NikiFin skrev:

Hey Helene, tror på mig, jeg ved godt hvad forskellen er mellem depression og ondt i livet. Depression som er provokeret af et stort problem (i hver fald man føler det som stort) er depression og ikke bare ondt i livet. Jeg ved ikke om du har prøvet det men det har jeg i hver fald og jeg ved hvordan jeg kom mig. Og det kan ske igen og næste gang behøver man ikke at have et stort problem som før, men bare noget mindre kan låse den op igen. Det har jeg også prøvet. Det har også alle testerne konkluderet. Det nytter ikke noget at prøve at overbevise mig at det aldrig er sket. Jeg er enig med dig i at depression er et kemisk problem i kroppen. Men det opstår ikke bare sådan fra intet. Det er altid provokeret af noget selv om specialisterne ikke altid ved hvad præcis og nogle gange måske også patienterne er ikke klar over hvad der har fremkaldt depressionen. Men jeg er ikke enig at depression ikke kan kureres uden medicin. Måske nogle tror det, men det gør jeg ikke og jeg er bare 1 af patienterne der har klaret sygdommen uden medicin. Influenca f.eks. er også en sygdom hvor man behøver ikke at tage medicin for den.

Jo, jeg har prøvet det og har lidt af depressioner i over 20 år, arvelig depression, min Far havde det også. Vi har begge en ubalance i vores signalstoffer som gør at vi skal have hjælp til at holde signalstofferne på rette niveau. Jeg har endda været med i forsøg hvor man scanner hjernen og via lys kan se når jeg er deprimeret/ikke deprimeret, og der er ubalancer i signalstofferne. Mine depressioner har intet at gøre med problemer. Desværre.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Lige det du nævner hér Nikifin er IKKE depression, men ondt i livet! ''Men efter min egen erfaring depression kommer som regel (i hver fald hos mig og jeg kan ikke se nogen grund at det ikke sker også hos mange andre) enten når man føler sig helt hjælpeløs med at klare noget meget meget vigtigt for en (noget man tror det er vigtigt, men det betyder slet ikke at være) eller præcis når man ikke har nogle problemer i livet lige i øjeblikket, har ingen mål eller ideer hvad man skal lave og ser sit liv som meningsløs. Det kan ske præcis med folk der har alt de nogensinde har drømt om og nu kan de ikke gøre mere og alt ser kedelig ud. Mange stjerner oplever det og det er derfor de rakker ud efter stof, som de tror de giver dem noget nyt og spændende. Og så bliver de til Whitney Huston og Britney Spears og....'' Alt det her har INTET med depression at gøre! Alt det der udspringer af helt almindelige livsstilsproblemer der giver ondt i livet, der får dem til at tænke og handle som de gør. Lige præcis dét der er alm tekstbogs eksempler på folk der bare ikke lige kan finde ud af hvad det er de vil, hvor det egentlig er de skal hen, og hvad livet generelt drejer sig om. De bliver hægtet af, har rod i deres forhold, rod i deres livsopfattelse osv osv....og knalder helt ud i jagten på noget de slet ikke ved hvad er. Depression opstår når kemien i hjernen ikke fungerer optimalt, når signalstofferne ikke fungerer korrekt. Depression er en sygdom, præcis ligesom diabetes eller leverkræft. Man kan KUN komme ud af den slags depression ved at få signalstofferne tilbage på normalt niveau, og man kan KUN korrigerer signalstofferne med medicin. Alt hvad man selv kan klare, er ikke depression. Ordet depression er misbrugt, alle synes de er 'deprimeret' men det er de ikke, de har ondt i livet. Og rigtig mange folk kan ikke forstå, at der er tale om to vidt forskellige ting. En reel sygdom, og en form for livslede.... Deprimerede, ægte deprimerede, er syge mennesker der skal have medicin.

Hej Helene. Jeg kan sagtens følge din skelnen, og synes at det er enormt interessant. Men jeg spekulerer på en ting: Jeg har selv fået konstateret en fødselsdepression og får både antidepressiver og terapi. Tilsyneladende er depressionen opstået i forbindelse med en kompliceret fødsel og problemer med at amme og dermed føle at jeg gjorde det godt nok for min lille pige. Det har tilsyneladende også noget at gøre med, at jeg mistede min mor i en ung alder. Men kan disse forhold skabe en ubalance i hjernen - og kan dermed kaldes depression? Eller ville du kalde dette 'ondt i livet'?

Jeg blev også depressiv under graviditet og efter fødslen. Og i puberteten. Jeg mener, at hormonale ændringer kan trigge en depression, hvis man har tendenserne. Jeg fik også at vide, at balancen i hjernen kan rette sig og vedblive at være rettet efter medicinsk behandling i en periode. Det var bestemt sådan det føltes da jeg endelig fik medicin. Som om nogle skruer lige blev strammet :-) Og heldigvis er de forblevet stramme og jeg ryger ikke så langt ned som jeg har gjort tidligere. Min far fik depressioner efter 2-3 ret voldsomme operationer og fik også der at vide at det kunne ødelægge balancen i hjernen at udsætte kroppen for så meget. Det hele hænger jo sammen. En ting er jo i hvert fald sikker. Hvis der er ubalance i hjernen kan man ikke snakke sig ud af det. Lige så lidt som man kan snakke sig fra diabetes

Præcis, ondt i livet, uarbejdet følelsesmæssige problemstillinger der nager mht din Mor. Følelse af utilstrækkelighed overfor Spunken, skidt amning osv! Nu er det sådan, at hormoner og signalstoffer påvirker hinanden, så når man er gravid og/eller har født, så højnes chancerne for at udvikle en fødselsdepression, nogle får det endda tanden værre, og udvikler en fødselspsykose påtrods af, at de ellers aldrig før har fejlet noget eller har 'lig i lasten'. Jeg har haft tre fødsler hvor der ikke skete noget, og en enkelt meget nem fødsel, der var det korn der knækkede ryggen på æslet. Nogle få gravide får også depressioner midt i al glæden, men det plejer at gå over såsnart deres hormoner atter er normaliseret og er af arten, de lettere depressioner. Der findes jo sværhedsgrader af depressioner. I dit tilfælde er det fint med antidepressiver, fordi de tildels standser og lægger filter på de rå følelser og tanker der kører i cirkler, men de fjerner ikke årsagen til dem, hvorfor du sammen med medicinen vil have rigtig god gavn af psykolog som kan få løsnet op for det der nager, så du på sigt bedre kan styre uden om hullerne via kognitiv tænkning og slags værktøjer.... Men tænk også 350.000 mennesker i Danmark der hver aften/morgen tager en lille pille mod alverdens ting som er naturlige, og som hellere burde blive behandlet med samtaler og kærlighed, og som reelt ikke har brug for medicinen. Det ér sgu da tankevækkende!!!! Jeg tør æde min gamle hat på, at halvdelen slet er deprimerede, selvom de føler sig nok så deprimeret :)