Nedtur (meget langt)

kongster skrev:

Fokus i denne tråd bør være hvad der kan gøres hvis man er depressiv eller har ondt i livet.

Det er præcis som jeg siger, hvad man skal gør hvis man er depressiv. Og jeg giver eksampel med mig så det ikke lyder helt ubegrundet.

Og specielt for Caidas og hendes mand.

jeg tror ikke at nogen her ved præcis hvad Caidas mand skal gør. Ingen kender ham nemlig og har eksamineret ham. Det eneste man kan sige er sin egen mening. Hvad er problemet bortset fra det er præcis NikiFin der siger mening. Er det forbudt? Jeg spørger også hvorfor når andre siger deres mening og erfaring ingen hopper og bider på dem men hvis det er mig alle får udslæt lige meget hvad jeg siger, angriber og begynder at diskutere min tilfælde og hvor unormal jeg er fordi jeg ikke er som de fleste?

HeleneK Mor til 6 skrev:

Det er fordi depression er et modeord, for 20-30 år siden var depression en uhyrre sjælden sygdom - idag 'har alle en depression', alle har prøvet at være deprimeret, alle kender én eller flere der er deprimeret osv osv, men fakta er, at de slet ikke er deprimeret.

Det er sådan fordi folk idag behøver ikke at kæmpe for livet så meget som før. Før arbejdede de hele tiden og det var fysisk arbejde og de havde ikke tid til at tænke så meget på hvad er meningen af livet, hvad mere skal de ønske sig af livet og bla bla. Idag folk har mere tid til at fokusere sig på at nyde mere livet, på hvorfor andre har mere end dem selv og hvad de kan gør for at tage maksimum fra livet. I kombination med det at de sider næsten hele tiden ved bordet på kontoret, foran fjernsynet, i bilen.... så får de ikke den livsnødvendige motion til at fungere kroppen optimalt. Så som resultat giver de alle chancer og tiden den skal have til en depression at mælde og udvikle sig. Tingene er simple, bare folk ikke kan lige at se virkeligheden i øjnene fordi det betyder at de skal arbejde og flyte deres røve mere end det passer til dem :angry:

Caidas skrev:

Og Nikifin, tak for dine mange ord. Men det eneste jeg får ud af dem, er at jeg også bliver deprimeret (undskyld :S )

Jeg troede ikke at mine velmenede ord virker så stærk og så negativ på dig. Undskyld. Men.... hvis du bliver deprimeret så skal du (efter andre folks anbefaling) bare tage nogle ad de mange og helt uskadelig antidepressions piler :)

HeleneK Mor til 6 skrev:

Så jeg vil tro, om 10 års tid, så har hver 4-5 barn ADHD og forældrene er stærkt deprimerede.

Fra dine ord konkluderer jeg at mit barn har ADHD fordi jeg har fulgt fuldstændig opdragelses råd og anbefalinger fra 'specialisterne' men nu mistænker ham alle for at have ADHD.

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg fik ikke noget smertestillende under mine tre fødsler, selv om de selvfølgelig ikke var smertefri, men jeg ville ikke skrive 7 gange i en debattråd, at 'man' ikke har brug for smertestillende, med mindre fødslen har varet syv døgn, og baby vejer 8 kilo - jeg ville nævne mine egne oplevelser en enkelt gang og være helt klar over, at de ikke kunne overføres til alle andre.

det gør jeg heller ikke. Hvis du kigger igen ville du lægge mærke til at hver gang jeg 'gentager' noget det er enten fordi nogen har sagt: Det er umuligt, det kan ikke være eller nogen har spurgt om mere forklaringer om emnet og det gør det nødvendigt at gentage så at jeg bliver forstået. Helene f.eks. også gentager mange gange det samme, fordi hun tror at jeg jeg eller andre ikke har forstået.

Din erfaring med selv at kæmpe dig ud af en depression er ikke 'forkert', og ingen kan tage den fra dig

det mente jeg også, godt at DU siger det.

- men den kan ikke overføres til alle andre deprimerede. Der ligger en undertone af 'Når jeg kunne klare det, kan alle klare det' i dine indlæg, og det er dét, folk reagerer på.

har aldrig sagt at kan overføres til alle andre. Men er sikker på at den kan overføres til mange andre, jeg er nemlig en helt almindelig menneske, ikke et rumvæsen og kan ikke se hvorfor andre ikke kan gøre det samme som mig.

Jeg har en anden 'depressionshistorie' om min far, som holdt op med at tage sin medicin, og begik selvmord kort efter - men det betyder ikke, at jeg tror eller ved, det går sådan for alle deprimerede, der ikke tager medicin.

Har du nogensinde tænkt på at det måske er præcis medicinen der har skadet din far så meget, har taget hele hans vilje og lyst til livet fra ham (med andre ord gjort til en zombie) som er skyldig i dit fars selvmord? Din far var åbenbart afhængig af medicinen. Havde han stoppet den under lægens opsyn eller har selv besluttet hvornår og hvordan at stoppe den?

Desuden reagerer folk også på, at du fortæller usandheder om, at psykiatere er imod medicin og siger, at den gør folk til zombier - det er jo faktuelt forkert, at det er den almene holdning blandt lægerne.

jeg lyver ikke, jeg har hjort flere gange fra psykiatere at medicin kan være mere skadelig end folk tror. Selvfølgelig kommer det an på mængden og andre faktorer men det er åbenlyst ikke så svært at man spiser mere end man skal og som resultat skader sig helt vildt.

Charlotte d. 17. skrev:

Hvis jeg tager en af hendes piller, vil jeg - i følge psykiateren - flyve og fare rundt og slet ikke kunne falde ned. Når det virker lige modsat på vores datter, er jeg jo ikke et sekund i tvivl om, at den er god nok - og det samme må da gælde for andre, der får Ritalin og lignende? Altså, at deres problemer med at koncentrere sig og finde ro kun bliver værre, hvis de ikke har ADHD?

jeg har tænkt præcis på det. Undskyld jeg giver igen eksampel med mine børn men hele min erfaring er baseret på dem. Mine børn er vilde med chokolade og slik. Alle siger at når man spiser sukker og chokolade bliver man hyperaktiv og farer rundt. Men det gælder åbenbart normale folk. Hvis man er hyperaktiv som regel virker chokoladen på helt den modsatte måde, nemlig hjælper børn at falde i rå og følge sig bedre. Det er måske derfor mine børn skriger for chokolade, fordi deres krop har behov for den. Jeg selv aldrig har haft behov for chokolade før. Men jeg havde heller ikke nogensinde haft problemer med koncentration. Nu i de sidste år har jeg fået vise problemer med koncentration og jeg føler bestemt at nogle gange har jeg bare brug for noget sødt. Men som jeg havde skrevet før selv specialisterne siger at LIDT chokolade om aftenen hjælper at man falder i ro og sover bedre. Det er måske bare at hyperaktive folk har behov ikke for lidt men for lidt mere chokolade end de andre. Jeg tænker bare logisk, min mening hvis jeg må..... :unsure:

Charlotte d. 17. skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jeg ved fra mange kolleger, at det er blevet ret hverdagsagtigt, at der kommer en Mor/Far med et barn som de mener har ADHD og at rigtig mange hellere vil have ADHD diagnosen og kunne skyde skylden hen på den, end at indrømme at deres barn er stærkt omsorgssvigtet :ohmy: - Selvfølgelig er det en bestemt type forældre! Og gælder naturligvis ikke for ALLE. Men de findes desværre.

Ok, det er så også en 'kategori' af forældre, som jeg ikke har megen berøring med. Jeg har langt større problemer med ambitiøse forældre, som har lagt den forkromede plan over deres barns succesfulde liv allerede før fødslen, og som SLET ikke kan kapere tanken om, at noget som helst ikke er 'normalt'.

der er begge dele slags forældre plus en tredje hvor f.eks. jeg tilhører. Jeg er ikke fra den der insisterer at stemple deres børn med ADHD så at de ikke bliver påpeget som dårlige forældre. Heller ikke fra dem der ikke vil tro at deres børn fejler. Jeg gik til lægen fordi jeg ville vide hvad problemet med mit barn var så at jeg kan hjælpe ham. Men måske troede de lige som Helene at jeg er der for at undskylde at jeg er en dårlig mor og derfor tog de det ikke seriøst. Nu anbefaler de selv at udersøge David for ADHD og jeg sagte straks OK fordi jeg gerne vil vide hvad han fejler. Men jeg sagte også til dem at mig og især min mand gider ikke at fodre ham med piler og de sagte at det var helt op til os og ingen kan tvinge os til at give ham piler. :)

NikiFin skrev:

Charlotte d. 17. skrev:

Hvis jeg tager en af hendes piller, vil jeg - i følge psykiateren - flyve og fare rundt og slet ikke kunne falde ned. Når det virker lige modsat på vores datter, er jeg jo ikke et sekund i tvivl om, at den er god nok - og det samme må da gælde for andre, der får Ritalin og lignende? Altså, at deres problemer med at koncentrere sig og finde ro kun bliver værre, hvis de ikke har ADHD?

jeg har tænkt præcis på det. Undskyld jeg giver igen eksampel med mine børn men hele min erfaring er baseret på dem. Mine børn er vilde med chokolade og slik. Alle siger at når man spiser sukker og chokolade bliver man hyperaktiv og farer rundt. Men det gælder åbenbart normale folk. Hvis man er hyperaktiv som regel virker chokoladen på helt den modsatte måde, nemlig hjælper børn at falde i rå og følge sig bedre. Det er måske derfor mine børn skriger for chokolade, fordi deres krop har behov for den. Jeg selv aldrig har haft behov for chokolade før. Men jeg havde heller ikke nogensinde haft problemer med koncentration. Nu i de sidste år har jeg fået vise problemer med koncentration og jeg føler bestemt at nogle gange har jeg bare brug for noget sødt. Men som jeg havde skrevet før selv specialisterne siger at LIDT chokolade om aftenen hjælper at man falder i ro og sover bedre. Det er måske bare at hyperaktive folk har behov ikke for lidt men for lidt mere chokolade end de andre. Jeg tænker bare logisk, min mening hvis jeg må..... :unsure:

Det er ikke sukkeret der gør børn hyperaktive, det er en gammel myte. Det der gør børn hyperaktive er AZO farvestoffer og konseveringsmidlet natriumbenzonat der findes i slik/is/sodavand. I øvrigt kan kroppen slet ikke skelne mellem det sukker der findes i feks vingummi, eller det sukker der findes naturligt i frugt.....

NikiFin skrev:

Caidas skrev:

Og Nikifin, tak for dine mange ord. Men det eneste jeg får ud af dem, er at jeg også bliver deprimeret (undskyld :S )

Jeg troede ikke at mine velmenede ord virker så stærk og så negativ på dig. Undskyld. Men.... hvis du bliver deprimeret så skal du (efter andre folks anbefaling) bare tage nogle ad de mange og helt uskadelig antidepressions piler :)

Vores samlede pointe er, at man IKKE skal tage lykkepiller! Men forsøge sig i første omgang med en psykolog - altså, kan du ikke læse mellem linjerne? Man skal STADIG kun tage medicin hvis man er deprimeret. IKKE hvis man bare har ondt i livet. Og dine ord kan nok ikke just tricke en depression :)

NikiFin skrev:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Det er fordi depression er et modeord, for 20-30 år siden var depression en uhyrre sjælden sygdom - idag 'har alle en depression', alle har prøvet at være deprimeret, alle kender én eller flere der er deprimeret osv osv, men fakta er, at de slet ikke er deprimeret.

Det er sådan fordi folk idag behøver ikke at kæmpe for livet så meget som før. Før arbejdede de hele tiden og det var fysisk arbejde og de havde ikke tid til at tænke så meget på hvad er meningen af livet, hvad mere skal de ønske sig af livet og bla bla. Idag folk har mere tid til at fokusere sig på at nyde mere livet, på hvorfor andre har mere end dem selv og hvad de kan gør for at tage maksimum fra livet. I kombination med det at de sider næsten hele tiden ved bordet på kontoret, foran fjernsynet, i bilen.... så får de ikke den livsnødvendige motion til at fungere kroppen optimalt. Så som resultat giver de alle chancer og tiden den skal have til en depression at mælde og udvikle sig. Tingene er simple, bare folk ikke kan lige at se virkeligheden i øjnene fordi det betyder at de skal arbejde og flyte deres røve mere end det passer til dem :angry:

Sikke da noget vås. Tror du ikke folk i feks 1930 havde noget at være deprimeret over da? Små overfyldte lejligheder, arbejdsløshed, druk, lus og utøj, ingen prævention, store børneflokke, ingen hjælpemidler, lokum i gården, koks og grukeddel i kælderen, ingen varmt vand - her kan det ikke udelukkes at Fædrene lå og drak depressionen væk, når han om aftenen lagde sig hjem på ottomanen med 'Socialdemokraten'...eller at alle bumserne der gik og flagrede rundt i gaderne, havde diganoser man ikke har så svært ved at gisne om, som skyldtes den horrible tilværelse på trods af de fik motion ved at skulle gå fra sted til sted. Det som irriterer mig mest er, at du nedvurderer rigtig mange menneskers sygdomme ved at sige, at de bare skal flytte røven og komme i gang. Undertegnede har været i gang hele mit liv, og har i årevis haft 60 timers arbejdsuger, ikke fordi jeg SKULLE, men fordi jeg ikke kunne lade være! Har efter fødslerne taget ungerne hjem, så jeg kunne gå på arbejde dagen efter - eller ved den stores fødsel, 4 timer efter jeg havde født, hvor jeg havde ham med i rullevognen oppe på brandsårs afdelingen hvar jeg den gang havde et bijob - ved siden af mit almene arbejde. Jeg stod i årevis op og løb mine 5-10 km om morgenen, tog på arbejde, og løb igen mine 5-10 km når jeg kom hjem om aftenen/natten, fordi jeg havde brug for at tænke lidt.... Og jeg er en af dem der elsker mit arbejde, og som næsten altid møder 1-2 timer før alle andre, fordi jeg simpelthen ikke kan VENTE med at komme i gang, og dårligt har tid til frokost fordi jeg er tændt af opgaverne og fuldstændig opslugt af det jeg laver, og fordi jeg hviler i mig selv når jeg er oppe på beatet og klar.... Så please, lad vær' at fortælle mig, at jeg bare skal flytte røven, for så bliver alt godt. Det bliver ikke bedre, uanset HVAD jeg gør.