Anonym skriver:
Hej alle sammen...
Jeg har altså brug for at komme med et "surt opstød", og jeg håber at det bliver lidt neutralt, så jeg ikke støder nogen.
Jeg synes at det er rigtig ærgeligt, at der er SÅ mange dejlige og søde piger/mødre (I er alle sammen så søde!) herinde som er efter hinanden. Jeg har lagt mærke til et mønster herinde, som f.eks (husk at det bare er et eksempel) hvis en 27-årig skriver at hun bare vil være mor NU, hun har været sammen med hendes kæreste i et par måneder, og det er bare så godt osv, så får hun et "Go for it!". Hvorimod hvis f.eks. en på 19 skriver, at hun har været sammen med hendes kæreste i 3-4 år, boet sammen i halvandet år, og kæresten har en gymnasiel uddannelse, og det har hun også, så får de mange gange at vide, at nu skal de altså bare lige vente lidt, de skal ud og nyde livet, få en rigtig uddannelse og det ene og det andet... nu kender jeg flere mødre, både nogen på 18-20 år, og nogen på omkring de 30, og min ærlige mening er altså at mange! af de yngre (selvfølgelig er overskud individuelt) har et meget større overskud til barnet (ikke at jeg siger at mødre på 30 er forfærdelige!
). Mange herinde har bare den indstilling, at hvis man får børn i en alder af 18-21 år, så går man altså fra hinanden, og børnene bliver skilsmissebørn. Risikoen for det, er altså næsten ligeså stor som 35-årig. Alting kan jo gå galt. Den ene dag kan man stå med hus, 2 biler og et fedt betalende job, og dagen efter har man et hus på tvangsauktion, ingen bil og intet job. Det er jo det samme hvis man er ung. Måske bliver man smidt ud af uddannelsen fordi man har et kolikbarn der gør at man har fået mange fraværsdage, og at man pludselig skal gå fra en su til kh, få en mindre lejlighed og sætte tingene lidt på pause... Det jeg forsøger at sige er, at livet er utroværdigt, uretfærdigt til tider, men fyldt med en masse fantastiske oplevelser og overraskelser, der gør at livet bare er det hele værd, selvom der ingen garantier er! Om man er 18 eller 39, så er børn bare den største gave man kan få her i livet, og de giver en så meget. Og jeg er sikker på at alle vil gøre alt det bedste for deres børn, uanset hvor mange penge man har, hvor mange uddannelser man har, og hvor mange kvadratmeter man har at bo på.
Tak fordi at du gad at læse med
(jeg havde lige brug for at komme af med det
)
Dit sure opstød havde bare været så meget mere konstruktivt om du havde udeladt dine egne fordomme om "ældre" mødre (må lige smile lidt ved at man åbenbart som 30 årig har meget mindre overskud, fordi man åbenbart er blevet gammel).
Det er fair nok at skrive om, at man ikke bør have fordomme om unge forældre men lad for gud skyld vær med at begrunde det med lige så usaglige fordomme om de lidt ældre forældre 
Udover det er jeg for min part græsk katolsk når det kommer til hvornår andre får børn - der er gode forældre på 18 og der er gode forældre på 48, det vigtige er vel om børnene er ønsket og elsket.
Dog må jeg sige helt inde fra maven, at jeg ikke vil blive begejstret uden forbehold hvis min datter eller søn kommer og fortæller de skal være forældre som 18 årige. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men tror jeg vil føle de går glip af noget, jeg vil nok være bange for de vil sidde som 38 årig og føle livet er gået dem forbi. Jeg ved godt det er irrationelt, men husker bare mine egne ungdomsår som fantastiske og ville da gerne mine børn også fik fantastiske år.
Men ønsker man sig et barn som 19 årig, ja så har man vel tænkt det igennem og så er det vel lige så godt som hvis man er 38.