Surt opstød...

Mom skriver:

Nu fandt jeg lige lidt statistik, pr. 1/1 2015 var der i DK 1,6 mio enlige forældre.

42 % af dem var OVER 30 år, imens 58% var UNDER 30 år. Omformuleret, næsten halvdelen af forhold mellem forældre OVER 30 år går i stykker, imens lidt over halvdelen af alle forhold med forældre UNDER 30 år går i stykker..

Man kunne postulere at "langt de fleste tilfælde" dækker over alle forhold uanset alder

Jamen så får du da ret. Skal vi ikke lave en kampagne i håb at få flere til at droppe ud af skolen og få børn hurtigst muligt? Så kan vi håbe at endnu flere får en masse dele børn og så kan vi få endnu flere skilsmisse sager der går af helvede til med påvirkede børn. 

Ja ja der er gode og dårlige tilfælde i begge retninger, men MIN overbevisning, som så åbenbart er total imod virkeligheden, er at JEG tror at børn er bedst stillet med stabile forældre der er bare lidt modne, i det mindste har færdiggjort en ungdomsuddannelse og måske har været sammen med sin partner i mere end tre måneder. Ja muligvis urimelige krav, i know....

 Når jeg sidder og kigger på mit indlæg er det egentlig bare mest galde og irritation jeg skulle af med, det bidrager sikkert ikke særlig konstruktivt, men jeg NÆGTER simpelthen at opfordrer unge mennesker til at få børn som 18 årige fordi der er for længe til de er 29 og MULIGVIS skulle lide af en uhelbredelig sygdom 

Jeg synes generelt folk herinde er super hurtige til at bedømme andres liv ud fra de få linjer som folk skriver i deres indlæg. Ofte er denne info kun et ganske lille udpluk af det der sker. Jeg mister lysten til at spørge herinde, men det er åbenbart en generel tendens på diverse forums, man sidder der bag ved sin skærm og kender alt til folks situationer ud fra korte informationer og er så pokkers klog i egne tanker. Hvis man vil ha oprigtige og meningsfulde råd må man gå til sin nærmeste omgangskreds eller søge professionel hjælp.

Anonym skriver:

Hej alle sammen...

Jeg har altså brug for at komme med et "surt opstød", og jeg håber at det bliver lidt neutralt, så jeg ikke støder nogen.

Jeg synes at det er rigtig ærgeligt, at der er SÅ mange dejlige og søde piger/mødre (I er alle sammen så søde!) herinde som er efter hinanden. Jeg har lagt mærke til et mønster herinde, som f.eks (husk at det bare er et eksempel) hvis en 27-årig skriver at hun bare vil være mor NU, hun har været sammen med hendes kæreste i et par måneder, og det er bare så godt osv, så får hun et "Go for it!". Hvorimod hvis f.eks. en på 19 skriver, at hun har været sammen med hendes kæreste i 3-4 år, boet sammen i halvandet år, og kæresten har en gymnasiel uddannelse, og det har hun også, så får de mange gange at vide, at nu skal de altså bare lige vente lidt, de skal ud og nyde livet, få en rigtig uddannelse og det ene og det andet... nu kender jeg flere mødre, både nogen på 18-20 år, og nogen på omkring de 30, og min ærlige mening er altså at mange! af de yngre (selvfølgelig er overskud individuelt) har et meget større overskud til barnet  (ikke at jeg siger at mødre på 30 er forfærdelige!). Mange herinde har bare den indstilling, at hvis man får børn i en alder af 18-21 år, så går man altså fra hinanden, og børnene bliver skilsmissebørn. Risikoen for det, er altså næsten ligeså stor som 35-årig. Alting kan jo gå galt. Den ene dag kan man stå med hus, 2 biler og et fedt betalende job, og dagen efter har man et hus på tvangsauktion, ingen bil og intet job. Det er jo det samme hvis man er ung. Måske bliver man smidt ud af uddannelsen fordi man har et kolikbarn der gør at man har fået mange fraværsdage, og at man pludselig skal gå fra en su til kh, få en mindre lejlighed og sætte tingene lidt på pause... Det jeg forsøger at sige er, at livet er utroværdigt, uretfærdigt til tider, men fyldt med en masse fantastiske oplevelser og overraskelser, der gør at livet bare er det hele værd, selvom der ingen garantier er! Om man er 18 eller 39, så er børn bare den største gave man kan få her i livet, og de giver en så meget. Og jeg er sikker på at alle vil gøre alt det bedste for deres børn, uanset hvor mange penge man har, hvor mange uddannelser man har, og hvor mange kvadratmeter man har at bo på. 

Tak fordi at du gad at læse med (jeg havde lige brug for at komme af med det)

Jeg er fuldstændig ligeglad med hvor gammel fok er, men det forbliver mig en gåde at man sætter børn i verden som man ikke selv kan forsørge... 

Selvfølgelig kan der ske masser af ting når man først står med barnet, men i det øjeblik man beslutter at få et barn bør man i min optik være selvforsørgende... 

Børn kan ikke leve af kærlighed og kildevand -de koster faktisk rigtig mange penge 

Anonym skriver:

Hej alle sammen...

Jeg har altså brug for at komme med et "surt opstød", og jeg håber at det bliver lidt neutralt, så jeg ikke støder nogen.

Jeg synes at det er rigtig ærgeligt, at der er SÅ mange dejlige og søde piger/mødre (I er alle sammen så søde!) herinde som er efter hinanden. Jeg har lagt mærke til et mønster herinde, som f.eks (husk at det bare er et eksempel) hvis en 27-årig skriver at hun bare vil være mor NU, hun har været sammen med hendes kæreste i et par måneder, og det er bare så godt osv, så får hun et "Go for it!". Hvorimod hvis f.eks. en på 19 skriver, at hun har været sammen med hendes kæreste i 3-4 år, boet sammen i halvandet år, og kæresten har en gymnasiel uddannelse, og det har hun også, så får de mange gange at vide, at nu skal de altså bare lige vente lidt, de skal ud og nyde livet, få en rigtig uddannelse og det ene og det andet... nu kender jeg flere mødre, både nogen på 18-20 år, og nogen på omkring de 30, og min ærlige mening er altså at mange! af de yngre (selvfølgelig er overskud individuelt) har et meget større overskud til barnet  (ikke at jeg siger at mødre på 30 er forfærdelige!). Mange herinde har bare den indstilling, at hvis man får børn i en alder af 18-21 år, så går man altså fra hinanden, og børnene bliver skilsmissebørn. Risikoen for det, er altså næsten ligeså stor som 35-årig. Alting kan jo gå galt. Den ene dag kan man stå med hus, 2 biler og et fedt betalende job, og dagen efter har man et hus på tvangsauktion, ingen bil og intet job. Det er jo det samme hvis man er ung. Måske bliver man smidt ud af uddannelsen fordi man har et kolikbarn der gør at man har fået mange fraværsdage, og at man pludselig skal gå fra en su til kh, få en mindre lejlighed og sætte tingene lidt på pause... Det jeg forsøger at sige er, at livet er utroværdigt, uretfærdigt til tider, men fyldt med en masse fantastiske oplevelser og overraskelser, der gør at livet bare er det hele værd, selvom der ingen garantier er! Om man er 18 eller 39, så er børn bare den største gave man kan få her i livet, og de giver en så meget. Og jeg er sikker på at alle vil gøre alt det bedste for deres børn, uanset hvor mange penge man har, hvor mange uddannelser man har, og hvor mange kvadratmeter man har at bo på. 

Tak fordi at du gad at læse med (jeg havde lige brug for at komme af med det)

Jeg fik mit første barn som 21-årig og har fået et nu, som 28-årig. Ville bare lige sige at man ikke er tudsegammel eller døden nær blot fordi man nærmer sig 30. 

Synes måske tråden er startet på en netop lidt umoden måde 

Har dog ikke lige set de dømmende "gamle" mødre du nævner. Tror det er gode råd, der er ment som sådan og ikke som en dom. Hvis man ikke vil have andres mening, så skal man måske ikke spørge på et forum.

Jeg synes ikke det forholdet sig sådan. Jeg ville aldrig skrive go for it ved par der har kendt hinanden i så kort tid. 

Hvis du ser på statistiker så er det jo en stor procentdel unge mødre der er alene. 

Det med overskud syntes jeg ikke jeg ser nogen forskel i - og desuden handler børn om meget mere end at være god til at lege med dem. 

Mom skriver:

Nu fandt jeg lige lidt statistik, pr. 1/1 2015 var der i DK 1,6 mio enlige forældre.

42 % af dem var OVER 30 år, imens 58% var UNDER 30 år. Omformuleret, næsten halvdelen af forhold mellem forældre OVER 30 år går i stykker, imens lidt over halvdelen af alle forhold med forældre UNDER 30 år går i stykker..

Man kunne postulere at "langt de fleste tilfælde" dækker over alle forhold uanset alder

Er statistikken lavet på hvor gamle folk var da de blev enlige? Eller er det "bare" en statistik over hvor mange enlige over 30 år der var pr 1/1 2015 og hvor mange unger 30år? Jeg forstår dit indlæg om statistikken som sidstnævnte, at det er en opgørelse på den givne dag,  for hvor mange enlige over og under 30 der er.

Hvis det er rigtigt, forstår jeg ikke hvordan du kan konkluderer at flere par over 30 år går fra hinanden? Givetvis er mange af parrene gået fra hinanden for navne år siden og var måske endda under 30. Hvis de så var over 30 d 1/1 2015 tæller de jo med i statistikken som enlige over 30 - og med rette, men de gik måske fra hinanden før de fyldte 30?

Kan du følge hvad jeg mener? Måske har jeg misforstået dit indlæg, men som jeg læser det du har skrevet om statistikken, så begrunder den statistik ikke nogen påstande om hvornår nogle er gået fra hinanden, men kun et faktuelt billede af hvor gamle de enlige forældre er. Og da vi alle bliver ældre, kan man vel ikke drage nogen konklusioner ud fra sådan en statistik, for dem over 30 kan ligesåvel være blevet enlige da de var under 30 som over...

Det at blive forældre er en stor opgave uanset alder. Udfordringerne er mange og forskellige og nogen knytter sig til alderen, økonomien, stabiliteten i livet hos forældrene, og nogle af udfordringerne kommer ud fra det barn man nu har sat i verden. Barnet kan have kolik, være sensitivt, god til at sove - dårlig til at sove, maveproblemer eller ingen problemer, noget man IKKE kan planlægge sig ud af.

Det at blive forældre sætter alle på prøve, vi skal jo lige vænne os til at stå sidst i køen til ALT. Parforholdet sættes på prøve for man er i en ny og uvant situation, vi skal forholde os til nye udfordringer/problemer - dette sker uanset alder! Så måske vi skal droppe fordomme om alder og istedet se på den enkelte, guide og tilbyde vores hjælp til dem som har brug for ekstra opbakning og støtte.

Miss Thunder skriver:

Behov kan være forskellige ja.. Men til gengæld kan man som ung mor nyde at være ung sammen med sine børn og stadig have kræfter til når de bliver store til eks. at rejse og opleve sammen med dem.

Det giver da ingen mening - medmindre mab har forældre der er 80. 

Signe-bine skriver:

Er statistikken lavet på hvor gamle folk var da de blev enlige? Eller er det "bare" en statistik over hvor mange enlige over 30 år der var pr 1/1 2015 og hvor mange unger 30år? Jeg forstår dit indlæg om statistikken som sidstnævnte, at det er en opgørelse på den givne dag,  for hvor mange enlige over og under 30 der er.

Hvis det er rigtigt, forstår jeg ikke hvordan du kan konkluderer at flere par over 30 år går fra hinanden? Givetvis er mange af parrene gået fra hinanden for navne år siden og var måske endda under 30. Hvis de så var over 30 d 1/1 2015 tæller de jo med i statistikken som enlige over 30 - og med rette, men de gik måske fra hinanden før de fyldte 30?

Kan du følge hvad jeg mener? Måske har jeg misforstået dit indlæg, men som jeg læser det du har skrevet om statistikken, så begrunder den statistik ikke nogen påstande om hvornår nogle er gået fra hinanden, men kun et faktuelt billede af hvor gamle de enlige forældre er. Og da vi alle bliver ældre, kan man vel ikke drage nogen konklusioner ud fra sådan en statistik, for dem over 30 kan ligesåvel være blevet enlige da de var under 30 som over...

Tænkte også, at jeg gerne ville se den statistik.. Det kræver lidt at læse og forstå en statistik, dens udgangspunkt og variabler..

mor:) skriver:

Det giver da ingen mening - medmindre mab har forældre der er 80. 

Det her vil nok støde nogen. Men i min optik er man for gammel til at få børn når man er 40 og endnu mere hvis det er den første. Jeg mener ikke at man herefter kan være sikker på at kunne bidrage ret meget i deres voksenliv. Får man derimod børn tidligt kan man være heldig at kunne se sine evt børnebørn vokse op også.. Så er en lang uddannelse ret sekundær i min verden.. Ikke at jeg mener man skal leve på det offentlige men man kan godt have et job uden at have en udd og børn behøver ikke have smartphones og designertøj for at trives.