Jeg er græsk katolsk om hvad alder folk får deres børn i, men jeg kan da komme med lidt input til dit indlæg.
Jeg er revisor, 27 år og 40+1 med barn nr 2. Har været sammen med min mand i 12 år, gift i 1. Startede pb som 22 årig, blev desværre først gravid som 24 årig, da min mands fertilitet åbenbart var meget skidt, han er samme alder som mig.
Jeg ville have en uddannelse og arbejde først, men som revisor tager det 9-10 år fra bund til top, 3 forskellige uddannelser, dvs man kan altså sagtens holde pause mellem uddannelserne. De første 4 år er de hårdeste , fuldtidsjob med overarbejde og aftenskole ved siden af. Er glad for at jeg ikke havde børn der, for det var sgu ærlig talt ret hårdt. Jeg ville dog ikke vente til 30+, derfor gik vi i gang i starten af 20'erne.
I revisorverdenen og her tænker jeg de kvindelige revisorer ,som jeg har oplevet den, er der "desværre" en tendens til at vente for længe med at få børn, hvilket har resulteret i at mange af mine kvindelige kollegaer på mellem 30 og 40 enten ingen børn har, eller kun har 1, fordi man i mange år har skullet prioritere sin karriere , og livet er også hårdt med børn. Det kan være en stor omvæltning.
Jeg mener ikke man kan sætte en alder på hvornår det er rigtigt eller forkert at få børn, man bør mærke efter i sig selv, men hvis man har økonomi, stabilitet og ambitioner for sig selv og livet ser jeg ingen problemer i at få børn i en tidlig alder. Jeg er 27, min mor er 50, min søster er 30 og hendes unger er 9 og 7.
Når jeg kigger tilbage er jeg MEGET glad for at jeg som 18 årig ikke satte børn i verden, ikke at det er forkert at andre gør det, men de ekstra 4-5 år der gik gjorde at man modnedes og fik mere styr på livet 
Anmeld
Citér
