Surt opstød...

Anonym skriver:

Hej alle sammen...

Jeg har altså brug for at komme med et "surt opstød", og jeg håber at det bliver lidt neutralt, så jeg ikke støder nogen.

Jeg synes at det er rigtig ærgeligt, at der er SÅ mange dejlige og søde piger/mødre (I er alle sammen så søde!) herinde som er efter hinanden. Jeg har lagt mærke til et mønster herinde, som f.eks (husk at det bare er et eksempel) hvis en 27-årig skriver at hun bare vil være mor NU, hun har været sammen med hendes kæreste i et par måneder, og det er bare så godt osv, så får hun et "Go for it!". Hvorimod hvis f.eks. en på 19 skriver, at hun har været sammen med hendes kæreste i 3-4 år, boet sammen i halvandet år, og kæresten har en gymnasiel uddannelse, og det har hun også, så får de mange gange at vide, at nu skal de altså bare lige vente lidt, de skal ud og nyde livet, få en rigtig uddannelse og det ene og det andet... nu kender jeg flere mødre, både nogen på 18-20 år, og nogen på omkring de 30, og min ærlige mening er altså at mange! af de yngre (selvfølgelig er overskud individuelt) har et meget større overskud til barnet  (ikke at jeg siger at mødre på 30 er forfærdelige!). Mange herinde har bare den indstilling, at hvis man får børn i en alder af 18-21 år, så går man altså fra hinanden, og børnene bliver skilsmissebørn. Risikoen for det, er altså næsten ligeså stor som 35-årig. Alting kan jo gå galt. Den ene dag kan man stå med hus, 2 biler og et fedt betalende job, og dagen efter har man et hus på tvangsauktion, ingen bil og intet job. Det er jo det samme hvis man er ung. Måske bliver man smidt ud af uddannelsen fordi man har et kolikbarn der gør at man har fået mange fraværsdage, og at man pludselig skal gå fra en su til kh, få en mindre lejlighed og sætte tingene lidt på pause... Det jeg forsøger at sige er, at livet er utroværdigt, uretfærdigt til tider, men fyldt med en masse fantastiske oplevelser og overraskelser, der gør at livet bare er det hele værd, selvom der ingen garantier er! Om man er 18 eller 39, så er børn bare den største gave man kan få her i livet, og de giver en så meget. Og jeg er sikker på at alle vil gøre alt det bedste for deres børn, uanset hvor mange penge man har, hvor mange uddannelser man har, og hvor mange kvadratmeter man har at bo på. 

Tak fordi at du gad at læse med (jeg havde lige brug for at komme af med det)

Jeg er så enige! det er helt vildt! 

har ofte tænkte på det.... 

Man har en holdning til man får sig en anden.. Og om man er uenige med en der skriver skal man skrive hvorfor man er uenige, og osv. - Det er også derfor vi bruger dette forum, fordi man er i tvivl, og har brug for, at høre andre argumentere. 

Ikke at blive svine til 

Synes godt nok er der mange, DOMMERE på denne hjemmesiden. 

Konstruktiv Kritik! 

Loa skriver:

Wow slap af 

sagde jeg at det var tilfældet for 100% af befolkningen?? 

Jeg sagde at i de fleste tilfælde. Og ja selvfølgelig kan der ske 1.000 ting i ens liv der vender op og ned på det hele, men jeg tænker at hvis man har lidt erfaring og modenhed, har man altså mere at stå imod med og måske nemmere kan klarer en tilværelse som singlemor eller uden indkomst eller hvad ved jeg. 

Og så dunker jeg i øvrigt ikke nogen i hovedet så vidt jeg er klar over......

Synes heller ikke at du dunker nogle i hovedet med dit indlæg, men støttende bare ts i hendes holdning.  Og jeg slapper da helt af ;-) 

Men er generelt bare træt af, at  folk tror man kan planlægge sig ud af alt. Og især at nogle har den holdning at børn direkte ødelægger et forhold, gør mig da lidt sur. Det er simpelthen ikke rigtigt. 

Der er ikke meget ved at drømme om børn som 17-18-19 årige, men vente til man er 29, og så derefter finde ud af at det må blive ved drømmen fordi man har fået en uhelbredelig sygdom feks.

Hvis man føler sig klar,ER man jo klar. Kan bare ikke forstå at man altid absolut skal vente. Der er da aldrig nogle der skriver "go for it" til en på 18 der er skruk.....hvorfor ikke??  

Mom skriver:

Nu fandt jeg lige lidt statistik, pr. 1/1 2015 var der i DK 1,6 mio enlige forældre.

42 % af dem var OVER 30 år, imens 58% var UNDER 30 år. Omformuleret, næsten halvdelen af forhold mellem forældre OVER 30 år går i stykker, imens lidt over halvdelen af alle forhold med forældre UNDER 30 år går i stykker..

Man kunne postulere at "langt de fleste tilfælde" dækker over alle forhold uanset alder

Så måske så det er lidt overdrevet med "langt de fleste " med den statistik du henviser til. Kunne forstå hvis det hed 20% < 80 %.....feks

Tin skriver:

Så måske så det er lidt overdrevet med "langt de fleste " med den statistik du henviser til. Kunne forstå hvis det hed 20% < 80 %.....feks

Enig! Jeg har det svært med formuleringer som "langt de fleste", "hovedparten af" osv. nåf det reelt ikke forholder sig sådan, andet end i folks fordomme

Anonym skriver:

Hej alle sammen...

Jeg har altså brug for at komme med et "surt opstød", og jeg håber at det bliver lidt neutralt, så jeg ikke støder nogen.

Jeg synes at det er rigtig ærgeligt, at der er SÅ mange dejlige og søde piger/mødre (I er alle sammen så søde!) herinde som er efter hinanden. Jeg har lagt mærke til et mønster herinde, som f.eks (husk at det bare er et eksempel) hvis en 27-årig skriver at hun bare vil være mor NU, hun har været sammen med hendes kæreste i et par måneder, og det er bare så godt osv, så får hun et "Go for it!". Hvorimod hvis f.eks. en på 19 skriver, at hun har været sammen med hendes kæreste i 3-4 år, boet sammen i halvandet år, og kæresten har en gymnasiel uddannelse, og det har hun også, så får de mange gange at vide, at nu skal de altså bare lige vente lidt, de skal ud og nyde livet, få en rigtig uddannelse og det ene og det andet... nu kender jeg flere mødre, både nogen på 18-20 år, og nogen på omkring de 30, og min ærlige mening er altså at mange! af de yngre (selvfølgelig er overskud individuelt) har et meget større overskud til barnet  (ikke at jeg siger at mødre på 30 er forfærdelige!). Mange herinde har bare den indstilling, at hvis man får børn i en alder af 18-21 år, så går man altså fra hinanden, og børnene bliver skilsmissebørn. Risikoen for det, er altså næsten ligeså stor som 35-årig. Alting kan jo gå galt. Den ene dag kan man stå med hus, 2 biler og et fedt betalende job, og dagen efter har man et hus på tvangsauktion, ingen bil og intet job. Det er jo det samme hvis man er ung. Måske bliver man smidt ud af uddannelsen fordi man har et kolikbarn der gør at man har fået mange fraværsdage, og at man pludselig skal gå fra en su til kh, få en mindre lejlighed og sætte tingene lidt på pause... Det jeg forsøger at sige er, at livet er utroværdigt, uretfærdigt til tider, men fyldt med en masse fantastiske oplevelser og overraskelser, der gør at livet bare er det hele værd, selvom der ingen garantier er! Om man er 18 eller 39, så er børn bare den største gave man kan få her i livet, og de giver en så meget. Og jeg er sikker på at alle vil gøre alt det bedste for deres børn, uanset hvor mange penge man har, hvor mange uddannelser man har, og hvor mange kvadratmeter man har at bo på. 

Tak fordi at du gad at læse med (jeg havde lige brug for at komme af med det)

Hej, 

Jeg er én af dem, som tror på, at det er bedre at vente med at få børn til man selv har udlevet sine drømme, nydt sin ungdom (uden børn), lært sig selv at kende og blevet moden nok til at være mor/far. 

Når man har gjort det, og så valgt at få børn i 30'erne, så har man den modenhed og overskud der skal til for at give sig selv 110% til børnene uden nogensinde at føle at man er gået glip af noget fordi man har fået børn tidligt. 

Jeg har selv valgt at få mit første barn, efter at jeg har rejst verden rundt, set og oplevet en masse, fået mig en uddannelse og jeg er i 30'erne. Det er den bedste beslutning i mit liv. 

Det kan være at andre ikke har behov for at udleve sine drømme i form af at rejse verden rundt, men bare denne modningsproces man går igennem, kan man ikke gennemføre når man er 18-20. Sorry! 

Just saying

Vivienne skriver:

Hej, 

Jeg er én af dem, som tror på, at det er bedre at vente med at få børn til man selv har udlevet sine drømme, nydt sin ungdom (uden børn), lært sig selv at kende og blevet moden nok til at være mor/far. 

Når man har gjort det, og så valgt at få børn i 30'erne, så har man den modenhed og overskud der skal til for at give sig selv 110% til børnene uden nogensinde at føle at man er gået glip af noget fordi man har fået børn tidligt. 

Jeg har selv valgt at få mit første barn, efter at jeg har rejst verden rundt, set og oplevet en masse, fået mig en uddannelse og jeg er i 30'erne. Det er den bedste beslutning i mit liv. 

Det kan være at andre ikke har behov for at udleve sine drømme i form af at rejse verden rundt, men bare denne modningsproces man går igennem, kan man ikke gennemføre når man er 18-20. Sorry! 

Just saying

Det er fair nok at det var sådan for dig, men en modenhedsproces er ikke ens for alle.

Man kan ikke vide hvornår andre er modne nok til at sætte børn i verden, hvis man ikke kender dem. Men man kan have en masse fordomme og forudindtaget meninger om det. Sorry to say

Vivienne skriver:

Hej, 

Jeg er én af dem, som tror på, at det er bedre at vente med at få børn til man selv har udlevet sine drømme, nydt sin ungdom (uden børn), lært sig selv at kende og blevet moden nok til at være mor/far. 

Når man har gjort det, og så valgt at få børn i 30'erne, så har man den modenhed og overskud der skal til for at give sig selv 110% til børnene uden nogensinde at føle at man er gået glip af noget fordi man har fået børn tidligt. 

Jeg har selv valgt at få mit første barn, efter at jeg har rejst verden rundt, set og oplevet en masse, fået mig en uddannelse og jeg er i 30'erne. Det er den bedste beslutning i mit liv. 

Det kan være at andre ikke har behov for at udleve sine drømme i form af at rejse verden rundt, men bare denne modningsproces man går igennem, kan man ikke gennemføre når man er 18-20. Sorry! 

Just saying

Behov kan være forskellige ja.. Men til gengæld kan man som ung mor nyde at være ung sammen med sine børn og stadig have kræfter til når de bliver store til eks. at rejse og opleve sammen med dem.

Mom skriver:

Nu fandt jeg lige lidt statistik, pr. 1/1 2015 var der i DK 1,6 mio enlige forældre.

42 % af dem var OVER 30 år, imens 58% var UNDER 30 år. Omformuleret, næsten halvdelen af forhold mellem forældre OVER 30 år går i stykker, imens lidt over halvdelen af alle forhold med forældre UNDER 30 år går i stykker..

Man kunne postulere at "langt de fleste tilfælde" dækker over alle forhold uanset alder

Der er da lige langt fra 42 til 50 som der er fra 50->58, så at du på den ene side siger "næsten halvdelen" og på den anden side siger "lidt over halvdelen" er vist at strække den lidt Jeg synes da der er stor forskel på 42 ud af 100 og så 58 ud af 100! 

Jeg er af den holdning, at mange (både piger og drenge) er enormt impulsstyrede som slut-teenagere - det kan godt være, at pigerne tager sig sammen og bliver ansvarlige mødre, men jeg synes godt nok at jeg efterhånden har læst mange debatter om piger, som klager over at deres 21-årige kæreste hele tiden skal i byen eller på andre måder ikke tager deres ansvar som familiefar. Det tror jeg trods alt at man ser meget sjældnere hvis manden er over sine tidlige 20'ere hvor frontallapperne er færdigudviklede. 

Jeg synes det er enormt skræmmende at se, hvor mange unge enlige mødre uden uddannelse og på kontanthjælp, som ligefrem anbefaler deres situation til andre. Ja, det kan da godt være, at man kan få det til at fungere, men er det virkelig barnets (og moderens for den sags skyld) tarv? 

ErDetSnartNU skriver:

Der er da lige langt fra 42 til 50 som der er fra 50->58, så at du på den ene side siger "næsten halvdelen" og på den anden side siger "lidt over halvdelen" er vist at strække den lidt Jeg synes da der er stor forskel på 42 ud af 100 og så 58 ud af 100! 

Jeg er af den holdning, at mange (både piger og drenge) er enormt impulsstyrede som slut-teenagere - det kan godt være, at pigerne tager sig sammen og bliver ansvarlige mødre, men jeg synes godt nok at jeg efterhånden har læst mange debatter om piger, som klager over at deres 21-årige kæreste hele tiden skal i byen eller på andre måder ikke tager deres ansvar som familiefar. Det tror jeg trods alt at man ser meget sjældnere hvis manden er over sine tidlige 20'ere hvor frontallapperne er færdigudviklede. 

Jeg synes det er enormt skræmmende at se, hvor mange unge enlige mødre uden uddannelse og på kontanthjælp, som ligefrem anbefaler deres situation til andre. Ja, det kan da godt være, at man kan få det til at fungere, men er det virkelig barnets (og moderens for den sags skyld) tarv? 

Men forskellen er ikke SÅ stor at man kan sige langt største delen om bristede forhold til de som er under 30 år, hvis man ikke siger det samme om de forhold med dem over 30 år..

Det er meget muligt at du ser en del debatter som bakker dit postulat op i et debatforum, men det bliver det bare ikke mere sandt af

Man kan som ved så meget andet kun forholde sig til sin egen person, om hvad man kunne, ville og med omvendte fortegn i forskellige stadier at sit liv, men det gør det ikke til sandheden for "de fleste".

ErDetSnartNU skriver:

Der er da lige langt fra 42 til 50 som der er fra 50->58, så at du på den ene side siger "næsten halvdelen" og på den anden side siger "lidt over halvdelen" er vist at strække den lidt Jeg synes da der er stor forskel på 42 ud af 100 og så 58 ud af 100! 

Jeg er af den holdning, at mange (både piger og drenge) er enormt impulsstyrede som slut-teenagere - det kan godt være, at pigerne tager sig sammen og bliver ansvarlige mødre, men jeg synes godt nok at jeg efterhånden har læst mange debatter om piger, som klager over at deres 21-årige kæreste hele tiden skal i byen eller på andre måder ikke tager deres ansvar som familiefar. Det tror jeg trods alt at man ser meget sjældnere hvis manden er over sine tidlige 20'ere hvor frontallapperne er færdigudviklede. 

Jeg synes det er enormt skræmmende at se, hvor mange unge enlige mødre uden uddannelse og på kontanthjælp, som ligefrem anbefaler deres situation til andre. Ja, det kan da godt være, at man kan få det til at fungere, men er det virkelig barnets (og moderens for den sags skyld) tarv? 

Bonus info: i 2012 var der kun 771 unge kvinder under 20 år der fik barn. Til sammenligning var tallet 4708 i 1973... :-)