Presset til en abort

Den 5 marts sidste år fik jeg en kirugisk abort - grundet pres fra eks kæreste og hans forældre. vi har kæmpet i 3 år på at få et barn men jeg har simpelthen ikke kunnet holde på dem, så vi har været igennem 6 ufrivillige aborter!

Jeg har aldrig nogen sinde fortrudt noget mere end det. Godt nok blev vi kærester igen efter aborten, men siden da har jeg gået og haft en form for had over for ham. Nu venter jeg mig med ham, men denne gang var jeg heldigvis passeret de 12 uger og jeg kunne derfor ikke tvinges til en abort IGEN! 

Aborten gjorde mig utroligt ulykkelig for det var jo ikke det JEG ønskede, jeg gik faktisk næsten et år og var dybt ulykkelig og jeg fortryder stadig at jeg valgte at bukke under for presset. 

Selvom jeg nu venter mig igen og sammen med ham( som iøvrigt har forladt mig igen) så føler jeg stadig et had til ham og mit forhold til ham og syn på ham ændrede sig meget efter han pressede mig til aborten! 

Derfor vil mit råd til dig helt klart være ikke at bukke under.

PippiLangstrømpe skriver:

Du kan blive lige så sur du vil.. Det er kvindes krop der skal igennem en abort eller en fødsel og derfor mener jeg klart der er en følelsesmæssig forskel. Jeg er ikke uenig med dig i at det er uhensigtmæssigt og at manden også har noget at sige, men når det er kvindens krop så er det også hendes beslutning i sidste ende og det vil jeg altid mene. Uanset hvor røv det så må være for en mand, så er det ikke ham der skal føle det ene eller det andet på sin krop. 

 

Jeg mente at du kan ha' lige så meget imod det som du vil.. Ikke sur.. :-))

Sur? 

Jeg er på ingen måder sur, tro mig der skal lidt mere modgang til, end forskellige synspunkter 

Jeg kan bare slet ikke følge din tankegang (som jeg forstår den?) med at manden ikke mærker noget på egen krop kontra en kvinde som får abort, hvis kvinden vælger at få barnet mod hans vilje. 

I det lange løb så tror JEG, at skaden er større, ved at få et barn som 20-årig trukket ned over hovedet, end det er at få en abort som 22-årig. 

Mom skriver:

Jeg skal slet ikke kunne svare på om abort eller beholde baby er den rette beslutning, for det ved kun du TS!

Men tag for guds skyld hensyn til manden!! Ja det er dig der er gravid og dkal leve med viden om abort hvis det bliver dit valg, men det er dit kommende barn som måske skal leve med bevidstheden om ikke at være lige ønsket af både mor og far.

I min optik, burde man altså tage en grundig snak om graviditet hvis man vælger sex uden beskyttelse, og det ansvar er i min verden ligeså meget kvindens som mandens.

Du havde en SA for 4 år siden skriver du, altså var du kun 16 år, nu er du 20 år og gravid igen, og jeg kan ikke undlade at tænke at du nok godt ved hvordan man undgår og opnår graviditet, og at det med ustabile cyklusser ikke holder.Så mon du inderst inde har ønsket at blive gravid?

Abort eller behold det bestemmer kun du, men tænk godt over dit valg, som sandsynligvis ikke kun vil have livslange konsekvenser for dig, men også din kæreste, og måske dit kommende barn.

At blive forældre skal være noget man ønsker, ikke noget man bliver påduttet. Og det at være forældre og voksen betyder at man kan og skal sætte andres behov foran ens egne ind imellem.

Hun er 22, det er ham der er 20.. Bare for lige at smide det ind. Ved godt at to år ikke gør meget forskel.

Anonym skriver:

Nej men du besvarede et indlæg der er bierettidigt til hele min fortælling om hvordan og hvorledes..

Så jeg ville simpelhent bare fortælle  dig hvordan jeg oplevede min operation da du mener at en abort nu her måske ikke ville have store konsekvenser psykisk  Dengang var der intet valg.. Nu er der ligesom et valg? Så mon ikke jeg har ret i at det vil tage hårdere på mig end sidst i denne tid.. Syntes du er lidt sarkastisk 

Ej, hold op.

Ingen steder har jeg kommenteret på at en abort ikke ville have store konsekvenser psykisk for dig  Jeg har såmænd bare belyst din kære mands side af sagen.

Og nej, jeg er heller ikke sarkastisk. 

Anonym skriver:

Hej derude

Først og fremmest er det en overvældende og chokerende nyhed af vide jeg er gravid, som hurtigt fik taget pusten af mig da jeg overrakte baby far nyheden. Han blev bestemt ikke begejstret.. Jeg var til scanning i tirsdag sammen med ham, hvor det ikke var til at fortælle hvor langt henne jeg var   Og efterfølgende lod vi emne ligge da det ikke var til at sige hvad der skal komme til at ske.

I fredags røg jeg på sygehuset til endnu en scanning pga smerter aftenen inden og for at vide med sikkerhed om den sad indenfor livmoderen.. Jeg fik fortalt at enten var jeg meget tidligt henne eller også vil det ende i en spontan abort, men den sad rigtigt..   Spurgte råds fra lægen om hvis jeg fik foretaget en abort nu, hvor stor chance der ville være for en rigtig graviditet i fremtiden, og hun sagde at det ville øge mine chancer markant for at jeg kunne blive gravid indenfor livmoderen en anden gang fordi jeg før har oplevet en graviditet udenfor livmoderen og en (medicinsk abort) kan gøre meget ved ens livmoderen, så det ville være en chance at tage. 

Mit dilemma er bare at 4 år tidligere blev jeg opereret for en graviditet udenfor livmoderen pga (clamydia) og fik fortalt at risikoen for graviditet udenfor livmoderen en anden gang ville være større end normalt. Og især nu hvis jeg sgu gennemfører en abort så øger det også risikoen endnu mere..

Baby far er som sagt ikke særlig begejstret for nyheden, da i hans øjne er det for tidligt at bringe noget til verden fordi han netop ikke føler han har styr på sit liv med indtægt, arbejdsforholdene, han har ikke nydt sin ungdom eller frihed fuldt ud endnu. hvor jeg er mere den der har styr på mine ting, har 39 timers arbejde og en fin uddannelse.  Han drikker/fester ikke, han er ikke nogen type der fare rundt i weekenderne. Han er hjemme i vores bolig hver weekend, hver dag, hygger med hans venner til noget PS4, sammen med hans familie eller hygger med mig (shopping, god mad, biffen, m.m) Og derfor syntes jeg det er virkelig irriterende og skuffende fra hans vedkommende af at sige direkte til mig at han ikke vil have det skal ske nu, netop fordi han ikke føler sig parat. Det er totalt frustrerende at han ikke kan forstå / tage det alvorligt, af det jeg har fået af vide af lægen kan risikere jeg måske ikke kan blive naturligt befrugtet en anden gang og han kan ikke se hvorfor det er et så svært valg for mig at tage.. Han ønsker jeg får en abort, for hvis jeg vælger at beholde barnet, så vil han forlade mig..  Han har sagt at han netop ser en fremtid sammen med mig, men han ønsker ikke at vi skal ødelægge vores fremtid nu  Ser bestemt ikke vores fremtid bliver ødelagt, da jeg er fast besluttet i at slå mig ned med netop ham....!

Det skal lige siges at jeg er 22 og han er 20 og vi har været sammen i lidt over 1 år, og jeg fortalte ham endda at jeg ønskede et barn meget snart i den nære fremtid hvor han selv har kommet med stik ord hen af vejen i vores forhold med at han måske godt snart kunne tænke sig en lille en.. Så jeg har ikke brugt p-piller eller kondom i det grundlag at jeg ikke troede jeg kunne blive gravid bare sådan udenvidere pga min menstruation cyklus er så forskudt som den er, så jeg har ærligtalt lagt alle kortene på bordet for ham.. Jeg elsker min kæreste virkelig virkelig højt og vi har det godt sammen, og derfor føler jeg et pres til at tage en abort for at glæde ham og fortsat blive sammen med ham. Men samtidigt ønsker jeg netop ikke en abort i den tro at det måske kunne være min eneste naturlige graviditet uden nogen former for hjælp osv... Det er jo trods alt min første rigtige graviditet, og derfor er jeg faktisk også så ked af det over hans reaktion til tingene, fordi han ærlig talt har svigtet mig i det han har sagt han ser en fremtid med mig.. 

Så nu hvor tingene ligesom er kommet på talefod vil jeg hører om andre har stået i netop min situation.. Og hvad pokker jeg kan gøre? Hvordan kan man forklare i den her situation til min kæreste hvad min chance er for en anden graviditet, hvad risikoen/konsekvenserne er.. For vælger jeg at tage en abort som jeg ikke ønsker, kan det få alvorlige konsekvenser resten af mit liv og psykisk, og hvis jeg beholder barnet så siger han at han vil gå fra mig (hvilket jeg ikke kan fatte i mit lille hoved) 

Jeg vil ikke fortælle dig om du skal gøre det ene eller det andet, men jeg vil sige at du skal huske at der altså også er en mand i det her. Ja, det er ikke ham der skal gå igennem det, men han bør også have noget at skulle have sagt, da du kan ende med en far der ikke gider have noget med sit barn af gøre, fordi han ikke vil have det barn.
Han vil gerne have barn med dig, og ja der kan opstå problemer senere.
Har du fået en læge til at snakke med ham? Sætte ham ind i hvad det betyder, hvis du får aborten og at du kan ende med en udenfor livmoderen?
Du kan jo sagtens sidde og sige alt muligt til ham, men fatter han det? Han er trodsalt kun 20år gammel.

Og bare fordi at han ikke fester, drikker, altid er hjemme, gør ham ikke babyklar. Det betyder jo bare at man ikke ser behovet få at drikke og feste..

Jeg forstår ikke hvorfor du ikke bruger beskyttelse, det er jo ikke kun gravidtet et kondom beskytter imod.. Lige meget om man tror man ikke kan blive gravid, skal man da stadigvæk beskytte sig.

Jeg tror du skal sætte dig ned og tænke tingene virkelig godt igennem. Hvad vil du? Vil du barnet eller ham? For jeg tror desværre ikke han har tænkt sig at blive, hvis du beholder det.. Sorry.. 

pussekat skriver:

hejsa

jeg vil ikke får en abort da fordi han ikke vil have det ??? men klovn vil godt have sex så kun han have bruge kondom eller have hold pik for sig selv da og ups ja jeg skriv pik og det kan jeg bliv  over han sige du skal får en abort håber ikke du gør det for den klovn da 

Hun kan da også bare lade vær med at have sex med ham, eller sørger for at han beskytter sig. Hvorfor skal det hele ligge på mandens skuldre? Man er to til tango.
Og når man har været igennem noget slemt, så bør man sku passe på sig selv, og beskytte sig, om man kan blive gravid eller ej.

Man er to til tango, og derfor bør han da også have noget at skulle have sagt.

sne190810 skriver:

Men hun/i kan godt konkludere at manden i forholdet kommer lettere over at hun vælger at få et barn mod hans vilje (!), end hun kommer lettere over en abort? 

Har du prøvet at få påtvunget noget ned over hoved på dig, som ville forfølge dig resten af livet? 

At skrive ting som "uha nej, det er kun os som har prøvet en abort, som kan tage stilling til dette her" er noget fis.
Du ingen ide har om hvad andre har gået igennem livet, som svarer på de her indlæg (mig inkl.), udover det som de selv har lyst til at dele på et offentligt forum. 

Fordi du har prøvet at få en abort, og det var hårdt for dig - er det da ikke ensbetydende med at ALLE oplever det på samme måde.

Du sidder da her og påstår at jeg vil have det lettere at komme mig over en abort end at tvinge et barn ned i hovedet på min kæreste???  Hvilket i mine øjne og ører lyder til du siger det ikke har nogle særlig store konsekvenser psykisk for mit vedkommende og at jeg nemt kan tage en abort uden nogen form for skade.. 

Igen har jeg gennemgået en operation og det kørte mig ned! Og jeg er ikke en gang ordenligt ovenpå den dag idag.

Så det er da rimeligt sarkastisk at påstå sådan noget når du ikke ved hvordan jeg har haft det efterfølgende.. 

Jeg sidder netop ikke og ber folk om at få medlidenhed med mig pga min situation.. Jeg ber folk om råds til hvad jeg kan gøre for at få ham sat ind i hvordan jeg har det, hvad mine tanker går på, hvad lægerne har fortalt mig, chancer for baby i fremtiden m.m.. Igen vidste jeg med 100% garanti at jeg kunne få et barn om f.eks et år og kunne redde mit forhold med ham nu og at han ønskede barnet til den tid.. så havde jeg taget en abort, men når jeg får fortalt af (eksperter) hvordan det hele lige er for mig, så har jeg min tvivl til hvad pokker jeg skal gøre... Igen netop fordi jeg ikke ønsker at miste ham, og netop ikke ønsker at gennemgå et sammenbrud jeg vil hade ham for og miste ham pga det grundlag.... Det vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv for!

sne190810 skriver:

Men hun/i kan godt konkludere at manden i forholdet kommer lettere over at hun vælger at få et barn mod hans vilje (!), end hun kommer lettere over en abort? 

Har du prøvet at få påtvunget noget ned over hoved på dig, som ville forfølge dig resten af livet? 

At skrive ting som "uha nej, det er kun os som har prøvet en abort, som kan tage stilling til dette her" er noget fis.
Du ingen ide har om hvad andre har gået igennem livet, som svarer på de her indlæg (mig inkl.), udover det som de selv har lyst til at dele på et offentligt forum. 

Fordi du har prøvet at få en abort, og det var hårdt for dig - er det da ikke ensbetydende med at ALLE oplever det på samme måde.

1 jeg påstår ikke jeg ved mere end NOGEN herinde det var netop min pointe til dit indlæg som jo nedgjorde en anden persons oplevelse

2 har aldrig fået en provokeret abort

3 kender flere som har måttet  sande at de alene og ikke manden kunne dele mærke eller forstå de psykiske traumer der fulgte med - udelukkende  det jeg baserer  mit på. 

Jeg påstår ikke det bliver nemmere for manden man jeg tror de psykiske konsekvenser  kan blive store for denne kvinde . Dermed ikke sagt de ikke er det for manden. 

Det er aldrig en ideel situation  når man ikke er enige. Jeg mener altid man bør beskytte sig og at snyde  en mand til et barn er noget nær det værste man kan gøre MEN her vidste parterne begge de ikke beskyttede sig og i hendes situation  havde jeg ikke valgt abort når der netop  er noget der tyder på det kan blive svært senere  for hende. Det er kvindens krop og selvom man bør tage mandens følelser med i overvejelserne har hun sidste ord og bør ha det  og her tror jeg helt klart ikke abort er vejen frem. 

Jeg kan respektere  du er af anden holdning  men ikke at du nedgør andres holdning  som om du er den eneste der ved hvor skabet skal stå og konsekvenserne  heraf . 

Anonym skriver:

Jeg sidder netop ikke og ber folk om at få medlidenhed med mig pga min situation.. Jeg ber folk om råds til hvad jeg kan gøre for at få ham sat ind i hvordan jeg har det, hvad mine tanker går på, hvad lægerne har fortalt mig, chancer for baby i fremtiden m.m.. Igen vidste jeg med 100% garanti at jeg kunne få et barn om f.eks et år og kunne redde mit forhold med ham nu og at han ønskede barnet til den tid.. så havde jeg taget en abort, men når jeg får fortalt af (eksperter) hvordan det hele lige er for mig, så har jeg min tvivl til hvad pokker jeg skal gøre... Igen netop fordi jeg ikke ønsker at miste ham, og netop ikke ønsker at gennemgå et sammenbrud jeg vil hade ham for og miste ham pga det grundlag.... Det vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv for!

Tag ham med til de eksperter. Lad dem forklare, vise ham hvordan det hænger sammen. Igen han er kun 20 år gammel og en fyr, han har en anelse om hvad du snakker om, hvordan det påvirker din krop, for hvor skulle han vide det fra.
Nogen gange hjælper det ikke at vi selv siger det, men at de får det af vide at folk der har styr på det.

Bare fordi du har prøvet det, betyder jo ikke at han ved hvad der sker med din krop, når du går igennem en abort, hvordan chancer er for at I kan få et barn om et år.