Presset til en abort

l.kjoeller skriver:

Hov hov. Du kan da ikke konkludere om nogen  ved hvad de snakker om. Hvad er det da for noget at skrive.  Faktum er at det er hendes krop og psyke der går gennem det.  Ikke mandens. Det tror jeg alle der har prøvet abort kan skrive under på.

Men hun/i kan godt konkludere at manden i forholdet kommer lettere over at hun vælger at få et barn mod hans vilje (!), end hun kommer lettere over en abort? 

Har du prøvet at få påtvunget noget ned over hoved på dig, som ville forfølge dig resten af livet? 

At skrive ting som "uha nej, det er kun os som har prøvet en abort, som kan tage stilling til dette her" er noget fis.
Du ingen ide har om hvad andre har gået igennem livet, som svarer på de her indlæg (mig inkl.), udover det som de selv har lyst til at dele på et offentligt forum. 

Fordi du har prøvet at få en abort, og det var hårdt for dig - er det da ikke ensbetydende med at ALLE oplever det på samme måde.

sne190810 skriver:

Men hun/i kan godt konkludere at manden i forholdet kommer lettere over at hun vælger at få et barn mod hans vilje (!), end hun kommer lettere over en abort? 

Har du prøvet at få påtvunget noget ned over hoved på dig, som ville forfølge dig resten af livet? 

At skrive ting som "uha nej, det er kun os som har prøvet en abort, som kan tage stilling til dette her" er noget fis.
Du ingen ide har om hvad andre har gået igennem livet, som svarer på de her indlæg (mig inkl.), udover det som de selv har lyst til at dele på et offentligt forum. 

Fordi du har prøvet at få en abort, og det var hårdt for dig - er det da ikke ensbetydende med at ALLE oplever det på samme måde.

Nu har jeg sådan set oplevet en ufrivillig abort hvilket tog hårdt på mig, hvis du læser mine indlæg ordenligt igennem istedet for kun at skrive det du selv ønsker der er det rette..

Jeg siger ikke ! at jeg vil tvinge et barn ned i hovedet på ham.. Men at jeg netop gerne vil have råds fra andre om hvad jeg lige kan gøre for at han ser tingene fra min side af sagen, da det ligesom er mig som har gennemgået det en gang før og er skide bange for hvad der skal ske..

Jeg tænker tit tilbage på den dag jeg blev opereret selv nu hvor det er 4 år siden.. Så lad vær med at sid og sig at det ikke vil tage hårdt mig på, for det aner du da slet ikke noget som helst om! Og hvis du kun skal komme med sådan en nedladende tone overfor mig, så syntes jeg du bør finde dig et andet sted at komme med dit opkast, for det er ihvertfald ikke den form for debat jeg ønsker. Og jeg kan sagtens tolerer ris og ros HVIS tonen er på en ordenlig måde.. 

PippiLangstrømpe skriver:

Få lige en ordentlig tone. Det er ikke særlig konstruktivt det der! 

Det er ikke sikkert at han vil ha' nemmere ved at komme over det nej, men han har da været med til at sørge for at en graviditet blev mulig, så må han vel også være indstillet på at konsekvensen kan hedde at hun vil beholde barnet selvom han ikke vil?

Du skriver at han skal være indstillet på at tage konsekvensen (som her er et uønsket barn) fordi han har været med til at dyrke sex uden beskyttelse.

Prøv at vend den om... for i bund og grund mener vi det samme - bare på hver vores side. 

Jeg skriver, at TS lige så meget selv burde være indstillet ved at tage konsekvensen (som her er en uønsket abort) ved at dyrke sex uden beskyttelse..

Jeg er simpelthen så meget imod kvinder/piger som mener de har retten i hule hånd, til at tage valget i sådan en situation. Jeg tror ikke på der er nogle som bliver mere eller mindre følelsmæssigt påvirket af den ene eller anden beslutning. Men jeg tror på at der er noget som hedder sund fornuft, kommunikation og ansvar som burde praktiseres meget mere. 

Anonym skriver:

Nu har jeg sådan set oplevet en ufrivillig abort hvilket tog hårdt på mig, hvis du læser mine indlæg ordenligt igennem istedet for kun at skrive det du selv ønsker der er det rette..

Jeg siger ikke ! at jeg vil tvinge et barn ned i hovedet på ham.. Men at jeg netop gerne vil have råds fra andre om hvad jeg lige kan gøre for at han ser tingene fra min side af sagen, da det ligesom er mig som har gennemgået det en gang før og er skide bange for hvad der skal ske..

Jeg tænker tit tilbage på den dag jeg blev opereret selv nu hvor det er 4 år siden.. Så lad vær med at sid og sig at det ikke vil tage hårdt mig på, for det aner du da slet ikke noget som helst om! Og hvis du kun skal komme med sådan en nedladende tone overfor mig, så syntes jeg du bør finde dig et andet sted at komme med dit opkast, for det er ihvertfald ikke den form for debat jeg ønsker. Og jeg kan sagtens tolerer ris og ros HVIS tonen er på en ordenlig måde.. 

Det var sådan set heller ikke dig jeg skrev det svar til. 

sne190810 skriver:

Men hun/i kan godt konkludere at manden i forholdet kommer lettere over at hun vælger at få et barn mod hans vilje (!), end hun kommer lettere over en abort? 

Har du prøvet at få påtvunget noget ned over hoved på dig, som ville forfølge dig resten af livet? 

At skrive ting som "uha nej, det er kun os som har prøvet en abort, som kan tage stilling til dette her" er noget fis.
Du ingen ide har om hvad andre har gået igennem livet, som svarer på de her indlæg (mig inkl.), udover det som de selv har lyst til at dele på et offentligt forum. 

Fordi du har prøvet at få en abort, og det var hårdt for dig - er det da ikke ensbetydende med at ALLE oplever det på samme måde.

Du gør da lidt det samme? Det er vel lige så meget at "få trukket noget nedover hovedet" hvis man bliver presset til en abort? Hele situationen er bestemt ikke en ønske situation for nogen af parterne der står i den. Det kan vi godt blive enige om og jeg tror heller ikke at det er fedt at være manden der ikke ønsker barnet, men det er kvindens krop. Det er måske uretfærdigt, men manden måtte gerne tage den abort for mig hvis det var. Manden kan gå og lukke øjnene resten af sit liv (godt nok skal der betales børnebidrag), men moderen hun kan ikke bare gå og hun kommer til at betale på en eller anden måde, uanset hvad hun vælger og hun kommer til at mærke det på sin krop uanset hvad. Jeg siger ikke at nogen af de scenarier er ønskelige.. Det er vel bare sådan det er og så kan man ikke sige "du skal gøre sådan her!" til hende.. De må hver især finde ud af det og følge deres hjerter og så kan man jo kun håbe at det ender lykkeligt for begge parter

sne190810 skriver:

Det var sådan set heller ikke dig jeg skrev det svar til. 

 

Nej men du besvarede et indlæg der er bierettidigt til hele min fortælling om hvordan og hvorledes..

Så jeg ville simpelhent bare fortælle  dig hvordan jeg oplevede min operation da du mener at en abort nu her måske ikke ville have store konsekvenser psykisk  Dengang var der intet valg.. Nu er der ligesom et valg? Så mon ikke jeg har ret i at det vil tage hårdere på mig end sidst i denne tid.. Syntes du er lidt sarkastisk 

Anonym skriver:

Hej derude

Først og fremmest er det en overvældende og chokerende nyhed af vide jeg er gravid, som hurtigt fik taget pusten af mig da jeg overrakte baby far nyheden. Han blev bestemt ikke begejstret.. Jeg var til scanning i tirsdag sammen med ham, hvor det ikke var til at fortælle hvor langt henne jeg var   Og efterfølgende lod vi emne ligge da det ikke var til at sige hvad der skal komme til at ske.

I fredags røg jeg på sygehuset til endnu en scanning pga smerter aftenen inden og for at vide med sikkerhed om den sad indenfor livmoderen.. Jeg fik fortalt at enten var jeg meget tidligt henne eller også vil det ende i en spontan abort, men den sad rigtigt..   Spurgte råds fra lægen om hvis jeg fik foretaget en abort nu, hvor stor chance der ville være for en rigtig graviditet i fremtiden, og hun sagde at det ville øge mine chancer markant for at jeg kunne blive gravid indenfor livmoderen en anden gang fordi jeg før har oplevet en graviditet udenfor livmoderen og en (medicinsk abort) kan gøre meget ved ens livmoderen, så det ville være en chance at tage. 

Mit dilemma er bare at 4 år tidligere blev jeg opereret for en graviditet udenfor livmoderen pga (clamydia) og fik fortalt at risikoen for graviditet udenfor livmoderen en anden gang ville være større end normalt. Og især nu hvis jeg sgu gennemfører en abort så øger det også risikoen endnu mere..

Baby far er som sagt ikke særlig begejstret for nyheden, da i hans øjne er det for tidligt at bringe noget til verden fordi han netop ikke føler han har styr på sit liv med indtægt, arbejdsforholdene, han har ikke nydt sin ungdom eller frihed fuldt ud endnu. hvor jeg er mere den der har styr på mine ting, har 39 timers arbejde og en fin uddannelse.  Han drikker/fester ikke, han er ikke nogen type der fare rundt i weekenderne. Han er hjemme i vores bolig hver weekend, hver dag, hygger med hans venner til noget PS4, sammen med hans familie eller hygger med mig (shopping, god mad, biffen, m.m) Og derfor syntes jeg det er virkelig irriterende og skuffende fra hans vedkommende af at sige direkte til mig at han ikke vil have det skal ske nu, netop fordi han ikke føler sig parat. Det er totalt frustrerende at han ikke kan forstå / tage det alvorligt, af det jeg har fået af vide af lægen kan risikere jeg måske ikke kan blive naturligt befrugtet en anden gang og han kan ikke se hvorfor det er et så svært valg for mig at tage.. Han ønsker jeg får en abort, for hvis jeg vælger at beholde barnet, så vil han forlade mig..  Han har sagt at han netop ser en fremtid sammen med mig, men han ønsker ikke at vi skal ødelægge vores fremtid nu  Ser bestemt ikke vores fremtid bliver ødelagt, da jeg er fast besluttet i at slå mig ned med netop ham....!

Det skal lige siges at jeg er 22 og han er 20 og vi har været sammen i lidt over 1 år, og jeg fortalte ham endda at jeg ønskede et barn meget snart i den nære fremtid hvor han selv har kommet med stik ord hen af vejen i vores forhold med at han måske godt snart kunne tænke sig en lille en.. Så jeg har ikke brugt p-piller eller kondom i det grundlag at jeg ikke troede jeg kunne blive gravid bare sådan udenvidere pga min menstruation cyklus er så forskudt som den er, så jeg har ærligtalt lagt alle kortene på bordet for ham.. Jeg elsker min kæreste virkelig virkelig højt og vi har det godt sammen, og derfor føler jeg et pres til at tage en abort for at glæde ham og fortsat blive sammen med ham. Men samtidigt ønsker jeg netop ikke en abort i den tro at det måske kunne være min eneste naturlige graviditet uden nogen former for hjælp osv... Det er jo trods alt min første rigtige graviditet, og derfor er jeg faktisk også så ked af det over hans reaktion til tingene, fordi han ærlig talt har svigtet mig i det han har sagt han ser en fremtid med mig.. 

Så nu hvor tingene ligesom er kommet på talefod vil jeg hører om andre har stået i netop min situation.. Og hvad pokker jeg kan gøre? Hvordan kan man forklare i den her situation til min kæreste hvad min chance er for en anden graviditet, hvad risikoen/konsekvenserne er.. For vælger jeg at tage en abort som jeg ikke ønsker, kan det få alvorlige konsekvenser resten af mit liv og psykisk, og hvis jeg beholder barnet så siger han at han vil gå fra mig (hvilket jeg ikke kan fatte i mit lille hoved) 

hejsa

jeg vil ikke får en abort da fordi han ikke vil have det ??? men klovn vil godt have sex så kun han have bruge kondom eller have hold pik for sig selv da og ups ja jeg skriv pik og det kan jeg bliv  over han sige du skal får en abort håber ikke du gør det for den klovn da 

pussekat skriver:

hejsa

jeg vil ikke får en abort da fordi han ikke vil have det ??? men klovn vil godt have sex så kun han have bruge kondom eller have hold pik for sig selv da og ups ja jeg skriv pik og det kan jeg bliv  over han sige du skal får en abort håber ikke du gør det for den klovn da 

Jamen hun har da også haft en del af skylden?

At dyrke sex er da 50/50. Man er vel begge klar over at der skal beskyttes?

 

Du skriver at han skal være indstillet på at tage konsekvensen (som her er et uønsket barn) fordi han har været med til at dyrke sex uden beskyttelse.

Prøv at vend den om... for i bund og grund mener vi det samme - bare på hver vores side. 

Jeg skriver, at TS lige så meget selv burde være indstillet ved at tage konsekvensen (som her er en uønsket abort) ved at dyrke sex uden beskyttelse..

Jeg er simpelthen så meget imod kvinder/piger som mener de har retten i hule hånd, til at tage valget i sådan en situation. Jeg tror ikke på der er nogle som bliver mere eller mindre følelsmæssigt påvirket af den ene eller anden beslutning. Men jeg tror på at der er noget som hedder sund fornuft, kommunikation og ansvar som burde praktiseres meget mere. 

Du kan blive lige så sur du vil.. Det er kvindes krop der skal igennem en abort eller en fødsel og derfor mener jeg klart der er en følelsesmæssig forskel. Jeg er ikke uenig med dig i at det er uhensigtmæssigt og at manden også har noget at sige, men når det er kvindens krop så er det også hendes beslutning i sidste ende og det vil jeg altid mene. Uanset hvor røv det så må være for en mand, så er det ikke ham der skal føle det ene eller det andet på sin krop. 

Jeg mente at du kan ha' lige så meget imod det som du vil.. Ikke sur.. :-))

Jeg skal slet ikke kunne svare på om abort eller beholde baby er den rette beslutning, for det ved kun du TS!

Men tag for guds skyld hensyn til manden!! Ja det er dig der er gravid og dkal leve med viden om abort hvis det bliver dit valg, men det er dit kommende barn som måske skal leve med bevidstheden om ikke at være lige ønsket af både mor og far.

I min optik, burde man altså tage en grundig snak om graviditet hvis man vælger sex uden beskyttelse, og det ansvar er i min verden ligeså meget kvindens som mandens.

Du havde en SA for 4 år siden skriver du, altså var du kun 16 år, nu er du 20 år og gravid igen, og jeg kan ikke undlade at tænke at du nok godt ved hvordan man undgår og opnår graviditet, og at det med ustabile cyklusser ikke holder.Så mon du inderst inde har ønsket at blive gravid?

Abort eller behold det bestemmer kun du, men tænk godt over dit valg, som sandsynligvis ikke kun vil have livslange konsekvenser for dig, men også din kæreste, og måske dit kommende barn.

At blive forældre skal være noget man ønsker, ikke noget man bliver påduttet. Og det at være forældre og voksen betyder at man kan og skal sætte andres behov foran ens egne ind imellem.