Først vil jeg sige, jeg synes det er helt okay at ønske et bestemt køn. Og synes det er bedre at sige det højt end at tie fordi det er et tabu og man ofte mødes af: så burde du ikke få (flere) børn.
Men for mig er der laaaaaangt mellem ønsket om et bestemt køn og til rent faktisk at vælge at sortere og bestille en designer baby. Og grunden til der er langt er at babyer/børn/mennesker heldigvis ikke kan designes - jo vi kan udskille hvad som er udslagsgivende for køn, øjenfarve, næsteform osv men de vil stadig overraske os og være lige præcis de børn vi ikke anede vi ønskede os. Men har du designet baby selv så er man måske bare ikke så skide glad for de dejlige overraskelser når pigebarnet nægter lyserød kjole og gerne vil hoppe i cowboybukser og spille fodbold. Til kønnet har vi så mange "fordomme" om hvordan de skal være og ved at designe pigen eller drengen så ønsker vi at skabe ideen om pigen/drengen (idealet, Platons ide) og ud kommer et individ en unik person som ja mellem benene har enten en tissemand eller en tissekone, men som ikke har læst lektien om vores ide og måske ikke kan leve op til det.
Lad os blive overrasket ikke blot over kønnet, men over det skønne menneske vi er så priviligerede at få lov at elske og have i vores liv. Ønsk væk om køn, men lad vær at design og tillad skuffelsen når pigen bare slet ikke var den pige der kunne opfylde drømmen.
Og alle drenge slås ikke og nogen piger er super gode til det. Her hjemme hos os er det storesøster og lillebror der slås og mindste lillebror er aldrig med i slåskampene. Her hjemme er det storesøster der er rottemand/ork i liverollespil, er beskidt fra top til tå, og lillebror der er pertentlig, sidder med en bog, har en bedste kammerat der er en pige og aldrig er beskidt om munden....
Og skal retfærdigvis siges jeg ønskede mig inderligt en pige da jeg blev gravid med Liam, ønskede mig at få en der kunne fylde det krakelerede billede ud af de to søstre som Dina og Lia havde skabt men blev smadret da Lia døde. Og jeg forstår ønsket, jeg forstår man kan ønske så meget så man kan være bange for psyken ikke kan - men det kan den, det tog mig 7 uger at tage liam helt ind efter han var født, jeg er stadig smp misundelig på dem med to piger - men men men jeg elsker mine to drenge mere end ord kan beskrive. Og Liam er faktisk den jeg personlighedsmæssigt er tættest på, den jeg bedst kan forstå fordi han minder om mig....
Anmeld