Hvordan mødte I hinanden?

vi gik på sosu sammen og havde egenlig ikke talt vildt meget sammen før vi sku på hyttetur, der endte vi sammen, jeg blev gravid og vi valgte og gi det en chance, heldigvis er det gået godt og er sikker på jeg har fundet manden i mit liv, vi har været sammen lidt over 2 år nu!

Vi har gået i parallel-klasse sammen siden 4. og endte så i 10. klasse sammen. Der skulle holdes reunion og jeg var tov-holder.. 

Vi fandt så ud af at vi snakkede meget godt sammen, han havde bare kæreste på.. De slog op og vi hyggede os og var bestemt IKKE kærester i 2 år.. Vi bliver kærester i september og i november sidder jeg med 4 positive tests

Ingen af os regnede med vi sad som mand og kone idag

Poptøsen og computernørden

Min kæreste og jeg er begge store Brøndby fans, så vi har mødt hinanden i Brøndby miljøet  Dejligt at dele min store passion med min soulmate.

Vi mødte faktisk hinanden på nettet

Jeg var 15 og ret "vild" - han var også 15 og pisse irriterende
En dag var jeg træt af hele tiden at skulle svare sms'er så jeg sagde til ham at han skulle komme den dag ellers gad jeg ikke skrive sammen mere. Så gik hans knallert i stykker men han måtte så tage jernhesten 20 km for at se mig - og ja det er 10,5 år siden

Vi mødtes igennem en fyr fra hans klasse, som jeg "datede" lidt.

Jeg havde været sammen med ham her fyren i byen, og blev så inviteret til fest ved ham dagen efter.
Allerede først på aftenen til den fest, kunne jeg nok godt mærke, at han ikke lige var noget for mig.
Senere på aftenen kom min mand så til festen, og jeg var bare solgt. Jeg kan huske at jeg tænkte "ham skal jeg have fat i."
Vi snakkede en del sammen til festen og jeg bagte nok også en del på ham. Men vi var ikke sammen (jeg var jo inviteret af ham den anden).

Et par dage efter meddelte jeg så ham, at det nok ikke lige skulle være os.
Weekenden efter mødte jeg så min mand i byen (og der "kendte" vi jo hinanden fra festen weekenden før) så vi faldt i snak. Her var vi så sammen, og jeg var bare forelsket med det samme.

Men men men, til min skræk kom jeg i taxaen på vej hjem i tanke om, at vi ikke havde udvekslet numre. DOH.

Efter et par forgæves forsøg på at finde ham i telefonbogen (ja, det er helt tilbage fra dengang jeg rent faktisk kunne finde på at kigge i sådan én) måtte jeg krybe til korset og skrev til hans klassekammerat (altså ham jeg havde været sammen med) og spurgte om jeg kunne få hans nummer, eller om han ville give mit nummer videre.

Efter nogle dage ringede han så, og vi aftalte at mødes weekenden efter. Og ja, så har vi været sammen siden.

Til august er det 15 år siden. Til maj har vi været gift i 1 år og til juli kommer vores datter nr. 2 til verden.

Vi er fra samme by og har altid været omkring hinanden uden at kende hinanden rigtigt. Der er 4 år imellem, så det er jo ret betydeligt når man er barn/teenager.

Vi mødte først hinanden rigtigt da jeg var 19. jeg og min bofælle  (som har gået i klasse med min kæreste) skulle holde fest en dag, og min  bofælle inviterer så T, og vi snakker fint sammen men ikk noget særligt, havde faktisk en b-ven inviteret også og tror jeg havde ret travlt dér,  hehe. 

Nytår, et par måneder senere, er han også med og vi  sidder ved siden af hinanden under maden og har det vildt sjovt! Det havde jeg så ikke lige regnet med vi kysser langt ud på natten. efterfølgende var vi sammen stort set hver dag og var oppe til kl 4-5 stykker om natten selvom vi skulle i skole og på arbejde, vi havde det bare hylende morsomt og var helt væk i hinanden  1 måned senere blev vi "officielt" kærester og har faktisk boet sammen siden. Det er lidt over 4år siden nu 

Billemyre skriver:

Min mand og jeg mødte hinanden i 2006 i teatergruppen Mastodonterne, hvor vi skulle opføre musicalen "Les Misérables"...
Jeg spillede prostitueret og han spillede min kunde

Åhhh les mis er jo også en kærligheds musical ❤️❤️❤️ 

Anonym skriver:

Af ren nysgerrighed og som en hyggetråd.

Jeg mødte min mand, da vi læste sammen og boede på samme kollegie. Vi snakkede sjældent sammen til dagligt, selvom vi boede klods op ad hinanden, men til festerne snakkede vi ofte sammen. På en bytur i min hjemby, langt fra hvor vi læste, opdagede jeg til min store overraskelse at jeg savnede ham og jeg begyndte at få sommefugle i maven, når døren til hans værelse åbnede. Til en fest på kollegiet snakkede vi meget sammen og endte på mit værelse, hvorefter det fortsatte som førhen - nærmest ingen kontakt. Men et par dage efter bekendte han sin store kærlighed til mig og derefter var vi kærester :-)

Er spændt på at høre jeres historier 

På en dating side. Vi har snart været sammen i 6 år

han startede ugen efter mig på teknisk skole...

og da jeg var eneste pige i klassen, og han "outsideren" ved at han startede senere end os andre så endte vi med at danne gruppe sammen i elektronik som var vores eneste fag sammen da jeg havde merit for de andre fag...

Vi snakkede sådan lidt sammen (eller rettere jeg snakkede og han lyttede )

og efter et par dage klikkede vi super sammen så da jeg stod overfor at blive smidt ud af mit værelse på skolehjemmet spurgte han om jeg ikke ville opmagasinere mine ekstra ting hos ham da han alligevel havde så meget plads... Klagen der var ved at koste mig værelset gik på at min værelseskammerat havde klaget over mine ekstra tasker med ting stod rundt omkring på værelser...

Jeg var meget i tvivl om jeg turde tage chancen og stole på ham så meget, men da jeg klokken 2 om natten stadig lå og snakkede sagde min værelseskammerat: "åhh Annette klap nu i med ham, du er jo så dybt forelsket at du ikke selv kan se det..."

Efter det så sagde jeg ja tak til tilbuddet om at flytte ekstra tingene men sagde med det samme at det kun var som venner, jeg kunne slet ikke overskue en fyr lige der...

Da vi 4 dage senere var ved at slæbe sidste overflødige læs hjem til ham spurgte han om jeg ikke havde lyst til at flytte det hele og bo hos ham...

Jeg behøvede ingen betænkningstid selvom jeg stadig vedholdte at vi bare skulle være venner og så kunne vi "hygge" ind imellem...

da jeg først havde fået nøglen, og tingene var kommet hjem til ham så røg den sidste mur inden i og jeg overgav mig til den overvældende kærlighed jeg følte for ham...

Det er idag præcis 10 år og 2 måneder siden jeg fik adresse hos ham efter at have kendt ham i 7 dage...

Fortryder det ikke et sekund

Vi var naboer - lidt mærkeligt, men sådan vi mødtes