Hvordan mødte I hinanden?

Af ren nysgerrighed og som en hyggetråd.

Jeg mødte min mand, da vi læste sammen og boede på samme kollegie. Vi snakkede sjældent sammen til dagligt, selvom vi boede klods op ad hinanden, men til festerne snakkede vi ofte sammen. På en bytur i min hjemby, langt fra hvor vi læste, opdagede jeg til min store overraskelse at jeg savnede ham og jeg begyndte at få sommefugle i maven, når døren til hans værelse åbnede. Til en fest på kollegiet snakkede vi meget sammen og endte på mit værelse, hvorefter det fortsatte som førhen - nærmest ingen kontakt. Men et par dage efter bekendte han sin store kærlighed til mig og derefter var vi kærester :-)

Er spændt på at høre jeres historier 

Vi var til en privat sammenkomst hos nogen fælles venner, hvor vi fortsatte videre i byen og bumlelum, så har vi været samme siden. Det var 10 år siden i torsdag og vi har efterfølgende købt hus og fået to dejlige børn.

Vores fælles venner er gudforældre til vores børn og manden var også forlover til vores bryllup

Anonym skriver:

Af ren nysgerrighed og som en hyggetråd.

Jeg mødte min mand, da vi læste sammen og boede på samme kollegie. Vi snakkede sjældent sammen til dagligt, selvom vi boede klods op ad hinanden, men til festerne snakkede vi ofte sammen. På en bytur i min hjemby, langt fra hvor vi læste, opdagede jeg til min store overraskelse at jeg savnede ham og jeg begyndte at få sommefugle i maven, når døren til hans værelse åbnede. Til en fest på kollegiet snakkede vi meget sammen og endte på mit værelse, hvorefter det fortsatte som førhen - nærmest ingen kontakt. Men et par dage efter bekendte han sin store kærlighed til mig og derefter var vi kærester :-)

Er spændt på at høre jeres historier 

Vi mødtes på jobbet.

Jeg tog som 18 årig til Italien for at være au pair for en enlig far.... Rest is history og vi har nu kendt hinanden i 21 år

Han var i byen for at fejre hans eks kæreste ( de var/er stadig venner ) vi var ude og spise efterfølgende og jeg sagde til slut at jeg havde et barn , han lignede en i chok og jeg tænkte nå, så bliver vi nok ikke til noget, selvom jeg virkelig synes om ham. Men gav ikke op. Så fik jeg en snak med veninden , og lavede sjov med at købe tre skrabelodder, hvilket jeg aldrig gør. Der er gevinst på hver 3, men der var ikke en eneste krone. Tænke at heldet var helt slut, men nej fik held i kærlighed i stedet og vi skal nu have en lille pige. <3

Anonym skriver:

Af ren nysgerrighed og som en hyggetråd.

Jeg mødte min mand, da vi læste sammen og boede på samme kollegie. Vi snakkede sjældent sammen til dagligt, selvom vi boede klods op ad hinanden, men til festerne snakkede vi ofte sammen. På en bytur i min hjemby, langt fra hvor vi læste, opdagede jeg til min store overraskelse at jeg savnede ham og jeg begyndte at få sommefugle i maven, når døren til hans værelse åbnede. Til en fest på kollegiet snakkede vi meget sammen og endte på mit værelse, hvorefter det fortsatte som førhen - nærmest ingen kontakt. Men et par dage efter bekendte han sin store kærlighed til mig og derefter var vi kærester :-)

Er spændt på at høre jeres historier 

Vi gik på landbrugsskole sammen, dog i forskellige klasser.
Vi var venner i 4 år, inden vi blev kærester

Anonym skriver:

Af ren nysgerrighed og som en hyggetråd.

Jeg mødte min mand, da vi læste sammen og boede på samme kollegie. Vi snakkede sjældent sammen til dagligt, selvom vi boede klods op ad hinanden, men til festerne snakkede vi ofte sammen. På en bytur i min hjemby, langt fra hvor vi læste, opdagede jeg til min store overraskelse at jeg savnede ham og jeg begyndte at få sommefugle i maven, når døren til hans værelse åbnede. Til en fest på kollegiet snakkede vi meget sammen og endte på mit værelse, hvorefter det fortsatte som førhen - nærmest ingen kontakt. Men et par dage efter bekendte han sin store kærlighed til mig og derefter var vi kærester :-)

Er spændt på at høre jeres historier 

Min kæreste og jeg er født med få dages mellemrum så vi var i samme mødregruppe og har derfor kendt hinanden hele livet - dog med nogle "huller" indimellem...

Vi så ikke så meget til hinanden da jeg blev mor, men en dag efter jeg var blevet single var jeg nede og handle hvor han tilfældigvis sad i kassen.

Vi blev enige om at han skulle komme hjem til mig en af dagene og det endte med at han var der flere dage i træk da sønnen var hos sin far...

Det er 15 mdr. siden og vi venter nu en lille pige...

Vi mødtes på studiet og var venner i et halvt år før vi blev kærester og nu har vi været sammen i 13 år.

vi har kendt hinanden siden børn, men havde ikke rigtig snakket sammen.

 

En dag mødte vi hinanden til en barnedåb, han prikkede mig på skulderen, sagde "goddag" (havde ikke set ham et par år)
Og bang så var jeg smaskforelsket. Jeg husker jeg stirrede på ham, så ham grine og kunne ikke få blikket fra ham. efter tre måneder skriven frem og tilbage gav han efter til at ses på en date. 

og vi har været sammen siden. Nu venter vi os vores første fælles bebs  

 

Jeg er slet iikke i tvivl om han er manden i mit liv 

Vores historie er lidt plat
Sad på messenger med min bedsteveninde en dag i juni og have tilføjet alle jeg på et tidspunkt havde slettet, og blandt dem loggede han så på, kl. var 4 om natten, og han var lige kommet hjem fra byen pisse fuld, han var hyggelig at snakke med så vi holdte kontakten sommeren over.

Det endte med en masse online flirt, også oktober samme år tager jeg ned og besøger ham. Vildt akavet og mærkeligt, vi blev kærester dagen efter og var sammen i knapt 1½ år, så gik jeg fra ham, og der gik lidt over et år, så fandt vi sammen igen efter et par byturer med alt for meget alkohol og små flirteri.
Nu har vi været sammen i 3 år til juni, har en datter på næsten 1 år, og har en masse planer i fremtiden