skammer mig :/

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Jeg tænker tænder, seprationsangst, spring, op start i vuggestue og så tænker jeg faktisk bare, at han er en ganske almindelig 1 årig dreng. Han er i rivende udvikling, der sker en masse og han er fyldt med indtryk. Disse indtryk kan virke voldsomme og uigennemskuelige i hans lille hoved.

Måske i fælles skal ligge en plan Fit, hvordan i griber 'ulve' timen an. På denne måde er i klart bedre forberedt til 'opgaven' og i vil måske bedre kunne magte det - og så er det vigtigt at msn siger til den anden, når bægeret er fyldt så man kan skifte, så slipper man for en masse irriteret følelser og gør samtidig tiden med og for jeres dreng, god og behagelig.

Anonym skriver:

Der har også lige været 2 dage hvor han græd da jeg gik fra ham i vs og han virker ikke så glad som han ellers har gjort når jeg går. Før det her vinkede han rigtig glad når jeg gik hvis han ellers havde tid. Nu bliver han afleveret i armene på en pædagog da jeg ikke bare kan sætte ham med,noget legetøj uden at holder fast i mig og vil op.

Den tur har vi også været igennem, men det går over. Min dreng er et år og tre mdr og det er lige så stille ved at fortage sig, så der er håb forude

Yurie skriver:

Han er 1år, og vil være med til det hele.
Der er mange børn, der vil med på toilettet, bare fordi at de ikke vil være væk fra deres forældre, der er normalt og det går over. Det er ligesom når kun den ene forældre dur. og så er han monstertræt, og vil bare gerne være sammen med sine forældre. gem tingene til han sover, og når der skal laves mad, lad ham sidde med sine egne ord.
Og hold ud. Og for gud skyld, lad vær med at vis i jeres kropsprog og stemmer at I ikke orker det, for han kan mærke det.. Helt sikkert.


angående de andres svar, du skulle nok have skrevet mere i indlægget, for det lyder som at I ikke gider jeres søn/kan læse hans tegn, og derfor reagerer de på den måde, fordi det er en vigtig sag. man skal aldrig efterlade ting, og du beskriver intet om I laver noget sammen med ham, kun at i glæder jer til at han sover og ikke vil hente ham og I bare er trætte af det. Hvordan ville du reagerer på sådan en udtagelse? Ville du ikke være bekymret for barnet og det velværd?

Det er nok rigtigt. Er bare så udmattet og desperat efter nogle gode råd. Vi vil ham kun det bedste og føler vi har prøvet alt. Er så ked af at vores hverdage er så slemme, har så svært ved at høre ham græde så meget

charlottekri skriver:

Den tur har vi også været igennem, men det går over. Min dreng er et år og tre mdr og det er lige så stille ved at fortage sig, så der er håb forude

Bare der ikke er 2,5 måned endnu
Nå, vi må bare vente og gøre det bedste vi kan og prøve at inddrage hammere i tingene.

Anonym skriver:

Det er nok rigtigt. Er bare så udmattet og desperat efter nogle gode råd. Vi vil ham kun det bedste og føler vi har prøvet alt. Er så ked af at vores hverdage er så slemme, har så svært ved at høre ham græde så meget

Sæt noget legetøj ind i stuen, hvis han alligevel leger selv, sørg for at vasketøjet er vasket og bare skal lægges sammen, som du kan gøre i stuen, mens han leger Hvis han kommer over, så spørg om han vil hjælpe og vis ham hvordan man gør.

Anonym skriver:

Det er nok rigtigt. Er bare så udmattet og desperat efter nogle gode råd. Vi vil ham kun det bedste og føler vi har prøvet alt. Er så ked af at vores hverdage er så slemme, har så svært ved at høre ham græde så meget

Jeg synes at du har fået en masse gode råd - (til sidst i tråden) som helt klart kan prøves af. jeg tænker bare at du måske oveni det, måske skulle se på baby-tegn - som er et super godt redskab for barnet, så han kan fortælle hvad han vil. det har hjulpet både mit eget barn og mine nevøer - og er let at gå til :-) held og lykke med det hele

Jeg forstår godt hvad du mener når du skriver at du ikke "orker" jeres søn. Enhver der ikke vil indrømme at det er sådan fra tid til anden lyver overfor sig selv.....

Nå men jeg tænker om han i virkeligheden får alt for meget opmærksomhed??
Da min datter var et år blev jeg alene med hende, og arbejdede 37 timer - så der var bestemt ikke meget tid. Da jeg prioriterer rytme og hjemmelavet ordenlig mad højt. Hun kom med til hverdags opgaver - eller tømte skabet med Tuperware men jeg ordnede i køkkenet. Hvis hun ikke legede selv på sit værelse, måtte hun også gerne se lidt tv. Efter spisetid var hun i bad, eller vi lå og læste sammen inden godnat tid.

Selvfølgelig er det super godt at I finder tid til at lege med ham, men måske ikke noget i behøver at gøre sammen hver dag. Den ene af Jer kunne måske lave noget praktisk, mens den anden tager jeres søn?
Derudover er der nok rigtig meget fase i det, som heldigvis går over

Klap jer selv på skulderen - i gør det godt nok! Men ja det er hårdt at blive forældre, og der er meget at lære for store og små
Jeg vil gerne indrømme at jeg nogle gange gik ud på altanen og havde lyst til at skrige højt - ja det kan jeg stadig og hun er lige blevet 8 år
Sender i din retning!!

MommyK skriver:

Jeg synes at du har fået en masse gode råd - (til sidst i tråden) som helt klart kan prøves af. jeg tænker bare at du måske oveni det, måske skulle se på baby-tegn - som er et super godt redskab for barnet, så han kan fortælle hvad han vil. det har hjulpet både mit eget barn og mine nevøer - og er let at gå til :-) held og lykke med det hele

Det har jeg også
Hvad er baby tegn? Prøvede lige google, kurser, bog og app kunne jeg lige finde. Hvad har i brugt?

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Sådan en periode havde vi også, da min søn var omkring de 12 måneder. Det er virkelig ikke sjovt, men men men det bliver bedre. Min søn er nu 15 mdr. og han er nu bare så sød og dejlig om eftermiddagen. Ingen hysteriske anfald og han leger rigtig godt både alene og sammen med os. Jeg kan endda bevæge mig ovenpå uden at han står ved lågen fuldstændig grådkvalt (min mand er nede ved ham).

I min søns dagpleje gjorde de det, at han kun sov en halv time om formiddagen ved 8.30 tiden. De vækkede ham simpelthen. Det gjorde, at han kunne holde til at blive puttet mellem 12 og 12.30, og derved sov han til længere ud på eftermiddagen. Han gik dermed heller ikke kold i frokosten og fik så også mere at spise, så han ikke var så sulten ud på eftermiddagen. Han var også konstant sulten i den alder og kunne bare blive ved med at spise. Spiser han godt i vs?

De stoppede med formiddagsluren, da de ikke kunne få ham til at sove mere, og han kom hurtigt ind i en god soverytme. Det har dog været meget normalt, at han hjemme i weekenden stadig skulle have to lure, selvom han kun fik en i dagplejen. Hjemme sker der åbenbart ikke helt så meget, der kan holde ham i gang i samme grad.

Jeg håber, det snart vender for jer  

et-ønske skriver:

Jeg forstår godt hvad du mener når du skriver at du ikke "orker" jeres søn. Enhver der ikke vil indrømme at det er sådan fra tid til anden lyver overfor sig selv.....

Nå men jeg tænker om han i virkeligheden får alt for meget opmærksomhed??
Da min datter var et år blev jeg alene med hende, og arbejdede 37 timer - så der var bestemt ikke meget tid. Da jeg prioriterer rytme og hjemmelavet ordenlig mad højt. Hun kom med til hverdags opgaver - eller tømte skabet med Tuperware men jeg ordnede i køkkenet. Hvis hun ikke legede selv på sit værelse, måtte hun også gerne se lidt tv. Efter spisetid var hun i bad, eller vi lå og læste sammen inden godnat tid.

Selvfølgelig er det super godt at I finder tid til at lege med ham, men måske ikke noget i behøver at gøre sammen hver dag. Den ene af Jer kunne måske lave noget praktisk, mens den anden tager jeres søn?
Derudover er der nok rigtig meget fase i det, som heldigvis går over

Klap jer selv på skulderen - i gør det godt nok! Men ja det er hårdt at blive forældre, og der er meget at lære for store og små
Jeg vil gerne indrømme at jeg nogle gange gik ud på altanen og havde lyst til at skrige højt - ja det kan jeg stadig og hun er lige blevet 8 år
Sender i din retning!!

Han får nok nærmere for meget end for lidt opmærksomhed. Om aftenen når vi har spist plejer vi at sidde og slappe lidt af og der er ingenting og han leger godt selv. Men igen, er der en der rejser sig og skal et eller andet går det galt.

Tit sidder vi også bare på gulvet og snakker og henvender han sig er vi til "rådighed"

Men netop at sidde på hans værelse gør at dårlige vaner som bare attænde tv eller tage telefonen frem ikke sker.

Og det er lige så meget for os selv som for vores søn.