skammer mig :/

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

På mig lyder det som, at han mangler opmærksomhed. Han må da gerne være med til at hænge vasketøj op eller lave mad? vores datter er med i alt, som vi laver. Madlavning, indkøb, opvask, oprydning osv, og hun elsker at få lov til at være med. Og ja, hun skriger også, men det gør børn jo, og det skal de have lov til små børn har et meget begrænset ordforråd, og det er derfor deres måde at udtrykke følelser og meninger på. Når har skriger hvis du går ud, er det nok fordi han ikke vil have at du går fra ham. Så tag ham med og når han hiver i sin far imens han står og laver mad, så vil han også være med hvor der sker noget. Så sæt ham op på bordpladen imens du holder ham, så kan han stadig være med samt være i sikker afstand

Det lyder meget skræmmende, at i ikke orker jeres søn jeg vil råde dig til at søge prof. hjælp med det samme, så han ikke tager skade af det.

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Jamen laver i noget med ham, eller får han bare have lov til at passe sig selv??

De tegn han viser når han skriger og hiver i buksebenet, er hans måde at. Vise at han vil have opmærksomhed..
Lad ham hjælpe jer, de elsker det og så er i sammen med jeres søn.
Han kan mærke og se hvis I ikke orker ham.

mor88 skriver:

På mig lyder det som, at han mangler opmærksomhed. Han må da gerne være med til at hænge vasketøj op eller lave mad? vores datter er med i alt, som vi laver. Madlavning, indkøb, opvask, oprydning osv, og hun elsker at få lov til at være med. Og ja, hun skriger også, men det gør børn jo, og det skal de have lov til små børn har et meget begrænset ordforråd, og det er derfor deres måde at udtrykke følelser og meninger på. Når har skriger hvis du går ud, er det nok fordi han ikke vil have at du går fra ham. Så tag ham med og når han hiver i sin far imens han står og laver mad, så vil han også være med hvor der sker noget. Så sæt ham op på bordpladen imens du holder ham, så kan han stadig være med samt være i sikker afstand

Det lyder meget skræmmende, at i ikke orker jeres søn jeg vil råde dig til at søge prof. hjælp med det samme, så han ikke tager skade af det.

Han får massere af opmærksomhed, når vi kommer hjem fra vs sidder vi stort set altid på værelset alle 3 og leger og er sammen med ham heletiden.
Når far laver mad kommer han også tit med, hvor jeg står med ham eller sidder ved spisebordet med et eller andet og leger. Han bliver bare gal heletiden. Og vi kan nærmest kun få ham til at være glad med mad i munden.

Det er ikke på den måde vi ikke orker ham, men vi gør bare så meget og har så meget fokus på dette problem at det er meget frustrerende at der ikke er noget der virker.

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

At I lige frem ikke orker ham synes jeg er hårdt skrevet.... Det er jo helt tydeligt at han skriger efter jeres opmærksomhed, og ikke får den.. Tværtimod glæder I jer til han skal i seng.... Det er ikke sundt...

hvis det var mig, havde jeg ladet fx vasketøj ligge, tage mit barn og sætte mig hen og læst en god bog, bygge med lego eller lign, sammen med ham.. Så må den anden forælder stå for madlavningen imens.. Lad vasketøj og andre gøremål vente til ham sover, eller skiftes til enten at gøre de ting, og være sammen med jeres søn, hvis én har brug for en pause under vejs.. I skulle gerne have savnet ham hele dagen....

athan skriger, jamen, det er jo en måde at udtrykke sine behov på, han er ikke ret gammel, men prøver at fortælle jer noget, involvér ham i jeres gøremål, hvis ikke de kan vente...

Ærligt synes jeg det er en ret anti-empatisk måde at håndtere sin søn på, det er som om I ikke kan læse hans signaler, for umiddelbart synes jeg det er ret tydeligt, hvad det handler om 

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Men hvis han kun er et år hvordan skal han fortælle der er noget galt uden og græde? Og hvis i ikke gider ham bliver han da endnu mere kontaktsøgende for det kan han da mærke!

I skal give ham den opmærksomhed et barn fortjener og har krav på og så burde i for hans skyld tage en snak med jeres sundhedsplejerske og få noget hjælp til at løse situationen for det er uholdbart for jer alle! Jeres søn fortjener at vokse op i et kærligt og omsorgsfuldt hjem og helt ærligt så tvivler jeg på at det er tilfældet når du efter et år er træt af ham og finder ham belastende

Yurie skriver:

Jamen laver i noget med ham, eller får han bare have lov til at passe sig selv??

De tegn han viser når han skriger og hiver i buksebenet, er hans måde at. Vise at han vil have opmærksomhed..
Lad ham hjælpe jer, de elsker det og så er i sammen med jeres søn.
Han kan mærke og se hvis I ikke orker ham.

Vi laver noget med ham stort set heletiden.
Jeg kan f.eks sidde og lege med ham og vi hygger os, men lige så snart far bare går på toilettet eller laver noget andet går det galt.

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Hvis I har det sådan så kan han mærke det,og det bliver værre hvilket man jo egentlig godt kan forstå..
Han skal stimuleres og have intens opmærksomhed i den alder tilgændgæld hjælper det sindsygt meget...

Når I kommer hjem så slap lidt af sammen og så tager du f.eks. og leger med din søn, uden tv og tlf til at fjerne din opmærksomhed, så du er 100% til stede og han føler sig set og hørt...

Inddrag ham i de daglige gøremål, det gør det sjovere for jer begge..

F.eks. få ham til at give dig et stykke vasketøj som du så hænger op.. eller giv ham en børste og vaske kartofler med når når der skal skrælles kartofler..

Der er en lidt svær periode for os forældre når vores babyer bliver store og skal til år inddrages men det er også en rigtig sjov udvikling når ens lille baby pludselig selv sætter sin kop og tallerken på bordet eller hjælper mor med vasketøjet... Desuden styrker det deres selvtillid at hjælpe til og få anderkendelse...

Og han er for lille til at forstå 'far laver mad' han ser bare Dee foregår noget spændende som han ikke må være med til.. og så endda HVER DAG..

Mange tak for hjælpen alle sammen! I har tydeligvis misforstået det hele og jeg bliver bare jordet ned! Hold op hvor jeg bare synes i er nogle stride kællinger.

i skal især ikke begynde nu med maden så det får ham til at lukke munden tænk på når han bliver større.

og som de andre skriver lyder det et råb om opmærksomhed og evt. en meget meget træt dreng.

erstat alt den mad med opmærksomhed og prøv noget nyt som når i kommer hjem hygge med lidt frugt knækbrød bolle osv.

også kan i lege HUSK barnet kan være meget træt og der for pivet og måske ikke gider så meget, mens i laver mad lad ham være med giv ham en døv kniv eller en børene kniv uden takker også lad ham prøve at skære osv. evt. en gryde ske i barnets hånd også alt er sjovt, vaske tøj gør det til en leg gemme leg og sig hvor dygtig han er når han giver jer lidt tøj osv...

også aftensmaden barnet skal ikke spise hele tiden for det kan jo ende med ekstrem overvægt