skammer mig :/

JH12 skriver:

Det lyder rigtig meget som en separationsangst -periode.. Den ramte vi også omkring 1 års aldern og særligt efter hun var startet i dagplejen..
Sådan nogle perioder kommer desværre.. Og det med mad kender vi alt til herhjemme (og hun spiser så slet ingenting til aften)
Der er lys for enden af tunlen. Kan du evt. Aktiver ham med en tur ud og lege mens far laver mad, så han ikke fokusere på at farmand ikke der tilstede?
Håber snart i kommer igennem denne periode, for ja den kan være rigtig hård.. Og kan godt forstå du synes eftermiddagene man være lange..

Det har jeg ikke tænkt på. Kunne være jeg skulle prøve det imorgen. Intet duer i hvert fald her hjemme når den ene af os laver noget andet, og det er ligemeget hvad den anden prøver at finde på.

Sidder vi inde med ham på værelset er der tit han ikke engang gider os og leger selv.
Vi har nemlig rykket legetøjet på værelset for at være der inde så der kun er fokus på ham.

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Sikke man da får lyst til at gi sit besyv med med sådan en udmelding.. Kunne det tænkes dit eget ord valg ikke var helt heldigt og du derfor får svar af den skuffe

Undskyld, men hvad ville du sige til at skrive et nærmest desperat råb om et godt råd, og så vare få at vide at du ikke egner dig som mor???? Synes helt ærligt at den er berettiget!!
Men nu er det jo ikke alle der kan have englebørn og derfor er vi nogle der faktisk kan blive enormt frustrerede over at vores børn skriger flere timer i træk ligegyldigt hvad vi gør...
(Beklager mit sure opstød)

charlottekri skriver:

Det var da så lidt
Har i prøvet at lave et forsøg med vs med at lade ham få 2 lure, måske når han at blive alt for træt før han sover middagslur og får derfor ikke hvilet ordentligt ud selvom han sover det længere... Min dp droppede selv formiddagsluren (uden at fortælle det til mig) fordi han ikke ville sove så længe til middag, og hold nu kæft hvor var han bare en hystade om eftermiddagen og aftenen, lige indtil jeg fandt ud af hvad de havde gang i og fik sat en stopper for det. Nu sover han formiddagslur igen, og det er ikke nær så slemt!
Dermed ikke sagt at det hjælpe hos jer, men det var måske et forsøg værd?

Hvis han sover 2 gange kan de kun få ham til at sove 1 time af gangen og han er så stadig lige så træt som ellers. Har haft sagt det i et par dage at de skal ligge ham når han bliver træt og ikke strække ham for at få det til at passe med frokost. Men det duer heller ikke

Anonym skriver:

Ja weekenderne er slemme og lange

Sidder også lige og snakker med kæresten om at selvom han lige er faldet i søvn, savner jeg ham allerede selvom jeg glædede mig til han skulle i seng. Savner bare min altid glade dreng.

Tror ikke det er tænder, for han er glad nok når han er i vs, sover rigtig fint og er glad når vi er ude.

Ved os står der seperationsangst i panden på hsm! Plus sådan almindeligt 'min hjerne arbejder på højtryk for at bearbejde indtryk og jeg kan ikke udtrykke det anderledes'.... så sådan må det bare være i en periode:-)

Olivia's Moar skriver:

Jeg må ærligt indrømme, at vi har haft en periode, hvor jeg havde det på helt samme måde ! Men, der er lys for enden af tunnellen, tro mig ..

Jeg elsker min datter, uden tvivl - men der var en periode på et par måneder, hvor det at være mor, hang mig langt ud af halsen .. Man kunne jo ikke en gang gå på toilettet i fred ! Selvom far også var der, og omvendt det samme, når han gik på toilet .

Men det var heldigvis en periode, tror det var en fase hun skulle igennem, det kørte jo rundt i hendes hoved, med gåtrin og sprog, osv ..

Mit eneste råd er, hæng i ! Det skal nok blive godt igen .. Giv al den opmærksomhed du kan, og det samme med far. Aflast hinanden, og få rigtigt godt med søvn selv - planlæg måske at ordne det huslige når den bette er kommet i seng

Jeg kan huske, at jeg bebrejdede mig selv i den periode, meget endda, og ønskede sådan at jeg vandt i lotto, så vi kunne gå hjemme hende og jeg, så alt blev som før hun begyndte i dagplejen .. Men den fase, var jo nok kommet uanset hvad

Jeg håber du har ret for det er godt nok hårdt.
Jeg går heldigvis hjemme, så får ordnet det meste i løbet af dagen.

Jeg har det også skidt i forhold til os som forældre. Er bange for vi gør noget galt, selvom jeg ved vi gør vores bedste.

Anonym skriver:

Hvis han sover 2 gange kan de kun få ham til at sove 1 time af gangen og han er så stadig lige så træt som ellers. Har haft sagt det i et par dage at de skal ligge ham når han bliver træt og ikke strække ham for at få det til at passe med frokost. Men det duer heller ikke

Ja, så er det nok ikke det, men tænk på at der er en hel masse nye indtryk i vs, som det kan være rigtig svært for sådan en lille størrelse at kapere. Man ved jo selv at de første 24 dage på et nyt arbejde er hårdere fordi man får en masse nye input

Anonym skriver:

Vi laver noget med ham stort set heletiden.
Jeg kan f.eks sidde og lege med ham og vi hygger os, men lige så snart far bare går på toilettet eller laver noget andet går det galt.

Han er 1år, og vil være med til det hele.
Der er mange børn, der vil med på toilettet, bare fordi at de ikke vil være væk fra deres forældre, der er normalt og det går over. Det er ligesom når kun den ene forældre dur. og så er han monstertræt, og vil bare gerne være sammen med sine forældre. gem tingene til han sover, og når der skal laves mad, lad ham sidde med sine egne ord.
Og hold ud. Og for gud skyld, lad vær med at vis i jeres kropsprog og stemmer at I ikke orker det, for han kan mærke det.. Helt sikkert.


angående de andres svar, du skulle nok have skrevet mere i indlægget, for det lyder som at I ikke gider jeres søn/kan læse hans tegn, og derfor reagerer de på den måde, fordi det er en vigtig sag. man skal aldrig efterlade ting, og du beskriver intet om I laver noget sammen med ham, kun at i glæder jer til at han sover og ikke vil hente ham og I bare er trætte af det. Hvordan ville du reagerer på sådan en udtagelse? Ville du ikke være bekymret for barnet og det velværd?

lotchen skriver:

Ved os står der seperationsangst i panden på hsm! Plus sådan almindeligt 'min hjerne arbejder på højtryk for at bearbejde indtryk og jeg kan ikke udtrykke det anderledes'.... så sådan må det bare være i en periode:-)

Der har også lige været 2 dage hvor han græd da jeg gik fra ham i vs og han virker ikke så glad som han ellers har gjort når jeg går. Før det her vinkede han rigtig glad når jeg gik hvis han ellers havde tid. Nu bliver han afleveret i armene på en pædagog da jeg ikke bare kan sætte ham med,noget legetøj uden at holder fast i mig og vil op.

Vi minder jer lige om at holde den gode tone i debatten, og at det ikke er ok at bruge ord som kællinger osv! 

Venlig hilsen Staff

Anonym skriver:

Vi laver noget med ham stort set heletiden.
Jeg kan f.eks sidde og lege med ham og vi hygger os, men lige så snart far bare går på toilettet eller laver noget andet går det galt.

Jamen det er ik unormalt. Hvad gør du så når han kalder efter sin far? Har I prøvet at aflede....?