Så er min barsel officielt slut - og ferien begynder :)
Anonym skriver:
Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.
Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.
Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.
Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??
Jeg må ærligt indrømme, at vi har haft en periode, hvor jeg havde det på helt samme måde ! Men, der er lys for enden af tunnellen, tro mig ..
Jeg elsker min datter, uden tvivl - men der var en periode på et par måneder, hvor det at være mor, hang mig langt ud af halsen .. Man kunne jo ikke en gang gå på toilettet i fred ! Selvom far også var der, og omvendt det samme, når han gik på toilet .
Men det var heldigvis en periode, tror det var en fase hun skulle igennem, det kørte jo rundt i hendes hoved, med gåtrin og sprog, osv ..
Mit eneste råd er, hæng i ! Det skal nok blive godt igen .. Giv al den opmærksomhed du kan, og det samme med far. Aflast hinanden, og få rigtigt godt med søvn selv - planlæg måske at ordne det huslige når den bette er kommet i seng

Jeg kan huske, at jeg bebrejdede mig selv i den periode, meget endda, og ønskede sådan at jeg vandt i lotto, så vi kunne gå hjemme hende og jeg, så alt blev som før hun begyndte i dagplejen .. Men den fase, var jo nok kommet uanset hvad
Anmeld