skammer mig :/

Anonym skriver:

Vi har svært ved i det hele taget at få ham til at slappe af. Kan ikke engang sidde med ham på skødet i 1 min uden han vil ned og sådan har det altid været. Der skal ske noget hele tiden.

Og eftersom han så "afviser" jer, når i sætter jer for at lege, tænker jeg at han virker rastløs, og måske slet ikke har brug for at lege, men istedet har brug for jeres hjælp til at finde ro i kroppen og hovedet....og det kan så være en gåde,lige at finde det der virker.

Tænker ikke han kan lægge stille til masage og forestiller mig at bad foregår med vilde plask og uden hæmninger for vandet. Så måske heller ikke der han slapper af. Vil han se tv?? Det er OK at bruge som barnepige en gang imellem. Måske vil han gerne de høje lyde, så lidt højt tv måske??

Tin skriver:

Og eftersom han så "afviser" jer, når i sætter jer for at lege, tænker jeg at han virker rastløs, og måske slet ikke har brug for at lege, men istedet har brug for jeres hjælp til at finde ro i kroppen og hovedet....og det kan så være en gåde,lige at finde det der virker.

Tænker ikke han kan lægge stille til masage og forestiller mig at bad foregår med vilde plask og uden hæmninger for vandet. Så måske heller ikke der han slapper af. Vil han se tv?? Det er OK at bruge som barnepige en gang imellem. Måske vil han gerne de høje lyde, så lidt højt tv måske??

Det er netop rigtigt. Tv vurker heller ikke, har prøvet at skrue op for at fange opmærksomhedeb men det virker heller ikke.

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Det er en kedelig ting at sige, men: Det er en fase. Hold ud.

Det virker som om I er hårdt ramt, men herhjemme er det det samme. Hver gang et udviklingsspring rammer, bliver min søn mere pyldret, mere tryghedssøgende, mere hysterisk, mere på tværs o.s.v. Vi har lige været igennem en krævende periode på 4 mdr. og nu er den overstået og han er blid som et lam (næsten ;-)

Han er 2,3 år.

Mit råd, selvom det er svært at følge når han er så lille, er at gøre alt hvad I kan for at forsøge at læse ham. Studér ham, læg mærke til helt præcist hvornår og hvorfor han reagerer. Prøv at regne ud hvor følelserne kommer fra. Det bringer ikke nødvendigvis en løsning med sig, men det hjælper jer til at forstå hvorfor han reagerer som han gør. Det har hjulpet mig i perioder.

Og dernæst, prøv at bevare roen og en afslappet attitude, også selvom det kan være rigtig svært. Situationen bliver blot forværret hvis han kan mærke at I er i dårligt humør.

Anonym skriver:

Det kan være vi skal prøve at spise lidt tidligere

Prøv ad. Her gav det ikke et brugbart resultat, men det kan være det viser sig at være jeres løsning Held og lykke