skammer mig :/

Jeg har ikke læst tråden, men måske du kan bruge mit svar alligevel

Hvor langt er din dreng i at kravle/gå mange børn får en periode hvor de bliver bange når forældrene går, det er ca 9-14 mdr, kommer ofte i forbindelse med at de lærer at kravle og bevæge sig omkring, tror det hedder seperatoonsangst. Det er mega hårdt medgår over igen

Det bedste i kan gøre er st give masser af opmærksomhed hvor i laver lege, hvor barnet lærer at man kan være der selvom barnet ikke kan se en

Lege ka. Være titte bøh, feks ved en stofble over hovedet, gemme ting under stofble og vise at det stadig er der

Gå meget små ture feks ud i køkkenet og med det samme ind igen, snak imens så han hele tiden hører dig

Har han samme problem når han afleveres, at ha meget gerne vil blive hos jer, kan også være et tegn uden set nødvendigvis behøvervære det

ano14316 skriver:

Jeg kan godt forstå du synes det er nogen hårde svar, men prøv lige at læs de første linjer i dit indlæg, det er dem der får mig til at tænke at der er noget der ikke er som det skal være..

"Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. "


Og den eneste løsning du skriver om i har er at give ham mad.


Jeg kender ikke din familie, dig eller din søn, du er anonym så jeg kan heller ikke se det i kontekst af andre af din indlæg (hvilket set intet er galt i selvfølgelig!)


Jeg skriver bare det her for at sige at der sidder nogen ude bag skærmene og reagere voldsomt fordi at dit indlæg ser dybt bekymrende ud når det bliver taget ud hvordan I ellers er som familie..

Dit indlæg fik mig til at springe alle tanker om seperationsangt, udviklingsspring, og andre aldersrelateret udfordringer.. hvilket det med dine uddybende indlæg virker til at være..


håber du får nogen brugbare svar, men måske du lige skal tænke om du kunne have skrevet noget alarmerende når alle reagere ens inden du kalder 'os' stride kællinger...

Fuldstændig enig.

Jeg fik vildt ondt i maven da jeg læste det første indlæg .

Og synes egentligt stadig det er voldsomt at ikke have lyst til sit barn,og glæder sig til det kommer i seng.

Det er en ond spiral,hvor drengen er desperat fordi han higer efter forældrene der modsat synes det er belastende.

 

Jeg har ikke læst hele tråden men du skriver at han liver op efter aftensmaden.
Mine drenge er skrupsultne når jeg henter kl 15-16 stykker. De er sur og tvære og trælse indtil de får mad. Hvis der er mad tilbage i den stores madpakke deler de det på vejen hjem. Det er næsten hver dag. Når de kommer hjem får de en rugbrød og så frugt og grønt. Nogle dage er dette ikke helt nok - fordi de virkelig er sultne og så får de mere.
Og ja så spiser de ikke så meget til aftensmaden, men de er så små endnu at jeg hellere vil opfylde deres behov og så have glade børn.

Håber du finder en løsning. Og få ham passet en dag så din mand og dig kan lade lidt op!

Har kun læst første side. Wow nogle fortolkninger der lige kom.
Barnet er 1 år. Min dreng krævede også konstant opmærksomhed i den alder. Vi gav ham den, men derfor blev han alligevel ked af det når man skulle tisse.
Desuden er der ikke noget galt i hvis barnet leger med mor mens far laver mad.
Jeg kam også huske at min dreng kunne blive sur af ingenting. Fx forkert kop han fik vand i, mor leger ikke med legetøjet som han vil have, men han mangler sprog til at udtrykke det osv.
Ja det er hårdt skrevet af ts, men mon ikke det er tegn på udbrændthed.

Til ts: jeg synes I trænger til at få passet jeres barn så I kan få fornyet jeres energi.

Uden at have læst alle de indlæg der er skrevet, kommer jeg lige med min mening... Jeg kan godt forstå det er hårdt når ens barn hele tiden vil en, og man ikke bare har 2 sek selv.. Har i snakket med dem i vs? Mange gang kommer der en periode når de stsrter op i vs eller dp, hvor de ikke kan få noget af mor eller far, når de så kommer hjem. Man kan ikke gå fra dem eller gøre noget andet end at være sammen med sit barn, for så skriger de.. Kan godt forstå du syntes det er hårdt, for det er det sgu. Men jeg lover dig, det er kun en periode. Håber i kan hjælpe hinanden, dig og din kæreste, og aflaste hinanden bare 10 min. Og i så har en god familie.. Er sikker på det nok skal blive bedre.. Glem alle de negativ kommentar om at du er en dårlig mor osv, alle kan komme derud.. 

san skriver:

Uden at have læst alle de indlæg der er skrevet, kommer jeg lige med min mening... Jeg kan godt forstå det er hårdt når ens barn hele tiden vil en, og man ikke bare har 2 sek selv.. Har i snakket med dem i vs? Mange gang kommer der en periode når de stsrter op i vs eller dp, hvor de ikke kan få noget af mor eller far, når de så kommer hjem. Man kan ikke gå fra dem eller gøre noget andet end at være sammen med sit barn, for så skriger de.. Kan godt forstå du syntes det er hårdt, for det er det sgu. Men jeg lover dig, det er kun en periode. Håber i kan hjælpe hinanden, dig og din kæreste, og aflaste hinanden bare 10 min. Og i så har en god familie.. Er sikker på det nok skal blive bedre.. Glem alle de negativ kommentar om at du er en dårlig mor osv, alle kan komme derud.. 

Få nok af mor og far og ikke noget. Var lige en skrive fejl 

Sådan er Noel også .. Men det er fordi han som regel er træt og sulten .. Det er hårdt for et så lille barn og være på så længe som de er , og det er klart der ikke skal så meget til at irriterer dem når de kommer hjem .. Og ja , det er klart de udtrykker sig der hvor de føler sig trygge , nemlig HJEMME  Så vær glad for det .. Du ved han føler sig tryg hjemme .. 

Jeg kan også blive rigtig træt af konstant piveri om eftermiddagen , men den tid går over , og jeg ved det lyder svært , men prøv og nyd ham selvom han er ked af det .. Tag ham med i køkkenet , eller vent med at ordne de huslige pligter til han er kommet i seng .. Lav evt. næste dags aftensmad om aftenen hvor han sover , så det kun lige skal varmes , så er det nemt og det tager ikke så længe .. 
Håber du kan bruge mine råd .. Husk , at tiden hvor de er så små , kommer bare ikke igen , og den går alt for hurtigt .. NYD den alt hvad du kan .. Også selvom han er sur, træt, syg eller bare rigtig trodsig ..

Anonym skriver:

Han har faktisk dræn og det løber hver dag med betændelse. Han har været på penicillin hvilket ikke hjalp.
Men han gør ellers hvad vi sådan beder ham om, så tror sagtens han kan høre.

Hvad mener du med det sidste? For tit liver han nærnest op efter aftensmaden og leger og er glad.

Har i været hos lægen. Det er ikke mening det skal løbe. Kan det være de er faldet ud?

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Har ikke orket at læse alle svar igennem. Så beklager, hvis jeg kommer med noget der allerede er sagt.

Hvad tid spiser I?
Ulvetimen som det kan kaldes de timer om eftermiddagen og frem til sengetid, er ofte noget de fleste forældre skal igennem, det er benhårdt, men sådan er det jo med børn.
Nu ved jeg ikke, hvad tid I spiser, men kunne det tænkes, at I måske kunne spise før og evt. Også gøre ham klar til natten lidt tidligere.

Anonym skriver:

Min søn på 1 år SÅ belastende /: ingen af os har lyst til at hente ham i vs, og når han så kommer hjem GLÆDER vi os til han skal i seng.

Han skaber sig og græder nærmest fra vi kommer ind af døren og til han kommer i seng. Lige meget hvad vi gør. Medmindre han heletiden får noget at spise.

Endnu værre bliver han hvis jeg går ud for at hænge vasketøj op, eller minkæreste går ud og laver mad. Han går med og står og hiver i vores bukser og vil op medmindre han får noget at spise.

Vi er begge helt udkørt! Nogle gode råd??

Puha...jeg fik helt ondt i maven da jeg læste dit indlæg.

Jeg blev lige blæst 12 år tilbage, og kan føle din magteløshed helt ned i min mave.

Du hader ikk din søn!! Men hvis det er lidt mere end de moderne tigerspring, har folk bare ingen anelse om HVOR hårdt det kan være...

Min dreng er i dag 12 år!! Og hold nu k... hvor har jeg bare haft lyst til at sælge ham mange mange gange!! Især da han var lille.

Sov kun lidt, ingen lange lurer, og afbrudt nattesøvn. Han kunne spise op til 12 gange i døgnet. Fik flaske og spiste enormt meget. Han var aldrig rigtig tilfreds. Uanset hvad vi gjore..eller jo, med mad i munden kunne han ikke brokke sig.

Ville altid bæres, ville ned igen, utilfredshed,skrig og skrål og manglende søvn, + min dårlige samvittighed over manglende tid til hans storesøskende, gjore at jeg , ved 2 1/2års besøg af sundhedsplejersken....smed alle kort på bordert!!

Jeg græd og bad hende tage min søn med sig!! Jeg var træt af at vandre med ham skrigende i skørterne konstant. Jeg var virkelig slidt ned, ja det var vi alle.

Heldigvis tog hun mig alvorlig, og sendte mig og sønikke til lægen.

Her 12 år efter....har forsat mararidt om tiden!!

Min søn fik som 4 årig diagnosen svær ADHD, lettere retaderet og forskellige tillægs diagnoser!! Og er i dag velbehandlet og en sympatisk ung mand:-D

Jeg siger selvfølgelig ikke at det er det samme med din dreng...gud for byde det. Men når noget er værer end gennemsnittet, har folk bare svært ved at sætte sig i det sted.

Jeg har så ondt af dig , din familie og din dreng. Bed for guds skyld om hjælp snarest!! Enten hos sundhedsplejersken, læge eller familie.

Ikke alt kan kaldes tigerspring!! Og det er faktisk en ret ny betegnelse der ofte bliver brugt i flæng for noget, som vi ellers ikke ved hvad vi skal kalde!

Tag dig selv alvorlig!! Du VED det ikke er rigtig, den måde din søn reagerer på. Du er den bedste mor han kan få, og vær ærlig, men lad være med at skamme dig.

Bed om hjælp!