Så er det måske mere et spørgsmål om st kvinder bør tage ansvar og få en abort hvis ikke manden ønsker barnet.
Jeg ved personligt at det biologiske ikke behøver betyde noget. Og at ikke alle ønsker oplysninger om deres herkomst.. Så at faren ses som en anonym donor, det kan jeg ikke se et problem med..
Et eller andet bør man gøre for at mændene bliver hørt.
Men hvor går grænsen for at blive hørt? Er det okay med manden der svinger lidt rundt, står af i Roskilde og når de forskellige kvinder bliver gravide, så frasiger han sig barnet? Hvor mange børn før han skal begynde at i det mindste punge ud? Og ja det er forhåbentlig et mindretal, ligesom det forhåbentlig er et mindretal af kvinder der snyder en mand, og hvis vi lovgiver baseret på det mindretal der snyder må man vel også tage med i lovgivningsarbejdet mindretaller der bare er ligeglad med hvor de spreder deres sæd.
Og hvad den anden vej rundt som jeg tror egentlig må føles endnu mere som et overgreb for en mand, når kvinden vælger aborten med det barn man som far ønskede? Der er det ikke muligt at skabe ligestilling med mindre vi kan kræve af kvinderne at de skal gennemføre graviditeten og fraskrive sig barnet på forhånd så manden er alene forældre. Er det en etisk mulighed?
Hvis ikke det er en mulighed hvordan kan vi så få ligstilling - er det ikke utopi? Og hvad gør det mere rigtigt i ligestillingens navn når det handler om at nægte barnet end at ønske barnet?
Og sidst men ikke mindst, hvem skal betale gildet? Eller skal det barn bare ikke have det samme som andre børn? Med den lovgivning der er nu, har alle enlige uafhængigt af om der er en far ret til børnepenge, er der ikke en far til at betale så gør staten.
Anmeld