Opdrages barnet ikke eller hvad skyldes det?

Aabye skriver:

Begge vores går i privat dagplejer, og jeg går ikke selv ind for det kommunale.. I hvert fald ikke det vi har i vores by.. 

Men ved det kommunale kan du få en "akut" plads.. Den kan du få inden for en måned når du har søgt den.. Det var i hvert fald hvad de sagde til mig inde hos pladsanvisningen da jeg ikke kunne finde en privat til min yngste.. Det endte så med at den private jeg ville have ham ind ho fik en plads til ham i sidste øjeblik.. 

Vi har heldigvis en god kommunal hvor vi bor og så er der to knap så gode. Så håber på den gode. Men synes klart om de private. Men her i vores kommune er der så vidt jeg har forstået ikke så meget hjælp at hente som privat, hvis hun feks står med et barn hun har svært ved at håndtere. Det synes jeg er rigtig synd.

Anonym skriver:

Vi har heldigvis en god kommunal hvor vi bor og så er der to knap så gode. Så håber på den gode. Men synes klart om de private. Men her i vores kommune er der så vidt jeg har forstået ikke så meget hjælp at hente som privat, hvis hun feks står med et barn hun har svært ved at håndtere. Det synes jeg er rigtig synd.

Hmm.. Det ved jeg så ikke.. 
Her i vores kommune har de private også muligheden for at trække på de "professionelle". I min drengs dagpleje er der en sundhedsplejerske der kommer, plus en fysioterapeut. 

SP kommer derovre fordi der en en lille pige der er bag efter. Hun har fået langt dræn i hovedet og har været ind og ud af sygehusene lige siden hun blev født. Og fysioterapeuten er det for det samme..

Det er selvfølgelig også forskelligt fra kommune til kommune. Men her i vores er det i hvert fald sådan

Har ikke læst hele tråden (skal nok om lidt )

Efter jeg blev mor til flere børn træder neg utrolig varsomt i forhold til at konkludere hvorfor børn opfører sig som de gør og endnu mere varsomt når det handler om at pege på forældrene, og det gælder madvaner, sovevaner opførsel osv. Grunden til min varsomhed er mine børn er vidt forskellige, og jeg synes egentlig jeg opdrager på samme måde men kkke desto mindre kan den ene spise alt og den anden intet, den ene sover og helst alene og de to andre skal putte og putte igen, den ene har aldrig haft problem med nej og den mindste kaster sig hysterisk på gulvet. Og jeg kunne blive ved - kunne sagtens da jeg havde den første kloge mig og så blev det hele bare tilbagevist med den næste  

Vil sige i så lille en alder ville jeg ikke tale om manglende opdragelse med mindre det var en mowgli man fik i huset

Aabye skriver:

Hmm.. Det ved jeg så ikke.. 
Her i vores kommune har de private også muligheden for at trække på de "professionelle". I min drengs dagpleje er der en sundhedsplejerske der kommer, plus en fysioterapeut. 

SP kommer derovre fordi der en en lille pige der er bag efter. Hun har fået langt dræn i hovedet og har været ind og ud af sygehusene lige siden hun blev født. Og fysioterapeuten er det for det samme..

Det er selvfølgelig også forskelligt fra kommune til kommune. Men her i vores er det i hvert fald sådan

Det er desværre ikke sådan her. man kan vist ringe til kommunen og så fortæller de hvem man skal kontakte.

Anonym skriver:

"Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme." 

Og her tænker jeg så, nej, tværtimod, - barnets opførsel skyldes, at dagplejemoren (og andre?!) siger nej/hæver stemmen og ikke forstår sig på moderne pædagogik.

Man taler selvfølgelig pænt og respektfuldt til det lille barn. Klart sådan en størrelse bliver frustreret, når det bliver - omvendt af hvad det er vant til - bliver mødt med negativitet og begrænsende adfærd fremfor guiden og handlemuligheder.

 Bare mine tanker om indlægget..

Nu har jeg læst hele tråden  Pg fik to umiddelbare indskydelse.

først hvor er dagpleje dog sårbar hvis et enkelt barn kan påvirke så meget - mine har alle gået i vuggestue og tro mig der var mange spændende børn, både hysteriske og andet sjovt, men jeg har aldrig oplevet eller følt det påvirkede mine børn i så mærkbar en grad så jeg ville give de andre børn en del af skylden for pylre perioder. Tænker om du overhovedet kunne overveje vuggestuer, efor ja nu har du mødt et barn men der er mange børn derude der ikke opfører sig efter tekstbogen af den ene eller den anden grund.

En anden ting jeg tænkte da jeg læste det hele er du har meget fokus på det barn, tænkt over om det er bagud i udviklingen, er sensitiv og mere. Er det et godt vennepar? For så forstår jeg selvsagt godt man kan være bekymret hvis man ser nogle advarselssignaler og man synes man bør hjælpe. Er det ikke, så var det måske en ide at lade de professionelle omkring barnet og familien læse de mulige advarselstegn. 

Frk. Himmelblå skriver:

Og her tænker jeg så, nej, tværtimod, - barnets opførsel skyldes, at dagplejemoren (og andre?!) siger nej/hæver stemmen og ikke forstår sig på moderne pædagogik.

Man taler selvfølgelig pænt og respektfuldt til det lille barn. Klart sådan en størrelse bliver frustreret, når det bliver - omvendt af hvad det er vant til - bliver mødt med negativitet og begrænsende adfærd fremfor guiden og handlemuligheder.

 Bare mine tanker om indlægget..

Jeg ved ikke om dagplejen hæver stemmen men jeg ved hun siger nej og forklare sig. Det gør vi også. Og jeg lagde hurtig mærke til det var det samme hos hende. kan godt forstå nej er negativt men når der kommer forklaring på så genere det mig ikke. Synes i hvert fald vores barn har meget forståelse for at vi siger nej og samtidig forklare hvorfor.

lineog4 skriver:

Nu har jeg læst hele tråden  Pg fik to umiddelbare indskydelse.

først hvor er dagpleje dog sårbar hvis et enkelt barn kan påvirke så meget - mine har alle gået i vuggestue og tro mig der var mange spændende børn, både hysteriske og andet sjovt, men jeg har aldrig oplevet eller følt det påvirkede mine børn i så mærkbar en grad så jeg ville give de andre børn en del af skylden for pylre perioder. Tænker om du overhovedet kunne overveje vuggestuer, efor ja nu har du mødt et barn men der er mange børn derude der ikke opfører sig efter tekstbogen af den ene eller den anden grund.

En anden ting jeg tænkte da jeg læste det hele er du har meget fokus på det barn, tænkt over om det er bagud i udviklingen, er sensitiv og mere. Er det et godt vennepar? For så forstår jeg selvsagt godt man kan være bekymret hvis man ser nogle advarselssignaler og man synes man bør hjælpe. Er det ikke, så var det måske en ide at lade de professionelle omkring barnet og familien læse de mulige advarselstegn. 

Vuggestue er ikke mig. Jeg tror ikke vores barn ville have problemer med at omgåes en masse. Men problemet er nok mere at et barn kan påvirke så meget. Og det skyldes jo nok også det er en mindre gruppe. Og så kender vi barnet så de har opsøgt hinanden meget. Jeg ved ikke hvordan dagplejen tager det. Det er kun hvordan jeg selv ville have det. Men hun har jo så gjort os opmærksom på ændret adfærd ved vores barn.

vi er ikke tætte men kender dem godt. Men de vil ikke høre tale om at der måske er noget. Jeg vil ikke sige problem eller der er noget galt med barnet for det vides jo ikke, men når vi nævner om barnet måske har brug for flere grænser så lukker de fuldstændig af. Og jeg kan da godt forstå det ikke er sjovt andre nævner sådan noget. Så vi har ikke ville spørge mere ind til noget.

jeg er bare bekymret over at så lille et barn kan reagere sådan ved at få sat grænser, men også ved at andre børn kommer nær det.Men igen folk er forskellige

Anonym skriver:

Vuggestue er ikke mig. Jeg tror ikke vores barn ville have problemer med at omgåes en masse. Men problemet er nok mere at et barn kan påvirke så meget. Og det skyldes jo nok også det er en mindre gruppe. Og så kender vi barnet så de har opsøgt hinanden meget. Jeg ved ikke hvordan dagplejen tager det. Det er kun hvordan jeg selv ville have det. Men hun har jo så gjort os opmærksom på ændret adfærd ved vores barn.

vi er ikke tætte men kender dem godt. Men de vil ikke høre tale om at der måske er noget. Jeg vil ikke sige problem eller der er noget galt med barnet for det vides jo ikke, men når vi nævner om barnet måske har brug for flere grænser så lukker de fuldstændig af. Og jeg kan da godt forstå det ikke er sjovt andre nævner sådan noget. Så vi har ikke ville spørge mere ind til noget.

jeg er bare bekymret over at så lille et barn kan reagere sådan ved at få sat grænser, men også ved at andre børn kommer nær det.Men igen folk er forskellige

Det er jo netop det et enkelt barn påvirker slet ikke i den grad i en vuggestue både fordi der er flere børn, men også fordi der er flere voksne hænder så man kan tage barnet til side, man kan lave mindre grupper med en eller to voksne hvor man arbejder med fokus på de problemstillinger man ser osv... Ja som du kan høre er jeg stor fortaler for vuggestue og ville selv aldrig vælge en dagpleje 

Men det er jo heller ikke jer eller andre i vennekredsen der skal ind og vurdere hverken barn eller forældre, det har I ikke ekspertisen til (går jeg ud fra) dog heller ikke nok observationer at hænge det op. Jeg tror egentlig også jeg ville blokere hvis nogen omkring mig begyndte at tale om hvorvidt mit barn var sensitivt, manglede grænser, måske var lidt tilbage osv. Hvis det derimod var personalet der indkaldte til bekymringssamtale ville jeg være ked af det men lyttende. Jeg tænker I går over nogen grænser som jeg ikke selv ville tolerere, og det an være I har ret, men det kan på den anden side og være I fisker i blinde og barnet alene bare er anderledes end jeres barn og forældrene gør hvad de kan. Det kan også være om et år er rollerne byttet rundt og det er deres barn der er den nemme

Jeg vælger at være anonym Da jeg ikke vil udstille nogen. Men jeg kender det her forældre par som har et barn på ca 22 mdr. Barnet er sød og glad, men så snart det skal i dp eller passes af andre der har regler, grænser og siger nej, så går det galt. 

Vi har barn samme sted som forældrene, og det her er kun mine observationer, jeg har ikke ville blande mig. Men jeg har gentagne gange oplevet når jeg aflevere mit barn at det her barn græder når de andre nærmere sig legeværelset. Får barnet nej til noget, feks nej du må ikke ødelægge bogen så starter barnet med at græde. Får det at vide det skal gøre noget eller som sagt nej så starter det også med at græde. Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem.

efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. 

Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. Jeg har snakket med et fælles vennpar som siger de oplever det samme.

jeg tænker det må være frusterende for dagplejen. Hun har aldrig beklaget sig og er altid glad. Hatten af for det. Tror jeg ikke jeg ville være hvis det var mig. 

jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres input. Om i har prøvet det samme eller trods et skyldes andet. 

Jeg ville som dp mor droppe ordet nej da det tydeligvis ikke virker på drengen. Måske skulle dp mor finde nye metoder.
Det er ikke nødvendigt at hæve stemmen. Man kan sagtens opdrage uden.
Det handler om at give alternativet. Jeg vil ikke have du tager....men du må gerne lege med...
Jeg tror også at det du ser hos forældrene er øjebliksbilleder. Det kan være de opdrager når I ikke er der, men ikke føler sig trygge ved det når der er gæster