Opdrages barnet ikke eller hvad skyldes det?

Nu har jeg ikke læst tråden, men sådan er min datter også i perioder - hun prøver simpelthen grænser af

Bondo skriver:

Hov, fik skrevet meget af det samme som dig. Det var altså ikke en gentagelse eller kopi. Jeg fik først set dit indlæg, da jeg havde postet mit

He he...Tænkte slet ikke "kopi" eller noget i den stil . Sad bare og glædede mig over at der var en der var så klokkeklar enig med mig.

lineog4 skriver:

Der er det jeg står af over for talen om den sensitive personlighedstype når man ud fra en lille beskrivelse og ud fra korte øjeblikke med et barn der reagerer på et nej og formodentlig en hæven stemme konkluderer: her er nok tale om et særligt sensitivt barn. 

Først i min verden kan ingen børn lide at voksne hæver stemmen, nogen børn "tør" reagere og vise det, andre lader det gå ind og holder facaden og så er der det lille lille fåtal som er vant til det og er blevet immune - og så er der et hav af variationer mellem det.

Rigtig mange børn synes et nej er svært, og ikke mindst når andre børn vil tage det de føler er deres når de er under 2 (ja sågar også ældre) - nogen reagerer med at trække sig, nogen med at skrige, nogen med at slå osv osv osv det er os voksne der skal lære dem at tackle det og reagere mest hensigtsmæssigt - om det er mest hensigtsmæssigt at de skjuler følelelsen er jeg ikke sikker på - måske er det suler godt at få skreget det ud. Har da i hvert fald selv en evig kamp med pæne søde Line som ikke siger fra, måske jeg skulle have skreget lidt mere frem for at bøje mig.

Ja der er børn som er mere sensitive, ja børn er forskellige og jeg må indrømme jeg ville flippe lodret hvis nogen i deres vished kom og sagde de havde vurderet mit barn nok var særlig sensitivt og det da kun var fordi de ville barnet det bedste, så hvis vi accepterede deres vurdering kunne vi alle hjælpe mit barn bedst muligt.... 

Nå undskyld men det er netop i sådanne situationer og tråde at det sensitive pludselig bliver noget det er svært at tage alvorligt - og det skal tages alvorligt.

Nu har vi jo passet barnet et par gange, og det er ikke kun ved nej osv barnet reagere. Det er også bare at vi kommer nær legehjørnet. Uden at tage noget fra barnet eller snakke eller noget. Og det er det der også gør jeg undre mig og bekymre mig. 

 

Vivian87 skriver:

Nu har jeg ikke læst tråden, men sådan er min datter også i perioder - hun prøver simpelthen grænser af

Det her har stået på i et års tid. ville ikke undre mig hvis det var i perioder. Men når det har været så lang tid kan jeg ikke lade være med at bekymre mig

Anonym skriver:

Også netop det jeg lidt har tænkt. Og det var derfor jeg nævnte det for forældrene. Ved ikke om de føler man stempler barnet. Men for mig er det mere at folk der har dette barn, altså feks dagplejen, ved hvordan det skal håndteres. Det er da langt bedre det håndteres rigtigt frem for man ikke ved hvad der skal gøres

Det er bare overhovedet ikke den vinkel, du har i dine første indlæg. De handler udelukkende om opdragelse. 

Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem. efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men j eg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. 

Sideløbende med den teori har du så gjort dig tanker om, at barnet er særligt sensitivt - OG præsenteret forældrene for den mulighed - OG tænkt, at dagplejen måske skal "håndtere" barnet som særligt sensitivt. Så på den ene side burde forældrene sætte grænser og sige nej, og på den anden side burde det undersøges, om barnet er særligt sensitivt, så dagplejen kan behandle det derefter? 

Jeg kan ikke helt følge med - men jeg har ikke fornemmelsen af, at du har nogen faglig baggrund inden for pædagogik, der giver dig grundlag for at vurdere årsagen til barnets adfærd - og så synes jeg, man skal passe pokkers godt på med at vurdere, analysere og komme med teorier - og da i særdeleshed med at præsentere én teori for forældrene samtidig med, at du mistænker dem for ikke at være tydelige nok i opdragelsen. 

Helt ærligt, jeg kan virkelig ikke se problemet

Børn er forskellige, og skal behandles forskelligt hvis der er et særligt behov, og det skal man som DP kunne rumme.

Og jeg synes det er virkelig meget energi du bruger på at observere et andet barn?
Jeg ville virkelig synes det var mærkeligt at noget koncentrerede sig så meget om Ella, særligt når det intet har med misrøgt af et barn.

Ella er knap 2 og de første 9 mdr styrede hun nærmest hvem der kom og gik i vuggestuen, det fik hun selvfølgelig ikke lov til og reagerede på den eneste måde et så lille barn kan skreg, og virkede helt hysterisk.
Og jeg opdrager hvertfald ella

Det var en lang fase, men den gik altså over og tror altså ikke at dit barn tager skade, nærmest tværtimod. Men har du behov for at flytte dit barn, skal du selvfølgelig gøre hvad du finder et bedst.

Det er bestemt ikke for at lyde "sur" men jeg synes generet folk koncentrere sig lidt for meget om hvad der sker på andres banehalvdel

hov og jeg har læst hele tråden

Altså. For det første synes jeg ikke det er din sag at blande dig i det, du ved jo ikke alt om hvad der foregår når du ikke er til stede. For det andet hæfter jeg mig ved at du skriver at de aldrig hæver stemmen når de siger nej.  Der er da bestemt ingen grund til at hæve stemmen for at opdrage sit barn. Tværtimod.. Det er ikke sundt for et barn at man hæver stemmen eller råber når man skælder ud. Det kan give barnet en følelse af ikke at være god nok og kan i sidste ende få barnet til at blive usikker/genert/sensitiv senere i livet. Barnet er 22 måneder, så jeg synes slet ikke der er grund til bekymring hvis barnet ellers er sund, rask og glad.

Anonym skriver:

Hov det kan jeg ikke huske jeg har skrevet. Så det var vist ikke lige meningen  Kan jo smutte når det går lidt stærkt.

jeg ved faktisk ikke lige nu hvad der skulle have stået. Jeg ved godt man ikke kan bede et barn stoppe med at græde. Det gør det jo for en grund. Og grunden her er måske at det ikke er vant til hjemme fra at få sat grænser som der bliver i dagplejen. 

jeg ved jo heller ikke om der i dagplejen er sat noget i gang. ved forældrene en gang har nævnt at dagplejen har nævnt at der skulle en fra kommunen eller en sundhedsplejeske ud. Men det kunne forældrene ikke forstå for de havde jo ikke noget problem med barnet. Så om der er kommet nogen og hvad der videre er sket ved jeg ikke da vi ikke har hørt noget. 

Jeg har ikke læst tråden til ende, men jeg får rigtig meget ondt i maven over hvor fordømmende du fremstår. Jeg tænker man virkelig skal passe på med at kloge sig på en hel familie og deres opdragelsesmetoder ud fra at have set så lidt af deres interaktioner. Du ved jo intet om hvordan det er derhjemme, hvordan de opdrager derhjemme osv. Jeg er for eksempel mere blød i mine irettesættelser af Rose offentligt versus hjemme, men generelt går jeg ind for positiv pædagogik og anerkendende pædagogik - man kan godt sætte grænser for sit barn, som det lærer at respektere uden at hæve stemmen. Faktisk er der flere og flere der praktiserer denne metode, og det er ikke at skabe curlingbørn, for man sætter stadig grænser - bare på den anden måde!

Endvidere slår det mig hvor meget du forventer af et barn på 22 mdr, og hvor meget tankevirksomhed og forståelse du forventer af et barn på den alder. Et barn på 22 måneder er slet ikke dér udviklingsmæssigt hvor du placerer det i din udlægning af sagen, barnet har slet ikke den forståelsesevne du tillægger det. Endvidere er barnet der, hvor det for alvor begynder at forstå, at det er en person for sig selv, og at andre mennesker kan have ønsker og følelser der strider imod dets egne - Det er der nogen børn der reagerer voldsomt på, for det åbner op på et helt nyt syn på verden, som for nogen børn kan virke enormt overvældende. Derudover kan du jo ikke vide, om det er et særligt sensitivt barn, som har brug for en anden tilgang til opdragelse end dit/dine børn, og som også reagerer voldsommere på modgang.

Jeg synes det er synd du ikke er lidt mere åben.

Anonym skriver:

Vuggestue er ikke mig. Jeg tror ikke vores barn ville have problemer med at omgåes en masse. Men problemet er nok mere at et barn kan påvirke så meget. Og det skyldes jo nok også det er en mindre gruppe. Og så kender vi barnet så de har opsøgt hinanden meget. Jeg ved ikke hvordan dagplejen tager det. Det er kun hvordan jeg selv ville have det. Men hun har jo så gjort os opmærksom på ændret adfærd ved vores barn.

vi er ikke tætte men kender dem godt. Men de vil ikke høre tale om at der måske er noget. Jeg vil ikke sige problem eller der er noget galt med barnet for det vides jo ikke, men når vi nævner om barnet måske har brug for flere grænser så lukker de fuldstændig af. Og jeg kan da godt forstå det ikke er sjovt andre nævner sådan noget. Så vi har ikke ville spørge mere ind til noget.

jeg er bare bekymret over at så lille et barn kan reagere sådan ved at få sat grænser, men også ved at andre børn kommer nær det.Men igen folk er forskellige

Ej, men det er da også utroligt upassende at fortælle folk, som man ikke en gang er tætte med, at de burde opdrage deres barn anderledes. Det er vildt grænseoverskridende, og jeg forstår godt de er afvisende. Du kender jo ikke deres barn og familie til fulde.

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym Da jeg ikke vil udstille nogen. Men jeg kender det her forældre par som har et barn på ca 22 mdr. Barnet er sød og glad, men så snart det skal i dp eller passes af andre der har regler, grænser og siger nej, så går det galt. 

Vi har barn samme sted som forældrene, og det her er kun mine observationer, jeg har ikke ville blande mig. Men jeg har gentagne gange oplevet når jeg aflevere mit barn at det her barn græder når de andre nærmere sig legeværelset. Får barnet nej til noget, feks nej du må ikke ødelægge bogen så starter barnet med at græde. Får det at vide det skal gøre noget eller som sagt nej så starter det også med at græde. Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem.

efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. 

Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. Jeg har snakket med et fælles vennpar som siger de oplever det samme.

jeg tænker det må være frusterende for dagplejen. Hun har aldrig beklaget sig og er altid glad. Hatten af for det. Tror jeg ikke jeg ville være hvis det var mig. 

jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres input. Om i har prøvet det samme eller trods et skyldes andet. 

Børn er jo forskellige og i forskellige faser i deres liv.

Min pige er til tider meget vild og frembrusende og så lige pludselig den anden uge er hun genert og "gemmer sig" i mors skørter. Nogle gange vil hun vildt gerne dele med andre, andre gange kan jeg stå og ryste på hovedet, fordi hun tuder over at en anden tog den ene grønne tus fra kurven (selvom der er 3 andre grønne)....

Men af alle dem jeg kender med børn (og det er altså ikke så lidt efterhånden) så er det meget normalt.