Opdrages barnet ikke eller hvad skyldes det?

Jeg vælger at være anonym Da jeg ikke vil udstille nogen. Men jeg kender det her forældre par som har et barn på ca 22 mdr. Barnet er sød og glad, men så snart det skal i dp eller passes af andre der har regler, grænser og siger nej, så går det galt. 

Vi har barn samme sted som forældrene, og det her er kun mine observationer, jeg har ikke ville blande mig. Men jeg har gentagne gange oplevet når jeg aflevere mit barn at det her barn græder når de andre nærmere sig legeværelset. Får barnet nej til noget, feks nej du må ikke ødelægge bogen så starter barnet med at græde. Får det at vide det skal gøre noget eller som sagt nej så starter det også med at græde. Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem.

efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. 

Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. Jeg har snakket med et fælles vennpar som siger de oplever det samme.

jeg tænker det må være frusterende for dagplejen. Hun har aldrig beklaget sig og er altid glad. Hatten af for det. Tror jeg ikke jeg ville være hvis det var mig. 

jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres input. Om i har prøvet det samme eller trods et skyldes andet. 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym Da jeg ikke vil udstille nogen. Men jeg kender det her forældre par som har et barn på ca 22 mdr. Barnet er sød og glad, men så snart det skal i dp eller passes af andre der har regler, grænser og siger nej, så går det galt. 

Vi har barn samme sted som forældrene, og det her er kun mine observationer, jeg har ikke ville blande mig. Men jeg har gentagne gange oplevet når jeg aflevere mit barn at det her barn græder når de andre nærmere sig legeværelset. Får barnet nej til noget, feks nej du må ikke ødelægge bogen så starter barnet med at græde. Får det at vide det skal gøre noget eller som sagt nej så starter det også med at græde. Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem.

efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. 

Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. Jeg har snakket med et fælles vennpar som siger de oplever det samme.

jeg tænker det må være frusterende for dagplejen. Hun har aldrig beklaget sig og er altid glad. Hatten af for det. Tror jeg ikke jeg ville være hvis det var mig. 

jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres input. Om i har prøvet det samme eller trods et skyldes andet. 

Uha, det er et følsomt emne det her, for man går jo ikke bare til forældrene om det her vel?

Jeg kender også nogen, hvor barnet er "pylret" og ikke kan håndtere krav og et nej. Her har jeg også set forældrene først sige nej, og så efter et stykke tid, give efter, og sige ja alligevel, fordi barnet bliver ved med at græde og plage. 

Det kan være frustrerende at kigge på, men man kan desværre ikke rigtig blande sig (synes jeg)

Derfor synes jeg du skal glæde dig over, at han får sat grænser andre steder end derhjemme, og på den måde lære, at et nej er et nej, og at livet stiller krav til en Kan i ikke også prøve at passe barnet lidt oftere, og derved prøve at få en større føling?

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym Da jeg ikke vil udstille nogen. Men jeg kender det her forældre par som har et barn på ca 22 mdr. Barnet er sød og glad, men så snart det skal i dp eller passes af andre der har regler, grænser og siger nej, så går det galt. 

Vi har barn samme sted som forældrene, og det her er kun mine observationer, jeg har ikke ville blande mig. Men jeg har gentagne gange oplevet når jeg aflevere mit barn at det her barn græder når de andre nærmere sig legeværelset. Får barnet nej til noget, feks nej du må ikke ødelægge bogen så starter barnet med at græde. Får det at vide det skal gøre noget eller som sagt nej så starter det også med at græde. Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem.

efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. 

Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. Jeg har snakket med et fælles vennpar som siger de oplever det samme.

jeg tænker det må være frusterende for dagplejen. Hun har aldrig beklaget sig og er altid glad. Hatten af for det. Tror jeg ikke jeg ville være hvis det var mig. 

jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres input. Om i har prøvet det samme eller trods et skyldes andet. 

Tænker lidt der kan ligge mange ting bag det.. Det kan både være lidt flydende grænser, en mere lissez fair tilgang til børn, en hård periode i hjemmet, manglende overskud hvad ved jeg.. Tænker at der er mange børn der kommer igennem sådan en periode og det er ikke op til andre end forældrene til det pågældende barn hvordan de vælger at gøre det..

Jeres dagplejemor passer sit job og bør og skal ku rumme det og hvis hun ikke kan må hun jo heller ikke give udtryk for andet over for jer..

Sandratoft skriver:

Uha, det er et følsomt emne det her, for man går jo ikke bare til forældrene om det her vel?

Jeg kender også nogen, hvor barnet er "pylret" og ikke kan håndtere krav og et nej. Her har jeg også set forældrene først sige nej, og så efter et stykke tid, give efter, og sige ja alligevel, fordi barnet bliver ved med at græde og plage. 

Det kan være frustrerende at kigge på, men man kan desværre ikke rigtig blande sig (synes jeg)

Derfor synes jeg du skal glæde dig over, at han får sat grænser andre steder end derhjemme, og på den måde lære, at et nej er et nej, og at livet stiller krav til en Kan i ikke også prøve at passe barnet lidt oftere, og derved prøve at få en større føling?

Nej man kan nemlig ikke så godt gå til dem og sige, du opdrager da vist ikke jeres barn. Og jeg har nemlig heller ikke ville blande mig. For hvordan ville Man selv have det hvis nogen sagde sådan. 

Vi har passet et par gange og jeg gør det aldrig mere. Det lavede ikke andet end at græde ved hver en lille ting. Og det magter jeg godt nok ikke igen. Plus jeg føler vores barn påvirkes negativt de gange vi har haft det. 

Men jeg er ikke i tvivl om at dagplejen er på hårdt arbejde, mener hun har haft barnet i lidt over et år. Og det er det samme som da det startede. Så der er ikke sket noget som helst.

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Tænker lidt der kan ligge mange ting bag det.. Det kan både være lidt flydende grænser, en mere lissez fair tilgang til børn, en hård periode i hjemmet, manglende overskud hvad ved jeg.. Tænker at der er mange børn der kommer igennem sådan en periode og det er ikke op til andre end forældrene til det pågældende barn hvordan de vælger at gøre det..

Jeres dagplejemor passer sit job og bør og skal ku rumme det og hvis hun ikke kan må hun jo heller ikke give udtryk for andet over for jer..

Nej det er rigtig. Men er flot hun kan skjule det sådan. Jeg havde været i dårligt humør hvis det var mig 

Det er godt nok en lang periode. Barnet begyndte ved hende for omkring et år siden. Det samme gjorde vores, men der er intet der har ændret sig fra den gang. Så det er derfor jeg tænker der ligger noget andet bag. Altså feks de observationer jeg har gjort mig. Men man kan jo ikke bare begynde at blande sig og spørge ind til det. Det kommer jo ikke rigtig en ved

Anonym skriver:

Nej det er rigtig. Men er flot hun kan skjule det sådan. Jeg havde været i dårligt humør hvis det var mig 

Det er godt nok en lang periode. Barnet begyndte ved hende for omkring et år siden. Det samme gjorde vores, men der er intet der har ændret sig fra den gang. Så det er derfor jeg tænker der ligger noget andet bag. Altså feks de observationer jeg har gjort mig. Men man kan jo ikke bare begynde at blande sig og spørge ind til det. Det kommer jo ikke rigtig en ved

Nej det gør det nemlig ikke men som jeg også siger så kan det jo være et bevidst valg fra deres side.. At de opdrager på den måde.. Her gør vi også rigtig meget ud af ikke at sige nej eller hæve stemmen ikke at det ikke kan ske men vi bestræber os virkelig på ikke at gøre det men forklare i stedet og det ka så måske være der den halter for dem..

Hvor gammelt er barnet

Min søn er lidt sådan, han er overalt hvad angår gråd og hysanfald når han får nej, det er dog ikke et problem ved feks bedsterne når han passes, men dagplejen har også haft problemer i samme periode, her er det en blanding af at han er sensitiv og reagerer når der sker en masse, feks alt det her i julen, at han er i selvstændighedsfasen og at der er noget her omkring hvor de bliver 3, min søn er ved at trænge til at komme i bh og kom nærmest fra den ene dag til den anden, og starter om 1.5 mdrs tid

Det behøver ikke nødvendigvis være opdragelsen som kan give reaktionerne

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Nej det gør det nemlig ikke men som jeg også siger så kan det jo være et bevidst valg fra deres side.. At de opdrager på den måde.. Her gør vi også rigtig meget ud af ikke at sige nej eller hæve stemmen ikke at det ikke kan ske men vi bestræber os virkelig på ikke at gøre det men forklare i stedet og det ka så måske være der den halter for dem..

Man behøver heller ikke at sige nej eller hæve stemmen for at lære barnet rigtig og forkert. me. Jeg føler bare ikke at den måde de gør det på hjælper. For barnet har jo tydeligvis problemer når der er nogen der sætter de grænser o regler. bruger vi nej forklare vi hvorfor. 

jeg undre mig bare meget over at et barn kan opføre sig sådan hvis det er vant til at blive opdraget på

Den er meget svær at bedømme.

Generelt tror jeg ikke at "dårlig opdragelse" vil give udslag så tidligt. Selvfølgelig er barnet jo nok begyndt at få en fornemmelse af, at det kan få sin vilje, ved en bestemt form for opførsel, men hvis forældrene syntes at det er den tilgang der virker for dem, så kan man jo ikke rigtig gøre så meget. Vi har jo, som forældre, hver især vores forskellige overbevisninger, som vi handler ud fra.

Jeg tror at i dette tilfældet er der også en god portion begyndende "selvstændighedsfase" med i det. Og der er de bare "rasmus modsat" med alt, og hvert barn har sin egen måde at vise sin utilfredshed på. Nogle gør det med gråd, andre bliver bare mutte, og så er der dem som vores dreng (25 måneder), som bare rigtig flabet og provokerende råber : Neeeeiiiij, til praktisk talt alt. Han gør det dog kun herhjemme, og ikke i f.eks DP'en, but who knows, måske det også kommer der på et tidspunkt.

Udefra set, vil vores dreng's provokerende og flabede udbrud, nok også godt kunne ses som dårlig opdragelse. Men jeg syntes nu selv at vi er ret kontante og konsekvente i vores opdragelses metode. Det er bare hans måde at håndtere denne fase i hans liv. Sådan er hans temperament og spirende personlighed skruet sammen. 

Men som sagt, det er jo nok en blanding at en måske lidt for blød opdragelse og så et barn's helt normale udvikling.

Derudover, behøver det ikke at foregå på samme bløde måde når de er hjemme bag husets 4 vægge. Måske at de er bløde og lidt eftergivende, når de er ude, fordi at de simpelthen er lidt usikre og bange for at blive dømt, som hårde eller onde forældre. Jeg kender ihvertefald til flere forældre par, som har haft det sådan, især med det første barn. Man er "ny i faget", usikker og har ikke rigtig fundet sit fodfæste i sin nye rolle, og man er så hundeangst for at andre skal dømme en "forkert", "duer ikke", "for streng", "for blød", you name it.

 

Maja84 skriver:

Hvor gammelt er barnet

Min søn er lidt sådan, han er overalt hvad angår gråd og hysanfald når han får nej, det er dog ikke et problem ved feks bedsterne når han passes, men dagplejen har også haft problemer i samme periode, her er det en blanding af at han er sensitiv og reagerer når der sker en masse, feks alt det her i julen, at han er i selvstændighedsfasen og at der er noget her omkring hvor de bliver 3, min søn er ved at trænge til at komme i bh og kom nærmest fra den ene dag til den anden, og starter om 1.5 mdrs tid

Det behøver ikke nødvendigvis være opdragelsen som kan give reaktionerne

Barnet er ca 22 mdr og det har stået på det hele år det har gået i dagpleje, vores har nemlig samme alder og går i samme dagpleje. jeg har oplevet det kommer når andre sætter grænser eller som jeg skrev hvis de andre børn kommer nær legeværelset. 

jeg ved ikke om sådan noget kan stå på så længe. Men hjemme har den ikke været noget problem efter hvad jeg har set. Men jeg oplever jo så heller ikke at barnet opdrages (efter hvad jeg ser som opdragelse) derhjemme,