Opdrages barnet ikke eller hvad skyldes det?

Elgaard73 skriver:

Den er meget svær at bedømme.

Generelt tror jeg ikke at "dårlig opdragelse" vil give udslag så tidligt. Selvfølgelig er barnet jo nok begyndt at få en fornemmelse af, at det kan få sin vilje, ved en bestemt form for opførsel, men hvis forældrene syntes at det er den tilgang der virker for dem, så kan man jo ikke rigtig gøre så meget. Vi har jo, som forældre, hver især vores forskellige overbevisninger, som vi handler ud fra.

Jeg tror at i dette tilfældet er der også en god portion begyndende "selvstændighedsfase" med i det. Og der er de bare "rasmus modsat" med alt, og hvert barn har sin egen måde at vise sin utilfredshed på. Nogle gør det med gråd, andre bliver bare mutte, og så er der dem som vores dreng (25 måneder), som bare rigtig flabet og provokerende råber : Neeeeiiiij, til praktisk talt alt. Han gør det dog kun herhjemme, og ikke i f.eks DP'en, but who knows, måske det også kommer der på et tidspunkt.

Udefra set, vil vores dreng's provokerende og flabede udbrud, nok også godt kunne ses som dårlig opdragelse. Men jeg syntes nu selv at vi er ret kontante og konsekvente i vores opdragelses metode. Det er bare hans måde at håndtere denne fase i hans liv. Sådan er hans temperament og spirende personlighed skruet sammen. 

Men som sagt, det er jo nok en blanding at en måske lidt for blød opdragelse og så et barn's helt normale udvikling.

Derudover, behøver det ikke at foregå på samme bløde måde når de er hjemme bag husets 4 vægge. Måske at de er bløde og lidt eftergivende, når de er ude, fordi at de simpelthen er lidt usikre og bange for at blive dømt, som hårde eller onde forældre. Jeg kender ihvertefald til flere forældre par, som har haft det sådan, især med det første barn. Man er "ny i faget", usikker og har ikke rigtig fundet sit fodfæste i sin nye rolle, og man er så hundeangst for at andre skal dømme en "forkert", "duer ikke", "for streng", "for blød", you name it.

 

Det har stået på det år barnet har gået ved dagplejen. Jeg har ikke lagt mærke til det før, men der havde man jo heller ikke noget at sammenligne med. 

Den måde de opdrager på er både hjemme og ude. Jeg har mange gange oplevet at jeg må opdrage på barnet hos os. Hvis det gør noget det ikke må siger forældrene ikke noget hvor jeg må træde til. Jeg vil ikke have barnet gør noget vores eget heller ikke må. 

Jeg ville ikke føle det var forkert hvis man opdragede sit barn når man var nogen steder. Vi gør det jo selv og barnet skal også lære at man opføre sig på en bestemt måde når man er ude.

men det er ved en mindste irettesættelse det er barnet græder. Og det er det der får mig til at tænke om barnet får noget at vide hjemme, for ville et barn der er vant til det ikke lade være med at græde? Jeg har i hvert fald ikke oplevet før at h er gang et barn får det mindste at vide så græder det

Anonym skriver:

Man behøver heller ikke at sige nej eller hæve stemmen for at lære barnet rigtig og forkert. me. Jeg føler bare ikke at den måde de gør det på hjælper. For barnet har jo tydeligvis problemer når der er nogen der sætter de grænser o regler. bruger vi nej forklare vi hvorfor. 

jeg undre mig bare meget over at et barn kan opføre sig sådan hvis det er vant til at blive opdraget på

Nej men nu var det lige det du selv nævnte i forbindelse med opdragelse.. Opdragelse er en bred betegnelse og det du ser som opdragelse er ikke sikkert er det samme for mig eller dem.. Vi gør det hver især på vores måde og vælger vores kampe og med den alder barnet har er trodsalder eller selvstændigheds fasen også godt igang, den har vi ca haft et år her hjemme og uh ha hvor kan hun os virke utrolig trodsig og pjevset men sådan er børn

Elgaard73 skriver:

Den er meget svær at bedømme.

Generelt tror jeg ikke at "dårlig opdragelse" vil give udslag så tidligt. Selvfølgelig er barnet jo nok begyndt at få en fornemmelse af, at det kan få sin vilje, ved en bestemt form for opførsel, men hvis forældrene syntes at det er den tilgang der virker for dem, så kan man jo ikke rigtig gøre så meget. Vi har jo, som forældre, hver især vores forskellige overbevisninger, som vi handler ud fra.

Jeg tror at i dette tilfældet er der også en god portion begyndende "selvstændighedsfase" med i det. Og der er de bare "rasmus modsat" med alt, og hvert barn har sin egen måde at vise sin utilfredshed på. Nogle gør det med gråd, andre bliver bare mutte, og så er der dem som vores dreng (25 måneder), som bare rigtig flabet og provokerende råber : Neeeeiiiij, til praktisk talt alt. Han gør det dog kun herhjemme, og ikke i f.eks DP'en, but who knows, måske det også kommer der på et tidspunkt.

Udefra set, vil vores dreng's provokerende og flabede udbrud, nok også godt kunne ses som dårlig opdragelse. Men jeg syntes nu selv at vi er ret kontante og konsekvente i vores opdragelses metode. Det er bare hans måde at håndtere denne fase i hans liv. Sådan er hans temperament og spirende personlighed skruet sammen. 

Men som sagt, det er jo nok en blanding at en måske lidt for blød opdragelse og så et barn's helt normale udvikling.

Derudover, behøver det ikke at foregå på samme bløde måde når de er hjemme bag husets 4 vægge. Måske at de er bløde og lidt eftergivende, når de er ude, fordi at de simpelthen er lidt usikre og bange for at blive dømt, som hårde eller onde forældre. Jeg kender ihvertefald til flere forældre par, som har haft det sådan, især med det første barn. Man er "ny i faget", usikker og har ikke rigtig fundet sit fodfæste i sin nye rolle, og man er så hundeangst for at andre skal dømme en "forkert", "duer ikke", "for streng", "for blød", you name it.

 

Enig godt skrevet

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Nej men nu var det lige det du selv nævnte i forbindelse med opdragelse.. Opdragelse er en bred betegnelse og det du ser som opdragelse er ikke sikkert er det samme for mig eller dem.. Vi gør det hver især på vores måde og vælger vores kampe og med den alder barnet har er trodsalder eller selvstændigheds fasen også godt igang, den har vi ca haft et år her hjemme og uh ha hvor kan hun os virke utrolig trodsig og pjevset men sådan er børn

Nej det er rigtig nok. Men jeg har bare svært ved at se det som trods. Nu hat vi jo selv passet barnet. Og jeg oplever det ikke som trods. Men mere som at det ikke er vant til at få sat de grænser. 

Barnet er ca 22 mdr og det har stået på det hele år det har gået i dagpleje, vores har nemlig samme alder og går i samme dagpleje. jeg har oplevet det kommer når andre sætter grænser eller som jeg skrev hvis de andre børn kommer nær legeværelset. 

jeg ved ikke om sådan noget kan stå på så længe. Men hjemme har den ikke været noget problem efter hvad jeg har set. Men jeg oplever jo så heller ikke at barnet opdrages (efter hvad jeg ser som opdragelse) derhjemme,

Det er ret svært at sige, da mange ting kan gøre det, det kan også være barnet har nogle problemer socialt, bliver bange eller er meget morsyg som afspejler sig i dp. Det kan jo ikke udelukkes det er opdragelse, og er jo mange meninger om hvordan, man opdrager og hvad der virker på et barn virker ikke nødvendigvis på et andet. Børn forstår meget men forklares der måske meget og spørges der så barnet bliver forvirret kan det jo også give problemer. Det kan også være barnet af natur har mere temperament eller udfordrer grænserne mere. Synes generelt min søn afprøvede langt flere grænser i samme alder som min datter har nu  Tror i øvrigt ikke på nogen er fejlfri eller perfekte forældre, vi alle laver, siger eller gør noget man ikke burde måske i afmagt eller frustration eller fordi man bare får nok

Anonym skriver:

Nej det er rigtig nok. Men jeg har bare svært ved at se det som trods. Nu hat vi jo selv passet barnet. Og jeg oplever det ikke som trods. Men mere som at det ikke er vant til at få sat de grænser. 

Min sp forklarede at grunden til det nu hedder selvstændigsfasen er at børnene ikke bliver trodsige, de bliver mere selvstændige og finder deres plads bla ved at afprøve grænser og der sker meget i den alder og er også forskelligt hvordan børnene reagerer eller afprøver grænser det er jo også forskelligt hvilke grænser et barn får

Anonym skriver:

Det har stået på det år barnet har gået ved dagplejen. Jeg har ikke lagt mærke til det før, men der havde man jo heller ikke noget at sammenligne med. 

Den måde de opdrager på er både hjemme og ude. Jeg har mange gange oplevet at jeg må opdrage på barnet hos os. Hvis det gør noget det ikke må siger forældrene ikke noget hvor jeg må træde til. Jeg vil ikke have barnet gør noget vores eget heller ikke må. 

Jeg ville ikke føle det var forkert hvis man opdragede sit barn når man var nogen steder. Vi gør det jo selv og barnet skal også lære at man opføre sig på en bestemt måde når man er ude.

men det er ved en mindste irettesættelse det er barnet græder. Og det er det der får mig til at tænke om barnet får noget at vide hjemme, for ville et barn der er vant til det ikke lade være med at græde? Jeg har i hvert fald ikke oplevet før at h er gang et barn får det mindste at vide så græder det

Fordi at du aldrig har mødt et barn, der græder ved det mindste, betyder det jo ikke at sådanne børn ikke findes. 

Og fordi at du ikke syntes at det er forkert (og hatten af for det) at der bliver "opdraget" i et offentligt forum, betyder det jo ikke at forældrene ser det på samme måde. Hvis de har denne usikkerhed omkring det, så har de nu en gang denne usikkerhed. Uanset hvad du, eller jeg, måtte mene.

Jeg hæfter mig ved at du skriver at barnet "altid" har været sådan. Altså helt tilbage til før barnet var et år. I den alder skyldes det jo ikke forkert opdragelse, da du jo ikke kan opdrage på en 1 årig. Det er de simpelthen ikke udviklet nok til at kunne forstå noget som helst af. Så hvis barnet "altid" har været sådan, er det mon så ikke bare sådan barnet nu en gang, bare er af sind. Det er dette barn's personlighed.

Man kan jo selvfølgelig diskutere forældrene's tilgang til det og mene at de bør gøre noget anderledes, men igen, så er din og min måde at opdrage vores børn på, altså ikke den endegyldige korrekte. Hvis disse forældre vil gøre det på den måde som de gør, så kan vi altså ikke blande os i det. Jeg er sikke på at disse forældre prøver på at gøre deres bedste, ud fra de overbevisninger og den viden de har.

Og herregud, det er et (over) pylret barn, som du bliver irriteret over at høre på. Jeg kun forstå din irritation, hvis dette barn var voldligt og sønderbankede dit barn, uden at forældrene greb ind. Eller anden ekstrem opførsel. Men et barn der pylre, og (meget aldersvarende) ikke gør som der bliver sagt, syntes jeg altså ikke der er grund til at tage sådan på vej over og ligefrem samle på "obsevationer" af.

I stedet burde man måske samle på lidt "rummelighed", så man bliver i stand til at rumme et barn og nogle forældre, som er på en anderledes måde, end en selv .

Maja84 skriver:

Det er ret svært at sige, da mange ting kan gøre det, det kan også være barnet har nogle problemer socialt, bliver bange eller er meget morsyg som afspejler sig i dp. Det kan jo ikke udelukkes det er opdragelse, og er jo mange meninger om hvordan, man opdrager og hvad der virker på et barn virker ikke nødvendigvis på et andet. Børn forstår meget men forklares der måske meget og spørges der så barnet bliver forvirret kan det jo også give problemer. Det kan også være barnet af natur har mere temperament eller udfordrer grænserne mere. Synes generelt min søn afprøvede langt flere grænser i samme alder som min datter har nu  Tror i øvrigt ikke på nogen er fejlfri eller perfekte forældre, vi alle laver, siger eller gør noget man ikke burde måske i afmagt eller frustration eller fordi man bare får nok

Jeg har haft yænkt på om det kunne være sensitivt. Det var vist dig der nævntes et tidligere, forældrene vil ikke høre tale om det. Men synes bare der er lidt tegn der kunne passe på det. Men når forældrene ikke vil høre tale on det så kan jeg eller dagplejen heller ikke gøre så meget. Skal lige siges at jeg ikke ved om dagplejen tænker i de baner eller om der er sat gang i noget. Det får vi jo ikke noget at vide om.

men man ønsker jo bare barnet er glad og tilfreds og at det ikke påvirker de andre børn at barnet græder over ingenting

Maja84 skriver:

Min sp forklarede at grunden til det nu hedder selvstændigsfasen er at børnene ikke bliver trodsige, de bliver mere selvstændige og finder deres plads bla ved at afprøve grænser og der sker meget i den alder og er også forskelligt hvordan børnene reagerer eller afprøver grænser det er jo også forskelligt hvilke grænser et barn får

På den måde  Det kan jo så ske forældrene er lidt mere løse med grænser end dagplejen og vi andre er

Elgaard73 skriver:

Fordi at du aldrig har mødt et barn, der græder ved det mindste, betyder det jo ikke at sådanne børn ikke findes. 

Og fordi at du ikke syntes at det er forkert (og hatten af for det) at der bliver "opdraget" i et offentligt forum, betyder det jo ikke at forældrene ser det på samme måde. Hvis de har denne usikkerhed omkring det, så har de nu en gang denne usikkerhed. Uanset hvad du, eller jeg, måtte mene.

Jeg hæfter mig ved at du skriver at barnet "altid" har været sådan. Altså helt tilbage til før barnet var et år. I den alder skyldes det jo ikke forkert opdragelse, da du jo ikke kan opdrage på en 1 årig. Det er de simpelthen ikke udviklet nok til at kunne forstå noget som helst af. Så hvis barnet "altid" har været sådan, er det mon så ikke bare sådan barnet nu en gang, bare er af sind. Det er dette barn's personlighed.

Man kan jo selvfølgelig diskutere forældrene's tilgang til det og mene at de bør gøre noget anderledes, men igen, så er din og min måde at opdrage vores børn på, altså ikke den endegyldige korrekte. Hvis disse forældre vil gøre det på den måde som de gør, så kan vi altså ikke blande os i det. Jeg er sikke på at disse forældre prøver på at gøre deres bedste, ud fra de overbevisninger og den viden de har.

Og herregud, det er et (over) pylret barn, som du bliver irriteret over at høre på. Jeg kun forstå din irritation, hvis dette barn var voldligt og sønderbankede dit barn, uden at forældrene greb ind. Eller anden ekstrem opførsel. Men et barn der pylre, og (meget aldersvarende) ikke gør som der bliver sagt, syntes jeg altså ikke der er grund til at tage sådan på vej over og ligefrem samle på "obsevationer" af.

I stedet burde man måske samle på lidt "rummelighed", så man bliver i stand til at rumme et barn og nogle forældre, som er på en anderledes måde, end en selv .

Det har været sådan et års tid, altid er et forkert ord at bruge. Men i hvert fald i et års tid. Men pylret vil jeg ikke kalde det. Det er tydeligt at høre det er fordi der bliver sat grænser som ikke passer det her barn. Jeg synes godt man kan høre forskel på om et barn er ked af det, pylret eller som den her slags gråd. 

Ved godt man ikke nødvendigvis behøver at have mødt sådan et barn før. Men det undre mig virkelig meget. Men okay sætter jeg og dagplejen hårdere grænser end forældrene. Og forældrene måske nemmer "overgiver" sig de gråden ja så kan jeg da godt se det er sværer for barnet at forstå det og synes det er okay når der sættes grænseR. Men jeg kan bare godt blive bekymret for når barnet skal videre. Hvordan vil det ikke tage det at der er andre børn i bh og der sker en masse og der vil blive skældt ud, sat grænser osv. Lige nu er det jo ikke så slemt ved dagplejen og der er tryghed men sådan bliver det ikke ved at være.

jeg bliver ikke som sådan irriteret men jeg kan bare ikke forstå hvorfor det reagere sådan og hvorfor forældrene ikke gør noget. Med hensyn til alderssvarende. Så kan jeg kun sammenligne med vores eget samt de børn vi kender. Og der synes jeg barnet er en smule bagud men igen så udvikler børn sig forskelligt så det behøver jo ikke være noget.