Opdrages barnet ikke eller hvad skyldes det?

Nu kan man jo godt opdrage uden at hæve stemmen. Og det som du mener barnet ikke må, kan jo være noget som det andet forældrepar ta'r let på og ikke ser som værende uartigt. Jeg opdrager også temmelig afslappet, og vil helst ikke begrænse mit barn (medmindre de skader sig selv eller andre) og så opdrager vi helst positivt, siger ja og roser god adfærd og undgår helst nej, hævet stemme, skæld ud og vil hellere aflede opmærksom med noget de gerne må end at skælde ud over noget de ikke må. Indtil de bliver store nok til at man kan forklare dem hvordan og hvorfor. Man hæver jo ikke stemmen og skælder ud på voksne når de gør noget man ikke lige synes om, man snakker om tingene. Afledning og positiv opdragelse når de er små, snak og anerkendelse når de er større.

C-Dog skriver:

Nu kan man jo godt opdrage uden at hæve stemmen. Og det som du mener barnet ikke må, kan jo være noget som det andet forældrepar ta'r let på og ikke ser som værende uartigt. Jeg opdrager også temmelig afslappet, og vil helst ikke begrænse mit barn (medmindre de skader sig selv eller andre) og så opdrager vi helst positivt, siger ja og roser god adfærd og undgår helst nej, hævet stemme, skæld ud og vil hellere aflede opmærksom med noget de gerne må end at skælde ud over noget de ikke må. Indtil de bliver store nok til at man kan forklare dem hvordan og hvorfor. Man hæver jo ikke stemmen og skælder ud på voksne når de gør noget man ikke lige synes om, man snakker om tingene. Afledning og positiv opdragelse når de er små, snak og anerkendelse når de er større.

Jeg sir ikke det er en dårlig måde at opdrage på. Men man kan tydeligt fornemme når det ikke gør noget ved barnet. Altså forstået på den måde når barnet ikke opdrages af den måde. 

Jeg siger ikke man behøver råbe, skælde ud osv men jeg tror at børn har brug for faste rammer og de ved hvad der er rigtig og forkert. Ikke at det her barn ikke ved det men når det gør noget det ikke må eller får nej til noget og det så græder. Så tror jeg ikke på det er noget det får at vide hjemme, og jeg føler heller ikke at det lærer rigtig og forkert.

dit barn ved med garanti godt hvad det må og ikke lå fordi du opdrager. Men bare det at det her barn græder når de andre vil på legeværelset det er ikke i orden. Og man kan høre hvordan det står og køre sig selv op for til sidst at græde.

Anonym skriver:

Det har været sådan et års tid, altid er et forkert ord at bruge. Men i hvert fald i et års tid. Men pylret vil jeg ikke kalde det. Det er tydeligt at høre det er fordi der bliver sat grænser som ikke passer det her barn. Jeg synes godt man kan høre forskel på om et barn er ked af det, pylret eller som den her slags gråd. 

Ved godt man ikke nødvendigvis behøver at have mødt sådan et barn før. Men det undre mig virkelig meget. Men okay sætter jeg og dagplejen hårdere grænser end forældrene. Og forældrene måske nemmer "overgiver" sig de gråden ja så kan jeg da godt se det er sværer for barnet at forstå det og synes det er okay når der sættes grænseR. Men jeg kan bare godt blive bekymret for når barnet skal videre. Hvordan vil det ikke tage det at der er andre børn i bh og der sker en masse og der vil blive skældt ud, sat grænser osv. Lige nu er det jo ikke så slemt ved dagplejen og der er tryghed men sådan bliver det ikke ved at være.

jeg bliver ikke som sådan irriteret men jeg kan bare ikke forstå hvorfor det reagere sådan og hvorfor forældrene ikke gør noget. Med hensyn til alderssvarende. Så kan jeg kun sammenligne med vores eget samt de børn vi kender. Og der synes jeg barnet er en smule bagud men igen så udvikler børn sig forskelligt så det behøver jo ikke være noget.

Jeg kan godt følge dig i, at man selvfølgelig kan blive bekymret for om dette barn nu vil kunne håndtere den "virkelige" verden derude. Men jeg kan forvisse dig om, at hvis der er den mindste smule grund til bekymring, vil DP, eller senere BH, skride til handling og sørge for den bedst mulige støtte til barnet (og forældrene). 

At du ikke forstår situationen, fordi at du aldrig har oplevet en tilsvarende, kan du jo ikke dømme barnet og forældrene for. Altså jeg forstår jo heller ikke russisk, men det dømmer jeg da ikke russerne for. Det er MIN manglende erfaring og engagement i sproget, der gør det.

Og lige til sidst, så studsede jeg over noget du skrev i et tidligere indlæg. Noget med at du ikke forstod, hvorfor at dette barn dog ikke holdt med at græde, når nu at det havde fået det af vide så mange gange. At det burde være "vant til det nu"? Jeg håber da virkelig at det bare var en forkert formulering, for det vidner da bestemt ikke om gode opdragelses metoder. 

En barn i den alder græder, fordi at det, lige nu og her, rent instinktivt føler lyst til at græde. Det er impulsstyret og er inde i sit hovde slet ikke udviklet nok til at styre det. Ihvertefald ikke i den grad, som du efterspørger. Så hvis et barn holder op med at græde i den alder, er det ikke fordi at det har "fået det af vide tit nok", men fordi at det har givet op.

Og det kommer til at koste dette barn meget mere, på den lange bane, end et par forældre, som måske/måske ikke er for bløde i deres opdragelsesmetoder.

 

 

Elgaard73 skriver:

Jeg kan godt følge dig i, at man selvfølgelig kan blive bekymret for om dette barn nu vil kunne håndtere den "virkelige" verden derude. Men jeg kan forvisse dig om, at hvis der er den mindste smule grund til bekymring, vil DP, eller senere BH, skride til handling og sørge for den bedst mulige støtte til barnet (og forældrene). 

At du ikke forstår situationen, fordi at du aldrig har oplevet en tilsvarende, kan du jo ikke dømme barnet og forældrene for. Altså jeg forstår jo heller ikke russisk, men det dømmer jeg da ikke russerne for. Det er MIN manglende erfaring og engagement i sproget, der gør det.

Og lige til sidst, så studsede jeg over noget du skrev i et tidligere indlæg. Noget med at du ikke forstod, hvorfor at dette barn dog ikke holdt med at græde, når nu at det havde fået det af vide så mange gange. At det burde være "vant til det nu"? Jeg håber da virkelig at det bare var en forkert formulering, for det vidner da bestemt ikke om gode opdragelses metoder. 

En barn i den alder græder, fordi at det, lige nu og her, rent instinktivt føler lyst til at græde. Det er impulsstyret og er inde i sit hovde slet ikke udviklet nok til at styre det. Ihvertefald ikke i den grad, som du efterspørger. Så hvis et barn holder op med at græde i den alder, er det ikke fordi at det har "fået det af vide tit nok", men fordi at det har givet op.

Og det kommer til at koste dette barn meget mere, på den lange bane, end et par forældre, som måske/måske ikke er for bløde i deres opdragelsesmetoder.

 

 

Hov det kan jeg ikke huske jeg har skrevet. Så det var vist ikke lige meningen  Kan jo smutte når det går lidt stærkt.

jeg ved faktisk ikke lige nu hvad der skulle have stået. Jeg ved godt man ikke kan bede et barn stoppe med at græde. Det gør det jo for en grund. Og grunden her er måske at det ikke er vant til hjemme fra at få sat grænser som der bliver i dagplejen. 

jeg ved jo heller ikke om der i dagplejen er sat noget i gang. ved forældrene en gang har nævnt at dagplejen har nævnt at der skulle en fra kommunen eller en sundhedsplejeske ud. Men det kunne forældrene ikke forstå for de havde jo ikke noget problem med barnet. Så om der er kommet nogen og hvad der videre er sket ved jeg ikke da vi ikke har hørt noget. 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym Da jeg ikke vil udstille nogen. Men jeg kender det her forældre par som har et barn på ca 22 mdr. Barnet er sød og glad, men så snart det skal i dp eller passes af andre der har regler, grænser og siger nej, så går det galt. 

Vi har barn samme sted som forældrene, og det her er kun mine observationer, jeg har ikke ville blande mig. Men jeg har gentagne gange oplevet når jeg aflevere mit barn at det her barn græder når de andre nærmere sig legeværelset. Får barnet nej til noget, feks nej du må ikke ødelægge bogen så starter barnet med at græde. Får det at vide det skal gøre noget eller som sagt nej så starter det også med at græde. Jeg er afd en holdning at et barn selvfølgelig skal opdrages og dagpleje moren er super dygtig og jeg synes kun det er rimelige krav og grænser hun stiller dem.

efter at have lagt mærke til det ved dagplejen begyndte jeg at tænke over det når vi er sammen med forældrene. hvor vi godt kan hæve stemmen når vi siger nej eller hvis vores barn gør noget det ikke må, så foregår det her så sukkersødt. 

Feks nej det må du altså ikke skat. Og barnet gør det selvfølgelig når det bliver sagt sådan. Jeg har aldrig set dem sige nej, sætte grænser eller hæve stemmeN. Vi gør det alle forskelligt det er jeg godt klar over. Men jeg begynder at tænke om barnets opførsel hos dagplejen skyldes der ikke siges nej og sættes grænser hjemme. Jeg har snakket med et fælles vennpar som siger de oplever det samme.

jeg tænker det må være frusterende for dagplejen. Hun har aldrig beklaget sig og er altid glad. Hatten af for det. Tror jeg ikke jeg ville være hvis det var mig. 

jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres input. Om i har prøvet det samme eller trods et skyldes andet. 

Bum bum.. 
Der hvor vores dreng går i dagpleje er der også et barn som dog går i børnehave nu.. 

Når det her barn fik nej til noget, skabte det sig også fuldstændig tosset.. Her snakker vi ikke bare gråd, men direkte hysteriske anfald..

Her var det så forældrene der ikke forstod at sætte grænser for deres barn, barnet har aldrig nogen sinde i dets liv fået et nej derhjemme.. Og det var det her barn der styrede hele husholdningen.. 

Det var så slemt til sidst at det påvirkede min dreng utrolig meget. En af de sidste dage det her barn var i dagplejen, blev barnet ved med at køre ind i min dreng da vi skulle gå derfra.. Og det var fuldstændig bevidst at det gjorde det.. 

Anonym skriver:

Jeg sir ikke det er en dårlig måde at opdrage på. Men man kan tydeligt fornemme når det ikke gør noget ved barnet. Altså forstået på den måde når barnet ikke opdrages af den måde. 

Jeg siger ikke man behøver råbe, skælde ud osv men jeg tror at børn har brug for faste rammer og de ved hvad der er rigtig og forkert. Ikke at det her barn ikke ved det men når det gør noget det ikke må eller får nej til noget og det så græder. Så tror jeg ikke på det er noget det får at vide hjemme, og jeg føler heller ikke at det lærer rigtig og forkert.

dit barn ved med garanti godt hvad det må og ikke lå fordi du opdrager. Men bare det at det her barn græder når de andre vil på legeværelset det er ikke i orden. Og man kan høre hvordan det står og køre sig selv op for til sidst at græde.

Men hvorfor er det ikke i orden at barnet stiller sig i vejen og græder?

Er det fordi at du syntes at det er træls at se på?

Er det fordi at det stiller sig i vejen for dit barn?

Hvis det er det sidste, så prøv at vende den om til noget positivt. Se det lidt for oven af.

Dit barn lærer, at nogle gange vil andre mennesker være på tværs, og nogle gange vil de stille sig i vejen. Når dit barn skal vidre ud i den virkelige verden, så har det allerede en brugbar erfaring med sig. Nemlig at andre mennesker nogle gange agere og reagere, anderledes end en selv. Nogle gange vil andre mennesker forhindre en i at gøre det man havde planer om. Dit barn vil være bedre rustet til at møde menneskene og især deres forskelligheder, ude i den virkelige verden.

Aabye skriver:

Bum bum.. 
Der hvor vores dreng går i dagpleje er der også et barn som dog går i børnehave nu.. 

Når det her barn fik nej til noget, skabte det sig også fuldstændig tosset.. Her snakker vi ikke bare gråd, men direkte hysteriske anfald..

Her var det så forældrene der ikke forstod at sætte grænser for deres barn, barnet har aldrig nogen sinde i dets liv fået et nej derhjemme.. Og det var det her barn der styrede hele husholdningen.. 

Det var så slemt til sidst at det påvirkede min dreng utrolig meget. En af de sidste dage det her barn var i dagplejen, blev barnet ved med at køre ind i min dreng da vi skulle gå derfra.. Og det var fuldstændig bevidst at det gjorde det.. 

Det er netop også det jeg har på fornemmelsen dere r problemet her. Og så kan man jo ikke sige barnet er problemet. Det er jo forældrene. Men fordi barnet opfører sig sådan så har man tendens til at give det skylden.

jeg tror jeg en gang har oplevet barnet nærmest hysterisk fordi det fik nej. Det var så vist samtidig en blanding af det var kommet for sent i seng dagen før og sat grænser.

men det hjælper bare ikke barnet at det ikke får sat grænser.

jeg oplevede lidt da vi passede barnet at det rigtig gerne ville have at tingene foregik efter hvad det ville, mener jeg også at have skrevet et sted. Og når det så ikke var sådan startede det med at køre sig selv om for til sidst at græde. Og det er sådan en gråd hvor man kan høre detr skyldes barnet ikke har fået sin vilje.

Elgaard73 skriver:

Men hvorfor er det ikke i orden at barnet stiller sig i vejen og græder?

Er det fordi at du syntes at det er træls at se på?

Er det fordi at det stiller sig i vejen for dit barn?

Hvis det er det sidste, så prøv at vende den om til noget positivt. Se det lidt for oven af.

Dit barn lærer, at nogle gange vil andre mennesker være på tværs, og nogle gange vil de stille sig i vejen. Når dit barn skal vidre ud i den virkelige verden, så har det allerede en brugbar erfaring med sig. Nemlig at andre mennesker nogle gange agere og reagere, anderledes end en selv. Nogle gange vil andre mennesker forhindre en i at gøre det man havde planer om. Dit barn vil være bedre rustet til at møde menneskene og især deres forskelligheder, ude i den virkelige verden.

Jeg ser det ikke som at det stiller sig på tværs. Det gør alle børn og fair nok det skal de have lov til. Men der her det er hele tiden og hver gang der sættes grænser. Det er som om barnet ikke en gang kan tåle et lille nej så starter det. Og man kan høre at gråden skyldes det ikke har fået sin vilje,

det påvirker mit barn negativt. Vores barn er ellers normalt glad og fuld fart på, men har flere gange oplevet at vores barn er sur og tvær ig begynder at hyle så snart det andet barn gør det.  Men det er ikke rigtig gråd det er mere en efterligning. Dagplejen har sagt det er blevet værre her på det sidste, samtidig med at det andet barn her også græder mere over ingenting. 

Anonym skriver:

Det er netop også det jeg har på fornemmelsen dere r problemet her. Og så kan man jo ikke sige barnet er problemet. Det er jo forældrene. Men fordi barnet opfører sig sådan så har man tendens til at give det skylden.

jeg tror jeg en gang har oplevet barnet nærmest hysterisk fordi det fik nej. Det var så vist samtidig en blanding af det var kommet for sent i seng dagen før og sat grænser.

men det hjælper bare ikke barnet at det ikke får sat grænser.

jeg oplevede lidt da vi passede barnet at det rigtig gerne ville have at tingene foregik efter hvad det ville, mener jeg også at have skrevet et sted. Og når det så ikke var sådan startede det med at køre sig selv om for til sidst at græde. Og det er sådan en gråd hvor man kan høre detr skyldes barnet ikke har fået sin vilje.

Og man kan bare ikke gøre noget som helst. 
Men det virker som om at din dagpleje mor jo godt ved at det er et problem. Og jeg er sikker på at hun nok skal tage hånd om det. 




I mit tilfælde har jeg lige fået at vide, at dem her der havde det barn i vores drengs dagpleje, skal have et barn mere.. 
Dvs at deres nye barn kommer til at gå sammen med min den yngste.. Og ærlig talt så gruer jeg virkelig for det.. 
For de har også et ældre barn, som var lige sådan, og som stadigvæk er det... :/

Elgaard73 skriver:

Men hvorfor er det ikke i orden at barnet stiller sig i vejen og græder?

Er det fordi at du syntes at det er træls at se på?

Er det fordi at det stiller sig i vejen for dit barn?

Hvis det er det sidste, så prøv at vende den om til noget positivt. Se det lidt for oven af.

Dit barn lærer, at nogle gange vil andre mennesker være på tværs, og nogle gange vil de stille sig i vejen. Når dit barn skal vidre ud i den virkelige verden, så har det allerede en brugbar erfaring med sig. Nemlig at andre mennesker nogle gange agere og reagere, anderledes end en selv. Nogle gange vil andre mennesker forhindre en i at gøre det man havde planer om. Dit barn vil være bedre rustet til at møde menneskene og især deres forskelligheder, ude i den virkelige verden.

Det er så slemt at vi overvejer at flytte vores barn. Jeg synes bare det er så synd når det er så glad for dagplejen, men hvis vores barn påvirkes negativt pga det andet barn så er det ikke fair at fortsætte. Her kommer mit barn først