Mødet med vs

Wampires skriver:

ja lige præcis...

 et forum online hvor jeg ligesom kunne skrive ind hvad der er afprøvet og hvordan det gik og så kunne få input til hvad der kunne prøves nu....

Mangler tit en SP at spørge til råds men hende vi havde valgte at på baggrund af vores barndom måtte der bare være noget galt med vores søn og blev sur over at vi fandt en anden løsning der virkede fremfor den hun kom med...

Jeg syntes at du skal prøve at kigge på Netsundhedsplejesken så. Jeg syntes ihvertefald at hun giver nogle gode, grundige óg uddybende svar + jeg har også lært rigtig meget af at læse andres historier og hendes svar til dem. 

Og så er det jo også nogle gange rart at opdage, at der er masser af andre der har samme bekymringer og problemer. Det giver jo også, et eller andet sted, noget trøst og form for ro indeni, at vide, at man ikke er helt alene og at ens problemer er rimelig "normale", hvis du forstår 

Ihvertefald, god vind herfra. Jeg er sikker på at dig og din lille familie nok skal få styr på det hele igen. 

Wampires skriver:

Sønnen har ikke søvnproblemer men har bare endnu ikke lært at sove igennem og de ting han har oplevet med VS både gammel og ny spøger stadig i hans drømme så han har en urolig søvn...

Hvis jeg lagde mig på madrassen og sov ville jeg ikke vågne selvom han sagde noget... min underbevidst ville tænke at det hører manden og så ville jeg bare sove fra det uanset hvor ulykkelig han blev... er prøvet ved at vi begge endte med at falde i søvn på sofaen og jeg vågnede fordi jeg drømte noget ubehageligt og der var sønnen virkelig på randen af fuld blæst panik over at der ikke kom nogen ind til ham når han havde drømt...

jeg falder i for dyb en søvn hvis jeg ikke er ved siden af sønnen og at tage sønnen med derind og sove duer heller ikke da der ikke er plads til hans tremmeseng sådan som værelset er indrettet...

og det er helt ok for det er jo også en del af det hele lige nu det med ikke at få sovet ordentligt igennem for mig

sønnen får sovet det er bare mig der vågner faktisk for han vågner ikke men klynker/snakker/pludrer i søvne som vækker mig og gør at jeg lige sætter mig op og ligger en hånd over på ham så han finder roen igen og sover videre

Smid manden ind på madrassen og læg dig sammen med sønnen i jeres seng - så kan han putte op ad dig når han er bange og du vågner ikke helt op (med lidt øvelse)..

Så får I alle sammen mest muligt søvn.

Elgaard73 skriver:

Jeg syntes at du skal prøve at kigge på Netsundhedsplejesken så. Jeg syntes ihvertefald at hun giver nogle gode, grundige óg uddybende svar + jeg har også lært rigtig meget af at læse andres historier og hendes svar til dem. 

Og så er det jo også nogle gange rart at opdage, at der er masser af andre der har samme bekymringer og problemer. Det giver jo også, et eller andet sted, noget trøst og form for ro indeni, at vide, at man ikke er helt alene og at ens problemer er rimelig "normale", hvis du forstår 

Ihvertefald, god vind herfra. Jeg er sikker på at dig og din lille familie nok skal få styr på det hele igen. 

mange tak

ja sidder faktisk lige nu og overvejer at reservere nogle af de bøger hun har lavet anmeldelser for at starte et sted...

så tænkte jeg sætte mig ned og læse og skrive af osv og så få sat det sammen som noget konstruktivt til VS og kommune for også at vise at vi altså også selv gerne vil hjælpe ham og ikke bare sidder med hænderne i skødet og venter på de kommer med svarene...

Skouboe skriver:

Smid manden ind på madrassen og læg dig sammen med sønnen i jeres seng - så kan han putte op ad dig når han er bange og du vågner ikke helt op (med lidt øvelse)..

Så får I alle sammen mest muligt søvn.

heh kan ikke smide manden derind da han SKAL sove ordentligt da han er i psykiatrisk behandling...

og vil slet ikke vænne vores søn til noget han aldrig har prøvet før med at sove sammen med mig i vores seng

han har altid sovet i sin egen "verden" i form af lift fra barnevogn og tremmesengen da han blev for stor til liften...

Wampires skriver:

mange tak

ja sidder faktisk lige nu og overvejer at reservere nogle af de bøger hun har lavet anmeldelser for at starte et sted...

så tænkte jeg sætte mig ned og læse og skrive af osv og så få sat det sammen som noget konstruktivt til VS og kommune for også at vise at vi altså også selv gerne vil hjælpe ham og ikke bare sidder med hænderne i skødet og venter på de kommer med svarene...

 Det syntes jeg lyder som en rigtig god ide og et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

Elgaard73 skriver:

 Det syntes jeg lyder som en rigtig god ide og et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

iihhh så lige at for at skrive inde på sundhedsplejersken.dk skal man betale for et medlemsskab... ævs ævs...

men skal helt sikkert prøve at kigge efter bøger med emnerne udvikling, opdragelse og sprog for at se om jeg kan finde noget der måske kan hjælpe på det...

Wampires skriver:

iihhh så lige at for at skrive inde på sundhedsplejersken.dk skal man betale for et medlemsskab... ævs ævs...

men skal helt sikkert prøve at kigge efter bøger med emnerne udvikling, opdragelse og sprog for at se om jeg kan finde noget der måske kan hjælpe på det...

Okay, det havde jeg så ikke lige lagt mærke til.( Har ikke selv skrevet til hende ) , men jeg tænker da at du kan hente masser af inspiration fra andres historier derinde.

Jeg skal prøve at holde øjne og ører åbne, for om der måske er andre steder du vil kunne finde noget brugbart. Giver lige lyd fra mig, hvis jeg falder over noget.

Wampires skriver:

heh kan ikke smide manden derind da han SKAL sove ordentligt da han er i psykiatrisk behandling...

og vil slet ikke vænne vores søn til noget han aldrig har prøvet før med at sove sammen med mig i vores seng

han har altid sovet i sin egen "verden" i form af lift fra barnevogn og tremmesengen da han blev for stor til liften...

Tjaaa.. det er vel et spørgsmål om hvilken vinkel man ser det fra. Personligt tror jeg at din mand måske ville sove bedre i et værelse for sig selv med en lukket dør istedet for at sove med et barn der er vågen mange gange om natten - også selvom det så var på en madras på gulvet. Selvom han ikke vågner af uroen, forstyrrer det stadig søvnen.

Mht. samsovning, så var jeg tidligere 100% enig med dig. Mine børn har heller aldrig været vant til at sove i vores seng, medmindre de var syge - indtil jeg simpelthen ikke kunne hænge sammen af træthed over at være oppe hos vores yngste 4-8 gange hver nat og samtidigt passe arbejde, hjem og børn. Da jeg smed mine principper ud og lagde mig i vores gæsteseng med vores yngste, fik jeg mare søvn. Ikke fordi det gjorde at hun sov meget bedre, men jeg skulle ikke op - jeg kunne bare række en hånd ud og trøste hende, så jeg vågnede slet ikke så meget og havde meget nemmere ved at falde i søvn igen - også fordi jeg ikke havde min mand liggende ved siden af mig og snorke, så jeg slet ikke kunne falde i søvn igen.

Det var måske ikke den optimale løsning, og på ingen måde den mine principper ville foreslå, men den gjorde at vi alle sammen fik sovet mere og det gav min datter mere energi til at koncentrere sig om sin udvikling (hun er ørebarn og var meget bagud rent motorisk) og mig mere energi til både mit arbejde, mit hjem, mit forhold og vigtigst af alt mine børn.

Nogen gange er man nødt til at kigge på helheden

I bund og grund skal I vælge den løsning der fungerer bedst for jer allesammen, bare husk at du ikke er supermand og for at kunne være der bedst muligt for både din mand og dit barn er du altså også nødt til at kunne fungere. Det nytter ikke at du altid sætter dig selv sidst, så ender du bare med heller ikke at kunne fungere i hverdagen og hvor havner I så henne?

Skouboe skriver:

Tjaaa.. det er vel et spørgsmål om hvilken vinkel man ser det fra. Personligt tror jeg at din mand måske ville sove bedre i et værelse for sig selv med en lukket dør istedet for at sove med et barn der er vågen mange gange om natten - også selvom det så var på en madras på gulvet. Selvom han ikke vågner af uroen, forstyrrer det stadig søvnen.

Mht. samsovning, så var jeg tidligere 100% enig med dig. Mine børn har heller aldrig været vant til at sove i vores seng, medmindre de var syge - indtil jeg simpelthen ikke kunne hænge sammen af træthed over at være oppe hos vores yngste 4-8 gange hver nat og samtidigt passe arbejde, hjem og børn. Da jeg smed mine principper ud og lagde mig i vores gæsteseng med vores yngste, fik jeg mare søvn. Ikke fordi det gjorde at hun sov meget bedre, men jeg skulle ikke op - jeg kunne bare række en hånd ud og trøste hende, så jeg vågnede slet ikke så meget og havde meget nemmere ved at falde i søvn igen - også fordi jeg ikke havde min mand liggende ved siden af mig og snorke, så jeg slet ikke kunne falde i søvn igen.

Det var måske ikke den optimale løsning, og på ingen måde den mine principper ville foreslå, men den gjorde at vi alle sammen fik sovet mere og det gav min datter mere energi til at koncentrere sig om sin udvikling (hun er ørebarn og var meget bagud rent motorisk) og mig mere energi til både mit arbejde, mit hjem, mit forhold og vigtigst af alt mine børn.

Nogen gange er man nødt til at kigge på helheden

I bund og grund skal I vælge den løsning der fungerer bedst for jer allesammen, bare husk at du ikke er supermand og for at kunne være der bedst muligt for både din mand og dit barn er du altså også nødt til at kunne fungere. Det nytter ikke at du altid sætter dig selv sidst, så ender du bare med heller ikke at kunne fungere i hverdagen og hvor havner I så henne?

manden får medicin så han sover den dybe søvn og registrerer intet når den først sparker ind...

virkelig intet...

han er kun vågnet en enkelt gang fordi han havde sovet næsten 8 timer som medicinen virker og sønnen var rigtigt ked af det fordi han havde feber og tænder og var totalt stoppet til med snot i både næse og hals og jeg var lige gået på toilettet da jeg troede han var faldet i søvn igen...

Sønnen sover om natten det er bare mig der vågner af at han hopper rundt og er urolig og sønnen sover bedst med vores lyde i nærheden

det er absolut ikke et princip det med ham i sengen men ren og skær fordi jeg faktisk prøvede det på hospitalet og jeg sov bare hamrende uroligt fordi jeg konstant var nervøs for om jeg nu fik lagt min arm over ham og den blev for tung for ham eller jeg fik vendt mig og skubbet ham ud af sengen... jeg ligger ikke stille når jeg sover og jeg bliver MEGET varm og tung så er bare nervøs for at sønnen kommer til skade ved det...

mht at jeg bliver varm har jeg faktisk præsteret at give kæresten et rødt brændemærke på armen hvor min arm havde ligget om natten... så varm bliver jeg når jeg først sover... jeg sveder ikke men brænder bare...

Elgaard73 skriver:

Okay, det havde jeg så ikke lige lagt mærke til.( Har ikke selv skrevet til hende ) , men jeg tænker da at du kan hente masser af inspiration fra andres historier derinde.

Jeg skal prøve at holde øjne og ører åbne, for om der måske er andre steder du vil kunne finde noget brugbart. Giver lige lyd fra mig, hvis jeg falder over noget.

tusind tak for det