Mødet med vs

modesty skriver:

Nu siger du at kommunen kommer ind over med gode råd. Så jeg ville helt klart lytte til hvad de har at sige, og tage det som en hjælp at der er nogle der er opmærksomme på jeres dreng.

Jeg synes altid at det hjælper at tage udgangspunkt i barnets interesser.

Er han vild med biler? Eller fugle? Eller dukker?

Kan han lide at få læst bøger? At tegne? At bruge sin krop?

Min dreng lærer de ord hurtigere som er noget han interesserer sig for. Han kunne f.eks meget hurtigt sige motorcykel og flyvemaskine selvom det er nogle ret komplicerede ord - fordi han er vild med motorcykler og flyvemaskiner. Bøger der omhandler ting han interesserer sig for, fanger mest. F.eks bøger med bondegårdsdyr - og så er han vild med Barbapapa og Peter Pedal.

Bøger har generelt været rigtig gode herhjemme i forhold til at udvikle sprog og lære at holde koncentrationen.

Så find ud af hvad han interesserer sig for og hvad der passer til hans temperament.

Og så en lille note: Jeg ved godt at du i den anden tråd skrev at det passede bedst til jeres søn at være i VS i 8 timer om dagen. Men nu hvor du og din mand rent faktisk har mulighed for at have ham mere hjemme, så synes jeg at I skal overveje det seriøst. I kan stimulere ham på en helt anden måde end de kan i vuggeren, hvor der er 4 børn til én voksen. Den type tætte og intense kontakt som det lader til at jeres søn har brug for, får han ikke i institutionen, i hvert fald ikke i samme omfang som når han er sammen med jer. Så det var helt klart noget jeg ville vende med VS og den kontaktperson der kommer på fra kommunen. Jeg er sikker på at hvis I insisterer på en anden, ny fast rytme, så skal jeres søn nok vænne sig til den. 

Pøj pøj med det hele. 

uhh det med hans interesser er netop supersvært at fange hvad han egentlig synes om...

det springer fra at vi ligger bamser til at sove, giver dem mad og giver dem ble på til næste at alt skal bankes eller skrues med hans legeværktøj...

synes det er svært at finde noget system eller orden i det der kunne give en idé til hvad jeg lige ville kunne fange ham med...

ved godt det med de 8 timer er lang tid men vi har bare ikke muligheden for at have ham 24/7 selv da min kæreste er syg og i behandling som gør at han allerhøjest (hvis overhovedet) kan lege med sønnen 1 time om dagen førend at hans energi er så lav at han begynder at have svært ved at styre temperamentet... ikke forstået på den måde at han på nogen måde bliver truende eller ubehagelig eller lignende men at der bare ikke er mere energi til at tage konflikter med overskud og forståelse og det derfor hænger 100 % på mig...

jeg er i forvejen i søvnunderskud og har problemer med at holde mig selv kørende de dage jeg har AMU-kursus lige nu fordi sønnen sover uroligt om natten og kæresten snorker så når sønnen endelig er rolig så har jeg svært ved at falde i søvn igen...

så ville virkelig ønske vi havde et netværk så vi kunne få overskuddet og muligheden for at have ham mere hjemme men det er der bare ikke lige nu... og det piner mig... ville ønske at jeg kunne finde flere timer i døgnet end der er og få det hele til at hænge bedre sammen end det gør..

DianaRJS skriver:

puha det var også en ordentligt mundfuld at få med hjem!

nu kan jeg ikke hjælpe så meget, men min yngste er bagud sprogmæssigt pga. problemer med ørene som desværre blev opdaget meget sent da hverken ørelæge eller læge mente det var andet end at storebror snakkede for ham, og han derfor ikke snakkede... det viste sig dog han havde så meget tryk på ørene, at han faktisk mere eller mindre var døv.....  han fik dræn i begge øre og det hele tog bare ekstremt store skridt med sproget... men han får til sprog pædagog hvor vi har fået nogle redskaber til at hjælpe ham, f.eks. er en af tingene at man godt må irettesætte, men ikke som man ville gøre ved en voksen ved at sige f.eks. " ej det hedder altså ........" men istedet for sige " ja det er rigtig det en RØD traktor" hvor han måske selv ville have sagt det var en ØD traktor. på den måde begynder de at opfatte det manglende bogstav uden at de føler det er nedladende.... udover det fik vi at vide ordbøger er rigtig gode hvor man lader dem sige de billeder der nu er og man genstager og siger " det er rigtig det er en ......" og også bare godnathistorien der også giver rigtig meget til dem .... så håber det kan hjælpe lidt

men stort herfra, kan godt forstå det er svært at se hvilket ben man skal stå på.....

uhh det med sprog understøttelse gør vi rigtig meget med faktisk

har vi altid gjort da vi selv tænkte at det var bedre at vise forståelse (ved at sige ja det er rigtigt) og så gentage det korrekte bagefter for at vise ham hvordan det rigtigt skulle udtales

vi peger og snakker om alt muligt hver gang vi kan komme til det

når han ser tegnefilm snakker han også med os om det der sker nogen gange... mest med at ting bliver væk eller falder ned da det lige nu er de ord han bedst kan

ørene er jo blevet tjekket af ørelæge med speciale i børn faktisk trykket var helt normalt og der var ikke noget at se der skulle kunne være med til at mindske hans hørelse eller forståelse ad den vej...

uhh det med hans interesser er netop supersvært at fange hvad han egentlig synes om...

det springer fra at vi ligger bamser til at sove, giver dem mad og giver dem ble på til næste at alt skal bankes eller skrues med hans legeværktøj...

synes det er svært at finde noget system eller orden i det der kunne give en idé til hvad jeg lige ville kunne fange ham med...

 

ved godt det med de 8 timer er lang tid men vi har bare ikke muligheden for at have ham 24/7 selv da min kæreste er syg og i behandling som gør at han allerhøjest (hvis overhovedet) kan lege med sønnen 1 time om dagen førend at hans energi er så lav at han begynder at have svært ved at styre temperamentet... ikke forstået på den måde at han på nogen måde bliver truende eller ubehagelig eller lignende men at der bare ikke er mere energi til at tage konflikter med overskud og forståelse og det derfor hænger 100 % på mig...

jeg er i forvejen i søvnunderskud og har problemer med at holde mig selv kørende de dage jeg har AMU-kursus lige nu fordi sønnen sover uroligt om natten og kæresten snorker så når sønnen endelig er rolig så har jeg svært ved at falde i søvn igen...

 

så ville virkelig ønske vi havde et netværk så vi kunne få overskuddet og muligheden for at have ham mere hjemme men det er der bare ikke lige nu... og det piner mig... ville ønske at jeg kunne finde flere timer i døgnet end der er og få det hele til at hænge bedre sammen end det gør..

Jamen allerede dér interesserer han sig jo for bamser (og omsorg i form af at give dem mad og ble) og værktøj. Det er da to gode udgangspunkter. Og superfint at I leger rollespilslege med ham, det er jo også med til at underbygge hvordan man fungerer socialt i "den virkelige verden"

Men generelt tror jeg egentlig mest af alt at det drejer sig om kontakt. Se hvad han har lyst til, og følg hans leg. Vær til stede med ham.

Ja, jeg kan godt se at det må være hårdt når man er i underskud og der ikke er noget nætværk til at hjælpe...

PS: Var det en idé at du sover et andet sted end kæresten i en overgang, så du kan få lidt søvn?

AnthonsMor skriver:

Øv en træls udmelding, og træls for jeres søn, for det er garanteret frustrerende for ham!!

Men jeg tænker om ikke de har en "støtteperson" i VS, som han kan blive tilknyttet, som tager ham med i fokus når der bliver leget, læst, talt og alle de ting han har ekstra brug for?

Ellers må I kunne trække noget hjælp fra kommunen, hvor de sender en kontaktperson ud til ham, så han får den hjælp han har brug for..
Også forhør om du kan få nogle værktøjer til hjælp derhjemme i weekenderne, så han ikke falder tilbage hver gang han er fra VS i flere dage

Det kan være det kommer stille og roligt af sig selv, ellers skal han måske lige have et lille skub i den rigtige retning

 

Håber i kan få al den hjælp i behøver til det her!

Der har lige været omrokeringer og besparelser i kommunen da der er færre børn end de forgående år så der er desværre ikke mulighed for dem at have en ekstra på den måde...

der er 2 pædagoger på hans stue til 14 børn og så en ressourcepædagog der er tilknyttet alle stuerne, både de små, sønnens, og børnehaven der også er i en anden bygning på samme grund der er tilknyttet 3 pædagoger til de små hvor de også er 14 stk og så er der 4 pædagoger på børnehaven hvor jeg ikke lige ved hvor mange der er lige nu...

leder og køkkenmedhjælper er sågar i spil de dage hvor alle børnene er der for at få det hele til at hænge sammen...

og ja håber virkelig der kommer noget konstruktivt vi kan arbejde med fremfor fingerpegning mod os ud af alt det her...

og jeg søger netop andre der måske har haft det lignende så jeg kunne høre om de ahvde nogle værktøjer der kunne hjælpe os igang inden kommunen kommer og banker på...

modesty skriver:

Jamen allerede dér interesserer han sig jo for bamser (og omsorg i form af at give dem mad og ble) og værktøj. Det er da to gode udgangspunkter. Og superfint at I leger rollespilslege med ham, det er jo også med til at underbygge hvordan man fungerer socialt i "den virkelige verden"

Men generelt tror jeg egentlig mest af alt at det drejer sig om kontakt. Se hvad han har lyst til, og følg hans leg. Vær til stede med ham.

Ja, jeg kan godt se at det må være hårdt når man er i underskud og der ikke er noget nætværk til at hjælpe...

PS: Var det en idé at du sover et andet sted end kæresten i en overgang, så du kan få lidt søvn?

hehe.. jeg laver ikke andet når han er hjemme end at blive trukket med rundt i lejligheden og lege med ham i alle hans vågne timer

der er dage hvor jeg kun når at få taget natkjole og et par bukser på og så spiser jeg morgenmad ved en 13 tiden når han sover lur og så er jeg på igen fremtil aftensmaden omkring kl. 18-19 og så når vi har spist så skifter vi ble og tager nattøj på og så putter vi sammen foran fjernsynet indtil han sover og så bliver han lagt i seng og jeg sætter mig ved computeren i en times tid inden jeg får blackouts og er ved at falde ned og ligger mig på sofaen og sover en 2 timers tid indtil kæresten også er klar til at gå i seng da han så i de 2 timer lytter efter sønnen så jeg i det mindste får sovet lidt sammenhængende søvn...

Der er desværre ikke andre steder end på sofaen eller sønnens værelse hvor der ligger en springmadras på gulvet og så ville jeg skulle have babyalarmen med mig derind og rende frem og tilbage da sønnens tremmeseng står i vores soveværelse stadigvæk

Wampires skriver:

hehe.. jeg laver ikke andet når han er hjemme end at blive trukket med rundt i lejligheden og lege med ham i alle hans vågne timer

der er dage hvor jeg kun når at få taget natkjole og et par bukser på og så spiser jeg morgenmad ved en 13 tiden når han sover lur og så er jeg på igen fremtil aftensmaden omkring kl. 18-19 og så når vi har spist så skifter vi ble og tager nattøj på og så putter vi sammen foran fjernsynet indtil han sover og så bliver han lagt i seng og jeg sætter mig ved computeren i en times tid inden jeg får blackouts og er ved at falde ned og ligger mig på sofaen og sover en 2 timers tid indtil kæresten også er klar til at gå i seng da han så i de 2 timer lytter efter sønnen så jeg i det mindste får sovet lidt sammenhængende søvn...

Der er desværre ikke andre steder end på sofaen eller sønnens værelse hvor der ligger en springmadras på gulvet og så ville jeg skulle have babyalarmen med mig derind og rende frem og tilbage da sønnens tremmeseng står i vores soveværelse stadigvæk

Men det er vel bedre at skulle frem og tilbage end at vågne dobbelt så mange gange grundet mandens snorken?

Nu er det ikke fordi jeg vil snage i jeres søvnrytmer, for tråden handler jo om noget andet... Men hvis jeres dreng har søvnproblemer, ville jeg helt klart putte ham i sengen i rolige omgivelser i stedet for at lade ham falde i søvn foran TV og rykke ham ind i sengen bagefter.

Åhh din historie minder meget om vores.

Du skal bede vs om at indstille ham til støtte timer. Når de også ser problemerne så skal de reagere og der gælder det om som forældre at presse på så de får tingene gjort når ens barn har det svært er det vigtigt at man som forældre åbner øjnene og ser sit barn og samarbejder  Og det kan faktisk komme bag på institutionen at forældrene ikke er bange for at anerkende at ens barn har det svært. De fleste lukker øjnene fordi det er "tabu" hvis vores børn har brug for ekstra hjælp til at takle dagligdagen. 

Jeg ønsker det bedste for jeres lille gut.

Hilsen en som endelig har fået indstilling til støtte timer og PPR efter at have kæmpet for sønnike i over 2 år.

hehe.. jeg laver ikke andet når han er hjemme end at blive trukket med rundt i lejligheden og lege med ham i alle hans vågne timer

der er dage hvor jeg kun når at få taget natkjole og et par bukser på og så spiser jeg morgenmad ved en 13 tiden når han sover lur og så er jeg på igen fremtil aftensmaden omkring kl. 18-19 og så når vi har spist så skifter vi ble og tager nattøj på og så putter vi sammen foran fjernsynet indtil han sover og så bliver han lagt i seng og jeg sætter mig ved computeren i en times tid inden jeg får blackouts og er ved at falde ned og ligger mig på sofaen og sover en 2 timers tid indtil kæresten også er klar til at gå i seng da han så i de 2 timer lytter efter sønnen så jeg i det mindste får sovet lidt sammenhængende søvn...

Der er desværre ikke andre steder end på sofaen eller sønnens værelse hvor der ligger en springmadras på gulvet og så ville jeg skulle have babyalarmen med mig derind og rende frem og tilbage da sønnens tremmeseng står i vores soveværelse stadigvæk

Bare lige en indskudsbemærkning til det med at din mand snorker... Herhjemme snorker han også som et godstog, så jeg kender alt til at blive holdt vågen i halve eller hele nætter.

I de perioder, hvor det er helt slemt og jeg næsten ikke kan hænge sammen om dagen pågrund af manglende søvn, der ryger manden ud af soveværelset. Sorry to say, men det gør han altså. 

Min mand arbejder meget og er ikke meget hjemme, så jeg er vores søn's primære omsorgsperson, så jeg skal bare have mest mulig overskud i hverdagen. Der er jo kun en det går ud over, hvis ikke jeg kan være ordenlig på og det er vores søn. Så må min mand's og mit behov for at sove sammen, altså komme i anden række i perioder. 

Du skriver at der allerede er en madras på sønnen's værelse. Hvad med at sende farmand derind, når det er rigtig slemt? Du er simpelthen nødt til at få noget søvn, så du har overskuddet til at hjælpe jeres søn.

Jeg kom på en ting: Når det gælder at fange opmærksomheden og fastholde den. En ting som virkede supert med vores var at sige/synge noget andet, end de forventede. F eks at synge "bæ, bæ, lille....løve." Så er opmærksomheden der, og så er man hurtigt igang med en leg, hvor man skiftes til at finde på nye dyr eller hvad det nu er.

Wampires skriver:

Der har lige været omrokeringer og besparelser i kommunen da der er færre børn end de forgående år så der er desværre ikke mulighed for dem at have en ekstra på den måde...

der er 2 pædagoger på hans stue til 14 børn og så en ressourcepædagog der er tilknyttet alle stuerne, både de små, sønnens, og børnehaven der også er i en anden bygning på samme grund der er tilknyttet 3 pædagoger til de små hvor de også er 14 stk og så er der 4 pædagoger på børnehaven hvor jeg ikke lige ved hvor mange der er lige nu...

leder og køkkenmedhjælper er sågar i spil de dage hvor alle børnene er der for at få det hele til at hænge sammen...

og ja håber virkelig der kommer noget konstruktivt vi kan arbejde med fremfor fingerpegning mod os ud af alt det her...

og jeg søger netop andre der måske har haft det lignende så jeg kunne høre om de ahvde nogle værktøjer der kunne hjælpe os igang inden kommunen kommer og banker på...

Øv hvor er det også ringe vilkår for børnene

Håber snart der kommer styr på tingene og han kommer fremad igen!