modesty skriver:
Nu siger du at kommunen kommer ind over med gode råd. Så jeg ville helt klart lytte til hvad de har at sige, og tage det som en hjælp at der er nogle der er opmærksomme på jeres dreng.
Jeg synes altid at det hjælper at tage udgangspunkt i barnets interesser.
Er han vild med biler? Eller fugle? Eller dukker?
Kan han lide at få læst bøger? At tegne? At bruge sin krop?
Min dreng lærer de ord hurtigere som er noget han interesserer sig for. Han kunne f.eks meget hurtigt sige motorcykel og flyvemaskine selvom det er nogle ret komplicerede ord - fordi han er vild med motorcykler og flyvemaskiner. Bøger der omhandler ting han interesserer sig for, fanger mest. F.eks bøger med bondegårdsdyr - og så er han vild med Barbapapa og Peter Pedal.
Bøger har generelt været rigtig gode herhjemme i forhold til at udvikle sprog og lære at holde koncentrationen.
Så find ud af hvad han interesserer sig for og hvad der passer til hans temperament.
Og så en lille note: Jeg ved godt at du i den anden tråd skrev at det passede bedst til jeres søn at være i VS i 8 timer om dagen. Men nu hvor du og din mand rent faktisk har mulighed for at have ham mere hjemme, så synes jeg at I skal overveje det seriøst. I kan stimulere ham på en helt anden måde end de kan i vuggeren, hvor der er 4 børn til én voksen. Den type tætte og intense kontakt som det lader til at jeres søn har brug for, får han ikke i institutionen, i hvert fald ikke i samme omfang som når han er sammen med jer. Så det var helt klart noget jeg ville vende med VS og den kontaktperson der kommer på fra kommunen. Jeg er sikker på at hvis I insisterer på en anden, ny fast rytme, så skal jeres søn nok vænne sig til den.
Pøj pøj med det hele. 
uhh det med hans interesser er netop supersvært at fange hvad han egentlig synes om...
det springer fra at vi ligger bamser til at sove, giver dem mad og giver dem ble på til næste at alt skal bankes eller skrues med hans legeværktøj...
synes det er svært at finde noget system eller orden i det der kunne give en idé til hvad jeg lige ville kunne fange ham med...
ved godt det med de 8 timer er lang tid men vi har bare ikke muligheden for at have ham 24/7 selv da min kæreste er syg og i behandling som gør at han allerhøjest (hvis overhovedet) kan lege med sønnen 1 time om dagen førend at hans energi er så lav at han begynder at have svært ved at styre temperamentet... ikke forstået på den måde at han på nogen måde bliver truende eller ubehagelig eller lignende men at der bare ikke er mere energi til at tage konflikter med overskud og forståelse og det derfor hænger 100 % på mig...
jeg er i forvejen i søvnunderskud og har problemer med at holde mig selv kørende de dage jeg har AMU-kursus lige nu fordi sønnen sover uroligt om natten og kæresten snorker så når sønnen endelig er rolig så har jeg svært ved at falde i søvn igen...
så ville virkelig ønske vi havde et netværk så vi kunne få overskuddet og muligheden for at have ham mere hjemme men det er der bare ikke lige nu... og det piner mig... ville ønske at jeg kunne finde flere timer i døgnet end der er og få det hele til at hænge bedre sammen end det gør..