Hvad gør I hvis jeres barn hysterisk smider sig på gulvet??

LuLy skriver:

Det var faktisk et ret godt alternativ til det at efterligne dem - det må jeg prøve næste gang

Rolighed i hysteri plejer at virke. Det er meget nemmere at overskue når man bare sætter sig ned til et "hvil" så barnet får raset af og opdager at mor faktisk opføre sig helt roligt i sådan en situation - så hysteri virker ikke overfor mor. :-)

LuLy skriver:

Havde lige en lille episode med min datter i dag som absolut ikke ville gå selv hjem fra dagplejen (vi bor 5-7 min derfra så havde ikke klapvogn med) hun ville bæres. Det sagde jeg nej til for hun er alt for tung at bære. Det resulterede i at hun bare stod stille og jeg måtte så "hive" hende med og hun hylede selvfølgelig. Da vi så kommer ind i opgangen og skulle op af trappen (vi bor i lejlighed - på 4. sal!) ville hun selvfølgelig heller ikke gå op af trappen.

Så smed hun sig på gulvet og nægtede og ville ingenting. Jeg havde allermest lyst til at tage hende i hovede og r*v men så ville hun jo få sin vilje - at blive båret op.

Efter et kvarter var det dog lige præcis hvad jeg gjorde fordi jeg ikke magtede mere.

Hvad gør I? Er I bare stædige eller har I en eller anden pædagogisk korrekt metode til at få ungen til at samarbejde..?

Ærligt, jeg havde ladet hende ligge. Jeg ville have sagt at hun var fri til at ligge og skabe sig, men at nu ville jeg gå op, og når hun var klar kunne hun jo bare komme op selv. 

Min yngste smed sig konsekvent uanset hvad der gik ham imod, og nogen gange også uden særlig god grund. Jeg gik simpelthen bare. Ignorerede det, fordi han gjorde det for at få sin vilje, og jeg holdt på min ret/valg. Han fik aldrig noget ud af det.

Felix smed sig i mindst et halvt år, men han var altså også virkelig storslem.

De fleste børn finder hurtigt ud af at det ikke hjælper, hvis mans om voksen kan ignorere det. 

Når hun er færdig med at være hysterisk og smide sig rundt, kan i jo bagefter tale om at det skal man ikke, og du kan fortælle hvorfor hun ikke kunne få sin vilje.

Little Miss skriver:

Rolighed i hysteri plejer at virke. Det er meget nemmere at overskue når man bare sætter sig ned til et "hvil" så barnet får raset af og opdager at mor faktisk opføre sig helt roligt i sådan en situation - så hysteri virker ikke overfor mor. :-)

LuLy skriver:

Hun skreg dog ikke i de 15 minutter. Hun var stille når jeg var stille men så snart jeg sagde "kom så" eller spurgte om hun var klar så blev hun sur igen.

Hun er bare ikke heeelt gammel nok til at forstå det der med en lidt forsinket konsekvens. Fordi når jeg så bærer hende om så er hun glad og alt er godt - så hvis jeg "straffer" hende når vi kommer op så forstår hun det slet ikke.

rigtigt nok. men du har da i hvert fald fået en masse gode ideer. lad os bare håbe at hun ikke har sådan et anfald igen.

mariamiss6 skriver:

Ærligt, jeg havde ladet hende ligge. Jeg ville have sagt at hun var fri til at ligge og skabe sig, men at nu ville jeg gå op, og når hun var klar kunne hun jo bare komme op selv. 

Min yngste smed sig konsekvent uanset hvad der gik ham imod, og nogen gange også uden særlig god grund. Jeg gik simpelthen bare. Ignorerede det, fordi han gjorde det for at få sin vilje, og jeg holdt på min ret/valg. Han fik aldrig noget ud af det.

Felix smed sig i mindst et halvt år, men han var altså også virkelig storslem.

De fleste børn finder hurtigt ud af at det ikke hjælper, hvis mans om voksen kan ignorere det. 

Når hun er færdig med at være hysterisk og smide sig rundt, kan i jo bagefter tale om at det skal man ikke, og du kan fortælle hvorfor hun ikke kunne få sin vilje.

Jeg ville også rigtig gerne at jeg kunne gå og så kunne hun følge efter. Men når hun går op af trapper så kan hun ikke bare koncentrere sig om det, hun skal alt muligt andet samtidig så jeg er SÅ bange for at hun falder bagover hvis jeg går foran hende.

Yurie skriver:

det er jo ikke fordi hun går helt hjem og efterlader barnet siddende på fortorvet. men går lidt, og så finder barnet ud af at moren mener det, og hvis de vil med, er de nød til at bruge deres ben.
der er sku ikke noget trauma i det.

Men mor mener det ikke, det er jo netop tomme trusler 

Vi har faktisk lige haft møde om blandt andet dét problem, når forældre bruger tomme trusler, eller generelt trusler, overfor deres børn, i vores institution i dag.

Demata skriver:

Men mor mener det ikke, det er jo netop tomme trusler 

Vi har faktisk lige haft møde om blandt andet dét problem, når forældre bruger tomme trusler, eller generelt trusler, overfor deres børn, i vores institution i dag.

Man skal jo heller ikke gøre det så snart barnet har fundet ud af at det er tomme trusler.
Men grunden til at det virker når det virker er jo fordi barnet endnu ikke har fundet ud af at mor ikke mener det.

LuLy skriver:

Man skal jo heller ikke gøre det så snart barnet har fundet ud af at det er tomme trusler.
Men grunden til at det virker når det virker er jo fordi barnet endnu ikke har fundet ud af at mor ikke mener det.

Jamen det er meningsløst, og det hjælper ikke barnet.

Det er direkte det modsatte af at være anerkendende.

Demata skriver:

Men mor mener det ikke, det er jo netop tomme trusler 

Vi har faktisk lige haft møde om blandt andet dét problem, når forældre bruger tomme trusler, eller generelt trusler, overfor deres børn, i vores institution i dag.

Jamen første gang ved de jo ikke at det er tomme trusler, og jeg går jo også, også følger de efter, hvordan finder de så ud af at jeg ikke mener det. jeg går jo ikke tilbage og henter barnet. og anden gang ved de jo heller ikke, og så næste gang med siger, jamen nu går jeg, så følger de jo med, før man begynder at gå.
Hvis man stopper og går tilbage, ja, så finder barnet ud af at det er tomme trusler, og så kan det jo være ligemeget.

man skal jo ikke lade dem finde ud af det, så virker det jo ik.

Demata skriver:

Jamen det er meningsløst, og det hjælper ikke barnet.

Det er direkte det modsatte af at være anerkendende.

hjælpe barnet? Det skal vise barnet at det ikke bestemmer og at skrig og raserianfald ikke nytter noget.