Hvad gør I hvis jeres barn hysterisk smider sig på gulvet??

lineog4 skriver:

Afhænger af grunden til raserianfaldet... Er det fordi man vil have et eller andet men har fået nej så vil jeg nok oftest sætte mig ned og vente plus give udtryk for jeg er parat til et kram når de har behov (mine plejer at blve rigtig kede af det bagefter)

Men var raserianfaldet som du beskriver et der omhandlede at være træt i benene og geene ville bæres så havde jeg nok forsøgt mig med er par kompromiser alla jeg bærer til.... Og havde det ikke hjulpet må jeg indrømme jeg nok havde taget dem op og båret dem op til en stor krammetur i sofaen - jo jo det er forkert, men de kan bare være så flade efter en lang dag og jeg er selv flad og vælger den nemme løsning.

heldigvis er det meget sjældent vi når raserianfaldene når nu jeg er så "svag" 

Jeg ved godt at de er trætte efter en dag i dagpleje/vuggestue, men oftest når jeg henter hende, så har jeg lillebror med i bæresele. Så jeg er NØDT til at lære hende at hun skal gå selv, for jeg kan virkelig ikke slæbe to børn op til 4. sal hver dag. Så for mig er det ikke en mulighed at bære over med trætheden - hvor end jeg gerne ville

An&Jo skriver:

Jeg er en af de forældre der smider sig ned og skaber sig ved siden af ham.. Hvis han kan så kan jeg også.. Jeg har præsteret at gøre det midt i Bilka.. Og jeg garanterer dig at dit barn hurtigt får overstået sit anfald, for det er jo pisse pinligt når mor gør det samme!!

Syntes det er modigt gjort..  
Jeg turde nok ikke.. eller.. jo hvis der ikke stod kunder i nærheden af mig
Men jeg tænker... Nok syntes barnet det er pisse pinligt...
Men er det ikke kun når de er kommet op i en større alder?
Min dreng på 2 år vil da syntes det ville være ekstremt morsomt og sikkert gøre det igen.

LuLy skriver:

Jeg ved godt at de er trætte efter en dag i dagpleje/vuggestue, men oftest når jeg henter hende, så har jeg lillebror med i bæresele. Så jeg er NØDT til at lære hende at hun skal gå selv, for jeg kan virkelig ikke slæbe to børn op til 4. sal hver dag. Så for mig er det ikke en mulighed at bære over med trætheden - hvor end jeg gerne ville

Klart - og det var egentlig bare for at sige jeg nok havde gjort det samme som dig altså båret til sidst 

LuLy skriver:

Havde lige en lille episode med min datter i dag som absolut ikke ville gå selv hjem fra dagplejen (vi bor 5-7 min derfra så havde ikke klapvogn med) hun ville bæres. Det sagde jeg nej til for hun er alt for tung at bære. Det resulterede i at hun bare stod stille og jeg måtte så "hive" hende med og hun hylede selvfølgelig. Da vi så kommer ind i opgangen og skulle op af trappen (vi bor i lejlighed - på 4. sal!) ville hun selvfølgelig heller ikke gå op af trappen.

Så smed hun sig på gulvet og nægtede og ville ingenting. Jeg havde allermest lyst til at tage hende i hovede og r*v men så ville hun jo få sin vilje - at blive båret op.

Efter et kvarter var det dog lige præcis hvad jeg gjorde fordi jeg ikke magtede mere.

Hvad gør I? Er I bare stædige eller har I en eller anden pædagogisk korrekt metode til at få ungen til at samarbejde..?

Nu er det godt nok lang tid siden... men de gange vores har lavet den med at de ikke vil gå selv så har jeg typisk sagt okay, så bliver vi stående her indtil du gider gå... det har de typisk ikke syntes var sjovt særlig længe, og så begynder de selv at gå jeg gider ikke lave en kamp ud af det... så kommer vi bare det senere hjem... vi har også maks. 5min gang... og med den store i den alder havde vi noget længere ca. dobbelt så langt... der kunne han sagtens begynde på det når vi var nået et stykke vej, så var han træt og kunne ikke gå mere osv... der var min tilgang også at blive stående eller hvis der var en bænk så sætte mig indtil han gad og gå igen... lige på det punkt kan jeg sagtens have god tid og massere af tålmodighed... og de skulle ikke prøve det særlig mange gange før de fandt ud af at det ikke hjælper at skabe sig...

Qnuz

Bshizzle skriver:

Syntes det er modigt gjort..  
Jeg turde nok ikke.. eller.. jo hvis der ikke stod kunder i nærheden af mig
Men jeg tænker... Nok syntes barnet det er pisse pinligt...
Men er det ikke kun når de er kommet op i en større alder?
Min dreng på 2 år vil da syntes det ville være ekstremt morsomt og sikkert gøre det igen.

Johannes var 2,5 da jeg gjorde det og har aldrig gjort det i offentligheden igen