Hvad gør I hvis jeres barn hysterisk smider sig på gulvet??

Yurie skriver:

hjælpe barnet? Det skal vise barnet at det ikke bestemmer og at skrig og raserianfald ikke nytter noget.

Men hvad viser det i virkeligheden barnet, og hvad lærer barnet af det? Hvad godt kommer der ud af situationen i det lange løb?

Absolut intet. 

LuLy skriver:

Havde lige en lille episode med min datter i dag som absolut ikke ville gå selv hjem fra dagplejen (vi bor 5-7 min derfra så havde ikke klapvogn med) hun ville bæres. Det sagde jeg nej til for hun er alt for tung at bære. Det resulterede i at hun bare stod stille og jeg måtte så "hive" hende med og hun hylede selvfølgelig. Da vi så kommer ind i opgangen og skulle op af trappen (vi bor i lejlighed - på 4. sal!) ville hun selvfølgelig heller ikke gå op af trappen.

Så smed hun sig på gulvet og nægtede og ville ingenting. Jeg havde allermest lyst til at tage hende i hovede og r*v men så ville hun jo få sin vilje - at blive båret op.

Efter et kvarter var det dog lige præcis hvad jeg gjorde fordi jeg ikke magtede mere.

Hvad gør I? Er I bare stædige eller har I en eller anden pædagogisk korrekt metode til at få ungen til at samarbejde..?

synés altid det er svært hvordan man skal vælge at tackle det. Men prøver at holde hovede koldt og overveje om det krav jeg stiller mit barn er noget jeg kan gennemføre. Hvis det er at gå fire skridt hen til bilen så sættet jeg kravet at han selv skal gå, for det kan han godt, og jeg kan ikke blive ved med at bære ham når han vokser så hurtigt. Hvis det er at gå længere og jeg ved han er træt, så vælger jeg ikke at stille krav og bestemme for ham at han skal i klapvognen, om han vil eller ej. Jeg fortæller ham i forvejen, inden han ser vognen, at det er det han skal, og at det bestemmer mor.

hvis er langt og han ikke er træt, så for ham lov at bestemme selv.

det overføre jeg i alle situationer.

for mig gælder det om at have antennerne ude, for at ikke at komme til at stille et krav som jeg og mit barn ikke kan leve op til, for når det sker og jeg er nød til at give mig, så kan jeg godt starte forfra næste gang. Min dreng er nemlig lynhurtig til at fange tingene og husker vanvittig godt hvis der F eks er noget han har fået lov til alligevel. Eller jeg F eks er kommet til at sige ikke i dag, men næste gang må du. Og han bliver så skuffet og rasende hvis der sker noget andet end han havde forventet.

men selv om jeg overholder alt det, så smider han på gulvet engang imellem alligevel. 

Jeg fortæller ham at jeg godt kan se at han er sur/ked eller lignende, men at jeg siger nej. Prøver derefter at aflede ham med noget han gerne må. Nogle gange virker det, andre gange ikke. Så går vi videre til næste skridt hvor han for love at ligge alene et øjeblik, jeg kommer tilbage og snakker med ham igen, og så plejer han være kølet ned igen.

så alt i alt prøver jeg at forebygge, anerkende, aflede, trøste men holde fast i nej'et.

Demata skriver:

Men hvad viser det i virkeligheden barnet, og hvad lærer barnet af det? Hvad godt kommer der ud af situationen i det lange løb?

Absolut intet. 

at raseri ikke virker.. at smide sig ned på jorden og skabe sig. At den voksne bestemmer, og de skriger jo ikke fordi at de er kede af det, men fordi de vil bestemmer og de har sat sig noget for og når de får et nej, så skriger de.

man behøver ikke blive så pædagogisk over alt man gør med børn. Nogen gange gør man ting, fordi der ikke er andre muligheder. børn skal jo lære at de ikke kan blive taget op hele tiden.
hvad ville du gøre hvis du gik med to indkøbsposer og barnet gjorde sådan? Tage det op og bære alt?

Jeg siger ikke at børn skal straffes, men hvis børn får deres vilje hver gang, ender de med at styre forældrene.

Og de tager ikke skade af det, som andre også skriver. og vi er flere der bruge den metode, og vi gør det bestemt ikke for at straffe børn, men for at vise dem at vi mener hvad vi siger.

An&Jo skriver:

Jeg er en af de forældre der smider sig ned og skaber sig ved siden af ham.. Hvis han kan så kan jeg også.. Jeg har præsteret at gøre det midt i Bilka.. Og jeg garanterer dig at dit barn hurtigt får overstået sit anfald, for det er jo pisse pinligt når mor gør det samme!!

Hvad gør du så den dag, han vælger at ignorere at du gør det samme som ham? Så ligger der måske to inde i bilka og skriger og skaber sig.

det jo selvfølgelig ikke sikkert det sker, men alligevel..  

Yurie skriver:

at raseri ikke virker.. at smide sig ned på jorden og skabe sig. At den voksne bestemmer, og de skriger jo ikke fordi at de er kede af det, men fordi de vil bestemmer og de har sat sig noget for og når de får et nej, så skriger de.

man behøver ikke blive så pædagogisk over alt man gør med børn. Nogen gange gør man ting, fordi der ikke er andre muligheder. børn skal jo lære at de ikke kan blive taget op hele tiden.
hvad ville du gøre hvis du gik med to indkøbsposer og barnet gjorde sådan? Tage det op og bære alt?

Jeg siger ikke at børn skal straffes, men hvis børn får deres vilje hver gang, ender de med at styre forældrene.

Og de tager ikke skade af det, som andre også skriver. og vi er flere der bruge den metode, og vi gør det bestemt ikke for at straffe børn, men for at vise dem at vi mener hvad vi siger.

Det er svært for mig at diskutere emnet, da jeg ikke er anonym, og ikke vil risikere at udstille de forældre jeg kender. 

Men jeg vil derimod stadig modsige dig. Forældren sætter sig i en meget risikabel situation, han/hun vil hurtigt fremstå svag og opgivende, det giver udtryk for ikke at kunne rumme barnet, dets følelser og behov, og selv i de situationer hvor det "virker" gør det barnet utrygt, usikkert, og ked af det.

Hvad jeg ville gøre? Jeg ville ALDRIG vende mig fra mit barn, eller begynde at gå fra det. Det kunne jeg heller ikke drømme om at gøre overfor mine vuggestuebørn, da det vil gøre mig til en utroværdig person i deres øjne, og jeg burde være forbundet med tryghed og omsorg. Hvis ikke mine pædagogiske anerkendende metoder virker, så ville jeg slæbe barnet ja, da det i det mindste viser at jeg er der.

@BRUGER skriver:

Hvad gør du så den dag, han vælger at ignorere at du gør det samme som ham? Så ligger der måske to inde i bilka og skriger og skaber sig.

det jo selvfølgelig ikke sikkert det sker, men alligevel..  

Han har aldrig gjort det siden ude i offentligheden, derhjemme skaber han sig så snart han får et nej og der får han samme omgang, der er tendens til at det stopper meget hurtigt når først jeg går igang også..

Muhmi skriver:

Min mor gjorde det samme ved mig en gang... Har ikke gjort det siden hehehe og har selv tænkt mig at gøre sådan hvis en af ungerne gør hehe

Præcis, for du syntes sikkert at det var pisse pinligt

An&Jo skriver:

Han har aldrig gjort det siden ude i offentligheden, derhjemme skaber han sig så snart han får et nej og der får han samme omgang, der er tendens til at det stopper meget hurtigt når først jeg går igang også..

Okay  

An&Jo skriver:

Præcis, for du syntes sikkert at det var pisse pinligt

MEGA pinligt! 

Plejer med sønnen på 2 at hjælpe med at lokke med noget han gerne vil have hvis han gør det vi beder om...

Så plejer at sige noget med hvis du gør sådan og sådan så kan du få en kiks eller nogle rosiner eller rugbrød.. hvilket er favoritterne lige nu...

 

Jeg har dog også både givet efter og så sagt det er en konflikt til en anden dag da jeg var alt for træt til at diskutere.. men har også fulgt den til dørs med et nej og holdt fast til trods for hyl og skrig i 30 min førend han bare var til at tale med om det...

vi plejer at forklare vores nej til ham...

som f.eks. nej du må ikke få en kiks nu, se jeg er igang med at lave aftensmad... nej jeg kan ikke bære dig lige nu jeg har ondt men se vi kan gøre sådan her istedet for...

find et kompromi hvor hun måske føler hun vinder slaget men du vinder kampen hvis du forstår?