Hvad gør I hvis jeres barn hysterisk smider sig på gulvet??

Yurie skriver:

Lad hende rase ud, for hvis du tager hende op, så vinder hun og så gør hun jo bare det samme næste gang.

Nogen går også bare lidt væk(altså ligesom at de går), ikke et sted hvor barnet er i fare, men i opgangen, som at bare gå lidt op af trappen.. (Jeg ved godt at man er modstander af det) Men så finder barnet ud af at det ikke virker.

men de raser jo for at få deres vilje og det er pisse irriterende/pinligt, men de skal jo lære at skrig og raseri bare ikke virker.

Yurie skriver:

jeg har prøvet det nogle gange, fordi jeg er meget imod at trække/hive i børn.. og de ser at jeg begynder at gå og følger så efter. Jeg stopper tit op og lige ser, hvis der ikke sker noget, går jeg videre. og jeg løber ikke afsted. jeg sikre mig at barnet ikke er i fare eller bange.

men det er jo forskelligt fra børn, og din søn har haft en dårlig oplevelse med det..

Jamen så forsvinder du jo hellere ikke bare. Barnet kan se dig hele tiden. Jeg tolkede det som om at barnet bliver efterladt (altså ikke at forælderen forlader supermarkedet og kører hjem uden barnet. Men at forælderen forsvinder om bag nogle hylder fks.) 

Faith skriver:

Det kommer lidt an på situationen.

I din situation havde jeg nok også bare taget barnet op og båret det hjem/op af trappen. For hjem skal man jo.

Hvis det fks. sker i et supermarked plejer jeg som det første at forsøge at snakke mit barn til ro. Virker det ikke bærer jeg ham ud i bilen og sætter mig sammen med ham. Og så plejer jeg at forklare ham at når man opfører sig sådan kan man ikke komme med ud og handle. Jeg har faktisk prøvet at efterlade alle varerne i butikken og gået med mit skrigende barn. Det er der bare ikke noget at gøre ved.

Men tit synes jeg "anfaldene" sker når man står med et træt barn kl 16.30 efter en lang dag i institution. Jeg har lært at lægge indkøbene på andre tidspunkter af dagen. Det er rarest for alle parter

LuLy skriver:

Lige præcis og hun vandt jo i dag - ikke noget jeg et stolt af, er normalt rigtig god til at være konsekvent.
Men ja, jeg prøvede faktisk i dag bare at gå og sige "nå så går mor hjem, Hej Hej Julia", men hun var iskold og blev bare stående.

Hun ved jo udmærket godt at du ikke bare forsvinder. Hun har luret dig

Det tricker mig godt nok lidt at så mange smider sig på gulvet og gør det samme som barnet, jeg synes det er at gøre grin med dem og ikke rumme deres følelser

Jeg prøver alt for at tale Maria til fornuft, aflede hende osv, men når hun først er kommet derud (det sker sjældent) kan jeg ikke nå ind til hende og så løfter jeg hende. Så "får hun sin vilje", men hun er så træt at det er en kamp jeg ikke gider tage.

Behøver så også kun løfte hende nogle meter så kommer hun ned igen og er faldet til ro.

LuLy skriver:

Ja i et supermarked ville jeg også prøve at tale hende til ro og ellers ville jeg også til sidst gå uden varerne.
Men ja, jeg prøver også at undgå at handle med hende efter DP, det er hun alt for træt til.

Tror der er mange forældre der begår den fejl at handle med deres børn efter en lang dag i institution. Det SKAL bare gå galt! Men for nogle forældre er der jo bare ikke rigtig andre muligheder, og så må man få det bedste ud af det. Jeg ville nok vælge mine kampe med omhu, for jeg har selv bragt barnet i den situation. Hvis det så kostede en kiks, en banan eller en frugtstang igennem butikken, so be it

Laulund87 skriver:

Det tricker mig godt nok lidt at så mange smider sig på gulvet og gør det samme som barnet, jeg synes det er at gøre grin med dem og ikke rumme deres følelser

Jeg prøver alt for at tale Maria til fornuft, aflede hende osv, men når hun først er kommet derud (det sker sjældent) kan jeg ikke nå ind til hende og så løfter jeg hende. Så "får hun sin vilje", men hun er så træt at det er en kamp jeg ikke gider tage.

Behøver så også kun løfte hende nogle meter så kommer hun ned igen og er faldet til ro.

 Nogle kampe er bare ikke værd at tage.

LuLy skriver:

Lige præcis og hun vandt jo i dag - ikke noget jeg et stolt af, er normalt rigtig god til at være konsekvent.
Men ja, jeg prøvede faktisk i dag bare at gå og sige "nå så går mor hjem, Hej Hej Julia", men hun var iskold og blev bare stående.

Faith skriver:

Hun ved jo udmærket godt at du ikke bare forsvinder. Hun har luret dig

LuLy skriver:

Havde lige en lille episode med min datter i dag som absolut ikke ville gå selv hjem fra dagplejen (vi bor 5-7 min derfra så havde ikke klapvogn med) hun ville bæres. Det sagde jeg nej til for hun er alt for tung at bære. Det resulterede i at hun bare stod stille og jeg måtte så "hive" hende med og hun hylede selvfølgelig. Da vi så kommer ind i opgangen og skulle op af trappen (vi bor i lejlighed - på 4. sal!) ville hun selvfølgelig heller ikke gå op af trappen.

Så smed hun sig på gulvet og nægtede og ville ingenting. Jeg havde allermest lyst til at tage hende i hovede og r*v men så ville hun jo få sin vilje - at blive båret op.

Efter et kvarter var det dog lige præcis hvad jeg gjorde fordi jeg ikke magtede mere.

Hvad gør I? Er I bare stædige eller har I en eller anden pædagogisk korrekt metode til at få ungen til at samarbejde..?

da min søn lavede det nummer grinte jeg og sagde at det der får du ikke noget ud af. Satte mig lidt bæk og foretog mig noget "spændene på mobilen" der gik ikke mange minutter før han stod hos mig og vi kunne tale om det. Aldrig sket siden..