Hvad gør I hvis jeres barn hysterisk smider sig på gulvet??

Faith skriver:

Tror der er mange forældre der begår den fejl at handle med deres børn efter en lang dag i institution. Det SKAL bare gå galt! Men for nogle forældre er der jo bare ikke rigtig andre muligheder, og så må man få det bedste ud af det. Jeg ville nok vælge mine kampe med omhu, for jeg har selv bragt barnet i den situation. Hvis det så kostede en kiks, en banan eller en frugtstang igennem butikken, so be it

Lige præcis, hvis jeg står og er NØDT til at have hende med ud og handle eftermiddagen og der skal en kiks eller andet til for at hun er tilfreds så er det fint

Laulund87 skriver:

Det tricker mig godt nok lidt at så mange smider sig på gulvet og gør det samme som barnet, jeg synes det er at gøre grin med dem og ikke rumme deres følelser

Jeg prøver alt for at tale Maria til fornuft, aflede hende osv, men når hun først er kommet derud (det sker sjældent) kan jeg ikke nå ind til hende og så løfter jeg hende. Så "får hun sin vilje", men hun er så træt at det er en kamp jeg ikke gider tage.

Behøver så også kun løfte hende nogle meter så kommer hun ned igen og er faldet til ro.

Helt enig. 

LuLy skriver:

Det ville jeg aldrig kunne få mig selv til tror jeg - det er pinligt nok at mil unge gør det

Jeg synes faktisk det er lidt sjovt nu, når jeg sådan tænker tilbage på det. Har selv gjort det med min lillesøster - hun er 8 nu men for et par år siden var hun lettere hysterisk og det virkede! Hun havde lagt sig på parkeringspladsen og skreg og jeg lagde mig så ved siden af hende og skreg med og hun skyndte sig at rejse sig og sige, at jeg var mega pinlig! Siden har hun ikke gjort det, for jeg tror hun har fået forståelse for, at det også er pinligt for os når hun gør det.

Laulund87 skriver:

Det tricker mig godt nok lidt at så mange smider sig på gulvet og gør det samme som barnet, jeg synes det er at gøre grin med dem og ikke rumme deres følelser

Jeg prøver alt for at tale Maria til fornuft, aflede hende osv, men når hun først er kommet derud (det sker sjældent) kan jeg ikke nå ind til hende og så løfter jeg hende. Så "får hun sin vilje", men hun er så træt at det er en kamp jeg ikke gider tage.

Behøver så også kun løfte hende nogle meter så kommer hun ned igen og er faldet til ro.

Du har faktisk lidt ret i at det er at gøre grin med dem - men det er jo en meget god måde at vise dem på at det de har gang i er total fjollet. Ville dog aldrig selv gøre det.

Men ja, jeg plejer også at kunne tale hende til ro men i dag nåede det derud hvor der bare ikke var noget at gøre og så måtte jeg bære hende.

LuLy skriver:

Havde lige en lille episode med min datter i dag som absolut ikke ville gå selv hjem fra dagplejen (vi bor 5-7 min derfra så havde ikke klapvogn med) hun ville bæres. Det sagde jeg nej til for hun er alt for tung at bære. Det resulterede i at hun bare stod stille og jeg måtte så "hive" hende med og hun hylede selvfølgelig. Da vi så kommer ind i opgangen og skulle op af trappen (vi bor i lejlighed - på 4. sal!) ville hun selvfølgelig heller ikke gå op af trappen.

Så smed hun sig på gulvet og nægtede og ville ingenting. Jeg havde allermest lyst til at tage hende i hovede og r*v men så ville hun jo få sin vilje - at blive båret op.

Efter et kvarter var det dog lige præcis hvad jeg gjorde fordi jeg ikke magtede mere.

Hvad gør I? Er I bare stædige eller har I en eller anden pædagogisk korrekt metode til at få ungen til at samarbejde..?

Hvis mit barn smider sig ned, så sætter jeg mig på gulvet ved siden af ham helt stille og bare kigger på ham. Det resultere i at han ikke gider og derefter går frivilligt med til hvad der blev sagt fra starten af. Jeg har nu prøvet 2 gange at sætte mig ned i et indkøbscenter - folk glor som pesten men han kaster sig ikke længere ned

Faith skriver:

Jamen så forsvinder du jo hellere ikke bare. Barnet kan se dig hele tiden. Jeg tolkede det som om at barnet bliver efterladt (altså ikke at forælderen forlader supermarkedet og kører hjem uden barnet. Men at forælderen forsvinder om bag nogle hylder fks.) 

jeg har dog gået rundt om et hjørne, men det er ikke sådan at jeg går langt væk. Jeg gør ikke sådan at barnet føler sig forladt. og det kommer også an på barnets alder, og jeg kan tit høre om barnet virkelig er ked af det eller det bare gør det, fordi at det skaber sig..

Men jeg viser at jeg går, og så kan barnet jo godt se, at de bare ikke får deres vilje.

Faith skriver:

Det kunne jeg godt nok aldrig finde på at gøre. Tænk at blive efterladt på den måde. Det må godt nok ikke være rart. Men der er vi jo så forskellige

Ja heldigvis for det. Jeg efterlader jo ikke mit barn men når man dagligt har kampe af denne slags så gider jeg faktisk ikke blive ved med at være pædagogisk. Så enten så går vi sammen eller også starter jeg selv.

Little Miss skriver:

Hvis mit barn smider sig ned, så sætter jeg mig på gulvet ved siden af ham helt stille og bare kigger på ham. Det resultere i at han ikke gider og derefter går frivilligt med til hvad der blev sagt fra starten af. Jeg har nu prøvet 2 gange at sætte mig ned i et indkøbscenter - folk glor som pesten men han kaster sig ikke længere ned

Det var faktisk et ret godt alternativ til det at efterligne dem - det må jeg prøve næste gang

LuLy skriver:

Du har faktisk lidt ret i at det er at gøre grin med dem - men det er jo en meget god måde at vise dem på at det de har gang i er total fjollet. Ville dog aldrig selv gøre det.

Men ja, jeg plejer også at kunne tale hende til ro men i dag nåede det derud hvor der bare ikke var noget at gøre og så måtte jeg bære hende.

Ja det ville sikkert virke, synes bare det er en meget forkert måde at gøre det på

Jeg er ligeglad med at Maria "vinder" når det er for den kamp gider jeg ikke tage. Mener også de gør det fordi de er trætte og frustrerede og ikke for at være på tværs.

Yurie skriver:

så har hun virkelig været gal. men 15minutter er også lang tid at være så gal.. eller det er jo faktisk omkring 20minutter. lige der kunne jeg nok også have fundet på at tage hende op, men jeg havde måske sagt at hun skulle have tid til at køle for sig selv(måske på værelset) for at vise hende, at hun faktisk ikke har vundet og at den opførsel ikke er ok.

Hun skreg dog ikke i de 15 minutter. Hun var stille når jeg var stille men så snart jeg sagde "kom så" eller spurgte om hun var klar så blev hun sur igen.

Hun er bare ikke heeelt gammel nok til at forstå det der med en lidt forsinket konsekvens. Fordi når jeg så bærer hende om så er hun glad og alt er godt - så hvis jeg "straffer" hende når vi kommer op så forstår hun det slet ikke.