Skal barnet virkelig bestemme det??

modesty skriver:

Men hvad så hvis man er forældre der ellers er bevidste omkring at skabe grænser for sit barn? Mener du så stadig at det er forkert med medbestemmelse?

Prøv lige at læse mit indlæg igen... Jeg ligger jo ligenetop vægt så at nogle børn får for mange valg og at nogle børn ikke får grænser nok... har intet i mod medbestemmelse så længe forældrene kan styre det 

Kay skriver:

Prøv lige at læse mit indlæg igen... Jeg ligger jo ligenetop vægt så at nogle børn får for mange valg og at nogle børn ikke får grænser nok... har intet i mod medbestemmelse så længe forældrene kan styre det 

Ja jeg læste det og savnede lidt uddybning. Det gav du så og fint nok - jeg er enig i at grænseløshed ikke er en god ting, men at medbestemmelse under autoritet, så at sige, er.

isabellasmor skriver:

Jamen det er da en fuldstændig unødvendig kamp? Selvfølgelig kan man bare sige nej, og det havde jeg da så bestemt også gjort hvis det havde været mit barn! 

Men jeg synes det er en totalt unødvendig kamp at skulle have. Som andre skriver, har de ikke fået valget, så ved de heller ikke der er et valg. Og med så små børn, så er det da efter min mening kun fornuftigst at have det på den måde, specielt også fordi jeg er af den mening at det ikke er sundt for så små børn at skulle rumme så meget og så mange valg . Det er ikke ting de skal bekymre sig om. 

Se der er vi enige kampen er unødvendig - her er valget hos os bare at den kamp gider jeg ikke have hver morgen, og derfor får hun ved købet lov at bestemme farven .... Alternativet er nemlig kamp om hun skal have flyverdragt på og det skal hun ... Og nej jeg tror ikke på at det er fordi hun har fået mange valg ... Jeg ved det er fordi kampene er en del af at vokse op og at vi har en selvstændig snart 4årig

Nogle børn går op i tøj tidligt andre først når de bliver tvunget som voksne...

Synes der en kæmpe forskel mellem de endeløse valg (hvor vi i vores verden kan opleve modløsheden fordi et hvert valg er et fravalg), og så medbestemmelse. 

Jeg ville aldrig give mine børn fritvalg til noget som helst selv et gavekort til BR er talt om før vi går der ned og der er opstillet nogen valg for ellers ender det i frustration. Jeg som voksen skærer igennem for at hjælpe dem og ofte spørger de selv til jeg tager det svære valg.

Men derfra og til at tage deres medbestemmelse der er langt. Vi taler hele familien om madplanen hver søndag og de har lige så meget ret til at komme med input som jeg og de ved ikke alle input kommer på og det giver ikke sure miner for de ved de bliver lyttet til og de er en del af familien, familie hvor alle stemmer vejer næsten lige meget om man er 3 eller 39.

Med hensyn til tøj er kun den store en smule interesseret i at gå med i butikker men selv hun er okay med mor bare køber (mor kender så hendes stil som er modsat morens og kommer aldrig hjem med noget som er modsat denne stil), men det betyder ikke de ikke har deres egne meninger. Den mindste på 3 er faktisk den med mest faste meninger om farver især og jeg ville da aldrig stoppe ham med mindre det vAr for koldt/varmt. Jeg elsker når farveladen kommer løbende og ligner noget der er løgn.

Kan huske gange med min store datter hvor vi skulle være fine og hun selv valgte tøj (igen så det passede til vejret) vauw var næsten flov over hvordan hun så ud - det var et kontroltab for forfængelige mig, men hun var super stolt og det ville jeg da aldrig tage fra hende ud fra devisen for mange valg - mener ziehes teori om valg og fravalg misbruges for jo vi skal skærme dem for de frustrerende valg, men vi skal jo også ruste dem til valg og fravalg for det er en faktor i dettte samfund. Jeg tror man kan gå ud i ekstremer begge veje, give endeløse valg, men også lukke alle valg fordi det er nemmest og vi så som voksne heller ikke mister kontrollen....

Havde jeg et barn der gav udtryk for stærke præferencer med hensyn til farver eller form så ville jeg da lytte. Min dreng feks har i lang tid kun ville gå med bukser med elastik for neden, jeg ved ikke hvorfor men kan se det handler om hvordan de sidder på ham, og han er da et individ jeg må lytte til og ikke bare sige jeg er den voksne det er mit valg.

lineog4 skriver:

Synes der en kæmpe forskel mellem de endeløse valg (hvor vi i vores verden kan opleve modløsheden fordi et hvert valg er et fravalg), og så medbestemmelse. 

Jeg ville aldrig give mine børn fritvalg til noget som helst selv et gavekort til BR er talt om før vi går der ned og der er opstillet nogen valg for ellers ender det i frustration. Jeg som voksen skærer igennem for at hjælpe dem og ofte spørger de selv til jeg tager det svære valg.

Men derfra og til at tage deres medbestemmelse der er langt. Vi taler hele familien om madplanen hver søndag og de har lige så meget ret til at komme med input som jeg og de ved ikke alle input kommer på og det giver ikke sure miner for de ved de bliver lyttet til og de er en del af familien, familie hvor alle stemmer vejer næsten lige meget om man er 3 eller 39.

Med hensyn til tøj er kun den store en smule interesseret i at gå med i butikker men selv hun er okay med mor bare køber (mor kender så hendes stil som er modsat morens og kommer aldrig hjem med noget som er modsat denne stil), men det betyder ikke de ikke har deres egne meninger. Den mindste på 3 er faktisk den med mest faste meninger om farver især og jeg ville da aldrig stoppe ham med mindre det vAr for koldt/varmt. Jeg elsker når farveladen kommer løbende og ligner noget der er løgn.

Kan huske gange med min store datter hvor vi skulle være fine og hun selv valgte tøj (igen så det passede til vejret) vauw var næsten flov over hvordan hun så ud - det var et kontroltab for forfængelige mig, men hun var super stolt og det ville jeg da aldrig tage fra hende ud fra devisen for mange valg - mener ziehes teori om valg og fravalg misbruges for jo vi skal skærme dem for de frustrerende valg, men vi skal jo også ruste dem til valg og fravalg for det er en faktor i dettte samfund. Jeg tror man kan gå ud i ekstremer begge veje, give endeløse valg, men også lukke alle valg fordi det er nemmest og vi så som voksne heller ikke mister kontrollen....

Havde jeg et barn der gav udtryk for stærke præferencer med hensyn til farver eller form så ville jeg da lytte. Min dreng feks har i lang tid kun ville gå med bukser med elastik for neden, jeg ved ikke hvorfor men kan se det handler om hvordan de sidder på ham, og han er da et individ jeg må lytte til og ikke bare sige jeg er den voksne det er mit valg.

hvis min datter, når hun bliver ældre, giver udtryk for eller jeg bare kan se, at bukser med elastik for neden det er hvad hun føler mest behageligt. Så er det da det som hun får selvfølgelig! Og det selvom hun ikke får lov at vælge mellem det og det og det og det..... Jeg vil da lytte til mit barn?! og jeg går da heller ikke ud og køber en grøn dragt til hende, hvis de har dragten i en farve jeg ved hun bedre kan lide... jeg tror det er misforstået lidt der. For selvom jeg ikke giver min datter i en alder af 3 år, lov til at vælge hvad hun skal have på og hvad der skal købes, så betyder der jo ikke at hun ikke er medbestemmende på den måde at jeg ved hvad hun kan lide, og det køber jeg og giver hende på efter der er nu altså en fin mellemvej trods alt  Og det er ikke fordi at jeg er bange for at miste kontrollen, men fordi jeg mener det er usundt og unødvendigt at børn på 3 år skal indvies i alt for mange voksenting. Det kommer tidsnok. 

Hmm er lidt splittet! Fordi jeg synes tildels at de skal ha lov til at have lidt indflydelse/medbestemmelse - men også kun til en vis grad, så det ikke tager overhånd. Fx. Var jeg og min datter ude og købe nyt termotøj til hende forleden og der gav jeg hende valget mellem lyserød og lilla - så en vis medbestemmelse. jeg ville hellere aldrig proppe en dreng i lyserød flyverdragt  - ville i? 

hvis min datter, når hun bliver ældre, giver udtryk for eller jeg bare kan se, at bukser med elastik for neden det er hvad hun føler mest behageligt. Så er det da det som hun får selvfølgelig! Og det selvom hun ikke får lov at vælge mellem det og det og det og det..... Jeg vil da lytte til mit barn?! og jeg går da heller ikke ud og køber en grøn dragt til hende, hvis de har dragten i en farve jeg ved hun bedre kan lide... jeg tror det er misforstået lidt der. For selvom jeg ikke giver min datter i en alder af 3 år, lov til at vælge hvad hun skal have på og hvad der skal købes, så betyder der jo ikke at hun ikke er medbestemmende på den måde at jeg ved hvad hun kan lide, og det køber jeg og giver hende på efter der er nu altså en fin mellemvej trods alt  Og det er ikke fordi at jeg er bange for at miste kontrollen, men fordi jeg mener det er usundt og unødvendigt at børn på 3 år skal indvies i alt for mange voksenting. Det kommer tidsnok. 

Men er det at indvie dem i voksen ting at lade dem rode en skuffe med bluser igennem og selv vælge hvis de giver udtryk for de gerne vil det? Min dreng på 3 må da hjertens gerne rode sit tøj igennem og selv vælge - jeg har jo sørget for der skufferne kun er tøj der passer til årstiden.

Er det at indvie dem i voksenting at tage dem med en tur i HM eller hvor man nu køber ind fordi man nu en gang skal have bluser. 

Jeg synes det er underligt at de må have meninger om legetøj og hvad de ønsker sig, men ikke om tøj, om mad om...? Hvorfor er deres ønsker reduceret. Nu har jeg ikke børn der har mange ønsker om tøj, men havde de ville jeg da lytte og anerkende på samme måde som jeg  gør om legetøj og på samme måde som legetøj er det jo ikke frit valg på alle hylder.

Jeg synes vi er hurtige til at stemple som voksen og børneting - klart de ikke skal tage stilling til økonomi, hvornår skal vi sove osv osv men at tøj skulle være alene en voksenting er jeg ikke enig i, heller ikke mad som andre har skrevet.

lineog4 skriver:

Men er det at indvie dem i voksen ting at lade dem rode en skuffe med bluser igennem og selv vælge hvis de giver udtryk for de gerne vil det? Min dreng på 3 må da hjertens gerne rode sit tøj igennem og selv vælge - jeg har jo sørget for der skufferne kun er tøj der passer til årstiden.

Er det at indvie dem i voksenting at tage dem med en tur i HM eller hvor man nu køber ind fordi man nu en gang skal have bluser. 

Jeg synes det er underligt at de må have meninger om legetøj og hvad de ønsker sig, men ikke om tøj, om mad om...? Hvorfor er deres ønsker reduceret. Nu har jeg ikke børn der har mange ønsker om tøj, men havde de ville jeg da lytte og anerkende på samme måde som jeg  gør om legetøj og på samme måde som legetøj er det jo ikke frit valg på alle hylder.

Jeg synes vi er hurtige til at stemple som voksen og børneting - klart de ikke skal tage stilling til økonomi, hvornår skal vi sove osv osv men at tøj skulle være alene en voksenting er jeg ikke enig i, heller ikke mad som andre har skrevet.

jamen hun må da hjertens gerne fortælle hvad hun ønsker sig (når det engang er aktuelt mht alderen) og jeg vil da også handle ud fra det. Ligesom med legetøj. Men ligeså vel som at hun ikke bliver sluppet løs i br, så gør hun heller ikke i h&m. Jeg synes det er en voksen ting, ikke noget for en 3 årig. Og jeg tror i de fleste tilfælde så er barnets interesse også først opstået fordi det for første gang fik valget. Og jeg kan ikke se nogen som helst fornuftig grund til at give en 3 årig et valg omkring sådanne ting. 

Men som jeg skrev, det ene udelukker ikke det andet. Fordi jeg ikke giver min datter de valg, betyder det ikke at hun ikke har en stemme og ikke må komme med input hvis hun interesserer sig for dét. For jeg er nemlig meget imod den der (fordi jeg er voksen, derfor) mine børn vil altid have en stemme, og de vil altid blive hørt. Som sagt, det ene udelukker ikke det andet 

isabellasmor skriver:

jamen hun må da hjertens gerne fortælle hvad hun ønsker sig (når det engang er aktuelt mht alderen) og jeg vil da også handle ud fra det. Ligesom med legetøj. Men ligeså vel som at hun ikke bliver sluppet løs i br, så gør hun heller ikke i h&m. Jeg synes det er en voksen ting, ikke noget for en 3 årig. Og jeg tror i de fleste tilfælde så er barnets interesse også først opstået fordi det for første gang fik valget. Og jeg kan ikke se nogen som helst fornuftig grund til at give en 3 årig et valg omkring sådanne ting. 

Men som jeg skrev, det ene udelukker ikke det andet. Fordi jeg ikke giver min datter de valg, betyder det ikke at hun ikke har en stemme og ikke må komme med input hvis hun interesserer sig for dét. For jeg er nemlig meget imod den der (fordi jeg er voksen, derfor) mine børn vil altid have en stemme, og de vil altid blive hørt. Som sagt, det ene udelukker ikke det andet 

Tror egentlig vi er enige - jeg giver hverken los det ene eller det andet sted. 

Ønsker er netop kun ønsker og jo ikke sikkerhed bliver opfyldt, men giver et af mine børn udtryk for en speciel flyverdragt feks og den er i det prisleje og den kvalitet der er acceptabel for mig kan det jo lige så godt være den der bliver købt som den anden jeg havde kig på. Og udgangspunktet for tråden var, lade jeg mine børn vælge flyverdragt fx jo hvis de kommer hjem med en præference (og det kan de have også tidligt det kan være de har set en vens eller man er i en butik) så vil jeg da vurdere den præference ud fra mine voksen kriterier og lever den op til så vil jeg da købe den. 

Der hvor jeg stejler er man kalder det det omhandler tøj for voksenting - der er voksen kriterier: penge, vejr og vind, eventuel mobning (desværre) og de øverst, men under det er der kriterier so handler om personlige præferencer til udseende og hvordan det føles på og det anser jeg ikke for en voksenting. Især med hvordan det føles på for det kan vi jo som forældre ikke vide....

Jeg har så til min store pige (10 år) også introduceret voksenkriterier for jeg synes det er okay hun ved der også er en økonomisk grænse og hun skal lære at vurdere penge i forhold til indkøb. Vi er endnu ikke nået til hun får penge og selv er med ti, at købe og det er alene fordi tøj for hende slet ikke er et stort behov, men hun ved vi kigger på udsalg og tilbud, hun ved der er en grænse for hvad pengepungen kan yde.

med min ene dreng (snart 6) er økonomi kriteriet også introduceret men det er i forhold til legetøj - han får lommepenge og må selv spare op. Nogen vil sige, det er helt forkert for det giver dem vpksenproblemer, jeg er så af den anden holdning at gør man det med måde og gennemtænkt forskåner man dem for børneproblemer når de engang skal tage stilling til voksenting.

klart ham på 3 er ikke med, men der er mange dage han selv vælger tøj og han er endnu ikke kommet med gummistøvler og balletskørt 

Små børn kan sagtens have en mening, selvom de ikke er vant til at have alverdens valg. Da min søn var 2,5 år, var vi i et købecenter med hele familien. Vi skulle se efter lidt forskellige ting, men min lille søn, som virkelig sjældent interesserer sig for tøj og normalt aldrig bliver taget med i tøjbutikker eller får et valg, gik lige hen til et stativ og tog en bukse ned. Han havde set, at der var en løve på lommen, og nu stod han der og knugede en bukse ind til sig, som tilfældigvis var i hans størrelse, og bukser til ham var en af de ting, vi skulle have. Det var ikke en bukse, jeg normalt ville have købt, udfra min smag, men selvfølgelig var det da den, det skulle være. Det var så favoritbuksen helt til den var slidt i stykker.

Man må jo bare anerkende, at børn har sin egen smag og er et eget individ lige så meget som de voksne. Selvfølgelig skal vi have styringen og kontrollen - og jeg ville ALDRIG godkende et tøjvalg, som ikke passer til dagens vejr - men jeg tror, man går i en lige så stor grøft ved ikke at slippe barnet selv til over hovedet, som ved bare at lade barnet styre alt selv.

Min bedstemor kørte stålkontrol over min fars tøj og tøjvalg langt op i hans opvægst - og min mor er til stadighed ved at eksplodere over hans uselvstændighed på det punkt. Han tager omtrent aldrig et eget valg på det punkt og tør ikke stole på sin egen mening. Det er noget med at finde den rette ballance, så de ikke får ansvaret for ting, de ikke er klar for, og en milliard valgmuligheder, men samtidig må man også på et eller andet tidspunkt anerkende deres egen smag og lade dem få træning i at gøre et valg, f eks om man skal købe den røde eller den gule flyverdragt.

Argumentet med at "det er mine penge, så jeg bestemmer" synes jeg er mærkeligt. De skal jo have tøj uanset, og det er vel ligemeget for økonomien, om man køber en rød trøje til 99 kr eller lader barnet vælge en lyserød trøje til 99 kr. Børn har ikke selv penge, men det betyder jo ikke, at de dermed ikke har ret til medbestemmelse og sin egen smag. I mine øjne hænger de to ting ikke sammen.