må man stille krav? fra det offenlige af.

Mom skriver:

Efter at have læst debatten igennem, kan jeg læse at der er stor forskel på HVOR mange samtaler hvert par skal igennem.?

Desuden er det efter min viden ikke altid nødvendigt med hormonbehandling i behandlingen for barnløshed?

Iøvrigt behøver du ikke bande af mig, jeg bestræber mig på at debattere i et sobert sprog overfor andre, og ser gerne det samme, den anden vej rundt, uanset hvor følsomt emnet er.

Og jeg har forståelse for at det ER et svært emne! Men hver sin holdning, til hvilke regler der burde være når man modtager hjælp fra det offentlige.

Langt de fleste får hormoner, da man så kan blive insemineret  med mellem 1-3 æg.

Der er få der bliver insemineret i egen cyklus, da hormoner i den grad optimerer chancen for graviditet.

Der er forskel på hvor mange samtaler man er til

Vi var hos egen læge - fertelitets klinikken og fertelitetsklinikken igen inden vi var i gang.

Mom skriver:

Efter at have læst debatten igennem, kan jeg læse at der er stor forskel på HVOR mange samtaler hvert par skal igennem.?

Desuden er det efter min viden ikke altid nødvendigt med hormonbehandling i behandlingen for barnløshed?

Iøvrigt behøver du ikke bande af mig, jeg bestræber mig på at debattere i et sobert sprog overfor andre, og ser gerne det samme, den anden vej rundt, uanset hvor følsomt emnet er.

Og jeg har forståelse for at det ER et svært emne! Men hver sin holdning, til hvilke regler der burde være når man modtager hjælp fra det offentlige.

Hvis du har læst mine svar i tråden kan du også se at jeg debatterer i sober tone. At der lige kom et "sku" med i svaret til dig var ikke for at bande dig af.

Jeg er godt klar over at ikke alle skal i hormonbehandling, men alle skal igennem deres egen læge, og jeg har personligt aldrig hørt om nogle der blev henvist til behandling hvis der på nogen måde kan drages tvivl om deres evner som forældre. Måske er det sket - og det er da dybt tragisk, men har bare aldrig selv hørt om det.

Ja jeg er både enig med dig og ts i at der skal være krav, men jeg synes kravene skal være retfærdige, og vurderes af fagpersoner.

Britt88 skriver:

Hvis du har læst mine svar i tråden kan du også se at jeg debatterer i sober tone. At der lige kom et "sku" med i svaret til dig var ikke for at bande dig af.

Jeg er godt klar over at ikke alle skal i hormonbehandling, men alle skal igennem deres egen læge, og jeg har personligt aldrig hørt om nogle der blev henvist til behandling hvis der på nogen måde kan drages tvivl om deres evner som forældre. Måske er det sket - og det er da dybt tragisk, men har bare aldrig selv hørt om det.

Ja jeg er både enig med dig og ts i at der skal være krav, men jeg synes kravene skal være retfærdige, og vurderes af fagpersoner.

Jamen så er vi enige

Selvfølgelig skal kravene og bestræbelse af dem, håndteres af proffesionelle.

Denne tråd er jo rent tankespin, hvad vi som lægmænd ville mene, kunne være rimelige krav.

Britt88 skriver:

Har lige understreget noget du har skrevet..

men sådan er det jo ikke. at man ikke kan få børn af naturlig vej er trist osv... men sådan er det, det er den livsbetingelse man har. så må man leve med den.

ja tænk at barnløse par kunne tænke sig børn når nu de ikke kan.. Så skal man bare acceptere og leve uden eller hvad ??

ja hvis du erklres uegnet til behandling..

ud fra nogle offenlige fast satte kriterier og en vudering af din forældre evne... og jaja man skulle da nok få lov at anke..

man kan jo altid diskotere disse krav.. men det er svært at sidde som den der har brug for behandlinge og se opjektivt på et sådan emne da der er så mange føelser indvoldveret.

Britt88 skriver:

Hvis du har læst mine svar i tråden kan du også se at jeg debatterer i sober tone. At der lige kom et "sku" med i svaret til dig var ikke for at bande dig af.

Jeg er godt klar over at ikke alle skal i hormonbehandling, men alle skal igennem deres egen læge, og jeg har personligt aldrig hørt om nogle der blev henvist til behandling hvis der på nogen måde kan drages tvivl om deres evner som forældre. Måske er det sket - og det er da dybt tragisk, men har bare aldrig selv hørt om det.

Ja jeg er både enig med dig og ts i at der skal være krav, men jeg synes kravene skal være retfærdige, og vurderes af fagpersoner.

ja selvfølgelig skal det være fagpersoner.. og en anden en end lægerne..

måske phykologer og sundhedsplejsker el., for realt set kan lægerne jo ikke danne sig et billede af mig på de 2x30 min jeg har været til samtale.  og jeg tvivler på jeg er et sær tilfælde i den sammenhæng.

alle der ins med donersæd, og er under ca 35(dette er et skøn) ins i første omgang unden hormener og i egen cyklus for at undgå flerfolds graviditeter eller afbrudte forsøg pga for mange æg.

raca skriver:

ja hvis du erklres uegnet til behandling..

ud fra nogle offenlige fast satte kriterier og en vudering af din forældre evne... og jaja man skulle da nok få lov at anke..

man kan jo altid diskotere disse krav.. men det er svært at sidde som den der har brug for behandlinge og se opjektivt på et sådan emne da der er så mange føelser indvoldveret.

Kan egentlig ikke se hvorfor jeg ikke kan være objektiv bare fordi jeg selv har været i den verden ? Jeg erklærer mig jo delvist enig med dig, og at vi ikke har samme holdning til hvad kravene skal være er vel bare fordi vi har forskellige holdninger og ikke fordi jeg har været i systemet.

mht til det jeg fremhævede du har skrevet, ja så er jeg enig i at man må leve med det hvis man erklæres uegnet til behandling (jeg læste det i første omgang bare at hvis man ikke kunne få børn måtte man undvære) , spørgsmålet er bare hvem der så skal vurdere en egnet ?

raca skriver:

ja selvfølgelig skal det være fagpersoner.. og en anden en end lægerne..

måske phykologer og sundhedsplejsker el., for realt set kan lægerne jo ikke danne sig et billede af mig på de 2x30 min jeg har været til samtale.  og jeg tvivler på jeg er et sær tilfælde i den sammenhæng.

alle der ins med donersæd, og er under ca 35(dette er et skøn) ins i første omgang unden hormener og i egen cyklus for at undgå flerfolds graviditeter eller afbrudte forsøg pga for mange æg.

Ja kan godt følge dig, men jeg selv blev henvist af min familielæge - så ham har jeg haft som læge siden jeg blev født. Derudover havde vi 2 samtaler med gynækologen inden behandlingen , hvor vi blev spurgt om jobsituation, parforhold o.l.

Jeg håber og tror på at lægerne gør deres arbejde godt nok, og kun henviser dem de vurdere egnede - alt andet er synd for børnene .

Nu har jeg gået lidt frem og tilbage til den her tråd nogle gange, og har så fået tænkt så meget at jeg synes jeg kan komme med et ordentligt bidrag

Jeg synes det er en vanvittig vigtig problematik at tage stilling til. Det virker lidt som om at det er en debat, der er meget berøringsangst omkring. Netop fordi det hurtigt udvikler sig til noget meget følelsespræget, som det ikke er til at hugge og stikke i. Men vi kommer ikke uden om at det er noget der skal tages stilling til og ikke mindst så har alle ret til at blande sig netop fordi vi alle betaler til fælleskassen.

Jeg mener det er vigtigt, at der er nogle klare retningslinjer. Og jeg synes også det er fair at forældreevne skal vurderes og lignende. Krav om en vis vægt, rygestop og lignende synes jeg er helt fair. Jeg har pco og kom også på fertilitetsklinik, og fik besked om at tabe mig og når jeg havde nået en vis bmi så kunne vi sætte gang i behandling. Ikke om jeg på noget tidspunkt fandt det forkert at jeg var nødt til at yde noget selv ligesom kravet om rygestop fandt jeg også fuldt ud rimelig. Efter et vægttab på 13 kg blev jeg dog naturligt gravid :-)

Men noget der undrer mig er at ikke på noget tidspunkt havde vi samtaler omkring det at have et barn, ingen læge spurgte på noget tidspunkt ind til de dystre ting i min baggrund. Ting som dog er fortid, men alligevel

At jeg så ser mig selv som velfungerende og i besiddelse af en god forældreevne, er jo så heldigt nok

Men kender et par, der i rigtig mange år har forsøgt at få børn, men det lykkedes aldrig. Jo hun blev gravid i en alder af 39 viæ insemination og lykken var stor. Men kunne hun holde op med at ryge? Nej. Kunne hun holde igen med alkohol? Nej. Da hun var 8 uger henne, var vi sammen med hende til noget påskenoget. Hun indtog 4 påskebryg og røg helt vildt. Hun drak alkohol jævnligt. Uden tanke på at det havde taget over 10 år at blive gravid, at hun havde alderen imod sig og ikke mindst hendes arbejde (mange kemikalier). Hun taber så barnet i 17. Uge og kan ikke forstå det. Hun starter efter noget tid behandling igen. Men hver aften når hun kommer hjem tager hun et glas rødvin og ryger sine smøger og hver weekend er det hardcore druk. I mit hovede skulle sådsn et tilfælde ikke have været godkendt til behandling.

Jeg synes dog at der skal være forskel på behandlingsregler og adoptionsregler, idet at adoptivbørn kræver nogle anderledes kompetencer.

Nu har jeg gået og 'tygget'' lidt på den her debat.. Og jeg er helt klart farvet af at jeg står midt i behandling.

Men jeg synes faktisk det ville være en god idé med en mere gennemgribende samtale, end dem jeg har været til..
Min læge henviste mig, ''uden at blinke''. Han havde været min læge i max et år, og nu er jeg ikke typen der render til lægen hele tiden.
Og de eneste samtaler vi har haft, har kun omhandlet behandling, at man skal undgå rygning, kaffe alkohol, osv. for at optimere chancerne..

Synes IKKE man får et billede af et par, bare ved nogle få, korte samtaler.
Hvordan det præcist skal praktiseres, med at finde ud af hvem der er 'egnet' og hvem der er 'uegnet', ja det ved jeg ikke.

Dog kan jeg godt blive en del harm over dem der føder børn på samlebånd, og ikke kan passe dem ordenligt..
Får de fjernet et barn, ja så prøver mange da bare igen.. Og ingen stopper dem, for hvordan skulle man det? Man tvangs steriliserer jo ikke kvinder.
Men.. Er det egentlig ikke det man gør, når man nægter barnløse hjælp? Man forhindre dem i at få børn, og vi kan intet gøre ved det. Ved ikke om private klinikker, afviser folk..


Det var bare lidt tanker herfra, og sikkert også lidt rodet

Dorthe1986 skriver:

Nu har jeg gået lidt frem og tilbage til den her tråd nogle gange, og har så fået tænkt så meget at jeg synes jeg kan komme med et ordentligt bidrag

Jeg synes det er en vanvittig vigtig problematik at tage stilling til. Det virker lidt som om at det er en debat, der er meget berøringsangst omkring. Netop fordi det hurtigt udvikler sig til noget meget følelsespræget, som det ikke er til at hugge og stikke i. Men vi kommer ikke uden om at det er noget der skal tages stilling til og ikke mindst så har alle ret til at blande sig netop fordi vi alle betaler til fælleskassen.

Jeg mener det er vigtigt, at der er nogle klare retningslinjer. Og jeg synes også det er fair at forældreevne skal vurderes og lignende. Krav om en vis vægt, rygestop og lignende synes jeg er helt fair. Jeg har pco og kom også på fertilitetsklinik, og fik besked om at tabe mig og når jeg havde nået en vis bmi så kunne vi sætte gang i behandling. Ikke om jeg på noget tidspunkt fandt det forkert at jeg var nødt til at yde noget selv ligesom kravet om rygestop fandt jeg også fuldt ud rimelig. Efter et vægttab på 13 kg blev jeg dog naturligt gravid :-)

Men noget der undrer mig er at ikke på noget tidspunkt havde vi samtaler omkring det at have et barn, ingen læge spurgte på noget tidspunkt ind til de dystre ting i min baggrund. Ting som dog er fortid, men alligevel

At jeg så ser mig selv som velfungerende og i besiddelse af en god forældreevne, er jo så heldigt nok

Men kender et par, der i rigtig mange år har forsøgt at få børn, men det lykkedes aldrig. Jo hun blev gravid i en alder af 39 viæ insemination og lykken var stor. Men kunne hun holde op med at ryge? Nej. Kunne hun holde igen med alkohol? Nej. Da hun var 8 uger henne, var vi sammen med hende til noget påskenoget. Hun indtog 4 påskebryg og røg helt vildt. Hun drak alkohol jævnligt. Uden tanke på at det havde taget over 10 år at blive gravid, at hun havde alderen imod sig og ikke mindst hendes arbejde (mange kemikalier). Hun taber så barnet i 17. Uge og kan ikke forstå det. Hun starter efter noget tid behandling igen. Men hver aften når hun kommer hjem tager hun et glas rødvin og ryger sine smøger og hver weekend er det hardcore druk. I mit hovede skulle sådsn et tilfælde ikke have været godkendt til behandling.

Jeg synes dog at der skal være forskel på behandlingsregler og adoptionsregler, idet at adoptivbørn kræver nogle anderledes kompetencer.

Der kan man tale om skæbnen hva ?

Hvor er det forfærdeligt at der ikke er nogle der har stoppet processen inden de kom i behandling, stakkels barn der kunne være sat i verden

Er ret enig med dig i de krav du fremsætter - nogle af dem er allerede krav og andre burde være det.

Det eneste jeg synes er lidt "ærgerligt" er at vi lige nu kun snakker om dem der skal i behandling. Hvis man kiggede bort fra behandlingssystemet så ville overvægt eller rygning aldrig gøre at du ville få et nej til et barn sålænge du selv kan producere det i soveværelset.

Måske det kunne være smart med sådan et "forældrekursus" som der snakkes om i medierne nu. Ja jeg ved ikke - jeg føler mig splittet...