må man stille krav? fra det offenlige af.

Britt88 skriver:

Der kan man tale om skæbnen hva ?

Hvor er det forfærdeligt at der ikke er nogle der har stoppet processen inden de kom i behandling, stakkels barn der kunne være sat i verden

Er ret enig med dig i de krav du fremsætter - nogle af dem er allerede krav og andre burde være det.

Det eneste jeg synes er lidt "ærgerligt" er at vi lige nu kun snakker om dem der skal i behandling. Hvis man kiggede bort fra behandlingssystemet så ville overvægt eller rygning aldrig gøre at du ville få et nej til et barn sålænge du selv kan producere det i soveværelset.

Måske det kunne være smart med sådan et "forældrekursus" som der snakkes om i medierne nu. Ja jeg ved ikke - jeg føler mig splittet...

Lige mine ord! Jeg kunne slet ikke begribe hvordan det kunne lade sig gære og ej heller at hun kunne få sig selv til at leve sådan. Altså det tog trods alt kun 1,5 år for mig at blive gravid, men jeg satte alt ind for at der skulle lykkes. Så jeg kunne slet ikke fatte den holdning til tingene. Og jeg ved at det er grimt at sige, men jeg tror det er godt at de aldrig fik barn. For tror slet ikke hun ville have været i stand til at sætte sine egne behov til side.

Men du har ret, det er problematisk at det kun er dem der skal i behandling, som vi diskuterer. Men det skyldes nok at vi nemmere tør blande os når det handler om noget vi betaler til. Det bliver straks noget andet når man blander sig i hvad der sker i soveværelset. Men jeg hader at se børn blive sat i verden af ligeglade forældre, hvor moderen kæderyger under graviditeten, drikker stærke drinks og når barnet kommer til verden storryges der inde døre, barnet får lov at rende med en sutteflaske fyldt med saft hele dagen og jeg ved ikke hvad. Kender en kvinde der netop er sådan og jeg kan slet ikke fatte det. Og hun er typen der bliver gravid ved nærmest bare at tage trusserne af.

Men jeg ved ikke hvordan man skulle gribe det an. Altså også at sørge for at også dem der ikke skal have hjælp, også er egnet til både at være gravid men også være forældre. Bedre eller nærmere udvidet seksualundervisning i skolen? Måske også på uddannelser efter folkeskolen? Ved det ikke.

raca skriver:

jeg selvfølgelig skal man havde hjælp til at ændre det der kan ændres..

 

og det et få børn er jo et egoisktisk behov, når man så har behov for hjælp til mener jeg det er fornuftigt at der er en form for stopklods således at alle ikke bare kan få hjælp.

bare forde de ønskede et barn.

når man får børn bør man jo være beviste om at man har de rammer der skal til for at opfostre et barn. uden det lider overlast..

og ja jeg mener at barnet lider overlast. hvis familien i en eller anden form er permanet dysfunktionel.

så som phykiske problemer og elendige madvaner..

 

Vil bare lige understrege at det at en i familien har eller har haft en form for psykisk lidelse ikke er ens betydende med man har en dysfunktionel familie.  Mange kan f.eks få en depression ved tab af kære osv og hurtigt komne ovenpå igen.  er man så en dårlig forældre? Hvis kravene skal være ligesom til adoption vil folk med en mild form for gigt Heller ikke få lov på trods af de er selvforsørgene og arbejder fuld tid.  Er de også dårlige forældre ? Har du tjekket om du selv ville falde i et af kravene?  Du ville blive overrasket.  Bliver det tilfældet vil  der komme et drastisk fald i antallet af børn skabt ved barnløshedsbehandling . Jeg vil kvittere med at sige jeg selv ville falde for kravene og jeg har en meget velfungerende datter på 16 måneder

Britt88 skriver:

Alle overvægtige er jo godt klar over at det ikke er sundt med de ekstra kilo, men jeg synes ikke man kan antage at en overvægtig mor har en usund livsstil og ikke dyrker motion, og at hun kopierer det usunde ned til sine børn. Igen - et øjebliksbillede er ikke noget værd, for ja måske er hun overvægtig, men måske er hun igang med at tabe sig, men det kan øjet jo ikke se. Måske har jeg mistolket dine tidligere svar til andre men jeg læser det bare som om at du mener at øjebliksbilledet er det afgørende - og der er jeg bare uenig.

Det giver da sindssyg god mening at skulle tabe sig inden for at få behandling, men dette er jo allerede et krav ? Men derfra og så til at sige at man som overvægtig har en usund livsstil synes jeg er et for stort spring, og fordi man ikke dyrker motion er det jo ikke ensbetydende med at man har fede børn, ligesom at man heller ikke kan konkludere at folk der spiller computer får børn som lever deres liv på nettet med musseskader og dårlig ryg til følge. Jeg mener ikke man kan drage den parallel.

Men vi er enige i at der skal være krav om behandling i det offentlige - kravene er vi bare uenige om

 

Men raca skriver jo at det er ligegyldigt om man spiller en masse computer, sålænge det ikke går ud over børenes alsidige stimulering samt opmærksomhed til børnene.
Og ja det kan godt være man er ved at tabe sig, men så er det jo bedst at vente til man er kommet på et mere fornuftigt bmi som jo øger chancer for graviditet.

Synes godt nok hurtigt der kan blive peget fingre i sådan en debat

Man ved ikke hvad forsker hos andre bag lukkede døre og at dømme for hurtigt sker ofte

Har lige understreget noget du har skrevet..

men sådan er det jo ikke. at man ikke kan få børn af naturlig vej er trist osv... men sådan er det, det er den livsbetingelse man har. så må man leve med den.

ja tænk at barnløse par kunne tænke sig børn når nu de ikke kan.. Så skal man bare acceptere og leve uden eller hvad ??

Er det ikke at tage det væk fra konteksten. Hun skriver jo at det er dejligt at man kan å hjælp, men at der må være visse betingelser ved hjælpen. 

 

----har læst tråden til ende og kan se at det er blevet forklaret. Så se bort fra dette indlæg 

 

 

 

Jeg er enig i at bmi skal være fornuftigt, da det øger chancen for graviditet...for nogle endda helt uden behandling.

Det psykiske er jeg også enig i. For lige at understrege så betyder det ikke noget om man har haft en psykisk sygdom/diagnose. Ligesom jeg mener at man skal være i behandling og i bedring hvis man har en diagnose af en sådan karakter at det vurderes at have betydning for forældreevnen.

Fysiske skader ved jeg ikke lige. Kan ikke lige forestille mig hvilken fysisk skade direkte vil gå ud over forældreevne eller et barns trivsel.

Det økonomiske aspekt: synes det kommer meget an på hvorfor man eksempelvis er på kh. Har man en kronisk skade der umuliggør arbejde, synes jeg det er okay at få behandling.

raca skriver:

jeg ville rigtig gerne at kravene til barnløshedsbehandlig blev skræpede..

så man endte ud med krav ala de krav der er til folk der adoptere

om samtidigt skulle kravene være ret gennemsigtige så man nøjaktiv ved hvad der kræves og det ikke var et lægeligt skøn 

så man skulle være stabil phykisk.

og havde en sund livsstil samt havde et bmi under 27-30.

og hvis man blev erklæret uegnet skulle der være hjælp til at lære at håntere at man ikke ville blive forældre.

jeg mener nemlig ikke det at havde børn er et krav, men noget der er rart at kunne få.

 

 

Har du nogensinde selv været i barnløshedsbehanding?

Jeg er overrasket over holdningerne i denne tråd
At måle forælderevne op i noget så konkret/håndgribeligt er mig meget uforstående.

Specielt fordi, jeg ser, at nogle af dem der skriver om BMI-krav/overvægt, selv ikke liiige er super slanke ud fra profilbilledet man kan se.

Derudover kan man som modargument sige; at ud fra nogle af disse snæversynede holdninger i debatten, hvor ville I så selv lande i en sådan vurdering med disse skarpe krav?
Sjovt, fordi jeg vil mene, at menneskers evner til empati, er langt vigtigere end BMI, indtægt, social status m.m.
Ikke dermed sagt, at alle nødvendigvis har rer til/evner til at få børn.

Men den manglende empati der florerer i denne tråd, er da langt værre for et barn at arve socialt end en person med begrænsede arbejdsevner eller højt BMI.

Man bør virkelig vende blikket mod sig selv og prøve at forestille sig, om man selv ville lande i top-sund bunken(fysisk lige såvel som psykisk), hvis man blev vurderet af eks. en psykolog.

Man må som det offentlige godt stille krav, men godt det er de rette fagpersoner, der tager sig af det og ikke nogle brugere fra en babyside.

Hyacinth skriver:

Jeg er overrasket over holdningerne i denne tråd
At måle forælderevne op i noget så konkret/håndgribeligt er mig meget uforstående.

Specielt fordi, jeg ser, at nogle af dem der skriver om BMI-krav/overvægt, selv ikke liiige er super slanke ud fra profilbilledet man kan se.

Derudover kan man som modargument sige; at ud fra nogle af disse snæversynede holdninger i debatten, hvor ville I så selv lande i en sådan vurdering med disse skarpe krav?
Sjovt, fordi jeg vil mene, at menneskers evner til empati, er langt vigtigere end BMI, indtægt, social status m.m.
Ikke dermed sagt, at alle nødvendigvis har rer til/evner til at få børn.

Men den manglende empati der florerer i denne tråd, er da langt værre for et barn at arve socialt end en person med begrænsede arbejdsevner eller højt BMI.

Man bør virkelig vende blikket mod sig selv og prøve at forestille sig, om man selv ville lande i top-sund bunken(fysisk lige såvel som psykisk), hvis man blev vurderet af eks. en psykolog.

Man må som det offentlige godt stille krav, men godt det er de rette fagpersoner, der tager sig af det og ikke nogle brugere fra en babyside.

Godt skrevet, og kunne ikke være mere enig

Det kan hurtigt blive en hårfin grænse, for hvor går den: høj bmi, rygere, udd, ordblindhed, sygdom, job, valg af amning, opdragelse, kærlighed, empati osv osv osv hvem skal bedømme hvad godt forældreskab er og hvor grænsen ligger, er det graden af sund eller økologisk kost, igen bmi (hvilket hos nogle kan ligge ufrivilligt høj) er det om man har overskud til at bage alt sit brød selv

Hvor bliver der hurtigt peger fingre, men som du også giver udtryk for, er det bedre.

Jeg har fysiske begrænsninger og jeg fik faktisk snak med lægen inden vi blev henvist til gyn. til behandling nu her

Godt skrevet, og kunne ikke være mere enig

Det kan hurtigt blive en hårfin grænse, for hvor går den: høj bmi, rygere, udd, ordblindhed, sygdom, job, valg af amning, opdragelse, kærlighed, empati osv osv osv hvem skal bedømme hvad godt forældreskab er og hvor grænsen ligger, er det graden af sund eller økologisk kost, igen bmi (hvilket hos nogle kan ligge ufrivilligt høj) er det om man har overskud til at bage alt sit brød selv

Hvor bliver der hurtigt peger fingre, men som du også giver udtryk for, er det bedre.

Jeg har fysiske begrænsninger og jeg fik faktisk snak med lægen inden vi blev henvist til gyn. til behandling nu her

Ja og som jeg skrev i en anden tråd for et par uger siden; at man som menneske er i stand til at leve økologisk og bage sit eget speltbrød, har en god udd. og sunde fritidsinteresser, en fornuftig indkomst mv, betyder ikke, at man har nogen som helst grad af forælderevne.

Og som du skriver; hvad med dem der ikke læser/skriver/staver så godt - skal de så heller ikke have behandling?