må man stille krav? fra det offenlige af.

Hyacinth skriver:

Jeg er overrasket over holdningerne i denne tråd
At måle forælderevne op i noget så konkret/håndgribeligt er mig meget uforstående.

Specielt fordi, jeg ser, at nogle af dem der skriver om BMI-krav/overvægt, selv ikke liiige er super slanke ud fra profilbilledet man kan se.

Derudover kan man som modargument sige; at ud fra nogle af disse snæversynede holdninger i debatten, hvor ville I så selv lande i en sådan vurdering med disse skarpe krav?
Sjovt, fordi jeg vil mene, at menneskers evner til empati, er langt vigtigere end BMI, indtægt, social status m.m.
Ikke dermed sagt, at alle nødvendigvis har rer til/evner til at få børn.

Men den manglende empati der florerer i denne tråd, er da langt værre for et barn at arve socialt end en person med begrænsede arbejdsevner eller højt BMI.

Man bør virkelig vende blikket mod sig selv og prøve at forestille sig, om man selv ville lande i top-sund bunken(fysisk lige såvel som psykisk), hvis man blev vurderet af eks. en psykolog.

Man må som det offentlige godt stille krav, men godt det er de rette fagpersoner, der tager sig af det og ikke nogle brugere fra en babyside.

Jeg undres.. Hvad mener du med "den manglende empati i denne tråd"?

Hvor er der skrevet noget om, at barnløse IKKE må få behandling? Eller andet der kan udløse din udtalelse om manglende empati?

Syntes det mere end 1 gang er blevet forklaret, at det handler om, hvilke krav vi som lægmænd kunne tænke os, når det handler om noget det offentlige skal punge ud til.

Der bliver flere og flere barnløse par, hvilket betyder en større og større udgift for det offentlige - hvorfor er det så ikke iorden at det offentlige undersøge om det er god investering, eller om det ender med at blive en endnu større omkostning?

Hvor ser du de snæversynet holdninger?

Jeg ser nogle som taler for:

Et ordentligt BMI INDEN behandling går igang.

Samme antal samtaler for ALLE par som skal i behandling.

En jobstatus - hvis parret ikke har arbejdet en eneste dag i deres liv, hvad er oddsene så for at de nogensinde kommer til det?

Et helbredstjek - har du SÅ store mentale ubehandlet/ikke virkende behandling lidelser, eller er du så fysisk handicappet, at du ikke kan tage dig af et barn - hvorfor er det galt?

Jeg syntes det er dejligt med empati - noget langt de fleste faktisk har! Men man kommer bare ikke særlig langt på kærlighed og kildevand alene..

Hvorfor er det så forfærdeligt, at skulle igennem ovenstående (samtaler og undersøgelser), set udfra et samfundsøknomisk perspektiv?

 

Men os i barnløshedbehandling betaler vel os så i andre får børnepenge til jeres unger?

Så må der vel os være krav den vej. Der er skisme mange der ik burde have dem, hvis de ikke må være for fede, ikke må sidde hjemme på deres flade og aldrig have lavet noget, osv

esioul skriver:

Men os i barnløshedbehandling betaler vel os så i andre får børnepenge til jeres unger?

Så må der vel os være krav den vej. Der er skisme mange der ik burde have dem, hvis de ikke må være for fede, ikke må sidde hjemme på deres flade og aldrig have lavet noget, osv

Det kan du jo starte en debat om?

Desuden er det ikke børnepenge - men børnefamilieydelsen :-)

Og når de kære børn når en vis alder - mener det er 14/15 år, får forældrene vist kun pengene hvis deres børn er igang med en uddannelse.

Hyacinth skriver:

Jeg er overrasket over holdningerne i denne tråd
At måle forælderevne op i noget så konkret/håndgribeligt er mig meget uforstående.

Specielt fordi, jeg ser, at nogle af dem der skriver om BMI-krav/overvægt, selv ikke liiige er super slanke ud fra profilbilledet man kan se.

Derudover kan man som modargument sige; at ud fra nogle af disse snæversynede holdninger i debatten, hvor ville I så selv lande i en sådan vurdering med disse skarpe krav?
Sjovt, fordi jeg vil mene, at menneskers evner til empati, er langt vigtigere end BMI, indtægt, social status m.m.
Ikke dermed sagt, at alle nødvendigvis har rer til/evner til at få børn.

Men den manglende empati der florerer i denne tråd, er da langt værre for et barn at arve socialt end en person med begrænsede arbejdsevner eller højt BMI.

Man bør virkelig vende blikket mod sig selv og prøve at forestille sig, om man selv ville lande i top-sund bunken(fysisk lige såvel som psykisk), hvis man blev vurderet af eks. en psykolog.

Man må som det offentlige godt stille krav, men godt det er de rette fagpersoner, der tager sig af det og ikke nogle brugere fra en babyside.

Men er bmi ikke et rimeligt krav i og med det øger chancen for graviditet og kan i nogle tilfælde gør behandling overflødig?

Og tror ikke der sættes lighedstegn mellem vægt og forældreevne, men tror mere det er af o enstående årsager.

Og ift. det psykiske så er der så vidt jeg kan se ingen der siger man ikke må have diagnoser men man skal være i behandling... Og er det ikke i orden?

Mom skriver:

Jeg undres.. Hvad mener du med "den manglende empati i denne tråd"?

Hvor er der skrevet noget om, at barnløse IKKE må få behandling? Eller andet der kan udløse din udtalelse om manglende empati?

Syntes det mere end 1 gang er blevet forklaret, at det handler om, hvilke krav vi som lægmænd kunne tænke os, når det handler om noget det offentlige skal punge ud til.

Der bliver flere og flere barnløse par, hvilket betyder en større og større udgift for det offentlige - hvorfor er det så ikke iorden at det offentlige undersøge om det er god investering, eller om det ender med at blive en endnu større omkostning?

Hvor ser du de snæversynet holdninger?

Jeg ser nogle som taler for:

Et ordentligt BMI INDEN behandling går igang.

Samme antal samtaler for ALLE par som skal i behandling.

En jobstatus - hvis parret ikke har arbejdet en eneste dag i deres liv, hvad er oddsene så for at de nogensinde kommer til det?

Et helbredstjek - har du SÅ store mentale ubehandlet/ikke virkende behandling lidelser, eller er du så fysisk handicappet, at du ikke kan tage dig af et barn - hvorfor er det galt?

Jeg syntes det er dejligt med empati - noget langt de fleste faktisk har! Men man kommer bare ikke særlig langt på kærlighed og kildevand alene..

Hvorfor er det så forfærdeligt, at skulle igennem ovenstående (samtaler og undersøgelser), set udfra et samfundsøknomisk perspektiv?

 

Ja samfundet betaler for behandling men er jo de børn der kommer ud af det der r med til at bære samfundsøkonomien når de bliver voksne 

Hyacinth skriver:

Ja og som jeg skrev i en anden tråd for et par uger siden; at man som menneske er i stand til at leve økologisk og bage sit eget speltbrød, har en god udd. og sunde fritidsinteresser, en fornuftig indkomst mv, betyder ikke, at man har nogen som helst grad af forælderevne.

Og som du skriver; hvad med dem der ikke læser/skriver/staver så godt - skal de så heller ikke have behandling?

Ja synes man skal passe på, for hvem lever op til kravene, vi har alle noget hvor man ikke er perfekt det gør jo ikke man ikke er en god forældre af den grund

For noget tid soden var der en mor som var meget kritisk overfor at vi ønsker barn nr 3, for hvordan kunne jeg have overskud til det, hun kunne ikke selv rumme at hun ventede nr 2 og ønskede faktisk ikke barnet og alt imens hun pegede fingre og havde travlt med mine evner og ønsker som mor, sad hun med et lille barn i maven som slet ikke var ønsket. Ja hvad er så værst, et barn som ikke er ønsket eller et barn som virkelig er ønsket og som vi kæmper for at få.

Synes folks krav til andre som forældre er sky høje og skal ikke meget til før man bliver sat under lup, i stedet på at se hvordan børnene har det, mine unger kommer både ud i det fri, leger i haven, legepladsen, osv osv i ny og næ bager jeg da boller, men køber også brød, her er hjerterum og nogle gange er der rod og nogle gange når jeg ikke at svinge støvsugeren, til gengæld kommer ml e børn først og får masser af kys af kram, vi tegner, leger og hygger. Så vil folk vil vurdere mine egenskaber som mor ud fra en bmi, så siger det mere om dem end mig

l.kjoeller skriver:

Ja samfundet betaler for behandling men er jo de børn der kommer ud af det der r med til at bære samfundsøkonomien når de bliver voksne 

Det er da ikke sikkert.

Børn af forældre som ALDRIG har arbejdet, har en væsentlig større risiko for selv at havne som livstids KH modtager, end børn har forældre som har arbejdet og uddannet sig.

Maja84 skriver:

Ja synes man skal passe på, for hvem lever op til kravene, vi har alle noget hvor man ikke er perfekt det gør jo ikke man ikke er en god forældre af den grund

For noget tid soden var der en mor som var meget kritisk overfor at vi ønsker barn nr 3, for hvordan kunne jeg have overskud til det, hun kunne ikke selv rumme at hun ventede nr 2 og ønskede faktisk ikke barnet og alt imens hun pegede fingre og havde travlt med mine evner og ønsker som mor, sad hun med et lille barn i maven som slet ikke var ønsket. Ja hvad er så værst, et barn som ikke er ønsket eller et barn som virkelig er ønsket og som vi kæmper for at få.

Synes folks krav til andre som forældre er sky høje og skal ikke meget til før man bliver sat under lup, i stedet på at se hvordan børnene har det, mine unger kommer både ud i det fri, leger i haven, legepladsen, osv osv i ny og næ bager jeg da boller, men køber også brød, her er hjerterum og nogle gange er der rod og nogle gange når jeg ikke at svinge støvsugeren, til gengæld kommer ml e børn først og får masser af kys af kram, vi tegner, leger og hygger. Så vil folk vil vurdere mine egenskaber som mor ud fra en bmi, så siger det mere om dem end mig

Du har i den grad misforstået noget i denne tråd!

Der er ingen som har sagt at forældreevnen skulle vurderes udfra BMI, men at man skulle have en god BMI inden behandlingen kunne påbegyndes.

Hvorfor fordreje ordene?

En GOD BMI inden behandling optimere om man vil det eller ej, chancerne for overhovedet at opnå en graviditet, og have en efterfølgende uproblematisk graviditet og fødsel.

 

esioul skriver:

Men os i barnløshedbehandling betaler vel os så i andre får børnepenge til jeres unger?

Så må der vel os være krav den vej. Der er skisme mange der ik burde have dem, hvis de ikke må være for fede, ikke må sidde hjemme på deres flade og aldrig have lavet noget, osv

Ja det kan hurtigt blive svært for så er der mange ting der kunne kigges på, sjovt som det ofte er bmi der nævnes men sjældent andre ting som de der er tyndfede( min søster kan putte hvad hun lyster i munden uden det ses, og spiser rigtig usundt) dem som ryger, ikke dyrker ofte motion osv osv

Maja84 skriver:

Ja det kan hurtigt blive svært for så er der mange ting der kunne kigges på, sjovt som det ofte er bmi der nævnes men sjældent andre ting som de der er tyndfede( min søster kan putte hvad hun lyster i munden uden det ses, og spiser rigtig usundt) dem som ryger, ikke dyrker ofte motion osv osv

Præcis

og BMI er jo allerede et krav.

Forstår slet kke nogle bekymrer sig om kravene, hvis de ikke selv har behov for hjælpen.

vil da mene der er andre og vigtigere ting at bekymre sig om, hvis man ikke har det inde på livet.

Måske jeg har misforstået noget