må man stille krav? fra det offenlige af.

Ja det er okay at få børn man ikke kan "forsørge selv", for lige meget om du, eller andre, mener at det så er kommunen der forsørger, så "arbejder" jeg jo stadig for min kontanthjælp - jeg har faktisk en 37 timers uge for 5000 kr. om måneden hvor jeg hjælper kommunen med at rydde op, fælde træer osv. der hvor de ikke selv lige når det - måske hedder min løn kontanthjælp men jeg laver da lige så meget som alle andre?

Og hvordan kan det være op til dig at dømme om mine børn skal sidde i en sofa og se fjernsyn hele dagen, hvordan kan det blive dit problem om mine børn bliver sofabørn eller sportsbørn? Nu ved jeg selv det ikke ender sådan for selvom jeg er computernørd kan jeg godt li' at komme ud og få luft, men princippet i at du skriver 

i kan spille aldt det i vil.. bare i sørger for at børne får en rimlig bevægeses kultur og ikke ender som sofakartofler med dårlig ryg pga slappe muskler og musseskader som 15 årge.. dette er ved at være helt normalt.. men det er jo pasiv forsømmelse af barnet

det er da at dømme de folk der lever på den måde, hvilket jeg synes er helt op til dem selv.

Og lige meget om man bliver behandlet med piller eller ej vil man stadig have en lidelse, og jeg forstod dit indlæg som at folk med en lidelse ikke var egnet!

hvis lidelsen påvirker deres evne til at være forældre eller giver den en høj riciko for et handicappet barn. ja så mener jeg ikke de bør havde børn.

 

og hvor skadelig ( for dårlig ryg pga svage muskler, og musseskader er vel skadeligt) skal en livsstil være før det ikke er forældrense område.

hvor længe må man lade stå til, hvis Tv er den primære sprogstimulation der hjemme er det så ok?

hvis forældrene ikke er nærværende i deres måde at være på men sidder bag en skærm og børne gør det samme fra de kan, eller at den lille har svært ved at få øjenkantakt med forældrene forde de har travlt med hver deres skrem.

 

hvornår er det omsorgssvigt?

 hvor meget skal der til før det ikke er ok.. og dermed ikke kun families bord..

hvis børns sproglige udvikling bliver forsinket pga for meget skærmtid er det så ok?

Har kun lige læst på 1 side. Nå men jeg er absolut ikke enig

Fair nok at man skal have en ok psyken MEN fordi man feks har en diagnose indenfor psykiatrien er det ikke ensbetydende med at man ikke bliver en god mor. Har flere både tætte og bekendte og har både set folk med feks borderlinen som blev fantastiske forældre og dem hvor næsten alt der kunne gå galt gik galt og hvor barnet både har fået og stadig betaler prisen

Ang overvægt bliver jeg ret harm, der kan være mange årsager ihjel har selv kæmpet og kæmpet uden held og lige nu orker jeg ikke konstant at kæmpe og hjælp er der ikke meget af og har ofret mange penge af egen lomme i kampen mod kiloerne

Jeg synes ikke man kan skære alle over en kam og det kommer meget an på hvad man fejler og folks indstilling og årsag til at få børn hende hvor alt gik galt var det fordi at det var godt for så pænt og perfekt ud at få børn og resten havde de ikke sat sig ind i, en anden bekendt som kun fandt sammen med kæresten fordi hun vil have børn og de skændes konstant og vil gå fra hinanden hver uge, har seriøse problemer til hinanden i form af bla tillid og arbejder på at få barn selvom deres økonomiske situation er meget ustabil

Men at sige nogle skal sidde og være dommer og især de regler hvor kun de færreste kan være med er meget unfair i min verden, skal vi så også til at sætte dem som kan selv under lup på den måde

Det er heldigvis et fåtal der ikke bliver gode forældre hvor kommunen må tvangsfjerne og det er alle som kan rammes af ting i livet som kan gøre tingene til en udfordring og må vel også tælle hvordan folk de tackler den udfordring

Er enig i at man godt kunne ensrette grænserne på nogle områder således at det er ens for alle. Man burde skulle de samme undersøgelser og vurderinger igennem for at blive henvist uanset hvilken læge man har.

Men er langt fra enig i de punkter du mener burde afvise folk fra fertilitetsbehandling. Synes slet ikke at ens forældreevne sidder i hvorvidt man vejer for meget osv.

I stedet for at dømme folk som er overvægtige eller andre skavanker  "ude" og som potentielt dårlige forældre mener jeg at rådgivning er vejen frem. Hjælp til selvhjælp. Især fordi det er så nemt at dømme når man ikke selv er i hovedet på den dømte. 

Jeg vejer 30 kg for meget og har været i fertilitetsbehandling. Har dog tabt mig 10 kg inden, men af egen opfordring og ikke som et krav. Her skal siges at jeg er MEGET fertil, danner gode æg og sagtens kan blive gravid - men mandens kvalitet var så lav at det ville blive svært naturligt. Men havde jeg haft en anden mand og var blevet gravid ville jeg ikke blive stemplet som potentiel dårlig mor, kun hvis jeg skulle i behandling.

Jeg synes desværre det er blevet ALT for nemt at dømme folk på udseende, bolig, bil, job, tænder, ører, ja you name it. Ens forældreevne sidder EFTER MIN MENING ikke i om hvorvidt man selv har lidt ekstra på sidebenene, ryger, ikke er vildt begejstret for motion eller lignende, SÅLÆNGE man opdrager sine børn med kærlighed og omsorg (sagt fra en overvægtig revisor som bor i eget hus, har fin løn, men som også ryger ind i mellem, og har været psykisk ustabil i sine teenageår, rebelsk )

men ja - jeg er mig, og jeg er absolut den bedste mor som min søn kan have..

 

raca skriver:

hvis lidelsen påvirker deres evne til at være forældre eller giver den en høj riciko for et handicappet barn. ja så mener jeg ikke de bør havde børn.

 

og hvor skadelig ( for dårlig ryg pga svage muskler, og musseskader er vel skadeligt) skal en livsstil være før det ikke er forældrense område.

hvor længe må man lade stå til, hvis Tv er den primære sprogstimulation der hjemme er det så ok?

hvis forældrene ikke er nærværende i deres måde at være på men sidder bag en skærm og børne gør det samme fra de kan, eller at den lille har svært ved at få øjenkantakt med forældrene forde de har travlt med hver deres skrem.

 

hvornår er det omsorgssvigt?

 hvor meget skal der til før det ikke er ok.. og dermed ikke kun families bord..

hvis børns sproglige udvikling bliver forsinket pga for meget skærmtid er det så ok?

Kommer lidt til at tænke på brug af mobiler både omkring børn og i andre sociale sammenhænge og der tror jeg flere end man regner med falder i

pcoramt skriver:

jeg synes det er fair at der bliver stillet krav til flere områder da det kan hjælpe på fremtidige problemer i samfundet. og det er bestemt ikke ment som at overvægtige ikke må få børn, men jeg synes det er rimelig at hvis man er stærkt overvægtig at der falder et krav om livstilsomlægning og et vægttab i større eller mindre grad.

Jeg synes også det er fair at egen læge vurderer situationen for den enkelte og ser om der kan være grund til bekrymring omkring personens psyke. og evt. kigge tilbage på diagnoser på fx. skitsofreni og deprepression.

desuden synes jeg det er fair at kigge på personens livstil i forhold til arbejde og uddannelse, så det ihvertfald er en der er motiveret til at varetage opgaven som ansvarlig selvforsørgende person. Det er ikke noget med kontanthjælpsmodtagere at gøre, men hvis man har en kvinde på fx 34 år der aldrig har været aktiv på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse, så synes jeg bestemt godt man kan gøre det til et krav.

det vil sige at hvis man ikke kan passe et fuldtids arbejde så burde man ikke få børn? og det samme hvis man har/har haft, en depression

jeg er helt enig i at der skal være kræv til det at få behandling.

Mange par venter idag mange mange år, med at få børn til alt er kommet på plads (Hus, økonomi, karriere, livsstil m.m). Men det er ingen helgardering for at barnet for det godt. Pludselig kan en række dødsfald i familien give depression, man mister jobbet osv. Jeg kender ikke de nuværende krav for at modtage barnløshedsbehandling men føler ikke det hele skal satses på tårnhøje krav om det ydre. Er dog enig i at man så vidt mulig skal være selvforsørgende og psykisk stabil nok til at kan varetage sådan en lille kaos engel dvs i mit hovede (ekstrem fantasi) bør en selvmordstruet psykopat med alkoholproblemer og på kontanthjælp eller med milioner i bagagen ikke kunne få hjælp. Men en kærlig familie på fx su eller lavindkomst der bor småt men godt bør kunne. 

Jeg synes at reglerne for adoption er sindssyge, mange gode kærlige par får aldrig chancen og det er syndt. 

 

 

Er enig i at man godt kunne ensrette grænserne på nogle områder således at det er ens for alle. Man burde skulle de samme undersøgelser og vurderinger igennem for at blive henvist uanset hvilken læge man har.

Men er langt fra enig i de punkter du mener burde afvise folk fra fertilitetsbehandling. Synes slet ikke at ens forældreevne sidder i hvorvidt man vejer for meget osv.

I stedet for at dømme folk som er overvægtige eller andre skavanker  "ude" og som potentielt dårlige forældre mener jeg at rådgivning er vejen frem. Hjælp til selvhjælp. Især fordi det er så nemt at dømme når man ikke selv er i hovedet på den dømte. 

Jeg vejer 30 kg for meget og har været i fertilitetsbehandling. Har dog tabt mig 10 kg inden, men af egen opfordring og ikke som et krav. Her skal siges at jeg er MEGET fertil, danner gode æg og sagtens kan blive gravid - men mandens kvalitet var så lav at det ville blive svært naturligt. Men havde jeg haft en anden mand og var blevet gravid ville jeg ikke blive stemplet som potentiel dårlig mor, kun hvis jeg skulle i behandling.

Jeg synes desværre det er blevet ALT for nemt at dømme folk på udseende, bolig, bil, job, tænder, ører, ja you name it. Ens forældreevne sidder EFTER MIN MENING ikke i om hvorvidt man selv har lidt ekstra på sidebenene, ryger, ikke er vildt begejstret for motion eller lignende, SÅLÆNGE man opdrager sine børn med kærlighed og omsorg (sagt fra en overvægtig revisor som bor i eget hus, har fin løn, men som også ryger ind i mellem, og har været psykisk ustabil i sine teenageår, rebelsk )

men ja - jeg er mig, og jeg er absolut den bedste mor som min søn kan have..

 

som tidlige skrevet så var phykisk stabil ikke = aldrig nogen sinde haft en physkisk sydom..

og efter som overvægt og forkert livsstil forringer ens chancer for graviditet er det vel ok at det offenlige stiller krav til at man går hvad man kan for at man måske kun skal bruge 3 forsøg og ikke 10? eller det skal de bare blande sig uden om.. og lade folk foringe deres chancer

jeg har ingen sted skrevet noget om god økonomi.. bare at man ikke skulle være på kontanthjælp.. for hvis man kan bruge så mange penge på behandlig ja så kan man godt forsøge sig selv,

VIPpigen skriver:

Hold op jeg er glad for vi selv producerede datteren

Med de regler der laves her ville jeg da ALDRIG få børn

det samme her

jeg indrømmer med det samme at jeg ikke har læst alle svar så ved ikke om jeg gentager andre....

Jeg har selv været SÅ heldig at være gennem det offentlige for at få hjælp til den største drøm, og det lykkes
Jeg syntes der er rigeligt med krav i forvejen til behandling, og det er egentlig ok, trods det kan være træls når man er i i det. jeg skriver SÅ heldig, fordi vores endte lykkeligt, men er rent helevde at være i,så er glad for jeg "ikke skulle stå til regnskab" for en masse regler.
Jeg må indrømme at jeg kan ikke forstå at det skal være SÅ dyrt at få børn hverken i det private eller adoption. Jeg har så fundet manden i mit liv, men han har bare ikke den bedste sæd.... ja jeg kan så vælge at gå fra ham og finde en anden, eller blive hos ham og betale og KÆMPE sammen!
det er ernormt hårdt følsesmæssigt og psykisk, hvilket i sig selv sætter krav til par om at gennemgå behandling
der er da ingen der fjerner barnet hos det par som har et BMI på 35, er stangbacardi i undfangelsesøjeblikket,men alligevel formår at producerer et barn
jeg syntes det er fint at der er regler, men syntes det er alt for dyrt

raca skriver:

som tidlige skrevet så var phykisk stabil ikke = aldrig nogen sinde haft en physkisk sydom..

og efter som overvægt og forkert livsstil forringer ens chancer for graviditet er det vel ok at det offenlige stiller krav til at man går hvad man kan for at man måske kun skal bruge 3 forsøg og ikke 10? eller det skal de bare blande sig uden om.. og lade folk foringe deres chancer

jeg har ingen sted skrevet noget om god økonomi.. bare at man ikke skulle være på kontanthjælp.. for hvis man kan bruge så mange penge på behandlig ja så kan man godt forsøge sig selv,

Ja overvægt forringer chancen og netop derfor er der jo også et krav om at bmi skal være max 30 hvis man skal i behandling i det offentlige. Og nu har man jo egentlig også kun 3 forsøg gratis og så skal man selv punge ud derefter.

Jeg er da fuldstændig enig i at man skal have en sund livsstil men jeg mener bare at det er SÅ nemt at dømme ud fra øjebliksbilledet. Hvis vi 2 stødte ind i hinanden ville du måske tænke (jeg lægger ikke noget i munden på dig - det er kun en forestilling) "hun burde da nok liiige tabe sig et kilo eller 30" - men du kan jo ikke se at jeg faktisk HAR tabt mig, lever sundt og elsker motion, men ikke har travlt med at tabe mig, som tager det stille og roligt og samtidig tillader mig selv at være menneskelig og nyde et glas vin eller en pose chips, velvidende at jeg godt ved at det ikke er sundt.

Øjebliksbilledet kan fejltolkes, og man kan i min verden ikke udlede en sammenhæng af et øjebliksbillede.

Det med økonomi tilføjede jeg selv, udelukkende af den årsag at jeg ikke vil stemples som dårlig forælder fordi jeg er overvægtig og har været i behandling. Havde det ikke været gratis havde jeg selv betalt, overvægtig eller ej