må man stille krav? fra det offenlige af.

raca skriver:

jeg skrev intet om at få fjernet de børn man har..

men er det rimligt at man får hjælp til at få børn når man ikke kan forsøge sig selv?

og ja der er krise og ja der kan være mange grunde til at man ikke kan få arbejde.. men bottomline, din familie er ikke selvforsøgende. også må man vente til senere med at få et barn.

 

i kan spille aldt det i vil.. bare i sørger for at børne får en rimlig bevægeses kultur og ikke ender som sofakartofler med dårlig ryg pga slappe muskler og musseskader som 15 årge.. dette er ved at være helt normalt.. men det er jo pasiv forsømmelse af barnet. at forældrene ikke er gået ind og gjodt noget, for at barnet ikke nåde der til og det er jo ikke noget der opstår i løbet af 2-5 mdr.  hvis man som forældre priotere pc spil over samværet med børne så er der noget galt. eller hvis den eneste aktivitet og den hyppiste med børne er tv eller pc spil så er der noget galt.. barne bliver jo noget ensigdigt stimuleret.

og hvis ADHD er behandlet så er han jo rimlig phykisk stabil, så hvorfor indrager du det.

 

 

Ja det er okay at få børn man ikke kan "forsørge selv", for lige meget om du, eller andre, mener at det så er kommunen der forsørger, så "arbejder" jeg jo stadig for min kontanthjælp - jeg har faktisk en 37 timers uge for 5000 kr. om måneden hvor jeg hjælper kommunen med at rydde op, fælde træer osv. der hvor de ikke selv lige når det - måske hedder min løn kontanthjælp men jeg laver da lige så meget som alle andre?

Og hvordan kan det være op til dig at dømme om mine børn skal sidde i en sofa og se fjernsyn hele dagen, hvordan kan det blive dit problem om mine børn bliver sofabørn eller sportsbørn? Nu ved jeg selv det ikke ender sådan for selvom jeg er computernørd kan jeg godt li' at komme ud og få luft, men princippet i at du skriver 

i kan spille aldt det i vil.. bare i sørger for at børne får en rimlig bevægeses kultur og ikke ender som sofakartofler med dårlig ryg pga slappe muskler og musseskader som 15 årge.. dette er ved at være helt normalt.. men det er jo pasiv forsømmelse af barnet

det er da at dømme de folk der lever på den måde, hvilket jeg synes er helt op til dem selv.

Og lige meget om man bliver behandlet med piller eller ej vil man stadig have en lidelse, og jeg forstod dit indlæg som at folk med en lidelse ikke var egnet!

raca skriver:

jeg skrev ikke noget om hvad man tilligere havde gjodt..

jeg tror lidt i læser hvad i vil læse forde i føler jer ramt. 

phykisk stabil er jo et øjebliks billede

sund livstil med nok motion, er jo et øjenbliks billede

ikke overvægtig er jo et øjebliks billede

og ikke ryger er jo også et øjebliks billede.

ergo siger det intet om tidligere overvægt og tidligere dårlige vaner men at man har væet i stand til at ændre sig for at skabe de bedst muglige forhold for sit barn

Ja jeg vil gerne indrømme jeg føler mig ramt, da jeg netop stod og skulle i behandling fordi jeg ved at jeg vil blive verdens bedste mor selv med fejl, da jeg helt bestemt tror på at fejl er udviklingen frem. Jeg er en af dem du mener der ikke burde modtage behandling, da jeg tidligere har haft en depression, min mand er tidligere straffet og han vejer nok 20 kg for meget. Han elsker at fede den foran computeren og tv'et. Han er dog lige begyndt til fodbold. Mit vikariat er lige stoppet så nu står den på dagpenge. Jeg har tidligere røget og kan faktisk godt finde på at tage en smøg engang i mellem selvom jeg er gravid. Jeg dyrker ingen motion men er heller ikke overvægtig. Men uhhh hvor sådan en pose slik også kan finde ned i mit svælg. Jeg er helt igennem slet ikke perfekt da jeg er et menneske, og synes faktisk at vores kære land er ved at blive ret så fanatisk med at alt skal se så godt ud og være så perfekt, det er jo nærmest uhyggeligt

Kathepige skriver:

Der er ingen grund til at vente jo.

Det hele er jo helt af helvedes til..... ifølge nogen.

Haha, jeg har taget skoene på 

esioul skriver:

Nej det er hvis ikke så lige til

Utroligt man gider bekymre sig om om reglerne er fair. Man må da bare prise sig lykkelig med man ikke selv skal møllen igennem

Præcis....

Jeg har faktisk aldrig tænkt over hvilke regler de har inden for adoption, eller kunstig befrugtning. Det bekymre mig bare ikke, tænker der sidder nogen fagfolk og bekymre sig om det istedet, og jeg er ikke en del af de fagfolk......

grinny skriver:

Ja det er okay at få børn man ikke kan "forsørge selv", for lige meget om du, eller andre, mener at det så er kommunen der forsørger, så "arbejder" jeg jo stadig for min kontanthjælp - jeg har faktisk en 37 timers uge for 5000 kr. om måneden hvor jeg hjælper kommunen med at rydde op, fælde træer osv. der hvor de ikke selv lige når det - måske hedder min løn kontanthjælp men jeg laver da lige så meget som alle andre?

Og hvordan kan det være op til dig at dømme om mine børn skal sidde i en sofa og se fjernsyn hele dagen, hvordan kan det blive dit problem om mine børn bliver sofabørn eller sportsbørn? Nu ved jeg selv det ikke ender sådan for selvom jeg er computernørd kan jeg godt li' at komme ud og få luft, men princippet i at du skriver 

i kan spille aldt det i vil.. bare i sørger for at børne får en rimlig bevægeses kultur og ikke ender som sofakartofler med dårlig ryg pga slappe muskler og musseskader som 15 årge.. dette er ved at være helt normalt.. men det er jo pasiv forsømmelse af barnet

det er da at dømme de folk der lever på den måde, hvilket jeg synes er helt op til dem selv.

Og lige meget om man bliver behandlet med piller eller ej vil man stadig have en lidelse, og jeg forstod dit indlæg som at folk med en lidelse ikke var egnet!

Nej nej. Det er da ikke at være dømmende........................

Ironi kan forekomme

Diana2013 skriver:

Ja jeg vil gerne indrømme jeg føler mig ramt, da jeg netop stod og skulle i behandling fordi jeg ved at jeg vil blive verdens bedste mor selv med fejl, da jeg helt bestemt tror på at fejl er udviklingen frem. Jeg er en af dem du mener der ikke burde modtage behandling, da jeg tidligere har haft en depression, min mand er tidligere straffet og han vejer nok 20 kg for meget. Han elsker at fede den foran computeren og tv'et. Han er dog lige begyndt til fodbold. Mit vikariat er lige stoppet så nu står den på dagpenge. Jeg har tidligere røget og kan faktisk godt finde på at tage en smøg engang i mellem selvom jeg er gravid. Jeg dyrker ingen motion men er heller ikke overvægtig. Men uhhh hvor sådan en pose slik også kan finde ned i mit svælg. Jeg er helt igennem slet ikke perfekt da jeg er et menneske, og synes faktisk at vores kære land er ved at blive ret så fanatisk med at alt skal se så godt ud og være så perfekt, det er jo nærmest uhyggeligt

Det lyder hyggeligt

Forestillede mig lige en hel pose slik blive hældt ned i gabet

Kathepige skriver:

Det lyder hyggeligt

Forestillede mig lige en hel pose slik blive hældt ned i gabet

Hehe, jeg synes bare det er så vildt at man jo i dag er et underklasse menneske hvis man ikke laver sin egen marmelade uden tilsætningssstoffer, bager sit eget brød, og syr sit eget tøj, og skulle kunne løbe 10 km uden at holde pause. Jeg synes vores i indre værdier som fremmer lysten til at være sund er skudt helt i bund med skræmme billeder og foredrag hvis man ikke er sund. At kunne løbe en iron man er jo heller ikke sund. Hvilke forbilleder har vi der er 100 sunde og ikke ødelægger sig selv med diverse slankekure, og som ikke ryger hash eller tager stoffer, køber sig til kæmpe huse hvor til de lige skal præstere lidt mere og ikke vide hvem ens venner er pga rampelyset. ( jeg er bestemt ikke tilhænger af hash og stoffer tværdigmod) fx min kærestes kriminelle fortid bruger han i dag på at unge skal holde sin sti ren og er sikker på det lykkes bedre at han lærer dem end at en eller anden sundheds dame sidder og siger det må du ikke haha det blev nød rod alt det her

Diana2013 skriver:

Hehe, jeg synes bare det er så vildt at man jo i dag er et underklasse menneske hvis man ikke laver sin egen marmelade uden tilsætningssstoffer, bager sit eget brød, og syr sit eget tøj, og skulle kunne løbe 10 km uden at holde pause. Jeg synes vores i indre værdier som fremmer lysten til at være sund er skudt helt i bund med skræmme billeder og foredrag hvis man ikke er sund. At kunne løbe en iron man er jo heller ikke sund. Hvilke forbilleder har vi der er 100 sunde og ikke ødelægger sig selv med diverse slankekure, og som ikke ryger hash eller tager stoffer, køber sig til kæmpe huse hvor til de lige skal præstere lidt mere og ikke vide hvem ens venner er pga rampelyset. ( jeg er bestemt ikke tilhænger af hash og stoffer tværdigmod) fx min kærestes kriminelle fortid bruger han i dag på at unge skal holde sin sti ren og er sikker på det lykkes bedre at han lærer dem end at en eller anden sundheds dame sidder og siger det må du ikke haha det blev nød rod alt det her

det er jo slet ikke der hende jeg er ..

men svært overvægt er altså usundt og livsfortende.

og indaktive folk har flere småskavanker en alm aktive folk.. vi taler 20-30 min let motion om dagen, ala en rask gå tur..

men en livsstil der ikke forkorter dit liv og gør dig syg. eller øger din riciko for at blive syg.

og at man var selvforsøgende.. kontanthjælp er ikke selvforsøgende. og bliver det aldrig. og når man ikke kan økonomisk forsøge sig selv hvordan skal man så kunne forsøge et barn?  hvad er fremtids perspektiverne for forældrene, kommer de ud af kontanthjælpen.  har de en udannelse, eller er de ufaglærte uden job? og er de i så fald villige til at uddanne sig.

 

og ja gu er det hårdt og være i behandlig derfor et det vigtigt man både er physks stabil og fysisk i alm form. 

ville det være ok at en alkoholikker fik hjælp..

ville det være ok at folk på medicin der skader fosteret med 50% sikker hed fik hjælp,

 

Hej,

Jeg kender ikke selv diverse krav for at komme i behandling for barnløshed. Men en holdning kan jeg da have

Min første tanke er, når jeg læser debatten, at der tilsyndeladende er stor forskel på hvor mange samtaler hvert par skal igennem, inden man kommer til det, det hele handler om: Behandlingen - det mener jeg bør ændres. Alle bør skulle igennem det samme antal samtaler med diverse fagfolk (alm. læge, læge på klinikken, og hvem ellers?)

Dernæst så tænker jeg, at der er god logik i, at man skal tabe sig ned til en acceptabel BMI inden behandlingen kan starte.  Vi kender vist alle risicierne ved overvægtige gravide, og dertil skal jo nævnes at der er så vidt jeg er orienteret større risiko for at noget går galt under fødslen hvis moderen er overvægtig.

Så tænker jeg noget ala arbejde... Altså vi kan alle havne i en situation hvor vi ikke længere er i stand til at forsøge os selv, specielt i disse tider hvor der fyres rigtigt mange mennesker. MEN, når det er sagt, så ville det måske naturligt, at kigge på om blot den ene forældre har arbejde, eller har HAFT arbejde. Hvis man som det offentlige sidder med en kvinde og en mand som vil i behandling, men som aldrig har arbejdet en dag i deres liv, og altid været på kontanthjælp, hvad kommer det så til at betyde omkostningsmæssigt for det offentlige? Det vil givetvis komme til at betyde, den omkostning som behandlingen koster, friplads til barnet i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO. Og man kan måske også spørge sig selv, hvilken drivkraft disse forældre ville have, for at få deres barn godt igennem uddannelse, og senere på arbejde? De har jo aldrig selv prøvet det!

Psykiske sygdomme: Den syntes jeg er svær, for rigtigt mange psykiske lidelser kan jo behandles rigtigt godt. Men jeg syntes godt man som det offentlige kan stille krav om at man rent faktisk er i behandling, og at behandlingen rent faktisk virker.

Fysiske sygdomme: Den syntes jeg også er svær, for hvordan kan vores fysisk være hæmmende overfor vores forældre evne. Dog vil jeg sige, at hvis skal i behandling for barnløshed, burde kigge på, om blot den ene forældre vil være i stand til at tage sig fysisk af barnet. Forstået på den måde, at hvis moderen (den kommende) er meget plaget af en fysisk sygdom, så SKAL den kommende far være i sådan en fysisk stand, at han kan varetage barnet.

Og sidst men ikke mindst, vil jeg mene at det er sund fornuft, at man kigger på parret som helhed - hvordan er de sammen?

Hvis nu moderen er meget plaget af en fysisk sygdom, som gør hende sengeliggende tit, og manden har en depression, som selvom han er i behandling, gør at han kan have svært ved at overskue hverdagen - skal parret så have behandling? For hvem skal så sørge for barnet når moderen er sengeliggende?

Og ja jeg ved godt, at mange som kan få børnene uden hjælp, slet ikke burde være blevet forældre. Det ved jeg.

Men når vi snakker om, at hjælpe (og bruge penge) på at hjælpe mennesker med at få børn, mener jeg også at det er iorden at kigge på om det fra statens side er en god investering, eller på den lange bane en omkostning (groft sagt)

 

 

 

 

 

Mom skriver:

Hej,

Jeg kender ikke selv diverse krav for at komme i behandling for barnløshed. Men en holdning kan jeg da have

Min første tanke er, når jeg læser debatten, at der tilsyndeladende er stor forskel på hvor mange samtaler hvert par skal igennem, inden man kommer til det, det hele handler om: Behandlingen - det mener jeg bør ændres. Alle bør skulle igennem det samme antal samtaler med diverse fagfolk (alm. læge, læge på klinikken, og hvem ellers?)

Dernæst så tænker jeg, at der er god logik i, at man skal tabe sig ned til en acceptabel BMI inden behandlingen kan starte.  Vi kender vist alle risicierne ved overvægtige gravide, og dertil skal jo nævnes at der er så vidt jeg er orienteret større risiko for at noget går galt under fødslen hvis moderen er overvægtig.

Så tænker jeg noget ala arbejde... Altså vi kan alle havne i en situation hvor vi ikke længere er i stand til at forsøge os selv, specielt i disse tider hvor der fyres rigtigt mange mennesker. MEN, når det er sagt, så ville det måske naturligt, at kigge på om blot den ene forældre har arbejde, eller har HAFT arbejde. Hvis man som det offentlige sidder med en kvinde og en mand som vil i behandling, men som aldrig har arbejdet en dag i deres liv, og altid været på kontanthjælp, hvad kommer det så til at betyde omkostningsmæssigt for det offentlige? Det vil givetvis komme til at betyde, den omkostning som behandlingen koster, friplads til barnet i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO. Og man kan måske også spørge sig selv, hvilken drivkraft disse forældre ville have, for at få deres barn godt igennem uddannelse, og senere på arbejde? De har jo aldrig selv prøvet det!

Psykiske sygdomme: Den syntes jeg er svær, for rigtigt mange psykiske lidelser kan jo behandles rigtigt godt. Men jeg syntes godt man som det offentlige kan stille krav om at man rent faktisk er i behandling, og at behandlingen rent faktisk virker.

Fysiske sygdomme: Den syntes jeg også er svær, for hvordan kan vores fysisk være hæmmende overfor vores forældre evne. Dog vil jeg sige, at hvis skal i behandling for barnløshed, burde kigge på, om blot den ene forældre vil være i stand til at tage sig fysisk af barnet. Forstået på den måde, at hvis moderen (den kommende) er meget plaget af en fysisk sygdom, så SKAL den kommende far være i sådan en fysisk stand, at han kan varetage barnet.

Og sidst men ikke mindst, vil jeg mene at det er sund fornuft, at man kigger på parret som helhed - hvordan er de sammen?

Hvis nu moderen er meget plaget af en fysisk sygdom, som gør hende sengeliggende tit, og manden har en depression, som selvom han er i behandling, gør at han kan have svært ved at overskue hverdagen - skal parret så have behandling? For hvem skal så sørge for barnet når moderen er sengeliggende?

Og ja jeg ved godt, at mange som kan få børnene uden hjælp, slet ikke burde være blevet forældre. Det ved jeg.

Men når vi snakker om, at hjælpe (og bruge penge) på at hjælpe mennesker med at få børn, mener jeg også at det er iorden at kigge på om det fra statens side er en god investering, eller på den lange bane en omkostning (groft sagt)

 

 

 

 

 

Kunne sikke være mere enig!