må man stille krav? fra det offenlige af.

Moderator skriver:

vi giver altid en fælles løftet pegefinger i en tråd INDEN den løber af sporet. hvilket betyder vi har modtaget anmeldelser der ikke er kritiske, men som er nødvendige at handle mildt på. derfor ber vi pænt om at tonen bliver holdt og retningslinjerne bliver overholdt så alle kan have en god debat.

mvh Staff.

Det er også fint. Du svarer ikke på mit spørgsmål, får man at vide hvorfor, hvis man får en advarsel ?

Det er også fint. Du svarer ikke på mit spørgsmål, får man at vide hvorfor, hvis man får en advarsel ?

ja. selvfølgelig

Hyacinth skriver:

Nu taler jeg ikke om diagnoser/ikke diagnoser, men blot at menneskesynet i denne tråd - for nogles vedkommende - slår mig som værende nedværdigende og mangelfuldt.
Hvis man virkelig mener, at forælderevne kam måles i vægt og økonomi, har man i min optik, ikke et super nuanceret samfundssyn.



At stille krav til BMI er ok, men det at stille krav til, at man nærmest skal være det perfekte mennesker og have gode, sunde interesser som f.eks. motion, er i min optik virkelig snæversynet og et dårligt menneskesyn.
Da der er min. én bruger i denne debat, som også går ind for restriktioner ift. vægt/BMI OG samtidigt selv er overvægtig, er efter min mening blot dobbeltmoralsk og lidt komisk

Jeg opfatter det ikke som at der bliver sat lighedstegn mellem bmi og forældreevne.
Jeg synes ikke økonomi er vigtig, men en sund arbejdsmoral synes jeg nu er fornuftigt hvis man vil forsørge sine børn. Og så er jeg ligeglad med om man kun tjener 5000kr. Så længe man kan få det til at løbe rundt.

mor:) skriver:

Jeg opfatter det ikke som at der bliver sat lighedstegn mellem bmi og forældreevne.
Jeg synes ikke økonomi er vigtig, men en sund arbejdsmoral synes jeg nu er fornuftigt hvis man vil forsørge sine børn. Og så er jeg ligeglad med om man kun tjener 5000kr. Så længe man kan få det til at løbe rundt.

Som jeg ser, at tråden er lagt ud fra start, lægges der utrolig stor vægt på KH/selvforsørgende, acceptabelt BMI og hvorvidt man går en tur hver dag - sammen med sine børn.
Det er i min opfattelse at forlange, at mennesker skal være "perfekte". Der nævnes ydermere flere punkter, men nu til sagen;

Mange gange i mit liv har jeg oplevet "det perfekte" - (glansbillede-mennesker) være noget så uperfekte i deres indre - og ikke på den gode måde.
Jeg kan drage personlige erfaringer med til debatten, men det synes jeg er unødvendigt.
Dog er min opfattelse, at man vitterligt ikke kan måle forælderevne ud fra vægt/BMI, motion/ikke motion, KH/løn osv.
Det burde vurderes efter folks mentale stabilitet.

Underlige er vi sgu allesammen i større eller mindre grad, men derfra og til psykisk ustabil er jo en helt anden boldgade - det burde vægtes ret højt(spørgsmålet er ikke om det er ok eller ej med diagnoser/tidligere diagnoser) ift. om folk er stabile, fornuftige, kærlige/empatiske osv. Meget vigtigere end alt det håndgribelige, hvis du spørger mig

Hyacinth skriver:

Som jeg ser, at tråden er lagt ud fra start, lægges der utrolig stor vægt på KH/selvforsørgende, acceptabelt BMI og hvorvidt man går en tur hver dag - sammen med sine børn.
Det er i min opfattelse at forlange, at mennesker skal være "perfekte". Der nævnes ydermere flere punkter, men nu til sagen;

Mange gange i mit liv har jeg oplevet "det perfekte" - (glansbillede-mennesker) være noget så uperfekte i deres indre - og ikke på den gode måde.
Jeg kan drage personlige erfaringer med til debatten, men det synes jeg er unødvendigt.
Dog er min opfattelse, at man vitterligt ikke kan måle forælderevne ud fra vægt/BMI, motion/ikke motion, KH/løn osv.
Det burde vurderes efter folks mentale stabilitet.

Underlige er vi sgu allesammen i større eller mindre grad, men derfra og til psykisk ustabil er jo en helt anden boldgade - det burde vægtes ret højt(spørgsmålet er ikke om det er ok eller ej med diagnoser/tidligere diagnoser) ift. om folk er stabile, fornuftige, kærlige/empatiske osv. Meget vigtigere end alt det håndgribelige, hvis du spørger mig

Okay jeg tror bare ikke jeg an se at nogen sætter lighedstegn mellem bmi og forældreevne.

Motion er jeg også uenig i. Det spiller heller ingen rolle i min verden.
Men det som jeg tror raca har ment var at man først burde forsøge selv at øge sine chancer for graviditet fx ved at dyrke lidt motion hvis man er meget overvægtige.

Hvordan vil du bedømme de ikke håndgribelig ting? Og hvis man har en ubehandlet diagnose såsom depression, er man så stabil?

mor:) skriver:

Okay jeg tror bare ikke jeg an se at nogen sætter lighedstegn mellem bmi og forældreevne.

Motion er jeg også uenig i. Det spiller heller ingen rolle i min verden.
Men det som jeg tror raca har ment var at man først burde forsøge selv at øge sine chancer for graviditet fx ved at dyrke lidt motion hvis man er meget overvægtige.

Hvordan vil du bedømme de ikke håndgribelig ting? Og hvis man har en ubehandlet diagnose såsom depression, er man så stabil?

Jeg kan sagtens se, at man bør forsøge efter bedste evne, at øge sine chancer for en graviditet. Der er vi enige,

Mht. psykisk stabil, burde en dygtig psykolog kunne vurdere dig efter en ret kort rum tid. Altså ikke dermed sagt, at vi skal over i noget "perfekt sind"-agtigt noget, men man kan godt vurdere menneskers empatiske evne, ubehandlede psykiske lidelser mv. efter ret få samtaler.

Min veninde har en uheldbredelig sygdom, som kun kan holdes nede med kemo-medicin, som på sigt kan give kræft.. Hun bliver indimellem hård ramt og indlagt...
Da hun var 20 fik hun at vide at hun ikke blev ældre end 25 år - da hun blev 25 år fik hun tippet hendes leve til 30 - nu er hun 33 og nu tør de ikke tippe hendes levetid længere, fordi udviklingen i medicin og viden HELDIGVIS har overhalet hendes sygdom.

Hun fik lov til at få hjælp til at lave nr 2 (iui) - en hård kamp med symptomer fra hendes sygdom og bivirkninger osv, og tilsidst lykkedes det.

Hendes børn er fantastiske og velfungerende..

Skulle hendes Mand og hendes liv, ha været straffet med barnløshed oveni ? Skulle hun ikke have lov til at se en lille bid af sig selv blive videre ført?...

Man kan altså ikke bare kigge på en diagnose og sige NEJ... der er jo så mange aspekter i et menneske

raca skriver:

hvor mange og for store krav mener du det offenlige må stille før de vil behandle en for barnløshed.

og er kravene for høje i dag?

Jeg synes bestemt at der skal sættes krav. For det første til sundhed - hvis lægerne kan se, at chancen for en graviditet er minimal pga overvægt, synes jeg at det er rimeligt at man taber sig, for at øge sine chancer!

For det andet, synes jeg at der burde være sådan en måde at tjekke forældregnethed på. Jeg kender en, som har været i i kommunens systemer siden hun fik sit første barn - der er brugt mange resurser på hende og hendes barn. Nu har det offentlige så lige hjulpet hende med at få nr 2 barn - det er godt dumt, tænker jeg!

Hyacinth skriver:

Jeg kan sagtens se, at man bør forsøge efter bedste evne, at øge sine chancer for en graviditet. Der er vi enige,

Mht. psykisk stabil, burde en dygtig psykolog kunne vurdere dig efter en ret kort rum tid. Altså ikke dermed sagt, at vi skal over i noget "perfekt sind"-agtigt noget, men man kan godt vurdere menneskers empatiske evne, ubehandlede psykiske lidelser mv. efter ret få samtaler.

Hvem skulle betale det? en time = 780,-

Nøj jeg ville blive fornærmet hvis jeg skulle vurderes psykisk, bare fordi jeg engang har taget alt for meget arbejdsbyrde på mine skuldre-kombineret med en meget inhabil chef, og gik ned med stress og dep. Den gang fik jeg også at vide af lægen, at han PÅ DET KRAFTIGSTE FRARÅDTE, graviditet de næste 2 år efter depressionen

Kan godt være behandlingen er gratis (2x3 gage KUN)

Men transport - fridage - medicin skal man jo selv betale... Vi har da rigeligt på vores skuldre oveni alt det følelsesmæssige. Vi bliver jo først vurderet ved egen læge også klinikken - jeg gjorde da

jeg ville rigtig gerne at kravene til barnløshedsbehandlig blev skræpede..

så man endte ud med krav ala de krav der er til folk der adoptere

om samtidigt skulle kravene være ret gennemsigtige så man nøjaktiv ved hvad der kræves og det ikke var et lægeligt skøn 

så man skulle være stabil phykisk.

og havde en sund livsstil samt havde et bmi under 27-30.

og hvis man blev erklæret uegnet skulle der være hjælp til at lære at håntere at man ikke ville blive forældre.

jeg mener nemlig ikke det at havde børn er et krav, men noget der er rart at kunne få.

 

 

Fejl...