Svinekød bandlyst i instutioner!?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

16. juli 2013

Kløver

LilleSmølf skriver:

Kan mærke at der lige kommer et halv-langt opstød af galde her, så hop over det hvis I vil skændes i stedet for at diskutere. Så er I advaret (:

Nu er det heldigvis sådan, at selv hvis man har en madordning er det sgu ret nemt at lave frikadeller af svinekød og oksekød/kylling ligesom det er ret nemt at købe to forskellige slags pålæg. Ligesom de børn, der er vegetarer eller ikke kan tåle den ene eller anden ting, også kan tilgodeses ret nemt.

Der er ingen grund til at blande religion ind i alt. Det vigtigste er vel, at børnene får hvad de skal have. Jeg er 100% imod denne her - i min verden - åndsvage regel. Hvis mit barn vil have frikadeller, skal han have lov til det. Hvis naboens barn ikke vil, er det vel ikke værre end at han kan få noget andet.

Der er ingen grund til at diskutere om man skal tilgodese flertallet eller mindretallet når man kan tilgodese alle.

Og vi bor nu engang i Danmark så hvis der skulle vise sig at være SÅ svært at lave kyllingefrikadeller, må de børn, det ikke vil det, have mulighed for at træde ud af madordningen og tage egen madpakke med.

MEN FOR FANDEN hvor er mange af jer uheldige at høre på! Det er nu engang børnehaverne, der har vedatget reglerne og ikke alle muslimer (og slet ikke alle udlændninge, som altså ikke er = muslim) i landet. Jeg er 100% imod at der skal dikteres hvad børnene skal have/ikke have, uanset om det betyder tvang af svinekød eller forbud mod samme. Men lad da venligst være med at antage, at "vi" har stået med pistoler nede i børnehaverne for at tvinge dem til det ene eller andet. Især da de fleste af os enten er lige så super-religiøse som de fleste danskere (tage i kirke én gang om året, drikke alkohol...) eller tilhører en anden religon en islam.

Selv er jeg opdraget af muslimske forældre (dog er jeg 100% atheist), der ikke har tvunget mig til at gå med tørklæde, eller forbudt mig at spise svinekød, etc. Vi har fejret ramadan som de fleste danskere fejrer jul og påske, og det var det. Det er ikke flertallet af muslimer i Danmark, der er religiøse fanatikere og vil omvende hele landet. Det er bare de mennesker, der altid kommer i nyhederne og ødelægger det for resten af os.

Hvis man - som jeg - ikke synes sådanne regler skal vedtages, må man jo tage ned i børnehaven og opfordre til diskussion og evt. afstemning.

Heldigvis har vi jo noget så smukt som demokrati og ytringsfrihed her i landet (:

Jeg ville sådan ønske at det ikke var nødvendigt at skære alle over én kam og køre hetz mod en hel religion/alle ikke-danskere i landet pga. nogle få menneskers fanatiske overbevisning eller i dette tilfælde - pga. pæredanske børnehaver, der selv har taget det valg.



Nu ved jeg ikke om jeg er en af de uheldige !

Jeg er ret enig i dig, min pointe var bare at man ikke kan lade det "gå ud over andre" fordi nogle ikke spiser feks gris, når jeg synes det så nemt kan løses at tilgodese alle, at man netop tager hensyn til alle, uden nogen skal fratages en mulighed

At man imødekommer alle

Selvfølgelig har hver forældre ikke stået i børnehaven og sagt ingen må spise gris, men fordi der blandt muslimer er nogle som råber højt og det nogle gange er svært ikke at træde nogle muslimer over tæerne bliver der i den grad gået på listesko i forhold til andre grupper som har valgt anderledes

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. juli 2013

Kløver

A&F skriver:



Nej, jeg mener at som muslimske forældre skal det respekteres at børnene ikke får ikke halal mad. Og med det sagt, skal dem der spiser det, ikke tvinges til at spise halal mad, hvis forældrene ikke siger god for det.



Nu er halal noget som er kommet herop gennem islam og synes derfor at de som beder om det, skal have lov at få halal og alle skal respekteres, men det burde ikke være noget andre forældre skal tage stilling til eller fravælge, det skal i min verden være et muligt tilvalg, på lige fod som gris skal være et muligt fravalg, eller andre produkter som et barn ikke må spise pga religion eller allergi

Anmeld

16. juli 2013

Perla

VråJepsen skriver:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2041767.ece

 

hvad er jeres mening om dette? Det gør mig simpelthen så vred. Og forskelsbehandling - hvad med lille kaj der gerne vil have sin frikadelle?! 

- vi gør alt i Danmark for at tilfredsstille andre kulturer! 



Jeg kan ikke se problemet! Men jeg kan forestille mig at det er mere økonomisk hvis det er det samme mad til alle børn der skal laves.

Mine børn kan bare få frikadeller og leverpostej herhjemme, det kan de godt undvære i børnehaven. Svinekød er jo ikke en vigtig del af børnenes kost.

Jeg tror mere det er et økonomisk spørgsmål end et spørgsmål om at tage hensyn, at man helt fjerner det fra kosten og jeg vil personligt hellere have at mine børn undværer svinekød og der så er flere penge til personale og pasning.

Men utroligt at pressen altid skal blæse det sådan op!

Anmeld

16. juli 2013

wamse

Tja jeg har såmænd ikke at problem med det. Jeg har intet imod, at et sådan tiltag var sket i mine børns børnehaver, der findes masser af godt pålæg, som ikke er af svin, også spegepølse. Mine børn får svinekød alle andre steder, så jeg ser ingen kæmpe kultur opbrud fordi, det ikke er i deres inst. Plus jeg har ikke haft børn, som får serveret mad i inst. med mindre det er helt specielle maddage, så til hverdag havde de deres egne madpakker med. Der kunne man jo så voldpakke den med ALT det svinekød man ville. Læser ingen steder, at man ikke selv bestemmer, hvad man kommer i sine børns madpakker. Nå men jeg mener ikke at min eller mine børns "danskhed" er i fare, fordi de ikke får svinekød i deres inst.

Anmeld

16. juli 2013

LilleSmølf

Maja84 skriver:



Nu ved jeg ikke om jeg er en af de uheldige !

Jeg er ret enig i dig, min pointe var bare at man ikke kan lade det "gå ud over andre" fordi nogle ikke spiser feks gris, når jeg synes det så nemt kan løses at tilgodese alle, at man netop tager hensyn til alle, uden nogen skal fratages en mulighed

At man imødekommer alle

Selvfølgelig har hver forældre ikke stået i børnehaven og sagt ingen må spise gris, men fordi der blandt muslimer er nogle som råber højt og det nogle gange er svært ikke at træde nogle muslimer over tæerne bliver der i den grad gået på listesko i forhold til andre grupper som har valgt anderledes



Det var ikke henvist til nogen specifikt (: Synes bare mange af kommentarerne går på, at "de skal ud af landet".

Og jeg er 100% enig med dig! Jeg forventer heller ikke, at alle stopper med at spise frugt bare fordi jeg ikke kan tåle det.

Synes bare at både danskere og muslimer er SÅ gode til at gå amok så snart der er den mindste ting. For hvem der "har ret" er åbenbart vigtigere end hvorvidt man kan løse problemet til alles tilfredshed eller om der reelt set er et problem.

Som fx. nu hvor diskussionen har været rund omkring hvordan andre lande ville behandle os hvis det var omvendt, hvordan alle udlændninge forsøger at omvende danskerene og overtage landet med egne regler, etc.

Fx. Muhammedtegningerne og det der juletræ er begge situationer, min 3 årige nevø kunne have klaret bedre. Det ender jo med at handle om, hvem der kan råbe højst og pisse længst, fremfor rent faktisk at have en - tør jeg mon sige det - voksen dialog, hvor begge parter snakker og bliver lyttet til, og hvor der blier arbejdet frem mod en fælles løsning.

Når der reelt set kun er tale om et problem, der kan løses på en meget simpel måde hvor alle kan være tilfredse og mest af alt, hvor alle børnene kan få noget at spise og ikke føle sig udenfor, synes jeg derfor det er møgærgerligt at sidde og læse om hvordan "jeg/de andre" er skyld i, hvad børnehaverne har besluttet sig for.

I stedet for at sige, "Jeg synes, det er for dårligt at børnehaverne har valgt dette da mit barn selv skal have det valg, og derfor gør jeg noget ved det". Som der selvfølgeligt også er den del, der gør (:

Men ja, i de tilfælde hvor det ikke er så ligetil og hvor det netop går ud over andre og det ikke kan løses på andre måder, må man jo huske på, at vi bor i Danmark og derfor må flertallet altså få det, som de vil have det. Det kan de fleste muslimske forældre sikker også sagtens gå med til, så længe deres børn ikke SKAL spise svinekød.

Anmeld

16. juli 2013

Hyacinth



http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2041767.ece

 

hvad er jeres mening om dette? Det gør mig simpelthen så vred. Og forskelsbehandling - hvad med lille kaj der gerne vil have sin frikadelle?! 

- vi gør alt i Danmark for at tilfredsstille andre kulturer! 



Personligt har jeg ikke et stort behov for at mine børn får svinekød af den ene eller andens slags i institutionen.
Det vigtigste for mig(og min mand) er at maden er sund og varieret, at institutionen har en fornuftig sukkerpolitik osv.

Frikadeller, flæskesteg og andre typer svin kan de - herregud - få herhjemme. Når det så er sagt, går jeg ind for at der tages hensyn til alle - allergikere, vegetarer, hinduer, muslimer osv.
Der skal være pladst til os alle.
Jeg tror det handler mere om nemhed og økonomi end så meget andet - netop fordi, der i nogle institutioner er flere der ikke spiser svin end der måske er, der spiser svin.

Dernæst vil jeg sige, at det er en utrolig usaglig debat, fordi det hurtigt bliver "os" og "dem" i stedet for at holde sig til mad-debatten går den på alt andet - netop hvilket land, religion m.m.

Det må immervæk være trættende at være dansker af anden etnisk herkomst og så læse alle de fordomme - for de kommer godt nok op til overfladen så snart der er noget samfundsdebat omkring halal-kød, muslimer osv.
Det er som om, at "muslim" er blevet et negativt ladet ord, hvilket er SÅ ærgerligt og ikke mindst synd.

Anmeld

16. juli 2013

Elgaard73

sommerbarn<3 skriver:



Altså hvad jeg puttet i mine børns madpakke må være mit eget valg. Men mht madordningen er jeg fløjtende ligeglad med om de får svinekød eller ej, egentligt synes jeg faktisk det er ok der ikke bruges svinekød. Det er jo ikke sundt, som sådan, alligevel. Grisene bliver jo proppet med penicilin. Der har da været en masse om det i nyhederne engang. Helt ærligt, er der nogen, for hvem, det betyder hjernedød meget at deres børn skal have svin? For ellers kan vi da ligeså godt gøre alle glæde, nu det betyder så meget for muslimerne, eller hvad?



Så er der jo ikke noget kød der er sundt... Kan som landmand fortælle dig at køerne, kyllingerne, gederne, hestene OSV, bliver proppet med nøjagtig lige så meget pencillin som grisene. Og faktisk mere, da vi svinebønder er blevet pålagt strenge restriktioner om hele tiden at nedbringe vores antibiotika forbrug. Restriktioner som ikke er pålagt avlere af andre racer.

Anmeld

16. juli 2013

Købmagerkonen

Det kommer godt nok bag på mig hvor meget "danskhed" folk herinde ligger i svinekød. Føler I virkelig at dette er et overgreb på jer? Stakkels, stakkels jer.

Jeg bliver virkelig harm når jeg sidder og læser denne debat igennem, og jeg ser ting som at børnene "tvinges" til at undvære svinekød! ÅH NEJ! Det går verden da under af, gør den ikke? Svinekød er jo det vigtigste i børnenes kost og de er jo nærmest muslimer når de nu tvinges til at undvære det gode danske svinekød og bliver tvangsfodret med halal-kød som helt sikkert er gift for dem. Jeg opfordrer jer virkelig til at slappe af! Dette er ikke et problem for børnene, det er et problem som kun I, forældrene går op i, og I burde stoppe med jeres (ofte) hadefulde attitude omkring dette. Tænk hvis jeres børn hører jer? De opfanger jeres ord og fører "os-mod-dem"-udsagnene videre og skaber unødvendig splid. Og på hvilken baggrund? Svinekød! I kan da servere svinekød til dem morgen, middag og aften i weekenderne hvis I føler de bliver fejlernæret fordi de skal undvære det i institutionerne.

Og så er der hele sammenligningen med kosher, vegetarer og allergikere... Det er der da blevet taget hensyn til i alle de institutioner jeg har arbejdet i, men nu er jøde en ret lille del af den generelle befolkningsgruppe, så at ændre hele kosten til kosher ligger jo ikke lige til højrebenet. Muslimerne er til gengæld en stor gruppe og mange steder her i København udgør de over 70% af børnene i institutionerne, og så giver det da fin mening at skåne køkkenpersonalet lidt så de ikke skal lave forskellig mad til alle, men blot udelade svin og indføre halal til alle. Er barnet vegetar (det er vel ikke mange der påtvinger deres børn at være vegetarer?) eller allergikere får de ENKELTE børn der måske kunne være, anden kost.

Lær jeres børn at man godt må tage hensyn i stedet for at bruge racistiske (ja, det kan godt være der i samme sætning bliver skrevet at man ikke er racist, men det er trods alt en racistisk og meget lidt empatisk holdning) vendinger som at børnene bare kan skride ud af "vores land" og hjem til der hvor de kommer fra! I den institution hvor jeg arbejder har forældrene krigstraumer og børnene har været på flugt og oplevet ting som danske børn aldrig kommer ud for. Skam jer, hvis det er den slags I lærer jeres børn!

... og så I øvrigt på forhånd et lille undskyld hvis jeg har været hård i tonen, men jeg synes godt nok dette er blevet en hadsk debat.

Anmeld

16. juli 2013

Krussedulle

Mumto3 skriver:

Nu vi er ved slagtning af dyr, så gør det mig rasende at ALLE kyllinger. Der bliver slagtet i DK er blevet velsignet af en Iman. Nej tak siger jeg bare! Jeg vil gerne spise en helt almindelig kylling uden velsignelse men det kan jeg ikke komme til. det blev indført for en del år siden. Argumentet var, at for ikke muslimer, var det jo ligemeget, for de troede jo alligevl ikke på det. Hmmm..... Hvis det argument holder, så vil jeg gerne foreslå at alle børn der fødes i Danmark de skal tvangs døbes ved fødslen. DeM der ikke er kristen og ikke tror på dåben de kan jo være ligeglade, og det kunne sagtens blive ordnet på hospitalet. Der bliver børn også døbt. 

 

ej det kan man jo ikke! Hvor er vores frie valg blevet af????



Mener du det helt alvorligt?!!

Haha, ej det kan jeg sgu kun grine af! Så lad du kyllingen ligge i køledisken


Til emnet generelt:
Kan ikke se problemet mine drenge dør nok ikke, hvis ikke de får en frikadelle!
Vi spiser måske svinekød 1-2 gange om året, syntes at det smager væmmeligt!

Og jeg kan nu ikke se noget forkert i, at imødekomme nogle behov, på baggrund af en religion!

Anmeld

16. juli 2013

Krussedulle

FruOlsen skriver:

Det kommer godt nok bag på mig hvor meget "danskhed" folk herinde ligger i svinekød. Føler I virkelig at dette er et overgreb på jer? Stakkels, stakkels jer.

Jeg bliver virkelig harm når jeg sidder og læser denne debat igennem, og jeg ser ting som at børnene "tvinges" til at undvære svinekød! ÅH NEJ! Det går verden da under af, gør den ikke? Svinekød er jo det vigtigste i børnenes kost og de er jo nærmest muslimer når de nu tvinges til at undvære det gode danske svinekød og bliver tvangsfodret med halal-kød som helt sikkert er gift for dem. Jeg opfordrer jer virkelig til at slappe af! Dette er ikke et problem for børnene, det er et problem som kun I, forældrene går op i, og I burde stoppe med jeres (ofte) hadefulde attitude omkring dette. Tænk hvis jeres børn hører jer? De opfanger jeres ord og fører "os-mod-dem"-udsagnene videre og skaber unødvendig splid. Og på hvilken baggrund? Svinekød! I kan da servere svinekød til dem morgen, middag og aften i weekenderne hvis I føler de bliver fejlernæret fordi de skal undvære det i institutionerne.

Og så er der hele sammenligningen med kosher, vegetarer og allergikere... Det er der da blevet taget hensyn til i alle de institutioner jeg har arbejdet i, men nu er jøde en ret lille del af den generelle befolkningsgruppe, så at ændre hele kosten til kosher ligger jo ikke lige til højrebenet. Muslimerne er til gengæld en stor gruppe og mange steder her i København udgør de over 70% af børnene i institutionerne, og så giver det da fin mening at skåne køkkenpersonalet lidt så de ikke skal lave forskellig mad til alle, men blot udelade svin og indføre halal til alle. Er barnet vegetar (det er vel ikke mange der påtvinger deres børn at være vegetarer?) eller allergikere får de ENKELTE børn der måske kunne være, anden kost.

Lær jeres børn at man godt må tage hensyn i stedet for at bruge racistiske (ja, det kan godt være der i samme sætning bliver skrevet at man ikke er racist, men det er trods alt en racistisk og meget lidt empatisk holdning) vendinger som at børnene bare kan skride ud af "vores land" og hjem til der hvor de kommer fra! I den institution hvor jeg arbejder har forældrene krigstraumer og børnene har været på flugt og oplevet ting som danske børn aldrig kommer ud for. Skam jer, hvis det er den slags I lærer jeres børn!

... og så I øvrigt på forhånd et lille undskyld hvis jeg har været hård i tonen, men jeg synes godt nok dette er blevet en hadsk debat.





tak!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.