Fravalg af amning, forstår det ikke..

Jeg har 4 børn hvor jeg prøvede at amme den første det endte ud i stress, frustrasioner og en fødsels dep...så da nr 2 kom prøvede jeg igen, men væmmes helt ved følelsen af at barnet skulle sutte i mine bryster og kunne mærke at det påvirkede mig psykisk igen, så jeg sagde fra og der kom ro over det hele og har truffet samme valg med de sidste to....og har nydt at give dem flaske da jeg har meget mere ro og overskud ved det....og så har det også været rart at mig og manden harbkunne aflaste hinanden lidt ind i mellem så vi begge på skift kan få udsovet....

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg ammede min datter i ca 8 uger...i den tid fik jeg 3 brystbetændelser og gnavet et stykke brystvorte af. Og ja, det gør da skide ondt at få brystbetændelse! MEN kombineret med det, så brød jeg mig overhovedet ikke om følelsen af mælken i brysterne - den måde det spændte på, løb ud om natten, osv) Da jeg skiftede over til flaske fik jeg meget mere overskud, ingen smerter, og så var vi to der kunne give mad 

Jeg skal ikke amme når/hvis jeg får en til, og det har jeg det helt fint  med!  Min datters (måske) kommende lillebror/søster får uden tvivl mere glæde af mig som mor med overskud og mad klar på en flaske, end som mor, der er ked af det og irritabel hver gang der skal ammes.  

Derudover har jeg ikke problemer med, at nogle fravælger pga. frihed eller andet. Så længe de giver deres barn mad når det behøver og masser af kærlighed, så er der vel intet galt i det  

Jeg springer lige de mange mange sider over, med svar du allerede har fået, og så får du mit 

Jeg har valgt amning fra af flere årsager.

Den første - og nok mest betydningssfulde - er at, jeg er brystreduceret for et par siden. Dengang fik jeg at vide at jeg ville have 50 % chance for at kunne amme senere, og den "risiko" valgte jeg at løbe, da jeg virkelig havde brug for den operation.

Da jeg så blev gravid, valgte jeg at droppe amning helt fra starten, da jeg ikke synes odds på 50/50 var gode nok. Jeg ville simpelthen ikke "spilde" en masse bekymringer hvis nu det ikke fungerede og jeg havde sat næsen op efter det helt store. Der kommer tidsnok en masse at bekymre sig om når man får børn, så den kamp valgte jeg fra.

Derudover er jeg en af dem som betragter mine bryster som noget privat. Det er ikke pga. sex, men jeg har det godt med tanken om at det er mine egne, og ikke et behov/en nødvendighed for en anden. Og jeg er 110 % sikker på at jeg kan give mit barn både mad og kærlighed nok til at hun aldrig nogensinde vil lide af ikke at have fået brystmælk.

Min sidste årsag er at, jeg nyder at hun kan knytte sig til sin far allerede fra starten også. Han er meget væk hjemmefra, og vil være det en stor del af hendes liv, så jeg (vi!) har behov for at de får tid sammen, og det sætter han også meget pris på! 

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg havde fravalgt amning allerede inden jeg fødte. Jeg kunne slet ikke lide tanken om at skulle finde bryst frem blandt alle folk, at HELE min krop skulle bruges til baby og så brød jeg mig i det hele taget ikke rigtig om ideen om at barnet skulle sutte der.. Jeg har slet ikke prøvet det og jeg har på INGEN måde fortrudt! Jeg kan godt blive lidt harm over folk der synes at folk der ikke ammer ikke gør det godt nok - for en mor sidder ikke i brysterne!

Skal du forstå det !?!
Det er folks valg - slut! Om det så er frivilligt eller ej...

Ogat kalde andres valg skøre og underlige - det bryder jeg mig heller ikke om at du gør

Jeg ammede første gang i 6 mdr fuldt ud, men med 7 uger i smertehelvede fordi der gik hul! Anden gang gik der hul igen selvom jeg var super obs på sutteteknik osv plus jeg fik brystnetændelse. Jeg opgav efter tre uger af hensyn til den store, fordi vi havde måttet supplere med flaske så mine stakkelse brystvorter kunne få lidt ro og produktionen var derfor gået ned og for at få den op igen skulle jeg nærmest hvile hele tiden - bare ligge i sengen hele dagen! Det ville jeg simpelthen ikke! Jeg havde altså en dreng der lige var blevet fire som jeg også gerne ville være noget for!
Så måske er mit valg skørt i dine øjne - men ved du hvad? Det er jeg faktisk pænt ligeglad med - jeg gjorde det rigtige for min familie

Nu har jeg læst med i denne tråd og jeg må sige, at jeg sagtens kan forstå TS. Tror jeg har det lidt som hende. 

Jeg har bestemt ikke fordomme overfor dem, som ikke vælger at amme. Men der er ingen i min omgangskreds, som har valgt at give flaske, så jeg har haft lidt svært ved at forstå det og vide hvilket grundlag folk har kunne have for, at vælge det fra. Så jeg synes det har været rigtig rart, at høre folks historier om, hvorfor de ikke ammer, og det har i hvertfald udvidet min horisont  

Skal dog siges, at jeg stadig har svært ved at forstå, hvorfor man vælger det fra, uden overhovedet at have prøvet det.

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg bliver faktisk lidt irriteret over denne sætning:

"Undskyldninger om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist."

Hvem har bevist det, og hvor kan man læse om det?

Jeg ammede i 6 uger - min datter havde svært ved at få fat og suttebrikker virkede ikke - hun tog minimalt på i vægt, sov hele tiden og havde ingen energi - SP'eren gik faktisk til, at skrive i Ayas journal, at hun ikke var i trivsel  - dét gør ondt som mor. Meget ondt. At man får skrevet sort på vidt, at man, fysisk, ikke er i stand til, at tage ordentligt vare på sit barn, dét er sgu ikke sjovt. Jeg begyndte at malke ud og give hende brystmælk fra flaske - men det var minimalt hvad der kom og SP'eren og min læge sagde begge at jeg skulle begynde at supplere med MME. Det gjorde jeg samtidig med, at jeg malkede ud, men min mælk blev mindre og mindre for til sidst som sagt at være ikke-eksisterende efter 6 uger. Hvis jeg fortsatte med kun amning så var min datter sultet - den er ikke så meget længere. Jeg ville rigtig gerne amme fuldt ud, men aldrig nogensinde om det skulle være på bekostning af min datters sundhed.

At begynde med flaske var ikke et valg jeg tog for nemheds eller forfængelighedens skyld - det var en nødvendighed.

 

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg ammer ikke, fordi min søn er præmatur og derfor ikke har kræfter nok til at spise den mængde han har behov for. Han spiser til han ikke længere er sulten, ikke til han er mæt - og det er ikke fordi mælken ikke er der, han har bare ikke energien til det. Derfor har vi haft problemer med at få ham til at tage på, så nu har vi besluttet at give hans fulde mængde pr. flaske.

Når det er sagt er han nu lige godt 14 uger, og han har fået i alt 5 flasker med erstatning; resten har jeg malket ud til ham. 

MEN det holder ikke evigt, og jeg er ved at køre træt. At malke ud hver 3. time dønet rundt (og bruge 2,5-3,5 timer i DØGNET) kan tage energien fra enhver, og min søn er nu ved at have en alder, hvor jeg hellere vil bruge min energi og hans vågne tid på at GIVE HAM OPMÆRKSOMHED, end jeg vil sidde lænket til malkemaskinen.

DERFOR er jeg langsomt begyndt at trappe ham over på erstatning (i hvert fald i dagtimerne, ved ikke endnu om jeg stopper helt), så jeg også kan få et liv udover at sidde hjemme med ham og malke ud. 

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg valgte amningen fra, af den grund at min datter fik en ret hård start på livet.. vi lå på børneafdelingen den første halvanden uge og hun var så afkræftet, at hun dårligt kunne få ved. For at hun skulle ha lidt næring blev flasken vores valg. Jeg har altid ønsket at amme, men jeg har ikke fortrudt mit valg, når jeg kigger på min datter i dag og ser hvor dejlig en fantastisk pige hun er

MissTas skriver:

Jeg valgte amningen fra, af den grund at min datter fik en ret hård start på livet.. vi lå på børneafdelingen den første halvanden uge og hun var så afkræftet, at hun dårligt kunne få ved. For at hun skulle ha lidt næring blev flasken vores valg. Jeg har altid ønsket at amme, men jeg har ikke fortrudt mit valg, når jeg kigger på min datter i dag og ser hvor dejlig en fantastisk pige hun er

Åhr

Du mindede mig lige om en sidebemærkning til mit 1.indlæg til TS;

Jeg vil gerne prøve med amningen igen når vi skal have nr. 2 - for Aya var indlagt 6 dage efter fødslen hvor hun kun fik mælk (min udmalkede) gennem en sonde - og det mente SP og lægen selvfølgelig godt kunne spille ind ift. at hun ikke var god til at få fat - MEN det rører stadig ikke ved at jeg altså ikke havde mere mælk efter 6 uger - blot lige en sidebemærkning