Fravalg af amning, forstår det ikke..

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

hmm, må da nok erkende at jeg lige nu syntes du er lige så snæversynet, som dem der er imod amning offentligt!! 

Denne type debat har været oppe flere gange... og har bla. andet fortalt min personlige historie i denne debat, såfremt du virkelig er interesseret i at læse om årsager... men ud fra din måde at indlede debatten, på en så nedladende og fordømmende måde, tvivler jeg nu stærkt...

Macrolf skriver:

Tusind tak til jer der har valgt at dele jeres historier med mig, jeg kan sagtens forstå at man vælger det fra når det går ud over både barnet og en selv! Det vigtigste er naturligvis at både mor og barn trives :-)

Til jer der bare VIL synes at jeg angriber jer og siger at flaskemødre er dårlige mødre, kan jeg bare trække på skuldrene, der et heldigvis en del her det har forstået hvad jeg vil med denne tråd :-)

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Øv og fordømmende inlæg.. Moderskabet ligger sgu ikke i brysterne...

ønskebarn74 skriver:

Øv og fordømmende inlæg.. Moderskabet ligger sgu ikke i brysterne...

DianaRJS skriver:

jeg ammede den ældste, men ikke den yngste, valgte det dog ikke fra, men der var desværre bare ikke mælk til ham. og for at være ærlig så jeg ikke mere fritid i at skulle lave flasker end at finde "madpakken" frem tværtimod

Lige præcis - det kræver mere planlægning 

ønskebarn74 skriver:

Øv og fordømmende inlæg.. Moderskabet ligger sgu ikke i brysterne...

Sad med samme tanke 

Altså jeg har da ønsket at fuldtidsamme alle mine tre børn men jeg producerer simpelthen ikke mælk nok med næring. Jeg har prøvet tre gange uden succes og har så forsøgt at amme det jeg kunne så lang tid jeg kunne. Med den første lykkedes det i et halvt år, med nr. 2 varede det 4 mdr og nr. 3 har jeg kun kunne gøre det i tre mdr. Da de er allergidisponerede pga mig, har jeg da om nogen i verden ønsket at kunne amme dem fuldt ud ,men har altså måtte supplere dem med flasken eller omvendt har jeg nok nærmere suppleret med amningen.

Med første barn opdagede jeg det først da sundhedsplejersken kom efter en uge og konstaterede vores søn havde tabt sig så vi blev indlagt i 10 dage og han fik sondemad indtil han tog på igen, fordi min mælk slet ikke var god nok og gav ham næring nok og det anede jeg ikke.

Så nej vi er ikke alle i stand til at amme det vi gerne vil og jeg har altid været misundelig på kvinder der kan for jeg føler mig jo som en falliterklæring på lige det punkt overfor min børn. Men jeg har givet dem det jeg kunne og det må jeg så leve med. Men kan som dig heller ikke forstå man aktivt vælger ikke at amme sit barn medmindre der er en rigtig god grund til det, men omvendt skal man jo ikke blande sig i det, for der er jo så meget vi kan sætte spørgsmålstegn ved ift. hinandens valg her i livet.

Jeg ammede til min dreng var mellem 4-5måneder. Han kunne fra start ikke tage fat, så amnebikker måtte tages i brug. Det tog lidt over en uge for mælken at løbe til, hvor han måtte klare sig med råmælk, hvilket gik fint nok.

så løb mælken til og han begyndte at ville ammes oftere og oftere. Det var selvfølgelig også fint nok. Han tog på og det kørte fint der var lidt svamp og brystbetændelse i ny og næ, men sådan var det jo. 

da han var omring 2 måneder gik det lidt i stå. Han tog ikke på, han blev ammet i ca 1 time hver anden time, Inkl. nat. Han faldt i søvn da blev for hårdt for ham. Han havde stadig svært ved at tage fat, men det lykkedes dog de fleste gange uden ammebrik. 

Det var hårdt at være lænket fast til sin ammestol, men det var ikke nær så hårdt som at se sin dreng ikke tage nok på, være enorm ked af det meget af tiden og en konstant ondt i maven.

Jeg og sp prøvede at malke ud for at se hvor meget der kom ud. Der kom kun 10-20ml fra hvert bryst. Jeg prøvede med ammete, malke ud når han sov for at øge produktionen osv. Dette fortsatte i cirka to måneder, men han var stadig lille af sin "alder". Jeg blev ved fordi jeg følte at folk ville se ned på mig hvis jeg tog flasken i brug, men samtidig havde folk også travlt med at kommentere hvor lille han var. Jeg fik en følelse af at jeg ikke gør det godt nok som mor. 

Til sidst valgte jeg flasken og jeg fik mig en ny dreng. Han tog på, var glad og tilfreds og sov væsentligt bedre oom natten. 

Det kan godt være du mener at alle har næring nok, men jeg har kæmpet med det længe uden at det er lykkedes, og ser jeg tilbage på tiden ville jeg ønske at have taget flasken i brug længe før, da jeg ikke synes, at jeg fik nydt den første tid med mit barn ordentligt samt at jeg kunne have gjort noget for at han skulle blive en gladere dreng, men blev i stedet ved med at amme grundet andre menneskers fordomme lig med dine. 

så vil blot slutte af med at skive til alle jer førstegangsmødre der læser med: Du kender dit barn bedst og ved hvad der er bedst for dit barn. Nyd tiden med dit barn. Ja amning er naturligt og smukt, men skal ikke gøres for enhver pris 

Den samme historie var jeg igennem med mit tredje barn. Jeg havde ammet mine første to børn problemfrit og regnede da også med at kunne gøre det igen.
Jeg var igennem samme forløb som dig. Mit barn blev kontrolvejet af SP fordi vægten ikke steg som den skulle. Jeg ammede på livet løs, men kunne godt mærke at noget var anderledes i forhold til de andre gange. Til sidst skete det oftere og oftere at min datter faldt i søvn uden at få mad, ganske enkelt pga udmattelse efter at have forsøgt at få fat og at få mælken ud.
Min sundhedsplejerske sagde stop for amningen da hun ikke længere mente at det var forsvarligt at forsøge.

Da vi valgte at gå over til flaske var det som at få et helt nyt barn. Hun blev gladere og mere tilfreds. Hun tog på i vægt og havde tydeligt en bedre trivsel end før.

Havde min SP ikke stoppet min amning i tide, var det gået grueligt galt for min datter. Da hun var 2½ år opdagede en ørelæge ved et tilfælde at min datter har en mindre "byggefejl" i ganen. Det kan ikke ses, men mærkes ved en undersøgelse. Hun ville aldrig have kunne lære at amme. Men det vidste hverken læge/SP eller vi dengang.

Bortset fra amningen har "byggefejlen" ingen betydning for vores datter.

mor:) skriver:

Nu hvor du har fået nogle beretninger, så kunne jeg godt tænke mig at høre hvad du tænker nu. Om du stadig synes det er undskyldninger og skøre grunde?

HØRT !!

Fru Hansen skriver:

Den samme historie var jeg igennem med mit tredje barn. Jeg havde ammet mine første to børn problemfrit og regnede da også med at kunne gøre det igen.
Jeg var igennem samme forløb som dig. Mit barn blev kontrolvejet af SP fordi vægten ikke steg som den skulle. Jeg ammede på livet løs, men kunne godt mærke at noget var anderledes i forhold til de andre gange. Til sidst skete det oftere og oftere at min datter faldt i søvn uden at få mad, ganske enkelt pga udmattelse efter at have forsøgt at få fat og at få mælken ud.
Min sundhedsplejerske sagde stop for amningen da hun ikke længere mente at det var forsvarligt at forsøge.

Da vi valgte at gå over til flaske var det som at få et helt nyt barn. Hun blev gladere og mere tilfreds. Hun tog på i vægt og havde tydeligt en bedre trivsel end før.

Havde min SP ikke stoppet min amning i tide, var det gået grueligt galt for min datter. Da hun var 2½ år opdagede en ørelæge ved et tilfælde at min datter har en mindre "byggefejl" i ganen. Det kan ikke ses, men mærkes ved en undersøgelse. Hun ville aldrig have kunne lære at amme. Men det vidste hverken læge/SP eller vi dengang.

Bortset fra amningen har "byggefejlen" ingen betydning for vores datter.

Det er netop den følelse man af, at noget er galt, man skal lytte til. Vi er sammen med vores barn døgnet rundt. Vi kender barnet og dets behov bedst.

Det er godt at din SP sagde stop. Min pressede mig lidt for længe, set i bakspeljet.

Men hvor var det dog fantastisk da jeg gik over til flaske og fandt ud af at det var lige hvad mit barn havde brug for.

Det er virkelig vigtigt at man fortæller disse historier på disse sider. Jeg havde en forestilling om at alle da kan amme og det er det bedste for barnet, men det er det virkelig ikke i alle tilfælde.

Godt bygningsfejlen ikke har nogen betydning udover amning