Fravalg af amning, forstår det ikke..

min første søn er født for tidligt og hans sutte reflesk var ikke stærk nok til han ku ammes ta på af det osv, kæmpede i 5 uger med det hvor vægten stod stille, så blev enige med sp om og gå over på flaske og vupti tog han på!

denne her gang ammer jeg endnu min søn på 8 mdr og nyder det, på trods af brystbetændelse en del gange har jeg holdt fast selvom jeg var på nippet til og opgive pga smerter, men nu er jeg kun glad for det!

min første søn er født for tidligt og hans sutte reflesk var ikke stærk nok til han ku ammes ta på af det osv, kæmpede i 5 uger med det hvor vægten stod stille, så blev enige med sp om og gå over på flaske og vupti tog han på!

denne her gang ammer jeg endnu min søn på 8 mdr og nyder det, på trods af brystbetændelse en del gange har jeg holdt fast selvom jeg var på nippet til og opgive pga smerter, men nu er jeg kun glad for det!

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

jeg fravalgte det ud fra jeg ikke havde nok til at mætte og ikke så nogen grund til både at junglere flaske og amning. tror alle har sine forskellige grunde. for nogen er det for hårdt at få en amning op og køre og for andre virker det bare ikke rigtigt for dem. Og det er bare HELT OK . vi har alle vores grunde og man får lige skønne og kærlige børn ud af begge dele . Vi er jo forskellige så synes ikke man skal dømme folk fordi de ikke føler amning er det rigtige selvom man selv synes det er. Vi ved jo alle hormonerne ræser rundt men synes det er fint du spørger for at få forståelse frem for bare at dømme det er min mening

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

inden jeg fødte var jeg 1000% sikker på, at jeg da selvfølgelig skulle amme.. Jeg blev klogere.. KÆMPEDE i 4 uger hvor jeg tudede hver gang jeg skulle amme og jeg faktisk var bange for, at Anthon skulle vågne, for så skulle han jo have mad!
Han suttede forkert så det vitterligt blødte HVER gang jeg skulle amme, og jeg havde flere ammerådgivere, min sp og personalet på neo til at hjælpe mig, men lige lidt fungerede det..
Så til sidst var jeg nødt til at sige stop, og det er den bedste beslutning jeg har taget med den lille mand! Allerede dagen efter havde vi det 10 gange bedre begge to

Men jeg er ked af, at jeg ikke kan amme, jeg var bare nødt til at indse, at det ikke skulle være amningen der skulle få mig ned med nakken

Hej ammede Vores datter omkring 5 uger og det var trods brystbetændelse og huller på begge bryster, men jeg var nødt til at stoppe fordi min mælk forsvandt pga penicillin for betændelse i livmoderen, jeg ville så gerne amme men kunne ikke..
når vores søn kommer til verden her om godt 14 uger så vil jeg amme igen hvis jeg kan komme til det.. Synes til gengæld ikke der er noget galt i at være det fra der er bare nogen der ikke har lyst eller kan..

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg har ikke læst hele debatten så kan godt være det jeg skriver er blevet sagt eller lign.

Jeg går 100% ind for amning, men IKKE for en hver pris! det kan godt være at det for DIG virker som en flad begrundelse at man vil have sine patter for sig selv osv. men for den person der har det sådan, er det jo en helt valid begrundelse og følelse, ikke alle er mentalt skabt til at kunne amme - for nogle er det reelt faktisk meget grænseoverskridende.

Hvis man kan have et bedre forhold til sit barn via flaske fremfor at presse sig selv til en amning man ikke kan lide, synes jeg altså det er et bedre alternativ!

Min søn er 6 uger og jeg ammer ham - men jeg synes ikke amning er den der lyserøde hyggestund folk snakker om, jeg ammer ham fordi jeg kan og fordi jeg 'skal', ja jeg føler sgu jeg skal, man bliver jo hjernevasket til at amning er det ENESTE rigtige.. jeg har kæmpet SÅ!!! meget med den amning og det er da en kæmpe succes at det endelig fungere nogenlunde, men jeg tror ikke jeg bliver en af dem der ammer til han er +1år, fordi så fedt synes jeg altså ikke amning er..

Tusind tak til jer der har valgt at dele jeres historier med mig, jeg kan sagtens forstå at man vælger det fra når det går ud over både barnet og en selv! Det vigtigste er naturligvis at både mor og barn trives :-)

Til jer der bare VIL synes at jeg angriber jer og siger at flaskemødre er dårlige mødre, kan jeg bare trække på skuldrene, der et heldigvis en del her det har forstået hvad jeg vil med denne tråd :-)

Nu ammer jeg godt nok selv og synes det er utrolig dejligt, befriende og hyggeligt...

Men JO der findes altså kvinder hvis mælk bare stopper... Jeg er fakkertal den ENESTE kvinde i min familie (På mors side) der har kunnet amme i mere end 3 mdr. (Så langt som vi kan spore tilbage ca. 5 generationer...) og ligefrem at sige at dem der ikke ammer, har skøre grunde til dette? Ej det synes jeg ikke er skørt! Jeg synes skam også selv at mine bryster er til sex, men mens jeg ammer er de bare ikke ligeså meget til sexbrug, føles da underligt når ens mand slikker på ens madpakker under sex og der så begynder at løbe mælk ud.. Det er da lidt en turn-off....

Synes altså ikke at du starter debatten særlig pænt mod dem der har valgt ikke at amme, eller dem der ikke kan....

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg må være enig med dig her, altså jeg ammede ikke selv. Jeg prøvede og jeg ville ønske at jeg kunne, men grundet en traumatisk fødsel og at jeg først så mit barn 2 dage efter, gjorde det desværre at hun ikke ville.

Men ærligt så håber jeg at 2. gang er bedre. For jeg forstå heller ikke at kvinder vælger det fra uden en grund. Havde det været for en del år siden så var det liv eller død for dit barn, om du ammede. Der var der ikke noget der hed MME.

Macrolf skriver:

Tusind tak til jer der har valgt at dele jeres historier med mig, jeg kan sagtens forstå at man vælger det fra når det går ud over både barnet og en selv! Det vigtigste er naturligvis at både mor og barn trives :-)

Til jer der bare VIL synes at jeg angriber jer og siger at flaskemødre er dårlige mødre, kan jeg bare trække på skuldrene, der et heldigvis en del her det har forstået hvad jeg vil med denne tråd :-)

Jeg delte, men jeg følte mig trådt på, pga dit udsagn om at det er bevist alle har mælk nok.

Jeg håber debatten har vidt dig, at i virkeligheden er der mange som ikke jan amme af forskellige grunde, og hvor ondt det gør når man bliver mødt med, det er bare fordi du ikke vil det nok. Jeg håber meget at kunne amme næste gang, og håber, at der generelt bliver større accept og forståelse for de der af forskellige årsager må tage flasken i brug. At man ikke skal forsvare sig fordi man ikke kan amme, eller prisen for at amme bliver for stor.

God sommer