Macrolf skriver:
Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.
I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)
jeg prøvede i desperat forsøg med den første knægt i 14 dage, men han blev ved med at skrige og vride sig i mavesmerter og til sidst simpelthen fordi jeg ikke havde mad nok i min junger
så det måtte vi opgive og købe NAN og hurra for det, for det gjorde at jeg kunne få noget søvn også og så manden kunne tage sig lidt af bebs en gang imellem . .
og knægten fik ikke længere ondt i maven eller var sulten
med min nummer to gjorde vi et forsøg i 3 døgn, men da jeg var ved at gå ud af mit gode skind af søvnmangel så bad jeg sygehuset om flaske da jeg ikke bestilte andet i 48 timer efter fødslen at amme og amme og amme, og til sidst tog jeg mig selv i at falde i søvn med ham på armen
der gik det op for mig at det kunne jeg bare ik!!
så derfor gik vi over til flaske , og igen en mere veltilpas dreng havde vi
så her er det pga mange årsager, og jeg er sku glad for jeg har valgt som jeg gjorde
Anmeld
