Fravalg af amning, forstår det ikke..

For mig SKAL man ikke amme.

Min mor fortalte at hun nærmest sad og vred sine bryster som karklude for at jeg skulle få bare en lille smule mælk. Hun havde bare ikke nok, sådan var det. Tilbage dengang jeg blev født gik de meget op i amning på sygehuse, og det resulterede i jeg ikke fik den næring jeg skulle have, fordi jeg faktisk sultede. De mente ikke på sygehuset jeg skulle have erstatning. Den dag i dag forfølger det mig med dårlige tænder...

Jeg var selv utrolig heldig (syntes jeg) at jeg kunne amme, og faktisk overproducerede... Jeg har set konsekvenserne på min egen krop hvis man ikke får næring nok igennem de første dage. Og jeg har oplevet glæden ved at kunne amme.

At nogen vælger det fra bekymre jeg mig ikke om. Min bekymring vil først komme hvis barnet direkte blev sultet. Nogen har valgt flaskerne, fordi de er nemmere for dem. Nogen fordi de ikke kan amme. Har en veninde og min egen søster som ikke kan amme. Veninden har 2 flaskebørn. Min søster endnu ingen børn. De kan ikke amme fordi de valgte at få en brystreduktion, nærmest alt bliver skåret over når de bliver lavet mindre. Min veninde er da ligeså meget en god mor som jeg er.

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg blev "nød" til at vælge det fra, da jeg blev opereret 2 dage efter jeg havde født og har et ar over navlen og på siden af maven, dette resulterede i at jeg ikke kunne ligge ham ordentlig til, da det gjorde ondt i mit operationssår. Så jeg fik rigtig mange problemer! Jeg holdt ud i 3 uger, men både mine bryster og mine operationssår gjorde ondt, og mine ar i dag er desværre blevet rigtig! Grimme da han har ligget og sparket til dem..
De 2 første dage gik rigtigt godt! Og det kørte bare og jeg havde massere mælk, så det var hårdt at opgive, og græd meget

Næste barn håber jeg at kunne amme

Sikke nogen skrækkelige ting Mange af jer har været i gennem, I har min fulde forståelse og medfølelse! Er glad for at I har opdaget at jeres børn ikke fik nok inden de tog skade!

Jeg har naturligvis kæmpe forståelse for jer, jeg er stadig bare ikke blevet klogere på dem som vælger det fra uden at have nogen traumer over deres bryster eller fysiologiske årsager. Dem som bare ikke har lyst til at prøve eller som ikke orker den afhængighed det medfører.

Jeg har da ikke lyst til at føde, heller ikke selv om det er tredje gang men det hører ligesom med til det at få et barn ;-)

MariaKyedDK skriver:

jeg glædede mig til at skal amme mit lille nye barn til august, men det gør jeg bestemt IKKE mere, efter alt det her Ammesnak, der er Jo mange som synes man er direkte Klam hvis man ammer sit barn i byen... og jeg skal ikke kaldes Klam eller blive set ned på! 

derfor tror jeg ikke jeg kommer til at amme end mere end en måned... for så tror jeg at jeg kommer til at savne at komme ud at få lidt luft.... 

Søde du jeg har ammet miN datter alverdens steder. Kassekø i Bilka, inde midt i en butik, div restauranter og cafeer, busstoppestedet, bussen, og mange andre steder. Og jeg har aldrig hørt et ord for det, eller mødt vredde blikke.

så glæd du dig bare til at amme dit barn og gør det når dit barn er sultent. Selvfølgelig kan man godt vise lidt hensyn, og gøre det diskret. Men det gør man automatisk. 

 

Det er det smukkeste jeg ved, at kunne give sit barn mad .. ! 

 

kram til dig, og selvfølgelig skal du amme når du har glædet dig til det

En mor der er stresset, frustreret, ked af det, bange eller ulykkelig er ikke det bedste for et barn. Det kan man meget let blive hvis ikke amning fungerer.
Jeg har derfor fuld forståelse for de mødre der vælger at stoppe deres amning og give deres børn mme. Har selv kæmpet begge gange med så voldsomme sår, svamp og ødelagde vorter at selv min sundheds pl ikke havde set noget lign og foreslog at jeg valgte mme. Har aldrig i mit liv prøvet noget så smertefuldt. Jeg er nok stædig og fortsatte men forstår udemærket hvis andre var stoppet.

De mødre der vælger amning fra fra starten ved noget om deres krop som ingen andre hverken kan eller bør dømme.
Der kan være et utal af grunde som jeg ikke engang synes at omverdenen kræver en redegørelse på.

Der er mange andre måder at give sit barn kærlighed og trykhed på end at amme.
Og når nu der siges at modemælk ER det bedste så burde der være en hel del flere debatter om kost til børn i alle aldre for her der der virkelig en debat med kød på .

Mvh Louise

Macrolf skriver:

Sikke nogen skrækkelige ting Mange af jer har været i gennem, I har min fulde forståelse og medfølelse! Er glad for at I har opdaget at jeres børn ikke fik nok inden de tog skade!

Jeg har naturligvis kæmpe forståelse for jer, jeg er stadig bare ikke blevet klogere på dem som vælger det fra uden at have nogen traumer over deres bryster eller fysiologiske årsager. Dem som bare ikke har lyst til at prøve eller som ikke orker den afhængighed det medfører.

Jeg har da ikke lyst til at føde, heller ikke selv om det er tredje gang men det hører ligesom med til det at få et barn ;-)

Den afhængighed tror jeg ikke man skal undervurdere. Nu er vi mennesker jo forskellige og jeg kan forestille mig at det for nogle bare er lidt hårdere end for andre. Jeg tror ikke det handler om orker, men om kvindens psykiske velbefindende som er lige så vigtigt når det handler om barnets trivsel.

Derudover, hvis en kvinde havde enorm dårlige erfaringer med amning af første barn, så kan jeg egentlig godt forstå, at man ikke vil amme igen.

Jeg tror egentlig ikke på at der er nogle som bare ikke har lyst uden at det bunder i noget. Og er der det, så er jeg egentlig ligeglad. Sålænge der er tale om kærlige og omsorgsfulde mødre så skal barnet nok få gode opvækstvilkår alligevel, uanset om barnet er vokset op på mme eller brystmælk

 

Faldt lige over denne tråd og ved den er gammel, men må bare lige give min historie med....

Jeg ammede min store datter til hun var 17 mnd og forventede da at næste gang ville blive så nemt.

Næste gang ammede jeg min datter i 3 døgn for ældre blev hun ikke.

Da min søn kom til verden 11 mnd senere, havde jeg meget svært ved at knytte mig til ham. Han vejede 4800 ved fødslen og var SULTEN. Han suttede hul, jeg havde mange smerter, brystbetændelse og jeg hadede når han vågnede, ønskede mig bare han ville sove hele tiden så jeg kunne slippe for smertehelvede. Han holdt op med at tage på, ja tabte sig faktisk efter 4 uger og det viste sig han havde en konstruktion af tungen så den var for kort men ikke tungebåndet alene så det ville ikke hjælpe at klippe. Han havde ikke kræfter til at malke det tykke mælk (det var også derfor jeg fik brystbetændelse). Jeg kunne sikkert have kæmpet og kæmpet og fået det til at lykkedes men så havde det været på bekostning af moderfølelsen. Da jeg endelig begyndte at supplere med flaske (ammede de første 3 mnd iført og gav flaske efter) kunne jeg begynde at lære at elske ham for jeg kunne få tankerne væk fra smerter.

Jo jo jo jeg smed håndklædet i ringen og opgav det mest naturlige og jeg er ikke sikker på andet end mange så skævt. Men enten var min dreng død af underernæring eller jeg havde endt i en fødseldepression - man skal passe på at pege fingre for hurtigt for der kan jo være historier som ikke gør tingene så sorte/hvide.....

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

nu blir jeg altså lidt indebrændt

"Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. "

Det er simpelthen bare ikke rigtigt!

Jeg kæmpede og kæmpede min røv i laser! det kan godt være at det biologisk set var muligt for mig at producere mere mælk, men med en ond cirkel hvor baby vågner hver 1,5 time døgnet rundt og først ammer i 3 kvarter og derefter skal have MME (fordi hun ikke var stor nok + der ikke var nok mælk i mine bryster, PÅ TRODS af at hun var eminent til at få det ud).

I 5 uger kæmpede jeg til jeg var fuldstændig slidt ned og brudt sammen. Ikke ligefrem fremmende for mælkeproduktionen!

Hvis jeg prøvede at malke ud, så kunne jeg maks på 60 ml på begge bryster efter en pause på 4 timer. Hun blev ikke mæt => hun sov ikke => jeg sov ikke => mælkeproduktionen gik endnu mere i stå.

Jeg kæmpede og kæmpede og kæmpede, og sådan en kommentar der, bliver jeg bare skide vred over

Mælkeproduktion er betinget af stres, søvn, sind og alt muligt andet, som er sindssygt sensitivt i den første tid.

jeg vil 100 % prøve at amme igen næste gang og håber på det bedste, men efterfølgende (det var altså ikke noget jeg vidste på forhånd) kunne min mor berette at hverken hun eller min mormor kunne få mælk nok heller (og de har fået 3 og 4 børn at øve sig på og forsøgt hver gang)

jeg kan da også sagtens sige "jeg fatter ikke folk, der ikke træner og spiser sundt og har en sund krop - alle kan gøre det, det er bevist". Bare fordi jeg har fundet en sund levevej og har en trænet krop, kunne jeg da aldrig drømme om at dømme andre, der af mange forskellige årsager ikke er samme sted

nu blev det lidt langt og lidt surt, og jeg er ellers ikke nem at pisse af - og jeg ynder at debattere sobert. Så med dette skinner det nok igennem at du lige med en enkel vending ramte et ømt punkt for mig (og sikkert også mange)

Det gør sgu lidt ondt, når man gør ALT for sit barn og gerne vil være den BEDSTE mor for hende, at andre så kan komme med en "det er bare en dårlig undskyldning at du ikke ammer" - den gør altså lidt nas

Håber det belyste dit spørgsmål lidt og undskyld for skraldet, det er ikke møntet på dig, men "holdningen" og tak fordi jeg måtte læsse ud og komme med min mening

Puha... Det er lidt svært at komme med sin begrundelse for ikke at amme eller have stoppet amningen, for alle er i dit indlæg stemplet fra start af... Lidt ærgerligt, for emnet er jo relevant nok...

Elvers

Macrolf skriver:

Tusind tak til jer der har valgt at dele jeres historier med mig, jeg kan sagtens forstå at man vælger det fra når det går ud over både barnet og en selv! Det vigtigste er naturligvis at både mor og barn trives :-)

Til jer der bare VIL synes at jeg angriber jer og siger at flaskemødre er dårlige mødre, kan jeg bare trække på skuldrene, der et heldigvis en del her det har forstået hvad jeg vil med denne tråd :-)

Nåh nu har neg læst hele tråden.

Og ville virkelig ønske du havde formuleret dig anderledes fra starten, for det er ikke så rart at skulle skrive sin historie når man føler sig dømt fra start.

Men her kommer den.

Jeg havde job som krævede min tilstedeværelse meget, og havde ikke et ønske om amning da jeg er et meget privat menneske. Og tænkte at flasken ville være bedst da jeg var nød til at arbejde fra forholdsvis tidligt i forløbet.
Dog besluttede jeg at det skulle have en chance.

Og hold nu fast det var skrækkeligt, og nu siger jeg det " for MIG er det er meget ulækker følelse" og forstå mig ret jeg synes ikke andre ammende er ulækre men jeg fik det faktisk så dårligt af amning at jeg gik ned med en fødsels reaktion fordi jeg følte jeg skulle.

Jeg blev ved sad og græd stort set hele dage fordi jeg slet ikke kunne have følelsen, begyndte at blive svimmel og falde om mens jeg var alene med Ella, bare ved tanken om at nu er der kun 2 timer til at jeg skal igen. 5 uger efter fødslen besvimer jeg på køkkengulvet med min datter i armene, ( når at ringe til min far, da jeg bliver svimmel, som så sender min mand hjem) da han kommer hjem ligger jeg og Ella på klinkegulvet, Ella skriger og jeg er ikke " vågen".

Jonas kører os til lægen, som bruger 1,5 time på at snakke med mig, og vi aftaler at amning fra den dag er afsluttet, der faldt en kæmpe sten fra mit hjerte

Min lille ny bliver flaskebarn fra start.

Her fik du den mere psykiske version