Fravalg af amning, forstår det ikke..

LuLy skriver:

Ja netop og det synes jeg virkelig ikke er i orden. Selvfølgelig vil man det bedste for sit barn, men jeg vil stadig have lov også at lytte til mine egne behov

den bedste mor i mine øjne er ikke hende der prøver at være perfekt, for det vil formenligt fejle.. men derimod hende der følger sit hjerte. Og hvis det at følge sit hjerte indbærer at barnet får flaske frem for bryst, jamen så kan det ikke hidse mig spor op.. der skal være plads til alle. Hvad end man vælger det selv eller man føler sig nødsaget til at tage valget

Jeg havde vitterligt ikke nok mælk/næring til mine tvillinger. De blev ganske enkelt ikke mætte og jeg måtte supplere med flaske. Det gjorde ondt langt ind i sjælen og i starten malkede jeg det ud jeg havde (hvilket var meget lidt til trods for at jeg malkede ud flere gange dagligt). Så den med at alle kvinder har nok mælk til deres børn, holder ikke.

At nogle kvinder vælger amning fra pga. angsten for at få grimme bryster for at bevare deres frihed osv, forstår jeg ikke.

Men alle vælger jo ud fra bedste overbevisning og det er deres valg. Det gider jeg ikke forarges over.

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

jeg vil hellere end gerne komme med min historie:O)

Indtil for 4 år siden havde jeg MEGET store bryster. Jeg havde konstant så mange smerter i og omkring brysterne inkl brystvorterne at lægerne på et tidspunkt mistænkte mig for at have brystkræft (er nu 25 år).

de fandt så ud af at smerterne skyldtes brysternes vægt og derfor fik jeg lavet en brystreduktion.

Året senere blev jeg gravid med mit første barn. Efter operationen fik jeg af vide at amning muligvis ikke var en mulighed men det var ikke sikkert før jeg så om der løb mælk til. 

Jeg havde på forhånd beslutte mig for at jeg ikke ville amme, da jeg stadig i dag 4 år senere har mange psykiske smerter i brysterne. Min mand kan heller ikke altid røre ved dem.

Min baby ville aldrig komme til at forbinde måltidet med noget rart og roligt idet jeg ville være anspændt og ked af det. 

Det ville jeg ikke byde mit barn. Og det samme med nummer to som nu er 4 måneder. Hun får også flaske af samme grund.

Vi har skønne rolige måltider med flasken...

Vores søn nægtede at tage bryst.... for det første kunne han ikke få fat, for det andet HVIS han endelig fik fat, så faldt han i søvn med det samme af udmattelse efter at have kæmpet for maden i flere minutter... HVER gang jeg lagde ham til skreg han og flyttede hovedet... Jeg kunne efter nogle minutter nærmest tvinge babsen (med ammebrik) ind i munden på ham, men hvad hjalp det? Han skreg videre indtil han blev så udmattet at han faldt i søvn.... Jeg vækkede ham, gav en flaske og efter 10-15 min var den tom, han var mæt og tilfreds.

hvad ville han få ud af at jeg nægtede ham flasken fordi nogle uvidende og dømmende folk mener det eneste rigtige er at amme? Hvad ville jeg få ud af det?

synes det er ganske forfærdeligt at vi lever i et samfund hvor det skal være forkert at give modermælkserstatning, forkert at amme offentligt, forkert at starte på grød inden seks mdr m.m...... Hvad er der galt i at følge sit hjerte og gøre hvad man som mor (og som den der kender sit barn bedst), mener er det bedste for både sit barn og sig selv?

jydeinden skriver:

den bedste mor i mine øjne er ikke hende der prøver at være perfekt, for det vil formenligt fejle.. men derimod hende der følger sit hjerte. Og hvis det at følge sit hjerte indbærer at barnet får flaske frem for bryst, jamen så kan det ikke hidse mig spor op.. der skal være plads til alle. Hvad end man vælger det selv eller man føler sig nødsaget til at tage valget

 

Well said

Jeg har lige fravalgt amning.. Jeg bliver bidt utroligt tit.. Og tit bider han hul... Jeg har ofte blå mærker efter han har spist og det er ærlig talt ikke særlig behageligt.. Man skal ikke amme for enhver pris.. 

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Ærlig talt kan jeg ikke se hvad DU får ud af dette indlæg ? En følelse af at være "bedre" fordi du kunne amme og andre ikke kan af forskellige årsager ?

Bliver mega provokeret når folk altid dømmer dem der giver flaske som dem der "fravalgte" amning! Ikke alle fravælger - nogen opgiver efter lang og sej kamp!

Jeg forstår ikke al den "jeg skal lige holde øje med naboen" mentalitet - accepter folks forskelligheder og respekter deres valg, men at se ned på folk pga et valg de har truffet som du reelt set kan være ligeglad med - det er sku lavt.

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Jeg synes det er synd der bliver set sådan ned på kvinder der ikke kan amme deres børn. Det er ikke alle der frivilligt stopper og nogle ønsker virkelig at kunne amme.

Jeg gider ærlig talt ikke hænge mig i hvor vidt andre ammer eller ej. Men kan da godt tænke nogle tanker når en kvinde stopper med at amme, fordi hun vil have frihed, men det er nu engang deres valg. 

Jeg ønskede mig brændende at amme, men da min datter blev lagt til brystet følte jeg enormt ubehag og var virkelig ikke tilpas. Jeg holdte dog ud, men hver gang var det det samme. Efter 4 uger måtte jeg stoppe stille og roligt da jeg ikke kunne producere nok mælk til at mætte min datter. 

Føler heller ikke jeg skal forsvare mig over for mit valg. Min datter er flaske barn og det er jeg tilfreds med

Macrolf skriver:

Nu har jeg efterhånden både læst om og hørt mange som fravælger amning ud fra hvad jeg synes er helt skøre grunde. Det er ting som at man gerne stadig vil have sin frihed og ikke være bundet. At ens bryster ikke er madpakker men kun til pynt og sex. At man ikke vil vide sine bryster frem osv osv..

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer som har valgt det fra, for at få en forståelse for det.

I min verden er det naturligt, på samme vis som at bære baby i maven, når den kommer ud skal den have mad og det er jeg skabt til at give den. Ja, det gør mega ondt i starten og ja det kan være svært at få det til at køre, ja bryst betændelse et frygteligt men det er da fantastisk at vi kan gøre det for vores barn. Undskyldniner om at man ikke har nok mælk eller næring holder ikke, alle kan og alle har næring nok, det er bevist. Selvfølgelig er der undtagelsen der bekræfte reglen :-)

Dengang jeg var gravid ville jeg SÅ gerne amme, og gerne fuldt ud indtil 6 mdr 
Så kom lille pigen og elskede at amme de første 2 ugers tid. Så begyndte det bare at føles som en byrde, og det smittede af på hende, så hun gad ikke rigtig tage brystet til sidst og blev sur, og det resulterede i at hun ikke tog nok på i en periode. 
Nu er hun på mme og det fungere for os  
Håber det går anderledes når vi engang skal have nr 2 

Forstår ikke dem der fravælger det for byturer og sex ...